18-11-2019, version 3

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8

Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand, §§ 20-23

Konstruktion af beholdere

§ 20

Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, så de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.

Beholderkontrolordningen

Med beholderkontrolbekendtgørelsen (bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft) er der etableret en ordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft (beholderkontrolordningen) samt en autorisationsordning for kontrollanter.

Kontrollens formål er at skabe det faglige og tekniske grundlag for, at kommunen kan vurdere, om beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til styrke og tæthed.

Beholderkontrolordningen består af en bestyrelse og et sekretariatet. For at læse mere om ordningens opbygning henvises, der til vejledning i kontrol af gyllebeholdere.

Læs mere om beholderkontrolordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kort om kommunens rolle i beholderkontrolordningen

Hvis der er behov for udbedringer af beholderen, er det kommunen, der har bemyndigelse til at håndhæve det over for brugeren af beholderen.

Beholderkontrollanten skal kontrollere beholderen, når kontrollanten er blevet anmodet herom af beholderbrugeren. Kontrollanten har ikke bemyndigelse til at håndhæve noget over for beholderbrugeren, men skal videregive resultatet af kontrollen til blandt andre kommunen.

Beholderkontrolrapporten bidrager dermed til kommunens sagsoplysning, så kommunen kan afgøre, om beholderen lever op til kravene til styrke og tæthed i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Kontrollanten indstiller til, at der er arbejder, der skal udføres

Kontrollanten kan på kontrolrapporten indstille, at der er arbejder, der skal udføres. I disse tilfælde er det op til kommunen at vurdere, om det skal håndhæves over for brugeren af beholderen, at arbejdet skal udføres. Selvom brugeren af beholderen også modtager beholderkontrolrapporten, har brugeren ikke pligt til at foretage de reparationer, som kontrollanten har anført på kontrolrapporten, og som kontrollanten har indstillet til kommunen som nødvendige. Kommunen skal derfor vurdere kontrollantens indstilling, og på den baggrund beslutte om de anbefalede reparationer skal håndhæves.

Kommunen kan som udgangspunkt anvende indskærpelser og påbud, når der skal håndhæves over for beholderbrugeren. Indskærpelser kan også gives mundtligt. Kommunen vurderer, om der skal meddeles indskærpelser/påbud om udbedring af skader på det foreliggende grundlag eller om der evt. skal yderligere undersøgelse til, for at vurdere om der er behov for udbedring af skader på tanken.

En sådan yderligere undersøgelse er ikke en del af beholderkontrolordningen.

Beholderkontrolordningen kører i sit eget spor, hvilket betyder, at der føres 5 eller 10-årig kontrol efter beholderkontrolbekendtgørelsens regler, hvorefter det følger, at der bl.a. sker indberetning til beholderkontrolordningens sekretariat, som bl.a. udfører både administrative og fysiske stikprøvekontroller af kontrollanternes arbejde.

Indskærpelser og påbud

Ved en indskærpelse er der tale om, at beholderbrugeren får påpeget, at der er tale om et ulovligt forhold, og at beholderbrugeren bliver pålagt at ophøre med et ulovligt forhold. Dvs., at brugeren både får påpeget en overtrædelse og får indskærpet, at reglerne skal overholdes.

Hvis kommunen vælger at indskærpe, skal der indskærpes en konkret regel. Jo mere præcis regel jo bedre.

Ved et påbud får beholderbrugeren fastlagt en retstilstand, f.eks. pålagt visse ændrerede vilkår. 

Hvis kommunen vælger at udstede et påbud, kan dette f.eks. gøres med hjemmel i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I husdyrgødningsbekendtgørelsen kan der gives påbud med hjemmel i de bestemmelser, hvor der er en direkte påbudsbestemmelse, se f.eks. husdyrgødninsgbekendtgørelsens § 20, stk. 2.

Derudover er der også påbudsmulighederne efter husdyrbrugloven. Disse beskrives nærmere i husdyrvejledningens afsnit ”kom godt i gang”.  Ved anvendelse af påbud skal kommunen være opmærksom på, at der skal overholdes en række forvaltningsretlige krav, som f.eks. partshøring.

Kommunen kan med fordel allerede ved indskærpelse eller påbud bede om dokumentation for udført arbejde, når dette er gennemført f.eks. i form af billeder eller kvitteringer for udført arbejde.

Eksempler:

Eksempel 1 – spjæld skal støbes til

På kontrolrapporten, fremgår det, at der er ”Arbejder, der skal udføres”. I bemærkningerne har kontrollanten anført, at spjældet skal støbes til.

Kommunen skal sikre, at spjældet støbes til. Dette kan f.eks. gøres ved at indskærpe spjældet støbt til, jf. § 23, stk. 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Der er i dette eksempel tale om et forhold, som allerede er reguleret i en bestemmelse. Derfor er der mulighed for at indskærpe en bestemmelse, som rammer forholdet helt præcist i dette tilfælde.

Eksempel 2 – strakspåbud

På kontrolrapporten fremgår det, at tanken er utæt, og at brugeren skal udføre en strakstømning.

Kommunen skal sikre, at der sker en strakstømning. Dette kan f.eks. gøres ved at give et mundtligt påbud.

Påbuddet kan f.eks. gives med hjemmel i husdyrbruglovens § 46, jf. § 48. Hjemlen til at give påbuddet mundtligt skal findes i husdyrbruglovens § 57, stk. 2. Kommunen kan ved påbuddet bede om dokumentation for, at beholderen er tømt, f.eks. fotodokumentation.

Eksembel 3 – hul i gyllebeholderen

På kontrolrapporten fremgår det, at der er hul i gyllebeholderen. Hullet er placeret i et niveau, der ligger lavere end fortankens højeste niveau. Der er desuden spjæld i gyllebeholderen. Det fremgår af bemærkningerne, at hullet er etableret for at reducere gylletankens kapacitet, og dermed reducere gylletankens ”højde”, så den kommer i et lavere niveau end fortankens højeste niveau.

Kommunen skal for det første sikre at hullet repareres og at spjældet støbes til. Dette kan gøres ved at meddele en indskærpelse eller et påbud, jf. ovenstående.

Det er hele beholderen, der skal opfylde kravene til styrke og tæthed. Det fremgår af vejledning i kontrol af gyllebeholdere, at det ikke er tilladt at nedbringe en beholders kapacitet ved f.eks. etablering af huller i beholderen i det aktuelle nedbringelsesniveau.

Muligheden for at nedbringe en beholders kapacitet er oftest et ønske, hvis den øverste del, f.eks. den øverste halve meter, af en betonbeholder pga. forvitring eller lignende ikke længere opfylder kravene til styrke og tæthed. Er resten af beholderen under jorden, vil denne del næppe være i bedre stand og det må antages at denne del heller ikke lever op til styrke og tæthed. Skæres en del af en ellers stærk og tæt beholder, for at reducere højden over jorden, så denne ikke er højere end fortanken, kan resten vurderes som en hel tank, der efter omstændighederne kan leve op til styrke og tæthed. Et hul i beholderen vil derimod øge risikoen for at beholderens styrke og tæthed nedsættes, og at der ved en fejl pumpes gylle i beholderen til over hullets placering. I sådanne tilfælde skal hele beholderen derfor repareres eller tages ud af drift.

Kommunen kan godt ’godkende’ en beholder, der har fået repareret et hul, forudsat at hele beholderen lever op til kravene om styrke og tæthed.

Altså, man kan godt nedjustere en beholders volumen og dermed kun godkende f.eks. de nederste 2000 m3, af en 3000 m3 beholder, hvis der er tale om en sund og stærk beholder og der ikke nedbringes til terrænniveau fordi det synlige over terræn er i dårlig stand. Beholderen skal efterfølgende godkendes i sin helhed. Er den repareret, så skal hele beholderen overholde kravene til styrke og tæthed.

Supplerende eftersyn

Muligheden for at kontrollanten kan indstille til supplerende eftersyn er hjelmet i beholderkontrolbekendtgørelsens § 15. Den endelige afgørelse af, om der skal ske supplerende eftersyn, er kommunens.

Kontrollanten kan på sit normaleftersyn konstatere, at der er brug for yderligere inspektion, f.eks. hvis det er nødvendigt at se beholderen i tømt tilstand, kontrollen kræver specialværktøj eller det af andre grunde er nødvendigt med en nærmere analyse af en evt. fejl på beholderen. I det tilfælde kan kontrollanten indstille til kommunen, at der bør udføres supplerende eftersyn på beholderen. Det gør kontrollanten ved at krydse af på forsiden af beholderkontrolskemaet og begrunde det i skema 5.

Er der vinget af, at der er behov for supplerende eftersyn, skal kontrollanten begrunde dette i skema 5, som f.eks. kan se sådan her ud:

Det er kommunen, der på baggrund af kontrollantens indstilling, træffer beslutning om, hvorvidt der skal meddeles påbud til brugeren af beholderen om at få udført supplerende eftersyn, jf. beholderkontrolbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

Det er brugeren af beholderen, der beslutter, hvem der skal udføre det supplerende eftersyn, jf. § 15, stk. 4. Der er samtidig brugeren af beholderen der skal sikre, at det supplerende eftersyn bliver gennemført, og at kontrollanten får meddelelse om resultatet af det supplerende eftersyn, hurtigst muligt og senest 3 måneder efter kommunens påbud om supplerende eftersyn.

Kommunen kan ikke på eget initiativ kræve supplerende eftersyn med hjemmel i § 15 i beholderkontrolbekendtgørelsen. Har kommunen, på baggrund af et almindeligt landbrugstilsyn mistanke om, at beholderen har en mangel, der bør undersøges nærmere, kan kommunen f.eks. indskærpe eller påbyde at dette sker. Se ovenstående afsnit med indskærpelser og påbud.

Påbud ved risiko for sprængning m.m.

§ 20

Hvis kommunen konstaterer, at der er en nærliggende fare for sprængning eller lignende af en beholder, skal kommunen meddele påbud om foranstaltninger, der kan afhjælpe dette. Kommunen kan også i sådan et tilfælde nedlægge forbud mod drift af anlægget. Kommunen kan eksempelvis blive opmærksom på et sådant forhold på baggrund af en kontrolrapport.

Kommunen kan også påbyde særlige foranstaltninger, hvis en beholder for flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand er anbragt, så driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, åbne vandløb, søer over 100 m² og kystvande. Der er dermed mulighed for at påbyde særlige foranstaltninger i tilknytning til en gyllebeholder, der er beliggende uden for et risikoområde, men hvor kommunen vurderer, at der er risiko for skader på vandmiljøet.

Gyllealarmer, beholderbarrierer og terrænændringer

§ 21

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21 indeholder forskellige krav til gyllebeholdere, der har til formål at undgå eller begrænse forurening af vandmiljøet som følge af udslip af flydende husdyrgødning.

Skema over kravene til gyllealarm, beholderbarrierer og terrænændring

For visse beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er der krav om, at beholderen skal være udstyret med et alarmsystem ("gyllealarm") og eventuelt en beholderbarriere eller terrænændring.

Hvis en beholder er omfattet af krav om etablering af barriere, kan beholderen dog i visse tilfælde i stedet afvikles inden en bestemt frist. De nærmere regler herfor fremgår af afsnittet vedrørende afvikling af beholder, som følger nedenfor.

Kravene om alarmsystem, beholderbarriere og terrænændring gælder kun for egentlige opbevaringsbeholdere som f.eks. gyllebeholdere og ajlebeholdere, og ikke for fortanke og opsamlingsanlæg i øvrigt. Kravene gælder heller ikke for opbevaringsholdere, der aktuelt anvendes til opbevaring af andre gødningsprodukter f.eks. spildevandsslam.

Kravene afhænger af, hvor beholderen ligger i forhold til vandmiljø og terrænhældning.

Skemaet i figur 1 viser en oversigt over hvilken beliggenhed, der udløser krav om henholdsvis beholderbarriere, alarm eller terrænændring.

 Figur 1. Oversigt over krav om beholderbarriere, alarm eller terrænændring i forhold til beholderens beliggenhed.

Figur 1. Oversigt over krav om beholderbarriere, alarm eller terrænændring i forhold til beholderens beliggenhed.

Forskellige definitioner

Risikoområde

Risikoområder er defineret i bekendtgørelsens § 4, nr. 35. Det er områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod åbne vandløb eller søer med et areal større end 100 m².

Hvis hældningen ikke er over 6 grader hele vejen fra beholderen ned mod det åbne vandløb eller søen, bestemmes det gennemsnitlige fald ud fra aflæsning af terrænkote for henholdsvis beholder og vandløb på et topografisk kort. Hældningen beregnes efterfølgende ud fra højdeforskellen mellem beholder og det åbne vandløb eller sø, og afstanden til vandløb eller sø i lige linje.

Beregningseksempel

Med en aflæst højdeforskel mellem beholder og vandløb på 25 meter, en afstand mellem beholder og vandløb på 200 meter beregnes, hældning = 25/200 x 100 = 12,5 % ≈ 7,1°.

Kort over områder med terrænhældning på mere end 6 grader findes på Danmarks Arealinformation. Den ansvarlige for beholderen skal dog være opmærksom på, at dette kort kun er vejledende, idet kortet kan afvige fra de reelle forhold på stedet. Det er forholdene på stedet, der er afgørende for, om der er tale om et risikoområde.

Åbne vandløb

Åbne vandløb skal i husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås på samme måde som i vandløbsloven.

Åbne vandløb, der er regelmæssigt vandførende, er omfattet. Vej- og skelgrøfter, der ikke er regelmæssigt vandførende, samt regnvandsrender opstået som følge af sky- og tøbrud er ikke et vandløb i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand. Ligeledes opfattes rørlagte vandløb og dræn heller ikke som åbne vandløb.

Søer

Reglerne vedrørende søer i § 21 gælder kun for søer med et areal på over 100 m². For krav om gyllealarm gælder endvidere, at den nærliggende sø skal være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Midlertidigt oversvømmede arealer og lavninger, der ikke er regelmæssigt vandopfyldte, er ikke omfattet af reglerne i § 21.

Afstandskravet på 100 meter

Afstandskravet er 100 meter i fugleflugtslinje fra beholder til sø eller vandløb. Afstanden måles fra beholderen til søens eller vandløbets øverste kant.

Alarmsystem ("gyllealarm")

Beholdere;

  1. der ligger i et risikoområde,
  2. eller der inden for 100 meter fra beholderen er søer større end 100 m², der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, og beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote, eller
  3. der inden for 100 m fra beholderen er åbne vandløb i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote,

skal være udstyret med et alarmsystem.

Afstanden i nr. 2 og 3, regnes til søens eller vandløbets kronekant eller til overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter, hvis kronekanten ikke kan identificeres.

Alarmsystemet skal som minimum kunne registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk, f.eks. pr. sms, til driftsherren. Fald i niveau skal kunne registreres uanset gylleniveau i beholderen. Således skal alarmen registrere fald i overfladen i hele beholderens højde, herunder også i den del der ligger under terrænniveau.

En alarm, der registrerer overløb, anbefales, men er ikke et krav, og det er ikke i sig selv nok til at opfylde kravet.

Miljøstyrelsen anbefaler desuden, at der anvendes et alarmsystem, der registrerer andre uregelmæssigheder i gylleoverfladen. Det kan f.eks. være systemer, der kan registrere uregelmæssigheder under håndtering og pumpning af gylle. Et eksempel herpå kan være en alarm, der registrerer, hvis overfladen ikke stiger under påfyldning af beholderen.

Der er ikke krav om, at der skal monteres en alarm, hvis der ikke opbevares husdyrgødning i beholderen. Hvis beholderen senere tages i brug til at opbevare husdyrgødning, skal der dog monteres en alarm. Alarmen skal i så fald monteres, inden der fyldes husdyrgødning i beholderen.

Beholderbarriere

Beholdere, der ligger i et risikoområde og nærmere end 100 m til søer større end 100 m² eller åbne vandløb, skal have en beholderbarrierer.

Etablering af beholderbarrierer skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 42, stk. 1.

En beholderbarriere er efter husdyrgødningsbekendtgørelsen en barriere, eventuelt i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der ligger over terræn. 

Barrierer skulle være etableret senest 1. oktober 2013. Etablering skulle forinden være anmeldt til kommunen efter bekendtgørelsens daværende § 35.

Driftsherren kunne dog vælge at afvikle beholderen i stedet for at etablere en barriere. Hvis det ikke var muligt at etablere en barriere, måtte beholderen ikke bruges, og beholderen skulle afvikles/nedlægges.

Kravet om beholderbarriere, der kun gælder kun for gyllebeholdere, der ligger i risikoområder og inden for 100 m fra søer større end 100 m2 eller åbne vandløb, vil i praksis kun gælde for beholdere, der er etableret før februar 2011, hvor reglen om afstandskravet i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, og husdyrbruglovens § 8, stk. 2 trådte i kraft. For beholdere etableret efter dette tidspunkt har der således været krav om, at der skal være mindst 100 m til de pågældende søer og vandløb. Hvis der inden den 1. oktober 2013 var en afviklingsplan, gælder kravet om barriere dog ikke. Der kan ikke længere indsendes afviklingsplaner. Kravet om beholderbarriere er som udgangspunk derfor kun relevant for gyllebeholdere, der er etableret før 2011, og som ikke er omfattet en afviklingsplan.

Betingelserne nævnes i de nedenstående afsnit sammen med øvrige krav og anbefalinger til beholderbarrierer.

Placering

Barrieren må ikke placeres nærmere end 30 meter til naboskel.

Barrieren må ikke etableres i den lovpligtige 2 meter dyrkningsfri bræmme langs vandløb eller søer efter vandløbslovens § 69.

Barrieren skal etableres i overensstemmelse med bestemmelser i vandløbsregulativer, som ofte angiver, at der ikke, uden vandløbsmyndighedernes godkendelse, må etableres blivende anlæg i en zone på op til 10 meter fra vandløbets kant af hensyn til færdsel i forbindelse med vedligehold af vandløbet.

Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må maksimalt være 20 meter. 

Konstruktion

En beholderbarriere skal kunne tilbageholde mindst den del af beholderens indhold, der ligger over terræn.

Der må ikke kunne trænge flydende husdyrgødning gennem beholderbarrieren, og beholderbarrieren skal kunne modstå tryk som følge af et udslip.

Barrieren skal også kunne modstå påvirkning fra vejrforhold. Hvis det er nødvendigt at køre hen over barrieren, skal den dimensioneres, så den kan holde til dette. Der skal være mulighed for at opsamle gyllen ved et evt. gylleudslip.

Afhængig af terrænforhold kan der etableres en hel- eller en delbarriere. En helbarriere skal have en åbning til indkørsel. På skrånende terræn etableres barrieren omkring den del af beholderen, hvor arealet skråner væk fra beholderen. Barrieren skal som minimum afskærme den halvdel af beholderen, der vender mod vandløb eller sø. Barrieren kan også delvist etableres som en fordybning rundt om beholderen, hvor jorden herfra lægges op som en mindre jordvold i tilknytning til fordybningen.

Hvis bygninger eller plansiloer i umiddelbar nærhed af beholderen er tilstrækkeligt tætte, og de kan modstå trykket ved udslip, kan et bygningselement udgøre hele eller dele af en barriere.

Inden for en barriere må der ikke etableres dræn eller afløb eller på anden måde være risiko for nedsivning af gylle. Der skal desuden tages højde for beliggenheden af afløb og eventuelle drænbrønde, som det kan være nødvendigt at afskærme.

Eksempler på udformning og placering af barrierer:

Eksempler på udformning og placering af barrierer

 

Eksempler på udformning og placering af barrierer

 

Eksempler på udformning og placering af barrierer

 

Eksempler på udformning og placering af barrierer

 

Eksempler på udformning og placering af barrierer

Afvikling af beholder i stedet for etablering af beholderbarriere

Kravet om beholderbarriere gælder ikke for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der blev etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt før den 15. februar 2011, og hvor kommunen senest den 1. oktober 2013 havde modtaget en afviklingsplan for beholderen fra den ansvarlige for driften. Der kan ikke længere indsendes afviklingsplaner. Beholderen skal være afviklet i overensstemmelse med afviklingsplanen og senest, når beholderen er 20 år gammel. Der er ingen mulighed for forlængelse, ligesom det ikke er muligt at "fortryde" afviklingen og i stedet opføre en barriere.

Afvikling af beholderen kunne ske ved at fjerne den, gøre den uanvendelig eller ved at ophøre med at anvende den til opbevaring af flydende husdyrgødning efter udløbet af den i bekendtgørelsen fastsatte frist den 1. oktober 2013. Den vil fortsat kunne anvendes til andre formål, eksempelvis opbevaring af ensilagesaft, restvand eller spildevandsslam.

Krav til afviklingsplan

Afvikles beholderen, skulle dette være meddelt kommunen skriftligt senest den 1. oktober 2013 ved indsendelse af en plan for afviklingen af beholderen. Afviklingsplanen skulle præcist identificere, hvilken beholder, der ønskedes afviklet og dato for afvikling. Hvis afviklingsdatoen var senere end den 1. januar 2017, skulle der medsendes dokumentation for beholderens alder eller henvisning til miljøgodkendelse, hvis beholderen var omfattet deraf.

Det er ikke længere muligt at indsende en afviklingsplan.

Terrænændring

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der ligger i et risikoområde og mere end 100 m fra åbne vandløb eller søer større end 100 m², skal være udstyret med en terrænændring, der mindst kan tilbageholde 25 m³ flydende husdyrgødning.

Ved etablering af en ny gyllebeholder skal terrænændringen etableres samtidig med beholderen. Der er ikke fastsat krav til afstanden mellem beholderen og terrænændringen.

Hvis der findes en naturligt forekommende terrænbarriere mellem beholder og sø eller vandløb, der opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til en terrænændring, er der ikke krav om etablering af yderligere terrænændringer.

En terrænændring kan etableres som en mindre terrænjustering og bør tilsås med græs af hensyn til den samlede stabilitet. En terrænændring kan også udføres ved etablering af en rende, der føres til en opsamlingstank uden afløb, hvorfra spild kan opsamles.

Terrænændringer kræver ikke anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 42.

Overdækning

§ 22

Krav om overdækning af beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Som hovedregel skal beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse være forsynet med fast overdækning eller tæt overdækning, eller der skal anvendes en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast eller tæt overdækning.

(Se bekendtgørelsens bilag 1, Dokumentation og egenkontrol af beholdere til flydende husdyrgødning med tæt overdækning og uddybende vejledning i Miljøstyrelsens logbog for overdækning af beholdere).

På nuværende tidspunkt er det eneste godkendte alternativ til tæt overdækning gylleforsuring. Der er på nuværende tidspunkt ikke optaget teknologier, der kan erstatte krav om fast overdækning for beholdere, der ligger nærmere end 300 meter fra nabobeboelse, eller krav om fast overdækning i øvrigt.

Det fremgår endvidere af teknologilisten, hvilke typer overdækning der er godkendt som fast overdækning henholdsvis tæt overdækning. Naturligt flydelag evt. suppleret med halm accepteres også som tæt overdækning.

Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller restvand, er ikke omfattet af kravet om overdækning.

Undtagelser fra hovedreglen om overdækning

For beholdere, der ligger mindre end 300 meter fra nabobeboelse, kan teknologi, som nævnt oven for, ikke bruges i stedet for fast eller anden tæt overdækning.

Desuden gælder det særligt for beholdere for flydende husdyrgødning fra svin og kødædende pelsdyr, der ligger mindre end 300 m fra nabobeboelse på etableringstidspunktet, at disse skal være forsynet med fast overdækning, medmindre de er lovligt etableret før den 1. januar 2007 eller etableret i henhold til en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse meddelt før den 1. januar 2007.

Beholdere, der ligger mindre end 300 meter fra ammoniakfølsom natur

Beholdere for flydende husdyrgødning, der på etableringstidspunktet ligger i eller mindre end 300 m fra et kategori 1- eller 2-naturområde, skal være forsynet med fast overdækning, medmindre der anvendes en teknologi, der kan erstatte fast overdækning, og som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste. Kravet gælder dog ikke for beholdere for flydende husdyrgødning, der er lovligt etableret før den 1. januar 2007 eller etableret i henhold til en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse meddelt før den 1. januar 2007.

Reetablering af overdækning

Hvis overdækningen eller den anvendte teknologi konstateres defekt, skal den ansvarlige for driften af beholderen hurtigst muligt reetablere overdækningen.

Logbog for tæt overdækning eller miljøteknologi

Logbogen findes i bekendtgørelsens bilag 1.

Den ansvarlige for driften skal løbende og regelmæssigt føre optegnelser i logbog til dokumentation for, at overdækningen er tæt, eller at teknologien, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, anvendes korrekt.

Den ansvarlige for driften af en beholder til flydende husdyrgødning med tæt overdækning skal føre optegnelser til dokumentation for overdækningens tilstand og tiltag til etablering eller reetablering af tæt overdækning. Optegnelser skal som minimum ske i følgende tilfælde:

1) 1 måned efter sidste føring af optegnelser.

2) 2 uger efter tømning.

3) 7 dage efter omrøring, tapning eller det tidspunkt, hvor overdækningen er konstateret defekt.

Den ansvarlige for driften af en beholder, hvor der anvendes en teknologi, der kan erstatte fast eller tæt overdækning, og som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, skal løbende og regelmæssigt foretage optegnelser til dokumentation for, at teknologien, anvendes korrekt. Optegnelser skal som minimum ske, når der foretages aktiviteter af betydning for den anvendte teknologi, eller hvis teknologien konstateres defekt.

Optegnelserne skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 2, og skal føres som en logbog eller ved anvendelse af en teknologi til automatisk logning, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen offentliggør godkendte teknologier her

Optegnelserne skal opbevares i 5 år og forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Undtagelser fra krav om logbog

Kravet om logbog gælder ikke for ejendomme, hvor den samlede gylleoverflade på alle ejendommens beholdere er 75 m2 eller mindre.

Alle opbevaringsanlæg med flydende husdyrgødning på den pågældende ejendom skal medtages i vurderingen.

Hvis der på en ejendom f.eks. er én gyllebeholder med en diameter på 9 meter (radius på 4½ meter), er der en samlet overflade på 3,14 (pi)*4,5*4,5 = 64 m2. Der er således ikke krav om logbog. Er der derimod to af sådanne små beholdere, vil der være krav om at føre logbog for begge beholdere.

Påbud ved manglende opfyldelse af krav om tæt overdækning eller anvendelse af teknologi

Hvis kommunen ved to tilsyn inden for 3 år konstaterer, at en tæt overdækning eller anvendelsen af en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, og som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, er mangelfuld, skal kommunen påbyde den ansvarlige for forholdet at etablere fast overdækning.

Ved det første tilsyn, hvor kommunen konstaterer, at overdækningen er mangelfuld, skal kommunen skriftligt indskærpe pligten til at overholde overdækningskravene og oplyse om retsvirkningerne af en manglende overholdelse (dvs. påbud som beskrevet ovenfor). Kommunen skal i indskærpelsen fastsætte en rimelig frist til at lovliggøre den mangelfulde overdækning.

I særlige tilfælde, herunder hvis overtrædelsen af kravet om tæt overdækning eller brug af miljøteknologi er undskyldelig, kan kommunen efter en konkret vurdering undlade at stille krav om fast overdækning.

Det bemærkes, at et påbud knyttet til ejendommen opretholder sin virkning, indtil kommunen måtte tilbagekalde det, også selv om der måtte ske ejerskifte.

Konstruktion af pumper m.v.

§ 23

Formålet med reglerne i § 23 er at mindske risikoen for uheld med udslip fra gyllebeholdere.

Fyldningssystem

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning med tæt overdækning, hvortil der pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes. 

Spjæld

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau.

Pumperør

Åbne gyllebeholdere

Pumperør monteret på åbne gyllebeholdere skal enten svinges ind over beholderen og fastlåses i denne position eller være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn, f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Lukkede gyllebeholdere

Pumperør monteret på lukkede gyllebeholdere skal være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Pumper

Timer eller overvågning

Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet med en timer eller lignende foranstaltning, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere indhold fra beholderen ad gangen, end hvad der svarer til indholdet i en gyllevogn.

Pumpning fra en opbevaringsbeholder til en anden opbevaringsbeholder kan foretages uden timer, hvis det sikres, at udslip undgås på anden måde, f.eks. ved manuel overvågning eller et alarmsystem.

Afbryder

Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Eldrevne pumper skal, når de ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør, afbrydes ved hovedtavlen. Afbryderen skal aflåses eller opbevares under aflåste forhold.