28-01-2020, version 4

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 2

Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner m.v., §§ 2-4

Erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrgødning

§ 2

Husdyrgødningsbekendtgørelsenindeholder en generel arealregulering af udbringningsarealer for husdyrgødning.

Den regulerer bl.a. ammoniakemission fra udbringning af husdyrgødning, begrænsning af fosfortab til vandmiljøet, regler om affald til jordbrugsformål for så vidt angår tilførsel af næringsstoffer og udbringning af svinegylle fra smågrise behandlet med receptpligtig zink. Bekendtgørelsen finder først og fremmest anvendelse på erhvervsmæssigt dyrehold samt anvendelse og opbevaring af husdyrgødning i mængder svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Bekendtgørelsen gælder umiddelbart. Den finder således anvendelse så snart, at betingelserne i § 2 er opfyldt.

Reglerne i bekendtgørelsen gælder for alle, som har aktiviteter, der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Bekendtgørelsens krav til indretning, drift m.v. skal overholdes umiddelbart.

At reglerne gælder umiddelbart, betyder, at de ikke knytter sig til indholdet af konkrete afgørelser som f.eks. miljøgodkendelser, men at de skal overholdes af alle, der har de aktiviteter bestemmelserne handler om, og som er omfattet af bekendtgørelsens § 2.

Reglerne har karakter af minimumsregulering, og de kan som udgangspunkt kun fraviges i det omfang, det fremgår af bekendtgørelsen.

Pelserier

Pelserier er omfattet af biproduktforordningen som ”anlæg til håndtering af animalske biprodukter”, og dermed er der bl.a. krav om skadedyrsbekæmpelse, som skal omfatte bl.a. insekter. Pelserier er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Jordbrugsvirksomheder

Bekendtgørelsen gælder desuden for jordbrugsvirksomheder.

En jordbrugsvirksomhed er en virksomhed, der er registreret efter § 2 i gødskningsloven, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 23.  

Uanset om jordbrugsvirksomheden er knyttet til ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, eller ejendomme, der bruger og/eller opbevarer husdyrgødning i mængder, der svarer til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, vil jordbrugsvirksomheden være omfattet af bekendtgørelsens regler. Det betyder, at visse planteavlsbrug, der alene anvender kunstgødning, er omfattet af bekendtgørelsen i det omfang, det følger af de enkelte regler.

Undtagelse af visse særlige dyrehold

Som udgangspunkt gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen for alle erhvervsmæssige dyrehold, dvs. at det afgørende er størrelsen på det konkrete dyrehold eller produktionsareal og ikke anvendelsen eller formålet med dyreholdet.

Der gælder dog særlige undtagelser fra dette udgangspunkt, idet reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke gælder for dyrehold m.v., som butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, hold af dyr i cirkus, eksport-isolationsstalde, karantænefaciliteter, dyrehold på politigårde og forsøgsstalde, der ikke kræver godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven.

Disse dyrehold, samlesteder, karantænefaciliteter og eksportstalde er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3. Disse dyrehold og anvendelser er reguleret af andre regelsæt, herunder bl.a. bekendtgørelse om omsætning af husdyr via samlesteder og eksportisolationsstalde. Vær opmærksom på, at der i de andre regelsæt kan være krav til indretning, håndtering af gødning og drift af anlæg.

Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme

Reglerne i bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, når de strider mod regler om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegøre. Hvis der er truffet en afgørelse om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme m.v. efter veterinære regler, gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen heller ikke, hvis de strider mod en sådan afgørelse.

Dette vil sige, at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke skal opfyldes, hvis det er nødvendigt efter veterinære regler at håndtere husdyrgødningen på en særlig måde for at forebygge og bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme.  

Samtlige led i håndteringen af husdyrgødningen, herunder såvel transporten som udbringningen, indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger, og de kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod at fjerne husdyrgødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.

Regulering af affald i husdyrgødningsbekendtgørelsen

Efter affaldsbekendtgørelsens definitioner er affald ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, eller som vedkommende agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Det vil dog ikke være affald, hvis stoffet eller genstanden er fremkommet på baggrund af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette, og hvis videreanvendelse er lovlig, dvs. at det lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse, og det ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Det er kommunerne, som i medfør af affaldsbekendtgørelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald. Når et stof eller en genstand opfylder kriterierne for ikke at være affald, kan kommunen træffe afgørelse om at omklassificere stoffet eller genstanden fra at være affald.

Uanset om en sådan omklassificering har fundet sted, og genstanden eller stoffet derfor ikke defineres som affald i forhold til affaldsbekendtgørelsen, kan det dog fortsat skulle overholde reglerne om anvendelse af affald i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 5, hvorefter reglerne om anvendelse af affald i husdyrgødningsbekendtgørelsen finder anvendelse på organiske gødningstyper, der ikke er husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand eller affald.

Når der i bestemmelsen (§ 2, stk. 5) står, at den finder anvendelse på organiske gødningstyper, der ikke er affald, menes der således stoffer, der er afklassificeret som affald, og dermed ikke er affald i forhold til affaldsbekendtgørelsens regler.

I husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 14, defineres affald som stoffer, produkter og materialer, der er oplistet på bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, eller der er tilladt anvendt til jordbrugsformål efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen er f.eks. både rodfrugtvaskevand og grønsaft affald, jf. definitionerne i § 4, nr. 20 og 21.

Dermed vil eksempelvis rodfrugtvaskevand, der af kommunen er omklassificeret fra at være affald, og som dermed ikke længere er affald efter affaldsbekendtgørelsens regler, være omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om anvendelse af affald.

Kommunen kan fastsætte vilkår og meddele påbud, der er mere vidtgående end bekendtgørelsens regler

Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse eller meddeler et påbud m.v. efter husdyrbrugloven eller miljøbeskyttelsesloven, som går videre end bekendtgørelsens generelle krav. Dette fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3.

Regulering af udbringningsarealerne

Efter den 1. august 2017 omfatter tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven alene husdyrbrugets anlæg.

Udbringningsarealerne reguleres derfor nu af umiddelbart bindende regler for udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, affald, bioaske og kunstgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Reguleringen imødegår miljøpåvirkningen af næringsstofferne fosfor og kvælstof, som før blev reguleret dels af generelle regler, bl.a. om harmoni mellem udspredning af husdyrgødning og størrelsen af arealet og dels gennem miljøtilladelser og godkendelser.

Reguleringen af husdyrgødning og anden organisk gødning omfatter også afgasset biomasse fra biogasanlæg. I definitionen af husdyrgødning indgår således også afgasset husdyrgødning.

Da biogasanlæg er omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2 afhængig af anlæggets kapacitet og indretning, vil udbringningsarealer, som modtager afgasset biomasse fra biogasanlæggene som udgangspunkt også være omfattet af VVM-direktivet. 

Du kan læse mere om VVM-reglerne her.

Når de generelle regler overholdes sikrer det, at udbragt gødning ikke har væsentlige virkninger på miljøet. Reglerne omfatter alle udbringningsarealer, og der skal derfor ikke i forbindelse med godkendelse og tilladelse af biogasanlæg tages stilling til næringsstofpåvirkning fra kvælstof og fosfor af udbringningsarealerne, hvis det kan lægges til grund i sagsbehandlingen, at arealerne drives i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Dette gælder også for behandlingen af biogasanlæg, hvor ansøgningen er indgivet før den 1. august 2017.

Anvendelse af affald, herunder afgasset biomasse, til jordbrugsformål reguleres endvidere af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål for så vidt angår tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Reglerne om udbringning af affald reguleres i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10.

Definitioner i bekendtgørelsen

§ 4

Bekendtgørelsen indeholder en lang række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne. Definitionerne er i vidt omfang indbyrdes sammenhængende.

1) Husdyrgødning:

Husdyrgødning er omdrejningspunktet for en betydelig del af reglerne i bekendtgørelsen.

Efter definitionen omfatter husdyrgødning følgende typer gødning i enhver anden form end aske:

a) Fast husdyrgødning.

b) Flydende husdyrgødning.

c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.

d) Bundfald.

e) Blandinger af førnævnte typer husdyrgødning (a-d).

f) Blandinger med førnævnte typer husdyrgødning (a-e) med andre stoffer, produkter og materialer.

Husdyrgødning er husdyrgødning uanset, om det er i forarbejdet eller afgasset form. Alle blandinger, hvor husdyrgødning indgår, bliver ved med at være husdyrgødning. Enhver blanding af fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald med andre stoffer, produkter og materialer er således også husdyrgødning.

Eksempelvis er husdyrgødning blandet med stoffet vand stadig husdyrgødning, og husdyrgødning blandet med produktet afgasset vegetabilsk biomasse er stadig husdyrgødning, uanset blandingsforholdet.

Afgasset biomasse fra husdyrgødningsbaserede biogasanlæg omfattes også af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om husdyrgødning.

Blanding af affald og husdyrgødning

I bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål er der regler om, at blandinger af mindst 75 pct. husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse regnet på tørstofbasis med affald følger reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er dog krav om maksimalt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer m.m. i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

I forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen gælder det, at alle blandinger af husdyrgødning med andre stoffer, produkter og materialer forbliver husdyrgødning, hvilket også gælder i forhold til blandinger af husdyrgødning og affald, selvom indholdet af affald overstiger 25 pct.

Blandinger af husdyrgødning med stoffer, der kan forurene jord og grundvand

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke uden tilladelse graves ned i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Dog fremgår det af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19, at landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam (der er reguleret særskilt), ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 19, stk. 1.

I forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19 er det ikke uddybet, hvad der forstås ved ”sædvanlige gødningsstoffer”, men det antages at dække fast og flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, kunstgødning og ensilagesaft.

Ministeren kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk.1, og herunder fastsætte regler, der erstatter tilladelser og beskytter jord og grundvand. Sådanne regler er fastsat for visse affaldstyper med jordbrugsmæssig værdi (f.eks. slam fra rensningsanlæg og visse affaldstyper fra medicinindustrien m.m.) i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Disse affaldstyper kan derfor bruges som gødning uden forudgående tilladelse i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

Derimod må andre affaldstyper falde uden for den almindelige forståelse af ”sædvanlige gødningsstoffer”. Derfor skal brugen af sådanne affaldstyper have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Hvis husdyrgødning blandes med andre stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vil udbringning af det blandede produkt kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Også selvom at der stadig er tale om husdyrgødning (enhver blanding, der indeholder husdyrgødning) i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand.

Da næringsstofferne i husdyrgødning skal udnyttes som gødning til afgrøder eller afbrændes, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26, vil det i praksis derfor i de tilfælde, hvor husdyrgødningen ikke skal afbrændes, være nødvendigt at indhente en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, inden der iblandes stoffer m.v., der kan skade grundvand, jord og undergrund. Eksempelvis vil det kræve en tilladelse at anvende produkter indeholdende zink til rengøring af stalde, når det sker på en sådan måde, at zinken blander sig med husdyrgødningen.

2) Fast husdyrgødning:

Fast husdyrgødning er en delmængde af husdyrgødning, idet dette både findes i flydende og fast form. Ved fast husdyrgødning forstås faste ekskrementer og enhver blanding af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 12 eller derover og blandinger af førnævnte.

3) Dybstrøelse:

Dybstrøelse er en delmængde af fast husdyrgødning. Ved dybstrøelse forstås en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges ved, at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

4) Husdyrgødningsbaseret kompost:

Husdyrgødningsbaseret kompost er en delmængde af fast husdyrgødning. Definitionen skal desuden ses i lyset af definitionen af dybstrøelse, idet der ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingplads.

Det afgørende efter definitionen er således, at dybstrøelsen har gennemgået en komposteringsproces på møddingpladsen eller i stalden, læskuret, hytten eller lignende.

Komposteringsprocessen afhænger af den dyreart, der er tale om, ligesom dyretypen, herunder gødningsadfærd, samt udmugningspraksis vil have betydning for, om komposteringen sker i selve stalden m.v.

Komposteringsprocessen i en dybstrøelsesstald vil normalt ske i løbet af 3-4 måneder. Dette gælder f.eks. for kvægstalde. Dybstrøelse til fjerkræ vil derimod normalt blive omsat i stalden i løbet af 1-2 måneder.

Dybstrøelse fra svin bliver ikke til kompost alene ved at henligge i stalden, fordi svin ikke fordeler gødningen naturligt over hele måtten. Hestegødning har naturligt en høj tørstofprocent, men vil ligesom gødning fra andre dyrearter først have karakter af kompost, når den er omsat eller har gennemgået en komposteringsproces, hvilket først sker på møddingpladsen, medmindre dybstrøelsen i hestestalde henligger i månedsvis, som i visse løsdriftsstalde. Her vil komposteringsprocessen ske i løbet af 3-4 måneder.

Det bemærkes, at angivelserne ovenfor af hvor lang tid komposteringsprocessen typisk tager for forskellige dyretyper, er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen bygger på, at ikke al dybstrøelse på et givet tidspunkt har ligget lige længe i stalden eller på møddingpladsen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at den del af husdyrgødningen, der har ligget længst tid i stalden m.v., har ligget der 3-4 måneder.

5) Flydende husdyrgødning:

Ajle, gylle og møddingsaft, herunder i afgasset form, og forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N pr. ton, blandinger af disse og blandinger af førstnævnte med andre stoffer, produkter og materialer, herunder i afgasset form, medmindre blandingen er restvand.

6) Ajle:

Ajle er urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet.

Ajle opsamles separat umiddelbart efter udskillelse fra husdyrene, og det kommer ikke fra den faste husdyrgødning. 

7) Gylle:

Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

8) Møddingsaft:

Væske, der løber fra fast husdyrgødning eller bundfald under opbevaringen på møddingen, og det nedbør der falder på møddingpladsen.

9) Forarbejdet husdyrgødning:

Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

10) Bundfald:

Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.

11) Vegetabilsk biomasse:

Organisk stof dannet ved planters fotosyntese. Undtaget herfra er vegetabilsk biomasse, der er klassificeret eller klassificeres som affald.

Vegetabilsk biomasse kan f.eks. være halm, træ, alger, energiafgrøder eller korn.

12) Afgasset vegetabilsk biomasse: 

Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes vegetabilsk biomasse, samt blandinger af dette med andre stoffer, produkter og materialer, medmindre blandingen er husdyrgødning.

13) Kunstgødning:

Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske eller husdyrgødning.

14) Affald:

Affald er efter husdyrgødningsbekendtgørelsens definition stoffer, produkter og materialer, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål eller tilladt anvendt til jordbrugsformål efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Omklassificeret affald

Det er kommunerne, som i medfør af affaldsbekendtgørelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald, og hvilken type affald der så er tale om. Når et stof eller en genstand opfylder nærmere angivne kriterier (f.eks. om at stoffet eller genstanden har en værdi) skal kommunen træffe afgørelse om, at stoffet eller genstanden ikke længere er affald.

Affald, som er omklassificeret til ikke længere at være affald efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen, skal dog fortsat følge reglerne om affald i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvis det er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens definition. Dermed vil eksempelvis kartoffelfrugtsaft, der er omklassificeret, og som dermed ikke længere er affald efter affaldsbekendtgørelsen, forblive omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, og det vil skulle følge de samme regler som flydende affald (se definition nedenfor).

Fækalier fra insekter

Insekter reguleres ikke som husdyr, og deres gødning er derfor ikke husdyrgødning, og det kan ikke spredes ud på markerne som husdyrgødning.

Fækalier fra insekter er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om affald, men er ikke omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bilag 1 er en liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes efter reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål uden forudgående tilladelse.

Ønskes restproduktet fra insektproduktion udbragt på landbrugsjord, kræver det derfor en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Restproduktet skal undersøges for forskellige stoffer, og der skal i tilladelsen fastsættes vilkår, før det kan spredes ud som affald.

I tilladelsen skal der desuden fastsættes vilkår om overholdelse af reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

15) Fast affald:

Affald, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke, og der således ikke flyder ud.

16) Flydende affald:

Affald, der er pumpbart, og som flyder ud, hvis det placeres i en stak eller bunke.

17) Bioaske:

Gødningstyper, der kommer fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.

Bioaske kan f.eks. være asken fra forbrændte fiberfraktioner fra afgasset og separeret husdyrgødning.

Begrebet bioaske anvendes i gødskningsloven med samme betydning som i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Bioaske anvendes dog i en anden og snævrere betydning i bioaskebekendtgørelsen.

En del af bioaskereguleringen er blevet overflyttet til husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Aske fra forbrænding af egen biomasse, der ikke er forbrændt på eget fyr, dvs. at det er forbrændt på et større fælles anlæg, er dog omfattet af bioaskebekendtgørelsens regler bl.a. om overholdelse af krav for indhold af tungmetaller.

18) Ensilagesaft:

Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.

Væske, der betragtes som restvand er ikke ensilagesaft.

19) Restvand:

Følgende typer af væsker, hvor kvælstofindholdet i væsken er på 0,3 kg N pr. ton eller derunder:

a) Malkerumsvand.

b) Vand fra vask af foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.

c) Produkter fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12.

d) Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage.

e) Væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage.

f) Vand fra vask af fjerkræstalde

20) Rodfrugtvaskevand:

Affald, der består af vand fra vask af rodfrugter, vand fra transport af hele rodfrugter og vand fra renholdelsesopgaver, hvor der udelukkende er anvendt NaOH (base) og syre.

21) Grønsaft:

Affald, der består af pressesaft, som fremkommer ved presning af græs og lucerne i produktionen af enten grønpiller eller grønhø.

22) Anden organisk gødning:

Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning eller urea.

Efter definitionen omfatter anden organisk gødning alle andre gødningstyper end husdyrgødning og urea, det vil sige f.eks. affald, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand.

23) Erhvervsmæssigt dyrehold:

Et dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Det er således ikke formålet med dyreholdet, der har betydning for, hvorvidt dyreholdet er omfattet af definitionen. Det er i stedet størrelsen, der er afgørende.

24) En bedrift:

En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende

virksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

25) Jordbrugsvirksomhed:

Virksomhed, der er registreret efter § 2 i gødskningsloven.

26) Husdyranlæg:

Stald eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

Begrebet ”husdyranlæg” skal i husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås i overensstemmelse med definitionen i husdyrbruglovens § 3, nr. 2.

Ved begrebet ”husdyranlæg til kødædende pelsdyr” forstås pelsdyrhaller, gødningsrender og opsamlingsanlæg. Opbevaringsanlæg på pelsdyrfarme er ligesom opbevaringsanlæg i øvrigt ikke omfattet af begrebet husdyranlæg.

27) Forarbejdningsanlæg:

Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg er ikke defineret som forarbejdningsanlæg.

28) Forbrændingsanlæg:

Anlæg godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

29) Brændingsanlæg:

Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i forordningen om animalske biprodukter (EF) nr. 1069/2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

30) Biogasanlæg:

Et anlæg, der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf, producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

Tidligere har afgasset biomasse således også været defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsen som tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor en eller flere af følgende udnyttes: Husdyrgødning, vegetabilsk biomasse og affald.

31) Fælles biogasanlæg:

Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.

32) Opsamlingsanlæg:

Del af husdyranlæggets staldsystem, hvor husdyrgødning midlertidigt opsamles, i form af fortank til flydende husdyrgødning eller beholder i tilknytning til gødningsrender.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en beholder skal betragtes som et opsamlingsanlæg eller et gødningsopbevaringsanlæg. De væsentligste forhold i den vurdering vil være, i hvilken grad beholderen kan betragtes som en del af staldsystemet, og hvorvidt der er tale om midlertidig opbevaring. Større fortanke anvendt til opsamling inden afhentning og anvendelse på et biogasanlæg vil derfor normalt efter den nuværende praksis kunne defineres som opsamlingsanlæg. I tvivlstilfælde kan der i forbindelse med tilsyn tages udgangspunkt i, om anlægget er indrettet i overensstemmelse med kravene til opsamlingsanlæg eller opbevaringsanlæg.

Det konkret valgte staldsystem vil afhænge af produktionen, herunder af dyreart og -type. I relation til visse staldsystemer er det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at etablere anlæg til midlertidig opsamling af husdyrgødning. Sådanne anlæg kan anses for en del af stalden, uanset at de placeres uden for den egentlige bygningskrop. Dette gælder for de fleste fortanke til flydende husdyrgødning, hvor gyllen opbevares midlertidigt inden den pumpes over i gyllebeholderen, eller hvor gyllen evt. pumpes tilbage i gyllekanalerne f.eks. hvis der tilsættes syre med henblik på staldforsuring. Tilsvarende gælder for mindre beholdere i tilknytning til gødningsrender i pelsdyrhaller, hvor gødningen midlertidigt opsamles, inden den køres til opbevaringsanlæg m.v.

Opsamlingsanlæg reguleres ikke af reglerne om opbevaring af husdyrgødning, men derimod af bl.a. § 9 om indretning og drift af stalde m.v. I praksis kan der også etableres fortanke, som har karakter af et opbevaringsanlæg, idet gyllen opbevares i længere perioder, så der f.eks. dannes et tæt naturligt flydelag. Sådanne fortanke er i bekendtgørelsens forstand opbevaringsanlæg og omfattet af de krav, der gælder for gyllebeholdere. Desuden vil de være omfattet af krav om beholderkontrol, såfremt de er over 100 m³, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft.

Gødningsrender på pelsdyrfarme er en del af staldsystemet.

33) Fast overdækning:

Flydedug, teltoverdækning eller låg af beton eller af lignende fast og tæt materiale.

Fast overdækning defineres som ovenstående for at undgå tvivl om, hvorvidt andre overdækningstyper kan være fast overdækning.

34) Tæt overdækning:

Naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende, der dækker gylleoverfladen bortset fra brudflader og op til 3 m² ved indløbet.

Et naturligt flydelag kan ved f.eks. udtørring af overfladen danne mindre revner og sprækker. Letklinker vil ligeledes have revner og sprækker mellem klinkerne. Det er revner og sprækker som disse, der i bestemmelsen generelt beskrives som brudflader.

Det afgørende for, at en overdækning kan anses for tæt, er, at overdækningsmaterialet dækker gylleoverfladen.

Baggrunden for bekendtgørelsens differentiering af kravene i henholdsvis tæt og fast overdækning er, at tæt overdækning ikke er lige så effektiv som fast overdækning i forhold til at begrænse lugt- og ammoniakemissioner fra beholderen. Der er redegjort for de forskellige overdækningsteknologiers effekt på Miljøstyrelsens teknologiliste, der er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Definitionen vedrørende fast eller tæt overdækning er alene relevant i forhold til beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. Overdækningskravet er anderledes for fast husdyrgødning, som skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale, jf. § 16.

35) Risikoområde:

Områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod åbne vandløb eller søer med et areal større end 100 m². Åbne vandløb skal i husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås på samme måde som i vandløbsloven.

36) Vandmættet jord:

Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør.

37) Oversvømmet jord:

Jord, der er dækket af blankt vand.

38) Frossen bar jord:

Bar jord, hvor det pga. frost ikke er muligt at nedbringe husdyrgødning. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

39) Frossen bevokset jord:

Bevokset jord er frossen, indtil den er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

40) Snedækket jord:

En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne.

41) Vintersæd:

Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale.

42) Kategori 1-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1.

Heri defineres kategori 1-natur som ammoniakfølsomme habitatnaturtyper (, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven, der fremgår af bilag 3, pkt. D), uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er en del af områdets udpegningsgrundlag og kortlagt, samt heder og overdrev i øvrigt, som ligger inden for et Natura 2000-område og er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

43) Kategori 2-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 2.

Heri defineres kategori 2-natur som de ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger uden for Natura 2000-områder, (jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven), i form af højmoser, lobeliesøer, § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) heder, der i sig selv er større end 10 ha og § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha.

44) Miljøstyrelsens teknologiliste:

Liste, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 6.

45) Register for Gødningsregnskab:

Det register, der er etableret i medfør af gødskningslovens § 2.

46) JB-nr.:

Jordbundstypenummer som fastsat i bekendtgørelse om jordbundstypeklassificering eller som kan dokumenteres som anden jordbundstype på baggrund af gødskningslovens § 14, stk. 1, samt reglerne herom i gødskningsbekendtgørelsen.

Definitionen er identisk med definitionen af JB-nr. i plantedækkebekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 5.

De enkelte markers JB-nr. fremgår af Miljøportalens arealinformation og af Internet Markkort (IMK).

47) Planperiode:

Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.