23-02-2021, version 6

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10

Anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, affald, bioaske og kunstgødning, §§ 26-33

Indholdsfortegnelse

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10 regulerer anvendelsen af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, affald, bioaske og kunstgødning. Når affald bruges til gødning, er bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål også relevant. Anvendelsen af affald til jordbrugsformål er altså omfattet af begge regelsæt.

Tilførsel af organisk gødning til afgrøder

§ 26

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand skal udbringes på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder. Formålet med bestemmelsen er, at de næringsstoffer, der er i husdyrgødning, skal udnyttes. Husdyrgødning må derfor ikke uden kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (f.eks. i et biogasanlæg), blandes med stoffer, produkter og materialer, der ikke kan tillades udbragt på landbrugsjord på grund af risikoen for forurening af bl.a. grundvand og overfladevand. 

Husdyrgødning kan dog også på særlige betingelser forbrændes. Det er herunder en betingelse, at det forbrændes på et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg eller efter reglerne i bekendtgørelsens § 51, stk. 4, vedrørende forbrænding af husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr.

Affald og bioaske kan kun udbringes, hvor der er arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder. På landbrugsarealer må affald kun udbringes til afgrøder. Der gælder dog ikke, som for husdyrgødning m.v., et krav om, at affald skal anvendes som gødning eller afbrændes. Men når affald anvendes på landbrugsarealer, fastsætter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, 2. pkt., at affaldet skal udbringes til en afgrøde.

Udbringningen må kun ske til afgrøder, der enten har en kvælstofnorm ifølge gødskningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den pågældende planperiode.

Det centrale i bestemmelsen er, at næringsstofferne også efter en evt. forarbejdning, tilføres afgrøder med gødskningsbehov uden uacceptable tab til omgivelserne. Kravet om, at det kun er afgrøder med en gødskningsnorm, der kan tildeles husdyrgødning, sikrer, at der i skove kun kan udbringes husdyrgødning i nytilplantninger og på arealer med pyntegrønt.

Forbrænding af husdyrgødning

Forbrænding af husdyrgødning kan ske på forbrændingsanlæg og brændingsanlæg eller efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 51, stk. 4, vedrørende forbrænding af husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr.

Unødige gener

§ 27

Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og affald må ikke give anledning til unødige gener.

Tidspunkt for udbringning nær boligområder

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra et byzone- eller sommerhusområder eller et område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Metode til udbringning

Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning med slange, slæbesko eller ved nedfældning.

I bestemmelsen nævnes alle de teknikker til udlægning af gylle på jordoverfladen, der må anvendes.

Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse ved slangeudlægning, slæbesko eller nedfældning mindsker ammoniakfordampningen og lugtforureningen i forhold til f.eks. bredspredning. Ved at mindske ammoniakfordampningen ved udbringning af flydende husdyrgødning på disse måder kommer kvælstoffet i højere grad afgrøderne til gode og mindsker ammoniakfordampningen og dermed bl.a. depositionen på naturområder. På samme måde mindskes lugt fra udbringningen.

Krav om nedfældning ved udbringning

Ved nedfældning skal den flydende husdyrgødning eller afgassede vegetabilske biomasse nedfældes til under jordoverfladen, og der må alene være en ubetydelig mængde flydende husdyrgødning over jordoverfladen efter nedfældning. Ved nedfældning i sort jord skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældningen. Ved nedfældning i græs og etablerede afgrøder skal nedfældningsrender helt kunne indeholde den udbragte mængde gødning. Det vil sige, at ”rillen” skal kunne indeholde/bortlede den udbragte mængde husdyrgødning. Der må lige efter udbringning kun være ubetydelige mængder spildt gylle ovenpå jordoverfladen.

Ved anvendelse af slæbesko ridses en 1-2 cm rille i jorden, hvori gyllen udlægges. Ved anvendelse af slæbesko efterlades en betydelig mængde gylle over jordoverfladen, og denne udbringningsmetode kan derfor ikke anerkendes som nedfældning, men sidestilles med slangeudlægning i forhold til ammoniak og lugteffekten.

Der er krav om at nedfælde flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på følgende arealer:

1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst (bortset fra visse arealer med grøngødning efter § 28, stk. 3, nr. 3. Det vil sige arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.).

2) Arealer med fodergræsmarker.

3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

4) Arealer, der ligger inden for 20 m fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur.

Ved "arealer uden etablerede afgrøder til høst" forstås bl.a. "sort jord" og arealer bevokset med spildkorn eller ukrudt. Et areal, som er tilsået med f.eks. vårbyg eller majs betragtes som et areal med etablerede afgrøder til høst, og der er derfor ikke krav om nedfældning på disse arealer. 

Visse arealer med grøngødning, som er nævnt i § 28, stk. 3, nr. 3, er undtaget kravet om nedfældning. Kravet gælder således ikke på arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Grøngødningen har ingen norm for kvælstof eller fosfor og er ikke lovpligtig i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets regler samt nedvisnes først eller nedpløjes efter 20. oktober.

Ved "arealer med fodergræs" forstås græs- og kløvergræsmarker både i og uden for omdrift. Det afgørende er, at græsset skal anvendes som foder til dyr.

Undtagelser fra kravet om nedfældning

§ 27, stk. 4

Det er ikke nødvendigt at nedfælde gyllen, hvis den inden, eller i forbindelse med udbringningen, er behandlet med en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste. Teknikken skal have mindst samme effekt på ammoniakfordampning som nedfældning (udbringning af forsuret gylle, der kan forsures på 3 forskellige måder, er i dag det eneste dokumenterede alternativ til nedfældning).

På arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone- eller sommerhusområder eller områder i landzone, der er lokalplanlagt til boligformål, kan udbringning af forsuret gylle ikke bruges som alternativ til nedfældning, jf. § 27, stk. 6. Dette skyldes at gylleforsuring ikke har en lugtreducerende effekt. Der findes pt. ikke andre udbringningsmetoder, der opnår samme lugtreducerende effekt som nedfældning. Det betyder ikke, at alt gylle, der udbringes indenfor 200 meter fra byzone m.v., skal nedfældes, men blot, at hvis der er krav om nedfældning, kan dette ikke erstattes med udbringning af forsuret gylle.

Når der er udbragt forsuret gylle i stedet for nedfældning, skal den ansvarlige for driften have dokumentation for (jf. § 27, stk. 5), at den udbragte gylle var forsuret til et niveau, der sikrer den samme effekt på ammoniakfordampningen som nedfældning (se dokumentationskrav i skema over teknikker.pdf). Dokumentationen skal opbevares på bedriften i 5 år og skal kunne vises til kommunens tilsynsmedarbejdere, når de forlanger det

 

Særligt om arealer uden etablerede afgrøder til høst (sortjordsarealer)

§ 27, stk. 6

På sortjordsarealer, hvor der er krav om nedfældning, kan nedfældningen dog undlades, hvis der udbringes forsuret gylle på arealet, og der derudover på et areal på samme bedrift med vintersæd eller vinterraps i samme planperiode (i perioden 1. februar til høst) også udbringes forsuret gylle, jf. nedenstående forudsætninger.

Kravet om at udbringe forsuret gylle på et ekstra areal findes, fordi effekten af at udbringe forsuret gylle på sort jord ikke er lige så stor, som hvis gyllen blev nedfældet på arealerne. Dette skyldes, at gyllen nedfælles dybere og nedfældningsrenderne tildækkes efter nedfældningen på sort jord. Det gør, at ammoniakfordampningen fra gylle, der nedfældes på sort jord, er mindre end ammoniakfordampningen fra udbringning af forsuret gylle. For at kompensere for denne forskel er der krav om, at når man udbringer forsuret gylle på sort jord i stedet for at nedfælde gyllen, skal der udbringes forsuret gylle på et ekstra areal med vintersæd eller vinterraps.

Vær dog opmærksom på, at slangeudlægning af forsuret gylle på sort jord suppleret med slangeudlægning af forsuret gylle på et ekstra areal med afgrøder ikke kan udgøre et alternativ til nedbringningskravet, jf. § 29, stk. 3. Det betyder, at forsuret gylle udbragt med slæbeslanger på sort jord under alle omstændigheder skal nedbringes inden 4 timer.

Følgende forudsætninger skal efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 27, stk. 6, sammenholdt med Miljøstyrelsens teknologiliste være opfyldt, for at forsuring kan anvendes som alternativ til nedfældning på arealer uden etablerede afgrøder til høst:

  1. Arealet med vintersæd eller vinterraps, hvor der udbringes forsuret gylle, skal have en størrelse på mindst 20 pct. af det areal uden etablerede afgrøder til høst, hvor der udbringes forsuret gylle. Det er yderligere en forudsætning, at der udbringes cirka samme mængde forsurede gylle på sortjordsarealet og på det ekstra areal. Hvis den udbragte mængde gylle afviger markant, så skal andelen justeres tilsvarende.
  2. Den ansvarlige for driften skal inden udbringningen af forsuret gylle på ”sortjordsarealet” skrive til kommunen og orientere om hvilke arealer, der i den pågældende planperiode vil modtage den forsurede gylle.
  3. Efter afslutningen af udbringning af den forsurede gylle på arealer med vintersæd eller vinterraps, skal den ansvarlige for driften have dokumentation for, at den udbragte gylle, har været forsuret tilstrækkeligt inden udbringning. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i 5 år, og den skal kunne vises til kommunens medarbejdere i forbindelse med kontrol.

På teknologilisten er der tre måder at forsure gylle på

Teknologilisten indeholder overordnet set tre typer af teknologier til forsuring af gylle, der kan udbringes uden krav om nedfældning. Det drejer sig om staldforsuring, som primært har til formål at reducere ammoniakfordampningen fra stalden, tankforsuring, som anvendes til at forsure gyllen i gyllebeholderen inden udbringning, og markforsuring, hvor man forsurer gyllen, mens man kører den ud. Alle tre teknikker er godkendte metoder til at forsure gyllen til et niveau, så den kan udbringes uden krav om nedfældning, på betingelse af at der overholdes en række firmaspecifikke driftsvilkår.

Teknologilisten fastsætter forholdsvis ensartede krav til forsuring af gylle uanset dyretypen, og om gyllen er afgasset, nemlig at pH-værdien skal nedbringes, så den højst er pH 6,0 på udbringningstidspunktet. Herfra gælder dog enkelte afgivelser.

For så vidt angår BioCover SyreN markforsuring er det tilstrækkeligt at nedbringe pH-værdien af gylle fra kvæg og svin, der ikke er afgasset, til 6,4.

Ved markforsuring er det ved anvendelse af BioCover SyreN eller Kyndestoft muligt at tilsætte ekstra kvælstof til gyllen, samtidig med at den forsures. I denne situation skal pH-værdien, når der udbringes på græs, nedbringes til 5,6, dog kun pH 6,0 ved anvendelse af BioCover SyreN+ på gylletyper, der ikke er afgasset. På sort jord er pH-kravet, når der er tilsat ekstra kvælstof, maksimalt 6,0 for alle gylletyper, dog kun pH 6,4 for BioCover SyreN+ for kvæg og svinegylle.

Der gælder som udgangspunkt ensartede krav ved anvendelse af teknologilistens to typer af tankforsuring, Harsø tankforsuring og Ørum tankforsuring. Dog er der forskel på, hvor lang tid der må gå, fra gyllen i tanken er forsuret, og til den er udbragt. For Harsø tankforsuring må der højst gå 21 dage fra forsuring til udbringning er afsluttet, mens der for Ørum tankforsuring må gå op til 3 måneder fra forsuring til udbringning er afsluttet.

Ved udbringning senest 21 dage henholdsvis 3 måneder efter forsuringen af ikke-afgasset gylle er kravet, at pH-værdien skal være 5,5 på tidspunktet for forsuring, og at der ikke efterfølgende tilføres frisk gylle. Ved udbringning mere end 21 dage henholdsvis 3 måneder efter forsuringen af ikke-afgasset gylle skal pH-værdien måles igen og må maksimalt være 6,0.

Ved udbringning af forsuret afgasset gylle skal pH-værdien måles senest 24 timer inden udbringningen påbegyndes, og må maksimalt være pH 6,0. Såfremt der herefter går mere end 14 dage med at tømme gylletanken ved udbringning af forsuret afgasset flydende gylle, skal der foretages en ny pH-måling og evt. genforsures.

Det eneste staldforsuringsanlæg, der er optaget på den del af teknologilisten, der vedrører udbringning af gylle, er Infarm staldforsuring til kvæg og svin, som følger hovedreglen med et krav om, at pH-værdien i gyllen ikke må være højere end 6,0 på udbringningstidspunktet. Dette opnås ved, at gyllen kontinuerligt forsures i stalden ned til en pH-værdi under 5,5. Der er således et krav om at anlægget skal være indstillet til, at behandle gyllen til en pH værdi på 5,5. Den gylle, der tilføres tanken fra stalden, har derfor konstant en pH på 5,5 eller lavere, og derfor vil pH i gyllen i tanken ikke blive højere end 6,0.

JH forsuring producerer en staldforsuringsteknik, der ikke er på teknologilisten over godkendte teknologier til gylleudbringning, da de kun har gennemført godkendelsesprocessen for staldeffekten og ikke for udbringningseffekten. Det betyder, at hvor der anvendes denne type staldforsuring, skal pH-niveauet i gylletanken måles før gyllen udbringes. Hvis gyllens pH er højere end pH 6,0, er der krav om nedfældning eller supplerende anvendelse af de øvrige forsuringsteknikker.

Dokumentationskrav

Dokumentationskravene afhænger af den valgte forsuringsteknologi og fremgår af teknologilisten for hver teknologi på listen under ”vejledning om drift og kontrol”. Herunder gennemgås de forskellige typer af dokumentationskrav.

Ved markforsuring er dokumentationskravet en elektronisk fil/log fra elektronisk kontinuerlig logning af gyllens pH-værdi under udbringningen for BioCover og hvad angår Kyndestoft alternativt ved en forsuringsattest som angivet på teknologilisten. Det er et krav, at fil/log skal opbevares i 5 år og kunne vises til kommunen, når de forlanger det.

Ved anvendelse af tankforsuring som alternativ til nedfældning består dokumentationskravet i en forsuringsattest udarbejdet af den ansvarlige for forsuringen og en logbog, som den ansvarlige for bedriften skal udfylde. Forsuringsattesten udfyldes på baggrund af måling af pH-værdien i gyllen umiddelbart efter, at forsuring og omrøring af gyllen er afsluttet.

For at opnå den størst mulige sikkerhed for præcise pH-målinger anbefaler teknologilisten, at pH-målinger foretages med et GLP (God Laboratorie Praksis) godkendt pH-meter, samt at vejledninger til vedligehold, rensning og kalibrering af pH-metret overholdes.

Prøven af den forsurede gylle skal være ca. 1 liter, og den skal være udtaget i væskefraktionen under skumlaget. Der skal laves tre pH-målinger af den udtagne prøve af gylle, hvor pH-elektroden på pH-metret rengøres med de-ioniseret vand mellem hver måling.

For at muliggøre kontrol af systemet skal den ansvarlige for driften føre logbog over forsuringen af gyllen. I logbogen skal der registreres forbrug af syre, syreforbrug pr. m³ gylle, observationer omkring forsuringens forløb, herunder tidsforbrug for forsuringen samt observationer vedrørende skumhøjde og andre parametre relevante for driften af forsuringen.

Logbogen skal derudover indeholde pH-registreringer foretaget i gyllen efter hver forsuring. Ved udbringning af afgasset gylle og ved udbringning senere end henholdsvis 21 dage/ 3 måneder, skal den målte pH før udbringning fremgå af logbogen. Registreringer af rengøring og kalibrering af pH-metret skal desuden noteres i logbogen.

Forsuringsattesten og logbogen skal opbevares på bedriften i mindst fem år og kunne forevises myndigheden på forlangende.

Dokumentationskravet til Infarm staldforsuring består i en elektronisk statistik/logbog over gyllens pH-værdi i stalden før og efter hver svovlsyrebehandling og en logbog over gennemsnitlige pH-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling. Desuden er det et krav, at der er en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af forsuringsanlægget og registreringer fra de foretagne serviceeftersyn. Den skriftlige aftale om serviceeftersyn af forsuringsanlægget skal indeholde en aftale om kalibrering af pH-målere, og om at forsuringsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned.

Vejledende vilkår kan ses i teknologilistens afsnit om teknikker til gylleudbringning under INFARM staldforsuring. Der er sammenfald med egenkontrolvilkårene for Infarm staldforsuring, som er oplistet på teknologilistens afsnit om teknikker til staldindretning.

Den elektroniske statistik/logbogen, serviceaftalen med producenten og dokumentation for kalibrering af pH-målere skal opbevares på bedriften i 5 år og vises til kommunens medarbejdere, når de forlanger det.

For JH-staldforsuring, er de dokumentationskrav, der findes på teknologilistens afsnit om staldindretning, ikke tilstrækkelige som dokumentation for, at den udbragte gylle fra staldene kan erstatte nedfældning. Som supplement skal det målte pH-niveau i gylletanken og måledatoen noteres i skema 3 i logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse.

Se oversigt over forsuringsteknikker og dokumentationskrav

 

Undtagelse for økologiske bedrifter

Udbringning af flydende husdyrgødning på bedrifter, der er autoriserede som økologiske i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, er undtaget fra kravet om nedfældning på fodergræsmarker i perioden fra 1. februar til 1. maj. På arealer uden etablerede afgrøder til høst skal økologiske bedrifter nedfælde på lige fod med konventionelle bedrifter.

Årsagen til, at økologiske bedrifter er undtaget, har baggrund i, at det på økologiske bedrifter ikke er tilladt at anvende svovlsyre til forsuring, og økologerne således ikke har mulige alternativer.

Forbud mod udbringning med vandingskanon

Udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende affald bortset fra rodfrugtvaskevand må ikke ske med vandingskanon.

Dette skyldes, at en risikovurdering, som Statens Veterinære Serumlaboratorium har udarbejdet, viser, at gyllespredning gennem vandkanon kan indebære smitterisiko for mennesker og dyr som følge af mikroskopiske vanddråber, de såkaldte aerosoler, som kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, virus og parasitter.

Udbringning af diammoniumsulfat og kunstgødning, som indeholder ureabaserede kvælstofforbindelser

Diammoniumsulfat (kendt som svovlsur ammoniak) har en højere ammoniakemission end de fleste andre kvælstofgødninger, men dog mindre end ureabaserede gødninger. Ifølge EU-guidelines har urea en emissionsfaktor på 15,5 pct., og svovlsur ammoniak har en emissionsfaktor på 9 pct. Andre kvælstofgødninger har en emissionsfaktor på 1-5 pct.

Ammoniakemissionen fra svovlsur ammoniak vil dog afhænge af klimatiske og jordbundsmæssige forhold, således at den udbredte anvendelse af denne gødningstype i det tidlige forår under kølige forhold må antages at have en mindre ammoniakemission end de 9 pct., samtidigt med at svovlsur ammoniak anvendt på dette tidspunkt har en række gavnlige effekter i forhold til forebyggelse af manganmangel og øget fosforoptagelse.

Kravet til nedfældning, nedbringning eller placering af svovlsur ammoniak i forbindelse med såning gælder derfor kun uden for perioden 1. februar til 1. april. Det bemærkes, at kravet også omfatter alle blandinger, som indeholder svovlsur ammoniak f.eks. mange mekanisk blandede gødninger.

Udbringning af diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) kan derfor udbringes i perioden 1. februar til 1. april. Udbringes diammoniumsulfat eller kunstgødning, som indeholder ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) uden tilsat ureaseinhibitor (i mængder anbefalet af producenten) uden for denne periode, skal dette ske ved nedfældning, ved nedbringning inden 4 timer eller ved placering i forbindelse med såning, medmindre gødningen højst indeholder 6 % kvælstof.

Bedrifter, der uden for perioden 1. februar til 1. april udbringer kunstgødning, uden nedfældning, nedbringning inden 4 timer eller ved placering i forbindelse med såning, skal kunne dokumentere, at gødningen ikke indeholder diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak).

Bedrifter, der udbringer ureasebaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) uden nedfældning, nedbringning inden 4 timer eller ved placering i forbindelse med såning, skal kunne dokumentere, at den af producenten anbefalede mængde ureaseinhibitor er tilsat eller at gødningen højst indeholder 6 % kvælstof.

Kunstgødning, som indeholder diammoniumsulfat eller ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) uden ureaseinhibitor, har en betydeligt højere fordampning af ammoniak til luften end andre kvælstofgødninger.

Ureabaserede kvælstofforbindelser anvendes som urea i fast form og indgår også i mange flydende gødninger. Ved anvendelse af ureabaserede gødninger er der en betydelig større risiko for ammoniaktab. Risikoen kan dog begrænses ved at anvende ureaseinhibitorer. Ved brug af ureaseinhibitorer sinkes omdannelsen fra urea til ammonium, således at gødningen når at trænge ned i jorden, inden den omdannes til ammonium. Herved begrænses tabet af ammoniak til luften.

Flydende gødning markedsføres af flere firmaer, og ureaseinhibitorer vil typisk skulle tilsættes separat, da det øger holdbarheden. Urea i fast form kan også være coated med ureaseinhibitorer.

Urea i fast form anvendes i dag kun meget sparsomt i Danmark. Flydende gødninger baseret delvist på urea er betydelig mere udbredt, idet ca. 10 pct. af den anvendte kvælstofgødning sælges som flydende gødning.

Miljøstyrelsen er opmærksom på tilsynsproblemerne med de mekanisk blandede gødninger, men en bedrift bør altid kunne få oplyst af sin gødningsleverandør, hvorvidt en mekanisk blandet gødning indeholder svovlsur ammoniak eller urea i fast form, således at nedbringningskravet gælder. Styrelsen opfordrer desuden kommunerne til at anskaffe sig gødningsprøver af både svovlsur ammoniak og urea, så de ved tilsyn i første omgang visuelt kan vurdere, om en mekanisk gødning evt. indeholder gødningskorn med de nævnte gødningstyper. I tvivlstilfælde kan gødningskornene sendes til analyse. Desuden kan dokumentation for tilsætning af ureaseinhibitor f.eks. ske ved fremvisning af kvittering for indkøb af ureaseinhibitor.

Miljøstyrelsen kan efter ansøgning fra virksomheder, der sælger flydende kunstgødning, dispensere til at jordbrugsvirksomheder kan anvende andre metoder til reduktion af ammoniakemissionen end de, der fremgår af stk. 12-14. Miljøstyrelsen kan i dispensation til virksomheden fastsætte krav om tilvejebringelse af dokumentation for den ammoniakreducerende effekt inden for en fastsat tidsfrist og vilkår, som de jordbrugsvirksomheder, der anvender gødningen, skal overholde.

Kravet om nedbringning eller tilsætning af ureaseinhibitor træder i kraft den 1. januar 2020, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 57, stk. 2. Muligheden for at søge om dispensation gælder fra den 1. august 2019. Hensynet bag den forskudte ikrafttræden er at give virksomheder, der sælger flydende kunstgødning, mulighed for at indsende en dispensationsansøgning, inden kravet træder i kraft.

Miljøstyrelsen har meddelt en midlertidig dispensation indtil den 1. august 2020 om anvendelse af flydende kunstgødning fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS. Dispensationen er siden blevet forlænget til 1. august 2022.

Dispensationen giver ret til at bedrifter kan anvende flydende kunstgødning fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS, uden anvendelse af ureaseinhibitor og uden nedfældning, nedbringning inden 4 timer eller ved placering i forbindelse med såning på nærmere angivne vilkår.

Miljøstyrelsen forventer at kunne forlænge den midlertidige dispensation og supplere med vilkår, som fastlægger, hvordan virksomheden tilvejebringer dokumentation for den ammoniakreducerende effekt samt med en tidsfrist herfor.

Dispensationen gælder alene anvendelse af produkter fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS, CVR-nr. 36080760. Se hele afgørelsen om dispensation samt forlængelse.

Lukkeperioder for udbringning

Med en lukkeperiode menes den periode, hvor det ikke er tilladt at udbringe gødning på markerne. Lukkeperioderne er fastsat med baggrund i nitratdirektivet og skal sikre en god udnyttelse af næringsstofferne og mindske risikoen for tab til vandmiljø.

Vær i øvrigt opmærksom på Landbrugsstyrelsens regler om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder.

Flydende husdyrgødning, afgasset biomasse og bundfald

§ 28

I perioden fra høst, dog senest 1. oktober, til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald eller flydende affald.

Bemærk at udbringningstidspunktet for bundfald følger reglerne for udbringning af flydende husdyrgødning, da bundfald er en delmængde af den flydende husdyrgødning, som opbevares i gylletanke. 

Undtagelser fra forbuddet

Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2-6 og 9, en række undtagelser til dette forbud:

1. Der må udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

2. Der må udbringes flydende husdyrøgning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald fra høst til 1. oktober på følgende arealer:

  • Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.
  • Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.
  • Arealer hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep eller olieræddike eller en blanding af disse arter forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Det pågældende areal, kan dog ikke samtidig anvendes til at;
    • opfylde krav om efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag,
    • dyrke efterafgrøder til at opfylde regler om at etablere efterafgrøder i medfør af anden lovgivning.

3. På etablerede græsarealer, arealer med efterafgrøder af græs uden kløver udlagt i foråret i vårafgrøder undtagen majs og arealer med flerårige energiafgrøde må der udbringes rodfrugtvaskevand med i alt op til 60 kg N pr. ha og 50 mm pr. ha svarende til 500 m³ pr. ha fra den 1. oktober til den 1. februar. Arealerne må ikke ompløjes eller nedvisnes før den 1. februar i den planperiode, hvor rodfrugtvaskevandet er udbragt, og arealerne må ikke gødes med anden gødning eller afgræsses efter 1. september. Tilsvarende gælder på arealer, der anvendes til udbringning af rodfrugtvaskevand.

4. På etablerede græsarealer må der udbringes grønsaft med maksimalt 20 kg N pr. ha og 40 tons saft pr. ha i perioden fra 1. oktober til 15. november. Græsarealerne må ikke ompløjes før 1. februar.

5. Der må udbringes flydende husdyrgødning og flydende affald indtil 15. oktober på arealer med etablerede, overvintrende fodergræsmarker og arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  1. Størstedelen af markens areal ligger i kommuner, hvor der fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og
  2. hvor der fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38.

Data om nedbørsmængderne pr. uge i hver kommune, er ikke længere tilgængelig på DMI’s hjemmeside i skemaform opgjort på ugebasis. DMI laver derfor en særlig levering til Miljøstyrelsen med oplysningerne, som offentliggøres hver uge på Miljøstyrelsens hjemmeside. Leveringen indeholder oplysninger om nedbørsmængderne på kommuneniveau for hver uge i ugerne 21 til 38 sammenholdt med den 30 årige klimanormal for den region, kommunen ligger i. Desuden annoncerer Miljøstyrelsen efter uge 38 på styrelsens hjemmeside, www.mst.dk, hvilke kommuner, der det pågældende år er omfattet af undtagelsen fra udbringningsreglen.  

Reglen gælder, når kriterierne vedrørende nedbørsmængder er opfyldt, og reglen er således ikke afhængig af, at Miljøstyrelsen har annonceret, at det er tilfældet. Miljøstyrelsens annonceringer er således af oplysende karakter og ikke rettighedsskabende.

De regioner klimanormalen er opgjort på afviger fra de administrative regioner i afgrænsning. Hvilke kommuner, der hører til hvilke regioner fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Baggrunden for undtagelsen vedrørende udbringning på arealer med grøngødning af gul sennep eller olieræddike er, at disse afgrøder i en årrække har været benyttet i sædskifter med sukkerroer – også ud over det pligtige areal med efterafgrøder. Det skyldes primært, at korsblomstrede afgrøder af nematoderesistente sorter reducerer nematodeangrebet i sukkerroer. 

For at sikre, at grøngødningens rødder udvikles langt nok ned til at reducere roecystenematoderne, tillades det derfor at udbringe flydende husdyrgødning m.v. frem til 1. oktober ved såning af gul sennep og olieræddike, når denne grøngødning efterfølges af sukkeroer, der har en meget høj udnyttelse af eftervirkning af kvælstof fra såvel gylle som efterafgrøder. Udbringningen af flydende husdyrgødning m.v. til grøngødning betragtes dermed som en gødskning af sukkerroerne. Idet landmanden skal indregne 75 pct. virkning af totalkvælstof i husdyrgødningen i gødningsregnskabet, vurderer Miljøstyrelsen ikke, at der vil være noget incitament til at overdosere husdyrgødningen.

Den virksomhed, som har produceret rodfrugtvaskevandet eller grønsaften, skal skriftligt orientere kommunen i de kommuner, hvor udbringningsarealerne ligger, om følgende:

1) Hvilke arealer, der udbringes rodfrugtvaskevand eller grønsaft på. Kommunen skal orienteres, inden udbringningen påbegyndes.

2) Hvor meget rodfrugtvaskevand eller grønsaft, der udbringes og hvor stort kvælstofindholdet er i det udbragte. Kommunen skal orienteres, når udbringningen for den pågældende planperiode er afsluttet.

Virksomheden skal gemme kopi af orienteringen til kommunen i 5 år og kunne vise dem på forlangende i forbindelse med kontrol af den bedrift, på hvis arealer rodfrugtvaskevandet eller grønsaften er udbragt.

Flerårige afgrøder uden årlig høst

I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning og flydende affald i flerårige afgrøder uden årlig høst.

Fast husdyrgødning, fast affald, ensilagesaft og kunstgødning

For fast husdyrgødning, fast affald, ensilagesaft og kunstgødning gælder generelt et forbud mod udbringning i perioden fra 15. november til 1. februar. Derudover er der følgende mere specifikke regler for de enkelte gødningstyper.

Fast husdyrgødning og fast affald

På arealer, hvor der ikke er afgrøder den følgende vinter (efteråret før forårssåede afgrøder):

Der gælder i vidt omfang et forbud mod jordbearbejdning i efteråret efter anden regulering. Da der er krav om nedbringning af husdyrgødning inden 4 timer ved udbringning på arealer uden etablerede afgrøder, er mulighederne for udbringning af fast husdyrgødning i efteråret begrænsede.

På lerjord kan jordbearbejdningsforbuddet med de seneste ændringer ophøre allerede 1. oktober afhængig af den præcise jordtype og evt. afgrødetype. I forhold til udbringning af fast husdyrgødning og fast affald gælder dog et krav om, at udbringning efter høst først må foretages efter 20. oktober og frem til det generelle forbud træder i kraft 15. november. På sandjord (JB nr. 1-4) gælder forbuddet mod jordbearbejdning frem til 1. februar, hvorfor udbringning af fast husdyrgødning og fast affald i efteråret reelt ikke er mulig.

Der gælder dog generelt den undtagelse, at fast husdyrgødning og fast affald kan udbringes fra høst til etablering af grøngødning før sukkerroer svarende til reglen for bl.a. flydende husdyrgødning.

På arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter (hvor der etableres en afgrøde i efteråret):

Der gælder ingen andre tidsmæssige begrænsninger for udbringning i efteråret end det generelle forbud 15. november.  

Ensilagesaft

På ubevoksede arealer, hvor der ikke er afgrøder den følgende vinter (efteråret før forårssåede afgrøder):

Der kan udbringes ensilagesaft fra 1. november til den 15. november. Herefter må ensilagesaft ikke udbringes før den 1. februar

På arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter (hvor der etableres en afgrøde i efteråret) eller som er bevokset dvs. hvor der er en afgrøde med gødningsbehov (jf. § 26 stk. 1):

Fra høst til 15. november må der udbringes ensilagesaft. Herefter må ensilagesaft ikke udbringes før den 1. februar

Restvand

Definitionen af restvand i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 19, er bl.a. fastsat, så der vil være mulighed for at overfladevand fra ensilagepladser, som ikke indeholder ensilagesaft fremkommet den første måned efter ilægning af saftgivende ensilage, kan betragtes som restvand. Ensilagesaft opsamlet i den første måned efter ilægning skal derfor udbringes eller opbevares separat, for at overfladevandet fra ensilagepladsen kan betragtes som restvand.

Restvand er ikke omfattet af det generelle forbud mod udbringning fra 15. november til 1. februar. Det er således muligt at udbringe/udsprinkle restvand i løbet af vinteren, så længe der ikke opstår risiko for unødige gener, eller der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn) og lignende. Restvand må heller ikke udbringes på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer.

Kunstgødning

I perioden fra 15. november til 1. februar må der ikke udbringes kunstgødning.  

Væksthuse

Begrænsningerne i adgangen til at udbringe flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald, jf. stk. 1, og fast husdyrgødning, ensilagesaft, kunstgødning og fast affald, jf. stk. 11, gælder ikke i væksthuse, jf § 28, stk. 14.

Produktionen i væksthuse adskiller sig på flere væsentlige punkter fra anden planteproduktion. Dyrkningen sker under tag i opvarmede drivhuse. Det betyder, at afgrøderne tilføres vand ved kontrolleret vanding og ikke ved naturlig nedbør. Det betyder også, at dyrkningssæsonen ikke er begrænset af de naturlige klimatiske forhold, men at afgrøderne kan dyrkes i hold henover hele året.

Ensartet fordeling af gødning

§ 29

Udbringningen af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, kunstgødning og bioaske skal foregå på en måde, så der sker en ensartet fordeling på arealerne. Bestemmelsen skal sikre, at husdyrgødningen fordeles jævnt på arealet og har ikke noget at gøre med mængden, der må udbringes på arealerne. Det er derfor alene spørgsmålet om hvilken teknik der bruges til at sikre en ensartet fordeling. Udlægning med slange, slæbesko eller ved nedfældning er alle tilstrækkelige teknikker til at overholde kravet om ensartet fordeling.

Krav om nedbringning på sort jord

§ 29, stk. 3 og 4

Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst (også kaldet "sort jord"), skal nedbringes hurtigst muligt og inden 4 timer. Kan dette ikke lade sig gøre grundet uforudseelige omstændigheder, skal det nedbringes, så snart det er muligt. Kravet om nedbringning gælder også selvom husdyrgødningen er forsuret. Det supplerende krav om udbringning af forsuret gylle på et ekstra areal, som fremgår af § 27, stk. 6, hvor nedfældning under særlige omstændigheder på sort jord kan undlades, kan ikke erstattet nedbringningskravet i § 29.

Kravet om nedbringning af husdyrgødning inden 4 timer på sort jord sikrer, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med BAT 22, jf. IE-direktivet. Efter BAT 22 opfylder nedfældning kravet om nedbringning, og der gælder derfor ikke yderligere krav om nedbringning for husdyrgødning udbragt med nedfælder.

Krav til udbringningsteknik de nærmeste 20 meter fra ammoniakfølsom natur

§ 29

I en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur og naturtyperne højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2-natur skal flydende husdyrgødning nedfældes. Nedfældning kan undlades, hvis husdyrgødningen inden eller i forbindelse med nedfældningen er behandlet med en teknik, der har samme effekt på ammoniakfordampningen som nedfældning har. Teknikken skal være opført på Miljøstyrelsens teknologiliste. Gylleforsuring er i dag det eneste godkendte alternativ til nedfældning.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at udbringe fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 meter fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur. Dette skyldes at der ikke findes en egnet teknik for udbringning af fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder, der kan sikre mod ammoniakafsætning på de nærliggende naturområder. Bestemmelsen er derfor som udgangspunkt formuleret som et forbud mod udbringning i en 20 meter zone op til de pågældende naturområder. Der er imidlertid mulighed for at udbringe fast husdyrgødning på de pågældende arealer, hvis husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer. Denne undtagelsesmulighed er umiddelbart tiltænkt situationer, hvor landmanden ønsker at omlægge den etablerede afgrøde.

For en definition af henholdsvis kategori 1-natur og kategori 2-natur henvises der til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2 (definitioner). Kategori 1-natur er en række specifikke habitatnaturtyper, der er følsomme over for ammoniak, samt andre overdrev og heder inden for Natura 2000-områderne, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kategori 2 højmoser og lobeliesøer, er de højmoser og lobeliesøer, der ligger uden for Natura 2000-områderne.

Kort over kategori 1 natur og kategori 2 – lobeliesøer og højmoser

Kategori 1 natur består dels af kortlagte habitatnaturtyper, som opdateres som en del af NOVANA-overvågningen. Kendskabet til hvor disse naturtyper ligger er fastlagt og vises på MiljøGis siden vedr. husdyrregulering, på kortet i husdyrgodkendelse.dk og på Danmarks Arealinformation (DAI)Kategori 1-naturen består desuden af heder og overdrev, der ligger indenfor Natura 2000 områder og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Disse naturtyper er vejledende registreret som en del af den vejledende § 3-registrering. Kategori 1 heder og -overdrev er vist som et vejledende kort i deres eget GIS-lag på MiljøGis siden vedr. husdyrreguleringen, i husdyrgodkendelse.dk og på DAI.

For den del af kategori 1-naturen, der ikke er habitatnaturtyper, gælder naturbeskyttelseslovens § 3 og bekendtgørelse om beskyttede naturtypers (BEK nr 865 af 27/06/2016) § 10 samt husdyrbruglovens § 7, stk. 3, som handler om oplysning om beskyttelsen. Kommunen skal inden 4 uger give oplysning om, hvorvidt et areal er henholdsvis omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller af husdyrgodkendelseslovens § 7, stk. 1, når berørte ejere eller brugere i tvivlstilfælde spørger om udstrækningen af beskyttelsen.

Kategori 2 lobeliesøer og højmoser er også  vist på MiljøGis siden til husdyrregulering, i husdyrgodkendelse.dk og på DAI. Her er der ligeledes tale om et vejledende GIS-lag, hvor man i tvivlstilfælde kan spørge kommunen om den nøjagtige udstrækning og aktuelle status for området (om det ér en højmose eller lobeliesø, og hvor grænsen mellem naturtypen og ikke beskyttet areal går).

Lobeliesøer, højmoser, heder og overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de overholder størrelseskriterierne. Det kan således også være disse typer natur, som ikke fremgår af det vejledende kort. Er man som lodsejer i tvivl, kan man spørge sin kommune om naturtypens status og udstrækning.

Forbud mod udbringning på visse arealer

§ 29

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning, affald og bioaske må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m² og kystvande.

Vandforsyningsanlæg

Det fremgår af § 29, stk. 5 at udbringning af husdyrgødning ikke må ske, så der er fare for afstrømning til vandforsyningsanlæg generelt.

Bestemmelsen blev tilføjet husdyrgødningsbekendtgørelsen 1. august 2020, ud fra en vurdering af, at EU's BAT-konklusion for husdyrbrug omfattet af IE-direktivet ikke var tilstrækkeligt implementeret i dansk lovgivning.

Vandforsyningsanlæg er i Danmark på mange måder beskyttet efter andre gældende regler. Efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b gælder der et generelt forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Afstandskravet omfatter dog ikke private boringer.

Kommunerne har desuden mulighed for efter gældende regler i miljøbeskyttelsesloven at gribe ind i forhold til en eventuel risiko for afstrømning fra marker, hvor der udbringes husdyrgødning. Efter miljøbeskyttelseslovens § 24 kan kommunen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Derudover har kommunerne efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a i indsatsområder mulighed for at pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Disse regler giver mulighed for at beskytte drikkevandsinteresser bredt med effekt i forhold til både almene og private vandboringer. Det kan desuden fremhæves, at vandindvindingsanlæg i dag ofte bliver indrettet således, at der ikke kan ske afstrømning til selve boringen.

I vidt omfang var der således samlet set allerede i gældende ret, inden indsættelse af denne regel i husdyrgødningsbekendtgørelsen, en beskyttelse af vandboringer, navnlig de vandboringer, der indgår i almene vandforsyningsanlæg, og som dermed er omfattet af forbuddet mod gødskning i en 25 meter-bræmme, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Dette forbud omfatter imidlertid ikke private boringer, hvoraf visse – særligt ældre – kan være indrettet på en måde, så der er mulighed for afstrømning til selve boringen.

Det betyder også, at kommunens opmærksomhed i forhold til tilsyn vedr. dette forhold primært, men ikke udelukkende, bør dreje sig om ældre private boringer.

 

Vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord

Det er ikke tilladt at udbringe husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning, affald og bioaske på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Definitioner findes i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4.

Vandmættet jord

Det vil kunne kontrolleres, om jorden er vandmættet. Dette kan blandt andet gøres ved at undersøge, om det er muligt at presse frit vand ud af jorden med hænderne. Når jorden er vandmættet, er den vandfyldt op til overfladen selv efter flere timer uden nedbør. Der kan derved samle sig frit vand i revner og sprækker i jorden selv flere timer efter nedbør.

Oversvømmet jord

Jorden er oversvømmet, når den er dækket af blankt vand. 

Frossen jord

Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Ved nedfældning i en etableret afgrøde er det dog tilstrækkeligt, at jorden er optøet til under nedfælderdybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

Overfladisk nattefrost

Ved overfladisk nattefrost forstås, at jorden alene er frossen i overfladen. Det vil sige, at det på tidspunktet for udbringningen skal være muligt at konstatere, at jorden er optøet ned til 15 centimeters dybde. De øverste centimer må dog gerne være frosne på udbringningstidspunktet. Den frosne overflade må dog ikke have større omfang, end at den vil blive optøet i løbet af dagen.

Herunder vises 3 illustrationer til forståelsen af overfladisk nattefrost (figur 1, 2 og 3).

Figur 1. Udbringning er tilladt, fordi der kun er tale om overfladisk nattefrost, som vil nå at blive tøet op i løbet af dagen.

 Figur 1. Udbringning er tilladt, fordi der kun er tale om overfladisk nattefrost, som vil nå at blive tøet op i løbet af dagen.

 

Figur 2. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde, og der ikke blot er tale om overfladisk nattefrost, som kan nå at blive tøet op i løbet af dagen.

Figur 2. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde, og der ikke blot er tale om overfladisk nattefrost, som kan nå at blive tøet op i løbet af dagen.

 

Figur 3. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde. Selv om den øverste del af jorden tøes op i løbet af dagen, så vil den nederste del af pløjelaget fortsat være frossen.

Figur 3. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde. Selv om den øverste del af jorden tøes op i løbet af dagen, så vil den nederste del af pløjelaget fortsat være frossen.

Snedækket jord

Jorden er snedækket, når mere end 90 % af en mark er dækket af sne, men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.

Stejle skråninger

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, kunstgødning, affald og bioaske må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer større end 100 m² eller kystvande inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglige vande.

Det gælder dog ikke på stejle skråninger med en hældning på mellem 6° og 12° for så vidt angår:

flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, flydende affald og vandige ekstrakter af bioaske, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø, og flydende kunstgødning

Kravet om forbud mod udbringning af husdyrgødning m.v. på stejle skråninger er et krav fastsat i henhold til nitratdirektivet.

2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, kunstgødning, affald og bioaske må ikke udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1.

Krav om at undgå erosion af jord til vandmiljøet fra husdyrgødede arealer 

§ 30

Hvilke bedrifter er omfattet af kravet om erosionsforebyggende foranstaltninger?

På jordbrugsvirksomheder, der anvender mere end 80 kg N fra husdyrgødning/ha, skal den ansvarlige for driften sikre sig, at jord fra harmoniarealer under normale vejrforhold ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² eller kystvande.

Definitionen af, om jordbrugsvirksomheden anvender mere end 80 kg N fra husdyrgødning, fremgår af jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab for planperioden umiddelbart før den senest afsluttede planperiode. Her skal der i gennemsnit være anvendt 80 kg N eller derover pr. ha harmoniareal fra organisk gødning. Det er således underordnet om der det enkelte år er spredt mere eller mindre lige på den pågældende mark, hvor der er risiko for erosion.

For nyetablerede jordbrugsvirksomheder for jordbrugsvirksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt organisk gødning til under 30 kg N pr. ha harmoniareal.

Er der anvendt mere end 80 kg N fra organisk gødning/ha/planperiode, og der alligevel er sket en erosion af jord ned i vandmiljøet, skal kommunen meddele påbud om at etablere nærmere bestemte foranstaltningerder kan imødegå erosioner i fremtiden.

Normale vejrforhold

Hvis det har regnet kraftigere og med større intensitet, end hvad der sker sjældnere end hvert tyvende år, er der ikke tale om normale vejrforhold. Ved normale vejrforhold forstås, at døgnnedbøren ikke overskrider det landsdækkende tal for ekstremnedbørshændelser, der optræder sjældnere end hvert tyvende år. Kommunen vurderer, på baggrund af data for nedbør i dagene omkring det tidspunkt, hvor kommunen antager erosionen er sket, om erosionen er sket efter et kraftigt regnvejr, der kan betegnes som en 20-års hændelse.

I praksis skal kommunen i tilfælde af en konstateret erosionshændelse henvende sig til DMI og få udleveret data for nedbørshændelser i dagene op til det tidspunkt, hvor det vurderes, at erosionen er sket. Kommunen skal oplyse stednavn og geografiske koordinater for den mark, hvor den konstaterede erosionshændelse har fundet sted til DMI. Derudover skal kommunen angive et datointerval omkring det tidspunkt, hvor der er mistanke om kraftig nedbør, som kan have karakter af en 20-års-hændelse.

DMI oplyser derefter kommunen om, hvor meget nedbør de vurderer, der er faldet på den mark, hvor den konstaterede erosionshændelse har fundet sted. DMI foretager på denne baggrund en analyse af, om nedbøren har haft karakter af en 20-års-hændelse opgjort i forhold til det landsdækkende tal for 20-års-hændelse. På baggrund heraf afgør kommunen, om erosionshændelsen er sket under normale vejrforhold, eller om der er tale om en 20-års-hændelse.

Kommunen kan kun påbyde etablering af de nærmere bestemte foranstaltninger, hvis erosionshændelsen er sket under normale vejrforhold.

Hvilke erosionsforebyggende tiltag kan kommunen påbyde?

§ 31

Når det er konstateret, at husdyrgødet jord eller jord gødet med affald er eroderet ned til vandmiljøet, skal kommunen udstede et påbud om en foranstaltning, der sikrer, at der ikke igen sker en erosion ned til vandmiljøet det pågældende sted. Kommunen har mulighed for at udstede påbud inden for 4 forskellige emner. Der kan etableres,

1) en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant, hvor der ikke bliver foretaget jordbearbejdning i efteråret. Der er således ikke forbud mod at dyrke vintersæd, såfremt dette er sået uden forudgående jordbearbejdning.

2) et permanent græsdække i en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant.

3) en overvintrende efterafgrøder i en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant.

4) en mindre konturvolde oppe i terrænet, så vandet forhindres i at begynde at løbe ned af det skrånende terræn.

De foreslåede muligheder skal etableres helt lokalt, hvor erosionen har fundet sted. Det er således hensigten, at zonens bredde og længde målrettes til den del af marken, hvor der er behov for at tilbageholde eroderet materiale. Da det kan konstateres, hvor gennembruddet til vandløbet er sket, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt at inddrage en mindre del af markkanten til vandløbet. Som udgangspunkt vil en bræmmebredde i forbindelse med etablering af permanent græsdække på 10-20 meter være tilstrækkelig, men ved større erosionshændelser med kraftige render længere oppe i marken, kan etablering af græsdække gå længere op i marken.

I påbuddet skal kommunen præcisere, hvordan foranstaltningen konkret skal iværksættes. Det vil blandt andet sige, at arealet, der er omfattet af foranstaltningen, skal være præcist identificeret. Hvilket tiltag, der er mest hensigtsmæssigt, samt bredden og længden af eventuelle zoner i den enkelte situation er således en miljøfaglig vurdering, der foretages af kommunen.

Den fjerde foranstaltning vil i mange tilfælde, hvor erosionen er startet langt oppe i terrænet, være den mest hensigtsmæssige, da en smal bræmme langs vandløbet ofte vil være utilstrækkelig til at stoppe en erosion, der kommer længere oppefra i terrænet. En konturvold kan f.eks. være en etablering af et nyt skel, en udyrket stribe eller levende hegn, og mange vil foretrække sådanne foranstaltninger frem for bredere bræmmer. Det er vigtigt, at den påbudte foranstaltning så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med den driftsansvarlige. Enhver foranstaltning kommer til at fungere bedst, hvis den let kan passes ind i landmandens drift af arealet.

Efterafgrøder, der er etableret i en zone langs vandløbets eller søens kant med henblik på at imødegå erosion, kan også opfylde øvrige efterafgrødekrav, såfremt de overholder reglerne herfor. Det skal bemærkes, at efterafgrøderne kun kan etableres, hvor der skal være forårssåede afgrøder. Det er derfor vigtigt at gøre det klart for landmanden, at det ikke er muligt at have vintersæd, hvis denne foranstaltning bruges i påbuddet. Ønskes der vintersæd på marken, skal erosionsforebyggelsen løses ved hjælp af en af de andre foranstaltninger.

Det er strafbelagt ikke at efterkomme et påbud om at etablere en påbudt foranstaltning til at undgå erosion ned i vandmiljøet (husdyrgødningsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, nr. 3). Det er alene overtrædelsen af et konkret meddelt påbud, der er strafbelagt, og ikke overtrædelsen af den generelle forpligtigelse til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at imødegå erosion af organisk gødet jord til vandmiljøet.

Kommunalbestyrelsen skal under relevante vejrforhold udføre et passende antal tilsyn med, at der ikke sker erosion af dyrkningsjord ned i vandmiljøet (overholdelse af §§ 30 og 31), jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 32.

Husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zink

§ 33

Påbud om kalkning af sandjorde med lavt reaktionstal

Udvaskning af zink sker først og fremmest fra sandjord, medmindre sandjorden har en høj pH-værdi, dvs. et reaktionstal på over 6,0. Derfor skal sandjorder (JB-nr. 1-4), der hører til bedrifter med smågrise, der er tildelt receptpligtigt medicinsk zink (herefter betegnet zinkmedicinerede smågrise), og hvor husdyrgødningen fra denne bedrift udbringes, kalkes, så reaktionstallet bliver over 6,0.

Kommunen skal påbyde kalkning på de marker, hvor de nyeste jordbundsanalyser viser lav pH, dvs. hvis det gennemsnitlige reaktionstal på de pågældende marker er under 6,0. Kalkningen skal hæve reaktionstallet til 6,0 eller derover. Påbuddet om kalkning kan både være formuleret som et ensartet krav til en hel mark eller som krav til dele af marken.

Forståelsen af en mark som geografisk afgrænsning følger øvrige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen, således at der tages udgangspunkt i den markopdeling, som anvendes i forbindelse med beregningen af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote.  

I langt de fleste tilfælde skal påbuddet vurderes på markniveau. Hvis jordbundsanalyserne på en mark har et gennemsnitligt reaktionstal på over 6,0, og der er enkelte spredte prøver under 6,0, er der således ikke grundlag for et påbud, idet der er en række usikkerheder i forbindelse med prøvetagning og analyse. Påbuddet kan udformes som et ensartet krav til hele marken, eller som et krav målrettet dele af marken, hvor flere analyser i nærheden af hinanden alle ligger under 6,0, og der derfor er en klar indikation af, at alene denne del af marken har et reaktionstal på under 6,0.  

I beregningen af den nødvendige mængde kalk skal der tages højde for, at reaktionstallet årligt reduceres ved almindelig dyrkning med ca. 0,05 enheder per år. Ifølge kalkningsvejledningen fra SEGES skal der i intervallet Rt 5-6 på mineraljorde (f.eks. JB-nr. 1-4) anvendes 0,5 tons kalk pr. ha med 100 pct. neutraliserende evne per 0,1 enhed, som reaktionstallet ønskes hævet. Er reaktionstallet f.eks. 5, skal der anvendes 5 tons kalk pr. ha med 100 procents neutraliserende evne, når man ønsker at hæve reaktionstallet til 6. Bemærk at jordbrugskalk varierer i pct. neutraliserende evne. Alm. jordbrugskalk har f.eks. normalt mellem 70-75 % neutraliserende evne, mens andre typer kan have op til 90 % neutraliserende evne. Den nødvendige mængde kalk skal justeres i forhold til den neutraliserende evne. Hvis der skal anvendes mere end 6 tons jordbrugskalk per hektar, bør mængden fordeles over flere år.

Bemærk også at påbuddet ikke kan meddeles på baggrund af forventede lavere reaktionstal end 6,0. Hvis reaktionstallet således var 6,1 på baggrund af 5 år gamle jordbundsanalyser, og der ikke er udbragt kalk siden, kunne der være en forventning om, at nye jordbundsanalyser ville vise et lavere reaktionstal end 6,0. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at meddele et påbud. I stedet kan meddeles et påbud til at få foretaget nye jordbundsanalyser jf. stk. 3.

Klassificering som sandjord

JB-nr. er beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark, og fremgår bl.a. af det gældende Internet Markkort (Kan findes på arealinformation). På jorder, som er klassificeret som sandjord (under JB-nr. 5), skal kommunen se bort fra denne klassificering, hvis landmanden kan dokumentere, at marken ikke er sandjord.

Dokumentationen skal bestå i mindst én repræsentativ teksturanalyse pr. 5 ha af de pågældende marker.

Kalkning efter seneste jordbundsanalyse samt påbud om nye analyser

Hvis landmanden i forbindelse med et tilsyn kan dokumentere, at de pågældende marker er blevet kalket, efter at jordbundsanalyserne er taget, må kommunen i forbindelse med tilsynet beregne, om reaktionstallet på baggrund af de foreliggende jordbundsanalyser og den gennemførte kalkning kan forventes at komme op på 6,0. Hvis det kan dokumenteres, at de pågældende marker er kalket efter de nyeste jordbundsanalyser er taget, skal dette indgå i vurderingen. Det kan føre til, at der ikke meddeles kalkningspåbud eller til at den udbragte mængde kalk modregnes i påbuddet.

Eksempel på en samlet vurdering af den nødvendige mængde jordbundskalk

Reaktionstallet i en mark med JB-nr. 1-4 er ifølge 4 år gamle jordbundsanalyser 5,2.

Der blev for 2 år siden tilført 5 tons jordbrugskalk per hektar (70 % neutraliserende effekt).

Uden yderligere kalkning ville reaktionstallet normalt være faldet til ca. 5,0 på de 4 år.

5 tons jordbrugskalk (70 %) svarer til 3,5 tons (100 %), hvilket må forventes at have hævet reaktionstallet med 0,7 enheder til 5,7. Der kan på den baggrund meddeles påbud om udbringning af mindst 2,5 tons jordbrugskalk (70 %) svarende til 1,75 tons (100 %), således at reaktionstallet kan øges til lidt over 6,0.

Kommunen kan også påbyde, at der bliver taget nye jordbundsanalyser for at få opdaterede data vedrørende reaktionstallet. Ifølge anbefalingerne fra SEGES bør der udtages jordbundsanalyser hvert 5-8. år for at styre kalkningen. Det kan derfor være relevant at påbyde nye jordbundsanalyser, hvis de nyeste jordbundsanalyser er mindst 5-8 år gamle. Der skal dog også tages højde for den risiko, der er for, at jordbundsanalyserne vil vise niveauer under 6,0. Hvis der f.eks. ifølge 10 år gamle jordbundsanalyser er niveauer på ca. 6,5, og der kan dokumenteres en kalkning med betydelig mængde kalk for få år siden, vil behovet for nye jordbundsanalyser være mindre, end hvis niveauerne for 5 år siden var 6,1, og der ikke er kalket siden.

Fosforkrav på 14 kg P pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg

En bedrift med smågrise må på sine marker i gennemsnit højst udbringe 14 kg P/ha harmoniareal pr. planperiode fra husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der har fået tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid.

Da det med lempelsen af harmonikravet til 170 kg N pr. ha harmoniareal nu er fosforkravene frem for harmonireglerne, der er styrende for, hvor meget husdyrgødning svinebrug må udbringe på markerne, er kravet til begrænsning af udbragt husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg formuleret som et fosforkrav.

Reglen skal sikre efterlevelsen af de forsigtighedsregler, som er angivet i EU’s produktresumeer for receptpligtig medicinsk zinkoxid. Ved at begrænse udbringningen af husdyrgødning fra de zinkmedicinerede smågrise til 14 kg P/ha er det kun 40 % af husdyrgødningen, der udbringes på en bedriftens jorde, som stammer fra disse grise. På den måde reduceres koncentrationen af zink i den udbragte husdyrgødning, til et niveau svarende til anbefalingerne i EU's produktresumeer for den medicinske zinkoxid.

Mængden af udbragt fosfor på bedriften fra husdyrgødning fra de zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg,  opgøres som den producerede mængde fosfor fra smågrisene, fratrukket den mængde fosfor i husdyrgødning fra smågrisene, som indgår i eventuelt afgivet husdyrgødning. Hvis bedriften har afgivet husdyrgødning, så fastsættes mængden af fosfor i den afgivne husdyrgødning som det gennemsnitlige indhold af fosfor i bedriftens samlede mængde organisk gødning, dvs. fosfor fra både de zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg, og fosfor fra eventuelle slagtesvin eller andre husdyr samt fra evt. modtaget organisk gødning m.v.

Den producerede mængde fosfor for smågrise op til 25 kg findes ved at dividere den faktiske fosforproduktion fra smågrisene ved den aktuelle afgangsvægt med følgende korrektionsformel: 0,0003262*afgangsvægt 2+0,04511*afgangsvægt-0,3317. Formlen kan omregnes til følgende tabel:

Beregningstabel over fosformængde produceret af smågrise op til 25 kg

Beregningseksempel:

Fra gødningsregnskabet fra følgende produktion af egen husdyrgødning og modtaget husdyrgødning.

1.200 kg P fra egen produktion af smågrise 7,2-31 kg, der har fået medicinsk zinkoxid

500 kg P fra egen produktion af slagtesvin

300 kg P fra modtaget husdyrgødning (uanset type også selvom det er fra smågrise)

Fosforindholdet fra egen produktion af smågrise omregnes således, at kun produktionen indtil 25 kg medregnes => 1200 kg P/1,38 = 870 kg P

I alt 2.000 kg P, hvor 43,5 % (870/2.000 x 100) stammer fra smågrise op til 25 kg, der har fået medicinsk zinkoxid.

Bedriften har 57 ha. harmoniareal, og der er ikke problemer med fosforloftet (2.000 kg P/57 ha=35 kg P/ha). Men bedriften kan ikke umiddelbart overholde de 14 kg P/ha fra smågrise op til 25 kg, da 870 kg P/57 ha. = 15,3 kg P/ha.

Der afsættes derfor 200 kg P, hvor den afsatte gylle, uanset om den stammer fra smågrisene eller slagtesvinene, skal regnes som et gennemsnit. Af de 200 kg P beregnes 43,5 % fra smågrisene = 87 kg P.

Tilbage på bedriften er der 870 kg P – 87 kg P = 783 kg P. Reglen overholdes, idet 783 kg P/57 ha=13,7 kg P/ha.

Udbringning af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrise udgør mere end 20 % af det samlede indhold

Hvis der på udbringningstidspunktet er mere end 20 % af husdyrgødningen i et opbevaringsanlæg (opgjort på baggrund af fosforindholdet), der stammer fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg, må husdyrgødningen fra dette opbevaringsanlæg ikke udbringes nærmere end 3 meter fra vandløb, søer over 100 m² og kystvande.

Er indholdet under 20 %, er der ingen særskilte afstandskrav til vandmiljøet.

Udbringning af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrise udgør mere end 40 % af det samlede indhold

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 33, stk. 6, fastsætter en række betingelser for udbringning af husdyrgødning fra bedrifter med zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg, hvis husdyrgødningen fra disse smågrise på udbringningstidspunktet opbevares i et opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningens P-indhold udgør mere end 40 % af opbevaringsanlæggets samlede fosforindhold.

Betingelserne gælder dog ikke, hvis der i opbevaringsanlæg med husdyrgødning fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg, også opbevares hele gødningsproduktionen fra den tilknyttede soproduktion.

De gælder alene i den situation, hvor smågrisene f.eks. produceres på en særskilt ejendom med eget opbevaringsanlæg, hvor opbevaringsanlægget der anvendes til husdyrgødning fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg kun tilføres mindre mængde anden organisk gødning. Her skal det beregnes, om indholdet af smågrisegødningen (op til 25 kg) udgør over 40 % af opbevaringsanlæggets samlede fosforindhold af organisk gødning. Denne beregning er således ikke nødvendig at foretage for landmanden og kommunen, hvis beholderen indeholder husdyrgødning fra søer med tilhørende smågrise.

For det første må husdyrgødningen fra et sådant opbevaringsanlæg eller fra et andet opbevaringsanlæg, hvor andelen af husdyrgødning fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kgudgør over 40 %, ikke udbringes hyppigere end hvert 3. år på samme areal.

For det andet må det samme areal ikke modtage over 35 kg P/ha pr. planperiode fra husdyrgødning fra sådanne opbevaringsanlæg. Dette krav gælder – i modsætning til det egentlige fosforloft som følger af fosforreguleringen – for det enkelte areal, og ikke i gennemsnit for hele bedriften. Reglen skal således medvirke til at begrænse tildelingen af zinkholdig gylle til det enkelte areal og sikre en reel fordeling over tid af den zinkholdige husdyrgødning fra smågrise.

Landmanden skal dokumentere, at disse to betingelser er opfyldt i form af optegnelser på kort, der viser, hvor husdyrgødningen er udbragt samt beregninger af fosforindholdet. Dokumentationen skal opbevares i 5 år på den bedrift, der anvender husdyrgødningen, og den skal fremvises efter forlangende ved tilsyn.

For det tredje gælder det, at husdyrgødning fra en sådan beholder ikke må udbringes nærmere end 6 meter fra vandløb, søer over 100 m² og kystvande. Betingelserne gælder også ved overførsel af husdyrgødning til andre bedrifter.

Dokumentationskrav ved overførsel af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrise udgør mere end 40 % af det samlede indhold

Ved overførsel af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg til en anden bedrift, hvor indholdet af husdyrgødning fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg, udgør mindst 40 %, skal afgiveren give oplysninger til modtageren om, at husdyrgødningen indeholder mere end 40 pct. husdyrgødning fra smågrise. Afgiver skal i 5 år opbevare dokumentation for, at oplysningerne er givet til modtager, og dokumentationen skal fremvises på forlangende ved tilsyn.

Modtageren af husdyrgødningen skal også overholde betingelserne knyttet til anvendelsen af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg med mere end 40 % husdyrgødning fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg. Betingelserne gælder dog ikke, hvis modtageren opblander husdyrgødningen fra smågrisene i eget opbevaringsanlæg, så anlægget indeholder mindre end 20 % husdyrgødning fra zinkmedicinerede smågrise op til 25 kg. Ligeledes gælder betingelserne ikke ved levering til biogasanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrisene sammenblandes med anden organisk gødning i tilstrækkeligt omfang.

Brug af zink til rengøring i stalde

Det kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk.1, at anvende produkter indeholdende zink til rengøring af stalde, når det sker på en sådan måde, at zinken blander sig med husdyrgødningen, som derefter bringes ud på markerne.

Denne bestemmelse vedrørende zink stammer fra miljøbeskyttelseslovens krav om, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke uden tilladelse graves ned i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Dog fremgår det af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19, at landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam (der er reguleret særskilt), ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 19, stk. 1.

I forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19 er det ikke uddybet, hvad der forstås ved ”sædvanlige gødningsstoffer”, men det antages at dække fast og flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, kunstgødning og ensilagesaft.

Derimod må andre affaldstyper falde uden for den almindelige forståelse af ”sædvanlige gødningsstoffer”. Derfor skal brugen af sådanne affaldstyper have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Læs mere om bestemmelsen i vejledningens kapitel 2.