Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kapitel 19, §§ 48-50

Husdyrbrugloven § 59 a

Overordnet om helt eller delvist bortfald af afgørelser

En godkendelse, tilladelse eller afgørelse om anmeldelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år, efter at afgørelsen er meddelt (bortfald af uudnyttede godkendelser m.v.) En afgørelse, der er udnyttet, kan senere bortfalde, hvis den ikke udnyttes i en periode på 3 år (bortfald af udnyttede godkendelser m.v. som følge af kontinuitetsbrud).

Reglerne i husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om bortfald af afgørelser gælder umiddelbart, og der skal derfor ikke fastsættes konkrete vilkår herom i godkendelser og tilladelser.

Bortfald af uudnyttede godkendelser og tilladelser m.v.

En godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år, efter at godkendelsen eller tilladelsen er meddelt. Hvis godkendelsen eller tilladelsen kun er udnyttet delvist, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Det følger af § 59 a, stk. 1, i husdyrbrugloven.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 48, stk. 1, bortfalder afgørelser efter bekendtgørelsens kapitel 12 om anmeldelser, hvis de ikke er udnyttet inden 6 år efter meddelelsen.

Reglerne om bortfald af uudnyttede godkendelser, tilladelser og afgørelser om anmeldelser er en form for forældelsesregler. Hvis der slet ikke disponeres i forhold til en godkendelse, tilladelse eller afgørelse om anmeldelse inden 6 år fra afgørelsens meddelelse, vil hele godkendelsen, tilladelsen eller afgørelsen om anmeldelse bortfalde. Reglerne betyder således, at det ikke er muligt at reservere eller spærre et geografisk område i al fremtid, bare for det tilfældes skyld, at man en dag vil etablere, udvide eller ændre et husdyrbrug. Der skal være en vis aktualitet i forhold til det, der godkendes, tillades m.v. Er det godkendte eller tilladte ikke realiseret inden 6 år fra afgørelsens meddelelse, må der således søges igen – fristen kan ikke forlænges eller afbrydes. Hvis der søges igen, skal kommunen på ny tage stilling til, om husdyrbruget kan etableres, udvides eller ændres på det pågældende sted. I den forbindelse bemærkes, at reguleringen i mellemtiden kan være ændret, ligesom de faktiske omgivelser kan have ændret sig, f.eks. kan der være etableret flere eller færre boliger m.v. af betydning for lugtkravene til husdyrbruget.

Om en godkendelse eller tilladelse er bortfaldet afhænger altså i første omgang af, om den er udnyttet inden for 6-årsfristen. Hvad der forstås ved udnyttet i denne sammenhæng fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 50.

Udgangspunktet er, at en godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b eller en afgørelse om anmeldelse er udnyttet, når det godkendte eller tilladte m.v. faktisk er gennemført, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 2. I det omfang afgørelsen omfatter byggeri, anses udnyttelse for sket, når byggeriet faktisk er afsluttet, jf. § 50, stk. 1. Hvis en godkendelse giver mulighed for ændringer i en eksisterende stald og opførelse af en ny stald, skal den nye stald således være bygget, og ændringerne i den eksisterende stald skal være foretaget inden 6 år fra godkendelsens meddelelse. 

Hvis kun en del af godkendelsen, tilladelsen eller afgørelsen om anmeldelse er udnyttet inden for 6 års-fristen, bortfalder den del af afgørelsen, der ikke er udnyttet. Hvis i eksemplet fra før ændringerne i den eksisterende stald er foretaget, men den nye stald ikke er bygget, vil godkendelsen for så vidt angår den nye stald være bortfaldet. 

Der gælder særlige regler om udnyttelse af godkendelser, tilladelser m.v., der er meddelt efter reglerne fra før 1. august 2017, se herom under

Bortfald af afgørelser meddelt efter de regler, der gjaldt før 1. august 2017 (udnyttelsesfrist)

Håndhævelse

Reglerne om udnyttelse håndhæves af kommunerne.

I relation til godkendelser, tilladelser og anmeldelser, der giver mulighed for opførelse af byggeri, er det som beskrevet ovenfor, afgørende, om byggeriet faktisk er afsluttet. Via en byggesag vil kommunen have et godt grundlag for at vide, om og hvornår et byggeri er afsluttet, herunder om der er sket en afslutning i henhold til byggelovgivningen. Kommunen kan f.eks. have givet en ibrugtagningstilladelse. I alle tilfælde vil der være pligt til at afgive oplysninger til kommunen med henblik på ajourføring af BBR. I sidste ende vil spørgsmålet om udnyttelse dog i relation til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 1, bero på kommunens vurdering af, om byggeriet faktisk er afsluttet, herunder evt. i tilknytning til et fysisk tilsyn. Hvis byggeriet rent faktisk konstateres afsluttet, er afgørelsen udnyttet, uanset om byggeriet i øvrigt er formelt afsluttet efter byggelovgivningen.

I det omfang godkendelsen, tilladelsen m.v. ikke omfatter opførelse af byggeri, vil det afgørende være, om kommunen konstaterer, at det godkendte m.v. faktisk er gennemført. Som eksempel kan nævnes en afgørelse, som alene muliggør skift i dyretype. Ved fysiske tilsyn vil det kunne konstateres, om skiftet er foretaget, men også slagteriafregninger, afregning for levering af mælk til mejeri, kvittering for køb af dyr og foderstoffer m.v. vil kunne dokumentere, at skiftet i dyretype faktisk er sket.

Som et andet eksempel kan nævnes afgørelser, som giver ret til ændring af miljøteknologi på husdyrbruget. Her vil fakturaer for indkøb og installation af den nye teknologi eller logbøger, kontrol- eller servicerapporter kunne dokumentere udnyttelsen.

Bortfald af afgørelser meddelt efter de regler, der gjaldt før 1. august 2017 (udnyttelsesfrist)

Reglerne i husdyrbruglovens § 59 a, stk. 1, gælder kun direkte for afgørelser om godkendelse eller tilladelse efter lovens §§ 16 a eller 16 b.

Det følger imidlertid af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 1, at udnyttelsesfristen også for tilladelser og godkendelser efter husdyrbruglovens nu ophævede §§ 10-12 er 6 år fra afgørelsens meddelelse, i det omfang produktionsretten i henhold til afgørelsen ikke var bortfaldet den 1. august 2017. Den første betingelse i § 49, stk. 1, er altså, at produktionsretten ikke må være bortfaldet den 1. august 2017. Dvs. det, der én gang er bortfaldet, genoplives ikke. Det er derfor nødvendigt først at se på, om der pr. 1. august 2017 var sket (helt eller delvist) bortfald af godkendelsen eller tilladelsen. Hvis afgørelsen ikke er bortfaldet, er den omfattet af 6 års-fristen, og det tilladte eller godkendte skal derfor være gennemført/byggeriet skal være faktisk afsluttet inden 6 år fra afgørelsens meddelelse, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 50.

Hvis udnyttelsesfristen i tilladelsen eller godkendelsen ikke var udløbet den 1. august 2017, kan afgørelsen ikke være bortfaldet, og fristen vil derfor være 6 år fra afgørelsens meddelelse. 6 års-fristen gælder således, selvom der i tilladelsen eller godkendelsen er fastsat en konkret (kortere) frist for dens udnyttelse. Det konkrete vilkår om udnyttelsesfrist vil således være uvirksomt og ikke kunne håndhæves. 

Der kan være flere udnyttelsesfrister i en godkendelse eller tilladelse, hvis der er tale om et projekt i etaper. I givet fald vil den frist, der ikke er udløbet pr. 1. august 2017, være 6 år, jf. § 49, stk. 1, jf. § 50, stk. 1 og 2. Hvis således 1. etape er gennemført inden fristen, mens godkendelsen ikke er udnyttet for så vidt angår 2. etape, og fristen herfor ikke er udløbet den 1. august 2017, vil 2. etape skulle gennemføres inden 6 år fra godkendelsens meddelelse. Hvis godkendelsen for så vidt angår 1. etape ikke er udnyttet, og fristen er udløbet, mens fristen for 2. etape ikke er udløbet, vil alene fristen for 2. etape være 6 år. Godkendelsen består således alene for så vidt angår 2. etape. Hvis gennemførelsen af 2. etape forudsætter gennemførelse af 1. etape, vil 2. etape imidlertid de facto ikke kunne realiseres, medmindre der meddeles en ny godkendelse.

Sammenfattende er den 1. august 2017 således en central skæringsdato. Afgørelser om tilladelse eller godkendelse, der er meddelt før den 1. august 2017 efter husdyrbruglovens dagældende §§ 10-12, indeholder en konkret udnyttelsesfrist på 2-5 år, jf. den dagældende § 33, stk. 1 og 2, i husdyrbrugloven. Hvis f.eks. en godkendelse, der er meddelt den 1. juni 2016, indeholder udnyttelsesfrist på 2 år, er fristen ikke udløbet den 1. august 2017. Fristen er derfor 6 år fra meddelelsestidspunktet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 1, dvs. godkendelsen skal udnyttes inden den 1. juni 2022. Det godkendte eller tilladte skal altså være gennemført inden den 1. juni 2022, jf. § 50, stk. 1 og 2. 

Hvis derimod den konkret fastsatte frist i en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens dagældende §§ 10-12 er udløbet inden den 1. august 2017, bliver det for spørgsmålet om bortfald afgørende, om tilladelsen eller godkendelsen pr. 1. august 2017 var udnyttet efter de dagældende regler. Det er klart, at hvis tilladelsen eller godkendelsen omfattede opførelse af et nyt staldbyggeri, og dette allerede er opført, er tilladelsen eller godkendelsen udnyttet. Imidlertid ansås en tilladelse eller godkendelse efter den dagældende § 33, stk. 1, i husdyrbrugloven for udnyttet allerede ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder – eller at der som minimum var indgået en retlig bindende aftale med håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- eller anlægsarbejdet, herunder fastsat et tidspunkt for arbejdets udførelse, og at arbejdet derefter med løbende skridt fortsattes og færdiggjordes i et rimeligt tempo. Hvis disse kriterier konkret er opfyldt, vil afgørelsen ikke være bortfaldet, medmindre der efter udnyttelsen har været konstateret et kontinuitetsbrud efter den tidligere gældende § 33, stk. 3, i husdyrbrugloven.

Hvis kommunen derimod først skal behandle et forhold om kontinuitetsbrud, f.eks. i forbindelse med en ansøgning i 2018/2019 og derefter, skal dette kontinuitetsbrud behandles efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om kontinuitetsbrud – også selvom dette kontinuitetsbrud går tilbage i tiden fra før 1. august 2017.  

For mere om de tidligere gældende regler om udnyttelsesfrist, se oldwiki.

Hvis afgørelsen ikke er bortfaldet, er den omfattet af 6 års-fristen, og det tilladte eller godkendte skal derfor være udnyttet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 50, inden 6 år efter afgørelsens meddelelse.

Det beskrevne kan illustreres ved hjælp af følgende figur (klik på figuren for større format):

 

Bortfald af udnyttede godkendelser og tilladelser (kontinuitetsbrud)

En godkendelse eller en tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b, der ikke er bortfaldet efter reglerne om uudnyttede godkendelser og tilladelser i lovens § 59 a, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvist, hvis den efterfølgende ikke har været udnyttet i tre hele sammenhængende år (dvs. kontinuerligt).

Dette følger af husdyrbruglovens § 59, stk. 2, der indeholder nærmere kriterier for, hvornår en udnyttet godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b bortfalder som følge af manglende efterfølgende udnyttelse (utilstrækkelig opretholdelse af produktionen). Den kan blive tale om bortfald, hvis ikke mindst 25 pct. af husdyrbrugets produktionsareal udnyttes driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år.

Det er væsentligt at holde fast i, at reglerne om kontinuitetsbrud kun er relevante, hvis godkendelsen eller tilladelsen er udnyttet efter § 59 a, stk. 1, dvs. hvis det godkendte eller tilladte faktisk er gennemført, herunder at byggeri er opført m.v. Se om disse regler ovenfor.

Det er samtidig væsentligt for forståelsen af reglerne, at kriterierne for udnyttelse er forskellige i § 59 a, stk. 1, og § 59 a, stk. 2. Udnyttelse i den betydning, at der ikke sker kontinuitetsbrud betyder, at mindst 25 pct. af hele husdyrbrugets godkendte eller tilladte produktionsareal er driftsmæssigt udnyttet. Driftsmæssig udnyttelse kræver en produktionsintensitet svarende til mindst 50 pct. af det mulige ifølge dyrevelfærdskravene eller andre krav, f.eks. økologiregler, som husdyrbruget er underlagt. Altså skal der være dyr på mindst 25 pct. af hele husdyrbrugets produktionsareal, og belægningsgraden på dette produktionsareal skal være på mindst 50 pct. af det maksimalt mulige.

Hvis der er godkendt 4.000 m2 produktionsareal på et husdyrbrug, er det altså tilstrækkeligt til opretholdelse af den fulde produktionsret, at der er på 1.000 m2 er 500 dyr, hvis dyrevelfærdskravene foreskriver mindst 1 m2 pr. dyr.

Reglerne er således ret lempelige, idet der er muligt at have store produktionsudsving på et intensivt drevet husdyrbrug, uden at godkendelsen eller tilladelsen bortfalder. Omvendt er der tale om en dobbeltbetingelse, for dels skal mindst 25 pct. af det samlede produktionsareal være i brug, dels skal brugen være så intensiv, at det svarer til mindst 50 pct. af det mulige. Hvis den ene af disse betingelser (eller begge) ikke er opfyldt, vil der foreligge et kontinuitetsbrud for i hvert fald en del af godkendelsen eller tilladelsen.  

Som beskrevet lige ovenfor, er det tilstrækkeligt – men også nødvendigt – for at opretholde den fulde produktionsret, at der er dyr på mindst 25 pct. af det samlede produktionsareal, og det forudsætter, at produktionen har en sådan intensitet, at belægningsgraden – set i forhold til dyrevelfærdskravene eller andre relevante krav – på det pågældende areal er mindst 50. Hvis der slet ikke er en produktion i en periode på 3 hele sammenhængende år, vil der foreligge kontinuitetsbrud med den følge, at godkendelsen eller tilladelsen bortfalder. Omvendt kan en husdyrproducent være stoppet helt i 2 år og så i det 3. år være startet op igen med dyr på mindst 25 pct. af det samlede produktionsareal med den påkrævede intensitet på 50 pct. af det mulige, uden at godkendelsen eller tilladelsen bortfalder, hverken helt eller delvist, da der ikke er fuldstændigt produktionsophør i 3 hele sammenhængende år. Hvis husdyrbruget derimod fastholder en vis produktion, men hvor betingelserne om 25 pct. og 50 pct. ikke er opfyldt i 3 sammenhængende år, vil der foreligge et delvist kontinuitetsbrud, hvor produktionen nedskrives til den faktiske produktion.

Som eksempel kan nævnes et husdyrbrug med en tilladelse til 1.000 m² produktionsareal:

A) Der er kun dyr på 250 m², belægningsgraden er 60 pct.

 → Intet bortfald

B) Der er kun dyr på 250 m², belægningsgraden er 30 pct.

 → Delvist bortfald. Produktionsretten nedskrives til faktiske produktion (250 m² med 30 pct. belægning).

C) Der er kun dyr på 500 m2, belægningsgraden er 45 pct.

 → Delvist bortfald. Produktionsretten nedskrives til faktiske produktion (500 m² med 45 pct. belægning).

D) Der er kun dyr på 150 m², belægningsgraden er 80 pct.
 → 
Delvist bortfald. Produktionsretten nedskrives til det faktiske produktionsareal (150 m² ), der kan udnyttes fuldt ud.

Se flere eksempler her.

§ 59 a, stk. 2, gælder alene direkte for godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Disse afgørelser er meddelt på grundlag af husdyrbrugets produktionsareal. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 48 gælder tilsvarende regler for afgørelser om anmeldelser efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Afgørelser om anmeldelser kan altså bortfalde, hvis ikke mindst 25 pct. af det produktionsareal, som kan etableres ifølge afgørelsen om anmeldelse, udnyttes driftsmæssigt. Det er muligt at etablere produktionsareal i henhold til afgørelser om anmeldelser efter §§ 13 og 14. For afgørelser om anmeldelser efter bekendtgørelsens §§ 15 og 18, hvor anmeldelsen knytter sig til en produktionsret udtrykt i antal dyr (dyreenheder), følger det dog af § 48, stk. 3, at der skal opretholdes mindst 25 pct. af det antal dyr, som anmeldelsen giver mulighed for.

Bortfald af afgørelser meddelt efter de regler, der gjaldt før 1. august 2017 (kontinuitetsbrud)

Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt m.v. efter regler, der gjaldt før 1. august 2017 vil have en "produktionstilladelse", der er udtrykt i antal dyr, dyreenheder, kg dyr, ydelse m.v., hvor der altså ikke fastlagt et produktionsareal. Det gælder f.eks. tilladelser og godkendelser efter de nu ophævede §§ 10-12 i husdyrbrugloven og godkendelser efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven.

Tilladelser og godkendelser efter de nu ophævede §§ 10-12 i husdyrbrugloven og godkendelser efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven er omfattet af kontinuitetsbrudsreglen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 2. Tilsvarende gælder for afgørelser om anmeldelser efter en før 1. august 2017 gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, jf. § 49, stk. 3. Det følger heraf, at der kan ske helt eller delvist bortfald som følge af kontinuitetsbrud, hvis godkendelsen, tilladelsen eller afgørelsen om anmeldelse ikke udnyttes i 3 på hinanden følgende år – altså i 3 hele sammenhængende år.

Reglen i § 49, stk. 2, er en regel om bortfald som følge af kontinuitetsbrud. Det betyder, at den kun er relevant i forhold til godkendelser og tilladelser, der er udnyttet efter § 50. Den vedrører altså tilfælde, hvor det godkendte eller tilladte er gennemført, taget i brug m.v., men hvor produktionen efterfølgende formindskes eller indstilles i en periode på mindst 3 hele år.

Det bemærkes i den forbindelse, at 1. august 2017 er en central skæringsdato i forhold til uudnyttede godkendelser og tilladelser, idet fristen for udnyttelse, jf. § 50, er 6 år fra afgørelsens meddelelse, forudsat godkendelsen og tilladelsen ikke var bortfaldet inden den 1. august 2017. Godkendelser og tilladelser, der ikke er bortfaldet pr. 1. august 2017, og som er udnyttet, jf. § 50, er omfattet kontinuitetsbrudsreglen i § 49, stk. 2.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 2, bestemmer, at hvis en godkendelse eller tilladelse ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 hele sammenhængende år, bortfalder den del af tilladelsen eller godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Udnyttelse anses for at foreligge, når der har været en produktion svarende til mindst 25 pct. af det tilladte eller godkendte.

Så længe der produceres mindst 25 pct. af det maksimalt godkendte eller tilladte, omregnet til antal dyreenheder efter de omregningsfaktorer i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der gjaldt for afgørelsen om tilladelse eller godkendelse, foreligger der ikke kontinuitetsbrud. Produceres der mindre end 25 pct. i en periode på 3 hele år, bortfalder retten delvist. Bortfald af produktionsret tager udgangspunkt i den produktionsret, der er. Efter § 49, stk. 2, er det derfor nødvendigt at se på det konkrete retsgrundlag. Det er således det samlede godkendte dyrehold, der er relevant.

I modsætning til regler og praksis før 1. august 2017, kan der efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 2, ikke ske delvist bortfald af produktionsretten ift. én dyretype, idet kravet om opretholdelse af en produktion på mindst 25 pct. af det tilladte eller godkendte knytter sig til den samlede lovlige produktion. Hvis tilladelsen eller godkendelsen omfatter forskellige dyretyper, beregnes de 25 pct. således i forhold til det samlede antal dyreenheder. Dyreenhederne beregnes ud fra de omregningsfaktorer, der gældende på tidspunktet for afgørelsen.  

Om delvist kontinuitetsbrud ift. én dyretype efter de tidligere regler (husdyrbruglovens ophævede § 33, stk. 3), se:
Miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse NMK-134-00120 af 18. maj 2018.

Håndhævelse

Reglerne om kontinuitetsbrud håndhæves af kommunerne.

Det nærmere indhold af tilsynet med, om der har været opretholdt en produktion i tilstrækkeligt omfang, afhænger af den konkrete situation.

For så vidt angår spørgsmålet om driftsmæssig udnyttelse af mindst 25 pct. af produktionsarealet eller udnyttelse af mindst 25 pct. af en produktionstilladelse i henhold til de før 1. august 2017 gældende regler, kan relevant dokumentation være slagteriafregninger, afregning for levering af mælk til mejeri, kvittering for køb af dyr og foderstoffer m.v. Tilsvarende kan indrapporteringer til Gødningsregistreret bidrage til at tegne et billede af produktionsomfanget.

Kommunens behandling af sager om kontinuitetsbrud, herunder hvilke regler, der gælder herfor, afhænger som udgangspunkt af, hvilket retsgrundlag husdyrbruget har.
For et overblik se her.