14-10-2019, version 8

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13 (§§ 21-33)

Generelle principper for godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens § 16 a og 16 b

Indledning

Med husdyrbrugloven videreføres det grundlæggende krav om, at etablering, ændring eller udvidelse af et husdyrbrug kræver godkendelse eller tilladelse. I forhold til eksisterende husdyrbrug med en godkendelse eller tilladelse efter de regler, der var gældende før 1. august 2017, udløses pligten, når husdyrbruget ændrer eller udvider husdyrbruget på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Det er dog efter overgangsreglerne også muligt at ansøge om en godkendelse eller tilladelse uden samtidig at foretage ændringer eller udvidelse. Dette kan være relevant, hvis man ønsker at blive reguleret efter stipladsmodellen, og dermed opnå den fleksibilitet i forhold til staldudnyttelse, som stipladsmodellen giver. Det vil være en forudsætning herfor, at den tidligere tilladelse eller godkendelse ophæves af kommunen. Det er dog stadig muligt at foretage visse ændringer af husdyrbruget ved anmeldelse, hvorved det ikke vil være nødvendigt at søge om overgang til den nye regulering.

Samlet set er der således disse muligheder:

  1. Ansøgning om godkendelse eller udvidelse, når husdyrbruget ændrer eller udvider husdyrbruget på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.
  2. Overgang til stipladsmodel uden samtidige ændringer eller udvidelser.
  3. Anmeldelse af visse ændringer via de nye anmeldeordninger uden overgang til stipladsmodel.

I alle situationer, hvor man ansøger om godkendelse eller tilladelse efter reglerne i lovens §§ 16 a, stk. 1 og 2, eller § 16 b, stk. 1, vil der skulle ansøges om en fuld overgang til den nye regulering (situation 1 og 2 ovenfor), dvs. der skal foretages en opgørelse af produktionsarealer for hele husdyrbruget med henblik på, at kommunen kan foretage en vurdering og beregning af alle miljøpåvirkninger ud fra det faglige grundlag, der indgår i husdyrreguleringen efter 1. august 2017. Det er således ikke muligt efter lovens overgangsbestemmelser at søge om en delvis overgang til de regler, der er etableret d. 1. august 2017. Der kan derfor ikke meddeles en tillægsgodkendelse til en udvidelse eller en ændring efter de nye regler, mens den eksisterende del af husdyrbruget fortsætter med at være reguleret efter den eksisterende godkendelse eller tilladelse meddelt efter de regler, der var gældende før 1. august 2017.

Der kan på denne baggrund tænkes forskellige scenarier for at komme over på den nye regulering. Der kan være tale om den situation, hvor landmanden ønsker overgang til stipladsmodellen uden samtidig ændring eller udvidelse (situation 2). Dette må forventes at være relativt enkelt, idet det centrale vil være at få fastlagt produktionsarealet med henblik på nye beregninger i forhold til ammoniak og lugt. Hvad angår fastsættelse af produktionsarealet henvises til afsnittet ”kom godt i gang” i vejledningen.

Det vil som nævnt også være muligt at foretage visse ændringer af husdyrbruget ved anmeldelse, hvorved det ikke vil være nødvendigt at søge om overgang til den nye regulering (situation 3). Det gælder f.eks. visse skift i dyretyper og produktionstilpasninger i staldene. Der henvises herom til vejledningen vedrørende de enkelte anmeldeordninger.

Det mest typiske vil formentlig være, at landmanden søger om udvidelse eller ændringer, der udløser pligt til at søge om fuld overgang til den regulering, der er indført pr. 1. august 2017 (situation 1).

§§ 21-24

Det generelle beskyttelsesniveau, som sikres gennem kommunens afgørelser om godkendelse eller tilladelse og de heri foretagne vurderinger og fastsatte vilkår, fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24. Heraf fremgår det, at kommunen ikke må godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet.

Virkningen anses i alle tilfælde for væsentlig, hvis beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 25-33 og bilag 3 ikke kan overholdes. I tæt sammenhæng med beskyttelsesniveauerne er de generelle regler i lovens kapitel 2 om faste krav til placering og navnlig en række regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om beregning af ammoniak- og lugtemission samt regler om fastlæggelse af produktionsarealer.

De grundlæggende regler om beregning af ammoniak- og lugtemissioner findes i bekendtgørelsens §§ 21 og 22, jf. bilag 3, pkt. A, nr. 1, og pkt. B. Beregningen foretages i husdyrgodkendelse.dk ud fra ansøgerens oplysninger om navnlig ”Stalde & produktioner” og ”Husdyrgødning”. Formelt set er det kommunen, der som afgørelsesmyndighed foretager beregningen af ammoniak- og lugtemissionerne. I praksis sker beregningerne i husdyrgodkendelse.dk som led i ansøgningen. Kommunen skal påse, at oplysningerne i ansøgningen er tilstrækkelige og korrekte som grundlag for beregningerne m.v.

Ammoniak

Vurdering og evt. regulering af ammoniakemissionen fra husdyrbruget er et helt centralt element i kommunens afgørelse om godkendelse eller tilladelse. For det første er husdyrbrugets samlede ammoniakemission afgørende for, om husdyrbruget skal tillades efter husdyrbruglovens § 16 b eller godkendes efter § 16 a, stk. 1. For det andet gælder der et beskyttelsesniveau for ammoniak. Det omfatter dels et generelt krav om reduktion af husdyrbrugets ammoniakemission til et niveau svarende til den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, jf. § 25, dels de specifikke ammoniakdepositionskrav, jf. §§ 26-29. Sidstnævnte indebærer krav til den maksimale ammoniakdeposition på nærliggende naturområder, som husdyrbruget efter en ansøgt udvidelse eller ændring må give anledning til. Beregningen af ammoniakemissionen fra husdyrbruget er derfor essentiel og er nærmere reguleret i navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 21 og 30 og bilag 3, pkt. A.

Beregning af ammoniakemission

§ 21

Ammoniakemissionen fra husdyrbruget skal beregnes for alle staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg ved ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b.

Det, der skal beregnes, er ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Efter definitionen af et husdyrbrug i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, forstås ved husdyrbrug alene de anlæg, øvrige driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, der ligger på samme ejendom. Husdyrbruget omfatter begrebsmæssigt ikke selve udbringningsarealerne og emission fra kilder på udbringningsarealerne, dvs. navnlig udbragt husdyrgødning, vil allerede af den grund ikke skulle medregnes i husdyrbrugets emissioner.  Sådanne emissioner er i stedet reguleret i generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 21 fastlægger nærmere, at det, der danner grundlag for beregningen af husdyrbrugets ammoniakemission, er produktionsarealerne i de enkelte staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæggene. Dvs. de anlæg, der i daglig tale ofte kaldes ”stald og lager”. Effekten af anvendt miljøteknologi kan fradrages ved beregningen af ammoniakemissionen.

Produktionsareal (stald)

Beregningen af ammoniakemissionen foretages for hvert staldafsnit for sig ud fra produktionsarealets størrelse i m² ganget med emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem.

Der er fastsat emissionsfaktorer for kombinationer af forskellige staldsystemer og en række almindelige produktionsdyr; svin, kvæg, mink og fjerkræ, i tabel 1 i bilag 3, pkt. A. Dyretyperne og staldsystemerne svarer til de dyretyper og staldsystemer, som anvendes i normtal fra Aarhus Universitet, og som bruges i forbindelse med gødningsregnskaberne. Emissionsfaktorerne er fastsat pr. m2 produktionsareal pr. år. Emissionsfaktorerne skal anvendes ved beregningen af ammoniakemissionen. Kommunen eller ansøger kan ikke anvende andre faktorer eller normer m.v. og skal ikke korrigere emissionsfaktorerne. Beregningen bygger således i alle tilfælde på de emissionsfaktorer, der fremgår af tabel 1 i bilag 3, pkt. A.

Hvis der er god afstand til nærmeste naturområder og omboende m.v. kan det være hensigtsmæssigt for ansøger at indarbejde fleksibilitet i ansøgningen, sådan at der kan foretages evt. ændringer uden fornyet godkendelse eller tilladelse. Dette omfatter både muligheden for at medtage flere produktionsarealer, andre staldsystemer eller flere dyretyper i ansøgningen, end dem der aktuelt skal anvendes. I husdyrgodkendelse.dk er der oprettet fleksgrupper, som viser og håndterer en række af kombinationsmuligheder. Reguleringen af uudnyttet fleksibilitet i en senere godkendelse eller tilladelse er beskrevet under afsnittet "nærmere om fastlæggelse af nudriften".

De fastsatte emissionsfaktorer er primært baseret på en omregning af ammoniakemissionen, som den fremgår af normtal fra Aarhus Universitet for planåret 2015/2016. Ved omregningen er ammoniakemissionen for en given husdyrproduktion fordelt på det produktionsareal, som under normale praktiske forhold er nødvendigt for at overholde dyrevelfærdskravene (det dimensionerende areal). De fastsatte emissionsfaktorer bygger på den fagligt begrundede antagelse om, at det er størrelsen på gylle- og staldoverflader, der er afgørende for ammoniakemissionen. Antallet af producerede dyr pr. m 2, fodereffektivitet og vægtinterval har således ingen betydning i den enkelte sag i forhold til beregning af emissionen. Desuden er der ved fastsættelsen af emissionsfaktorerne taget højde for, at arealer, der alene anvendes kortvarigt og rengøres efter brug inden for et vist tidsrum, ikke medregnes i produktionsarealet, jf. også bekendtgørelsens § 39.

Hvis ansøgningen omfatter en dyretype og et staldsystem, som ikke fremgår tabellen, anvendes emissionsfaktoren for den dyretype med staldsystem i tabellen, som ligner det ansøgte mest i relation til emission af ammoniak og lugt. Der kan herved ses på ligheder i forhold til gødningstype, staldsystem og dyretype. Oplysninger fra gødningsregnskaberne kan ligeledes inddrages, hvor der også er en opdeling i dyretyper og staldsystemer.

Ansøgeren skal oplyse om produktionsarealets størrelse og placering i det konkrete staldafsnit samt dyretyper og staldsystemer. Dette gøres i husdyrgodkendelse.dk under fanen ”Stalde & produktioner”. Ud fra ansøgerens oplysninger, foretages beregningen i husdyrgodkendelse.dk. Se nærmere om fastlæggelse af produktionsarealet i vejledningen ”Kom godt i gang”.

Udgangspunktet for beregningen er ammoniakemissionen pr. m2 pr. år. Hvis et konkret produktionsareal ikke er i brug hele året, fordi dyreholdet ikke har adgang til det pågældende produktionsareal, kan perioden, hvor dyreholdet er udegående, fradrages forholdsmæssigt ved beregningen af emissionen, jf. § 21, stk. 3. Perioderne regnes i hele måneder og kan ikke overstige 11 måneder pr. år, dvs. dyrene skal som minimum være udegående i den fulde periode, der er angivet. Fraregnes f.eks. tre måneder, skal dyrene være udegående fulde tre måneder og ikke kun f.eks. to måneder og tre uger. I den situationer kan alene fraregnes to måneder Det er ansøgeren, der i husdyrgodkendelse.dk oplyser det antal måneder, dyreholdet skal være udegående.  

Gødningsopbevaringsanlæg (lager)

Beregningen af ammoniakemissionen fra gødningsopbevaringsanlæg afhænger af, om der er tale om opbevaringsanlæg til fast eller flydende husdyrgødning.  

For opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning beregnes ammoniakemissionen ud fra anlæggenes overfladeareal i m² ganget med emissionsfaktoren, der er 0,4 kg NH3-N pr. m² overfladeareal pr. år, uanset hvilken dyreart og -type, husdyrgødningen stammer fra.

Ansøgeren skal for så vidt angår opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning indtegne det som geometrisk objekt i husdyrgodkendelse.dk. På baggrund af angivelsen af beholderens størrelse, beregner it-systemet beholderens overfladeareal. Ammoniakemissionen beregnes på den baggrund.

Man kan kun undlade at medregne emissionen fra en beholder, hvis den ikke længere anvendes og således ikke længere er tilmeldt beholderkontrollen, jf. reglerne i beholderkontrolbekendtgørelsens § 12. Anvendes beholderen udelukkende til flydende affald og der slet ikke opbevares husdyrgødning, kan beholderen ligeledes udelades fra emissionsberegningen. I disse situationer skal beholderen ikke indtegnes i husdyrgodkendelse.dk.

For anlæg til opbevaring af fast husdyrgødning beregnes ammoniakemissionen ud fra anlæggenes grundplan i m2 ganget med den eller de relevante emissionsfaktorer, der fremgår af tabel 3 i bilag 3, pkt. A. For opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning afhænger emissionsfaktoren af den dyreart m.v., den konkrete husdyrgødning stammer fra. Der sondres mellem følgende typer:

  • Fjerkræ
  • Heste samt kvæg, får, geder og andre drøvtyggere
  • Svin, fast staldgødning
  • Svin, dybstrøelse
  • Mink, halm under burene

Hvis det opbevaringsanlæg, der i ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af, omfatter fast husdyrgødning fra andre dyrearter end de opregnede, skal emissionsfaktoren for den dyreart, som ligner det ansøgte mest i relation til emission af ammoniak, anvendes.

Hvis der på samme møddingplads m.v. skal opbevares fast gødning fra forskellige dyrearter, angives de enkelte andele af hver gødningstype, og ammoniakemissionen beregnes ved at lægge det maksimale grundareal for hver af de forskellige typer af fast husdyrgødning ganget med den relevante emissionsfaktor sammen. Beregningen sker i husdyrgodkendelse.dk.

Ansøgeren skal for så vidt angår opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning indtegne det samlede grundplan af anlægget, f.eks. en møddingplads, i husdyrgodkendelse.dk med oplysning om, hvor store andelene af hver af de forskellige gødningstyper er. Det er således hele anlæggets grundplan, der skal indtegnes. Hvis møddingpladsen skal benyttes fuldt ud, vil summen af andelenes areal være svare til møddingpladsens areal.  Summen af de enkelte andeles areal kan derimod være mindre end pladsens areal, hvis kun en del af pladsen (aktuelt) skal benyttes. I sidstnævnte situation vil det udløse krav om godkendelse eller tilladelse, hvis hele arealet skal benyttes.

Hvis der er god afstand til nærmeste naturområder (kategori 1-3-natur) vil det være hensigtsmæssigt at få indarbejdet fleksibilitet til at kunne opbevare alle tænkelige gødningstyper og udnytte hele møddingpladsen. Reguleringen af uudnyttet fleksibilitet i en senere godkendelse eller tilladelse er beskrevet under afsnittet "nærmere om fastlæggelse af nudriften".

Der beregnes ikke lugtemission fra gødningsopbevaringsanlæg. Der beregnes heller ikke ammoniakemission fra markstakke og markmøddinger, der ikke er gødningsopbevaringsanlæg i husdyrbruglovens forstand. Sådanne skal slet ikke indtegnes i husdyrgodkendelse.dk som led i ansøgningen.

Markstakke er i stedet generelt reguleret efter faste afstandskrav m.v. i navnlig husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15. Det er alene tilladt at opbevare fast husdyrgødning i markmøddinger i særlige tilfælde, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 13, stk. 3 og 4, og det forudsætter kommunens særskilte dispensation med vilkår.

Effekten af miljøteknologi

Effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, fradrages ved beregningen af ammoniakemissionen, jf. § 21, stk. 5.

Ansøger indsætter reduktionseffekt for ammoniak (angivet i %) samt antal driftstimer pr. år for ammoniakreducerende teknologier. De maksimale reduktionseffekter er angivet på Miljøstyrelsens teknologiliste, men kan være angivet lavere af teknologileverandøren. Teknologileverandørens angivelse af reduktionseffekt og driftsvilkår (herunder driftstimer) vedhæftes ansøgningen som bilag. Der er fastsat vilkår for drift og egenkontrol for teknologier optaget i bekendtgørelsens bilag 4. For øvrige teknologier på teknologilisten fastsætter kommunalbestyrelsen driftsvilkår med baggrund i de vejledende vilkår på teknologilisten.

For teknologier i eksisterende stalde se afsnittet nedenfor om BAT i eksisterende staldafsnit.

Effekten af teknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologilistekan kun fradrages, hvis kommunalbestyrelsen samtidig fastsætter vilkår efter § 36, stk. 1, nr. 3. Hvis en ansøger derfor vil bruge en teknologi, som ikke står på teknologilisten, skal der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen, som på baggrund af en indstilling fra MELT (Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi), vil komme med en udtalelse om den forventede effekt, som kan indgå i kommunens sagsbehandling.

Konsekvenser af ny viden (december 2017) om biologisk luftrensning i kombination med punktudsugning

Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at renseeffekten af to biologiske luftrensere koblet på punktudsugningsanlæg i svinestalde ikke er den samme som ved rensning af normal ventilationsluft fra stalden. Effekten af de biologiske luftrensere er testet og dokumenteret ved rensning af normal ventilationsluft, mens der ikke foreligger dokumentation for effekt ift. punktudsugning.

Påvirkning af reguleringen

På Teknologilisten er det den 19. december 2017 præciseret, at ved de to nuværende biologiske luftrensere til svinestalde, er den opgivne effekt kun gældende til rensning af almindeling staldluft og ikke ved afgangsluft fra punktudsugningsanlæg. De nye oplysninger fører ikke til ændringer i reglerne.

Konsekvenser for sagsbehandling

Denne præcisering på teknologilisten kan have betydning for allerede indsendte og kommende ansøgninger.

Til behandling af ansøgninger indsendt før 1/8 2017 anvendes de daværende regler (Bek nr. 211 af 28/02/2017 og den tilhørende vejledning), mens ansøgninger indsendt efter 1/8 2017 behandles efter reglerne i den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Den nyeste viden om effekt og anvendelsesmuligheder af virkemidler angivet på teknologilisten på godkendelsestidspunktet skal anvendes i begge tilfælde. Præcisering vedr. anvendelsesmulighederne for biologisk luftrensning vil således have betydning for ansøgninger indsendt både før og efter 1/8 2017. 

Med præciseringen på teknologilisten omkring anvendelsesmuligheder for luftrensere, kan punktudsugning kombineret med biologisk luftrensning ikke anerkendes som virkemiddel på baggrund af den foreliggende dokumentation, hverken i forhold til ammoniak eller lugt.

I forhold til løsninger på de enkelte staldafsnit kan valg af en anden miljøteknologi i ansøgningen være en mulighed. Der kan dog også være andre løsninger til overholdelse af BAT, det generelle ammoniakkrav, evt. krav til total- og merdeposition samt lugt for hele husdyrbruget. Uanset hvilken situation den enkelte ansøger står i, kan det derfor være en god idé at kommuner og ansøgere går i dialog om verserende ansøgninger i forhold til hvilke konkrete løsninger, der er i de enkelte tilfælde.

Konsekvenser for allerede meddelte godkendelser/tilladelser med punktudsugning og luftrensning

Miljøgodkendelser og tilladelser til svinebrug meddelt efter husdyrbruglovens § 16a og § 16b samt efter de nu ophævede § 11 og § 12 har en retsbeskyttelse på 8 år, jf. husdyrbruglovens § 40, stk. 1. Inden for denne periode kan der som udgangspunkt ikke gribes ind over for husdyrbruget med påbud eller forbud efter § 39.  

I forhold til allerede udstedte miljøgodkendelser efter den nu ophævede § 12 i husdyrbrugloven vurderes det, at kommunen inden for retsbeskyttelsesperioden kan meddele påbud efter reglen i husdyrbruglovens § 40, stk. 2, såfremt betingelserne i § 39 i øvrigt er opfyldt, herunder særligt kravet om væsentlig forurening både med hensyn til lugt og ammoniak. Sådanne påbud i medfør af § 39 kan ligeledes meddeles efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden både til godkendelser meddelt efter de nu ophævede §§ 11 og 12 og efter de nye bestemmelser § 16a og § 16b.

I praksis er det yderst sjældent, at kommunerne anvender gennembrudsreglen i § 40, stk. 2.

Godkendelser til de husdyrbrug, der er IE-husdyrbrug skal tages op til revurdering, når der er forløbet 8 år fra godkendelsestidspunktet, og ajourføres om nødvendigt under hensyn til BAT, hvorunder kravene til totaldeposition skal overholdes.Bemærk også reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 40, at der f.eks. i visse tilfælde kan fastsættes en længere frist for overholdelse af totaldepositionskravet. Ift. lugtproblemer skal betingelserne i § 40, stk. 2, jf. § 39, være opfyldt for at meddele et påbud om nedbringelse. Såfremt husdyrbruget ikke er et IE-brug skal dette alene revurderes, hvis husdyrbruget ikke lever op til krav om totaldeposition, og revurderingen omfatter alene dette forhold.

Vejledning som følge af ny viden (vinter 2017/2018) om kvæggulve

Ny viden om ammoniakfordampning fra sengestalde til kvæg betyder, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er ændret. Ændringen omfatter nye ammoniak-emissionsfaktorer for kvæg og dertilhørende justeringer af BAT-krav. Ændringer er trådt i kraft den 1. august 2018.

Baggrund

Spalteskrabere til sengestalde til kvæg samt lavemissionsgulve til kvæg var midlertidigt optaget på Teknologilisten og afventede endelig dokumentation for miljøeffekt. Ligeledes var der behov for at dokumentere og fastsætte ammoniakemissionerne fra kvægstalde.

Miljøeffekt og emissioner blev dokumenteret gennem test, som er lavet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, SEGES og Teknologisk Institut. Resultaterne er i december 2017 publiceret i rapporten ”Ammonia emission from Danish cubicle barns for dairy cows. Effect of floor type and manure scraping”.

Viden om ammoniakfordampningen fra sengestalde til kvæg er et resultat af målinger i otte kvægstalde. Der er foretaget test af ”fast drænet gulv med spalter og ajleafløb” samt ”sengestalde, spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). Der er gennemført test af spalteskrabere i to sengestalde med spaltegulv og bagskyl eller ringkanal.

Resultaterne har påvirket såvel emissionsfaktorerne som BAT-kravene i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Konsekvens for ansøgninger om staldsystemer uden brug af spalteskrabere

Staldsystemet ”Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb” har en højere ammoniakemission end antaget før undersøgelserne, mens staldsystemet ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” har en lavere ammoniakemission.

Ansøgninger skal behandles efter de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet. For sager indsendt før 1. august 2017 vil det sige, at normtal, det generelle ammoniakkrav og BAT-krav skal anvendes på den måde, som det fremgår i bekendtgørelserne fra før 1. august 2017.

Det anbefales dog, at særligt ansøger overvejer betydningen af den nye viden i forhold til natur, de fremtidige udvidelsesmuligheder, evt. revurderinger mv. i de konkrete situationer. Kommuner opfordres til at kontakte de berørte ansøgere, så der kan tages stilling til situationen.

Ansøgninger indsendt efter 1. august 2017 og før 1. august 2018 skal ligeledes behandles efter reglerne på indsendelsestidspunktet. Det vil sige efter de emissionsfaktorer og BAT-krav, der står i den pågældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelses bilag 3.

Sådan håndteres godkendelse af kvæggulve i lyset af ny viden om emissioner fra de forskellige staldsystemer

Spalteskrabere til kvægstalde er taget af teknologilisten den 21. februar 2018, da test dokumenterede, at spalteskrabere ikke har effekt på ammoniakfordampningen. I det følgende redegøres der for, hvordan alle typer af verserende kvægsager skal håndteres.

Særligt om ansøgninger med spalteskrabere

Spalteskrabere har ikke direkte ophæng i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og spalteskraberen er taget af teknologilisten. Der vil fortsat skulle laves tilpasninger i en del af de sager, der allerede ligger i behandling hos kommunerne, og hvor spalteskraberne er brugt som ammoniakreducerende teknologi for at nå emissioner svarende til brug af bedst tilgængelige teknik (BAT-krav) og det generelle ammoniakreduktions krav (GAK). Det gælder både ansøgninger efter §§ 11 og 12 i de gamle regler og efter lovens nye §§ 16a og 16b. Se mere i afsnittene herunder.

Konsekvenser af ny viden i forhold til verserende ansøgninger

I forhold til overholdelse af BAT og GAK kan konsekvenserne overordnet deles op efter, om ansøgninger skal behandles efter den gamle regulering (dvs. ansøgninger indsendt inden 1/8 2017), efter den bekendtgørelse, der var gældende indtil den 1. august 18, eller efter de nye BAT-krav for kvægstalde, der fremgår af bekendtgørelserne udstedt efter 1/8 2018 (ansøgninger indsendt efter 1/8 2018), samt hvilke staldsystemer, der er ansøgt om. Se også Tabel.

Sager indkommet før 1. august 2017

Kravet til ammoniakemissionen i den gamle regulering er todelt. Den består dels af GAK, som er bekendtgørelsesfastsat og derfor ufravigeligt. Desuden er der – ligesom i den nye regulering – BAT-krav. I den gamle regulering er BAT-kravet ikke fastsat i bekendtgørelsen, men defineret som BAT-standardvilkårenes vejledende emissionsgrænseværdier til nye eller renoverede stalde og et til eksisterende stalde. Det vejledende BAT-krav kan derfor fraviges, hvis det enten ikke kan lade sig gøre teknisk at nå de vejledende emissionsgrænseværdier, eller hvis det ikke er økonomisk proportionalt. Husdyrbruget skal overholde begge krav (GAK og BAT). Derudover skal kvægbrug tæt på ammoniakfølsom natur overholde de specifikke ammoniakdepositionskrav.

I relation til den nye viden, er det kun staldtypen ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)”, der ikke vil kunne overholde GAK og vejledende BAT-krav for nye og renoverede stalde. Det skyldes, at spalteskraberen ikke længere har effekt som virkemiddel.  

Tilsvarende kan ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” og ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” ikke overholde den vejledende emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde uden indregning af den hidtidige effekt af spalteskrabere. Dog kan sidstnævnte staldsystem med bagskyl eller ringkanal overholde vejledende emissionsgrænseværdi ved anvendelse af gylleforsuring. Kommunen kan dog kun stille forsuring som et BAT-krav, hvis anlægget allerede er etableret i tilknytning til stalden, da det ellers vil være for dyrt.

I forhold til GAK har kommunalbestyrelsen som nævnt ikke mulighed for at afvige fra reduktionskravet. Ansøgninger, der omfatter nye eller renoverede stalde med staldsystemet ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)”, vil således ikke kunne godkendes, hvis ikke der er indregnet betydelige ekstra tiltag andre steder på husdyrbruget. For disse ansøgninger er det muligt at foretage en projektilpasning i husdyrgodkendelsessystemet og ændre staldsystemet i ansøgningen til den såkaldte BAT-stald med fast drænet gulv eller ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” med gylleforsuring som virkemiddel.

Kommunalbestyrelsen har efter den gamle regulering mulighed for at fastsætte mere lempelige emissionsgrænseværdier, hvis det vurderes, at det ikke er teknisk muligt eller økonomisk proportionalt at implementere teknologier til reduktion af ammoniak. Herved kan BAT i såvel nye som eksisterende stalde overholdesSe nærmere om håndtering af sager modtaget før 1. august 2017.

Samlet set betyder det, at alle ansøgninger før 1. august 2017 kan blive godkendt efter de gamle regler, hvis de ændrer staldtype til den såkaldte BAT-stald (Sengestald med fast drænet gulv) eller ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” med gylleforsuring som virkemiddel. Godkendelserne vil være baseret på normtal 2016/17 og derfor vil de ikke være helt retvisende ift. hvilken emission, der reelt set udledes fra husdyrbruget, men det vil være juridisk korrekte afgørelser.

For ansøgninger, hvor kvægbruget ligger tæt på ammoniakfølsom natur, kan det være hensigtsmæssigt at afvente de nye emissionsfaktorer for at fremtidssikre investeringen i udvidelsen, så kvægbruget ikke senere får problemer med at overholde kravene.

Sager indkommet efter 1. august 2017 (stipladsmodellen) men før 1. august 2018, (hvor ændringen med nye ammoniak-emissionsfaktorer for kvæg og tilhørende justeringer af BAT-krav blev indarbejdet i bekendtgørelsen)

Sager indsendt efter stipladsmodellen men før 1. august 2018, behandles efter de hidtidig gældende regler, dvs. med de emissionsfaktorer og det BAT-niveau, der var i bekendtgørelsen på det tidspunkt, jf. bekendtgørelsernes § 64, stk.1 (§ 63, stk. 1 for BEK nr. 1380 med ikrafttræden den 1. januar 2018).

Det kan i praksis være vanskeligt at opfylde kravene, og anbefalingen vil oftest være at genfremsende ansøgningen, så det opdaterede BAT-krav i bekendtgørelsen fra 1. august 2018 kan følges.

I reguleringen i stipladsmodellen er emissionsgrænseværdierne (BAT-krav) fastsat for hhv. nye/renoverede stalde og eksisterende stalde i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 4 og 5.

I relation til den nye viden, var det kun staldtypen ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)”, der ikke kunne overholde BAT-kravet i bekendtgørelserne, der var gældende mellem 1. august 17 og 1. august 18 for nye stalde med de daværende emissionsfaktorer i bekendtgørelserne, da spalteskraberen var nødvendig for at nå BAT-kravet.

I forhold til BAT-kravet for eksisterende stalde kan ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” og ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” ikke overholde BAT-kravet uden den hidtidige effekt af spalteskrabere. Dog kan sidstnævnte staldsystem med bagskyl eller ringkanal overholde BAT ved anvendelse af gylleforsuring. For at det ikke bliver for dyrt til at kommunen kan stille det som et BAT-krav, skal anlægget allerede være etableret i tilknytning til stalden. Hvis spalteskraberen i en tidligere godkendelse eller tilladelse har indgået som virkemiddel i en eksisterende stald, skal BAT-kravet til stalden reduceres, efter at spalteskraberen er bortfaldet som virkemiddel.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at dispensere for BAT-kravet i eksisterende stalde ved brug af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 5, når ansøger kan dokumentere, at det ikke er teknisk muligt eller økonomisk proportionalt at implementere teknologier til reduktion af ammoniak.

Der kan læses nærmere om håndtering af BAT i ansøgninger modtaget efter den 1. august 2017 , både hvad angår ansøgninger, hvor der allerede eksisterer en godkendelse fra efter 2007, med vilkår til den eksisterende stald, og ansøgninger, hvor den eksisterende stald ikke er omfattet af en sådan godkendelse. 

En sådan § 25, stk. 5 dispensation forventes meddelt i et begrænset antal, da der er sket en opdatering af emissionsfaktorer og BAT-krav i ændringen af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen pr. 1. august 2018.

I forhold til nye stalde har kommunalbestyrelsen ikke mulighed for at afvige BAT-kravet, da emissionsgrænseværdierne i modsætning til de gamle regler er fastsat i bekendtgørelsen. Ansøgninger med nye stalde med staldsystemet ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” vil således ikke kunne godkendes, hvis ikke der findes tiltag andre steder på husdyrbruget. En mulig løsning kan være at ændre staldsystemet i ansøgningen til den såkaldte BAT-stald med fast drænet gulv eller ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” med gylleforsuring som virkemiddel. Alternativt skal ansøger genfremsende ansøgningen, så den kan behandles efter det nye BAT niveau, i bekendtgørelser efter 1. august 2018.

Godkendelser, som er udstedt inden bekendtgørelsesændringen 1. august 2018 trådte i kraft, vil være baseret på de eksisterende emissionsfaktorer og derfor vil de ikke være retvisende ift. hvilken emission, der reelt set udledes fra husdyrbruget, men det vil være en juridisk korrekt afgørelse, da gældende regler overholdes. For ansøgninger, hvor kvægbruget ligger tæt på ammoniakfølsom natur, kan det derfor være hensigtsmæssigt at genfremsende ansøgningen, så sagen kan behandles efter de nye emissionsfaktorer, bl.a for at fremtidssikre investeringen i udvidelsen, så kvægbruget ikke senere får problemer med at overholde kravene.

Sager indkommet efter de nye BAT krav trådte i kraft pr. 1. august 2018

Efter bekendtgørelsesændringen, der trådte i kraft 1. august 2018 er emissionsgrænseværdierne (BAT-krav) ændret som følge af den nye viden om emissionerne fra kvægstalde og sager behandles i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse.

I nye staldafsnit er emissionsgrænseværdien 0,89 kg NH3-N pr. m², som er emissionen for stalde med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb. Staldtypen ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” vil ikke kunne overholde BAT-kravet for nye staldafsnit, mens staldtypen ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) kan overholde BAT ved anvendelse af gylleforsuring.

For eksisterende staldafsnit, skal BAT kravet videreføres, hvis teknologien findes på teknologilisten. Det betyder, at hvis spalteskraberen i en tidligere godkendelse eller tilladelse har indgået som virkemiddel i en eksisterende stald, skal BAT-kravet til stalden reduceres, efter at spalteskraberen ikke længere er på teknologilisten.

BAT kravet i de eksisterende stalde skal således genberegnes i husdyrgodkendelse.dk med de nye emissionsfaktorer for staldsystemet og uden effekten fra spalteskraberen.

Konsekvenser af ændrede emissionsfaktorer i forhold til geografisk placering

Idet kvægbrug har højere emissioner end antaget før den nye viden om kvægbrugenes emissioner var tilgængelig, vil det i flere tilfælde blive sværere at overholde totaldepositionskravene. Det kan blive nødvendigt at gennemføre tiltag andre steder på bruget eller evt. foretage en mindre udvidelse end ventet.

Godkendelser, som er udstedt inden bekendtgørelsesændringen trådte i kraft, vil være baseret på de emissionsfaktorer, der ifølge den daværende bekendtgørelse var gældende. Afgørelserne var juridisk korrekte, da de gældende regler blev overholdt.

Genoptagelse af ikke udnyttede afgørelser om godkendelse eller tilladelse på baggrund af ny viden om relevant miljøteknologi

Mulighederne for genoptagelse efter, at der foreligger en endelig afgørelse om tilladelse eller godkendelse skal bedømmes efter de forvaltningsretlige principper om genoptagelse (remonstration). Man taler om genoptagelse (remonstration), når en borger (typisk en part i en forvaltningssag) anmoder den forvaltningsmyndighed, som har behandlet og afgjort en sag, om at genoptage sagen med henblik på, at der træffes en af den pågældende borger ønsket afgørelse i sagen.

En myndigheds beslutning om at genoptage en sag er ikke en afgørelse. Som udgangspunkt vil kommuner og nævn kunne genoptage en sag, som de har kompetence til at afgøre. Kommunerne kan f.eks. ikke genoptage sager, som er afgjort af nævnet. En myndigheds afvisning af at genoptage en sag træffes derimod ved afgørelse.

Det er kommunerne og/eller nævnet, som skal tage stilling til, om man vil eller er forpligtet til at genoptage en sådan sag og i givet fald, om betingelserne for at ændre den oprindelige afgørelse er til stede.

Efter Miljøstyrelsens vurdering betyder den nye viden om relevant miljøteknologi næppe i sig selv, at kommuner og nævn har pligt til at genoptage uudnyttede afgørelser om godkendelse eller tilladelse af egen drift.

I den foreliggende situation kan landbruger (godkendelsens eller tilladelsens adressat) have krav på genoptagelse af en ikke borfaldet afgørelse om tilladelse eller godkendelse, hvis kommunen eller nævnet vurderer, at den nye viden om den miljømæssige effekt af miljøteknologi er af så væsentlig betydning, at den konkrete sag sandsynligvis ville have fået et andet udfald, hvis denne viden havde været tilgængelig i forbindelse med den oprindelige afgørelse. Det må antages, at også andre ”direkte berørte” vil kunne anmode om genoptagelse.

Såfremt kommunen eller nævnet genoptager en sag, vil sagen skulle afgøres efter de regler, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Det er dog en forudsætning for, at myndighederne skal behandle sagerne efter de gamle regler, at der er materiel identitet mellem de to sager. Hvis myndighederne vurderer, at der i den nye sag er tale om en væsentlig ændring af det ansøgte projekt, er der tale om en ny ansøgning, som vil skulle behandles efter de nye regler om stipladsmodellen.  

Resultatet i en genoptagelsessag kan blive begrænset af hensynet til andre direkte berørte og herunder eventuelle parter til sagen.

Beskyttelsesniveau for ammoniak

Krav om reduktion af ammoniak ved anvendelse af BAT

§ 25

Husdyrbrug med en emission på over 750 kg NH3-N pr. år skal reducere ammoniakemissionen til et niveau svarende til emissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Kravet følger af bekendtgørelsens § 25, stk. 1, og skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 27, stk. 2.

Kravet gælder, uanset hvilke dyrearter og -typer m.v., der holdes på husdyrbruget. Kravet gælder således for såvel godkendelser efter § 16 a som tilladelser efter § 16 b, når den pågældende grænse overskrides. På baggrund af oplysningerne om produktionsarealets størrelse, dyretypen, det valgte staldsystem og den valgte teknologi m.v. vil ansøger i husdyrgodkendelse.dk, forinden indsendelse af ansøgningen, kunne beregne den samlede ammoniakemission og dermed umiddelbart kunne konstatere, om den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget overstiger 750 kg NH3-N pr. år. Såfremt grænsen overskrides, skal husdyrbrugets ammoniakemission svare til niveauet den bedste tilgængelige teknik for den pågældende dyretype/staldsystem. Kravet betyder således, at husdyrbruget samlet set skal overholde de maksimale emissionsgrænseværdier, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2, ved anvendelse af teknologier, der er udtryk for BAT, dvs. at miljøeffekten er opnåelig til en rimelig økonomisk udgift (proportionalitetsprincippet). Hvad angår kommunalbestyrelsens mulighed for i særlige tilfælde at fravige BAT-kravene i bilag 3, se afsnittet om konkret fravigelse.

Ved fastlæggelsen af BAT-kravet sammenholdes således emissionen beregnet efter bekendtgørelsens § 21 med emissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. § 25, jf. bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.1 og 2.1.2. BAT- kravet vil være differencen imellem de to. Dette er illustreret ved et regneeksempel.

Det følger af bekendtgørelsens § 25, stk. 3, at kravet fastlægges samlet for husdyrbruget (bortset fra IE-husdyrbrug med produktion af konsumsægshøner). Ammoniakemissionen fra alle staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget må samlet set i ansøgt drift ikke overstige den maksimale emission ved anvendelse af BAT. Betydningen af, at kravet fastlægges samlet for alle staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget, er navnlig, at ansøgeren kan imødekomme BAT-kravet gennem tiltag på hele husdyrbruget, dvs. anvende virkemidler/teknologi på andre staldafsnit eller gødningsopbevaringsanlæg end det, der primært udløser kravet om reduktion. BAT-kravet kan dermed opfyldes gennem miljøteknologi i et eksisterende staldafsnit og i gødningsopbevaringsanlæg, f.eks. fast overdækning af gyllebeholdere.

En godkendelse eller tilladelse, der indebærer opførelse af en ny stald, vil afhængig af ansøgningen således kunne indeholde vilkår om teknologi på andre dele af husdyrbruget end den nye stald. Opførelse af stalden vil dermed kræve, at der samtidig indsættes den forudsatte teknologi på andre dele af husdyrbruget. Såfremt en del af et godkendt projekt sikrer overholdelse af BAT-krav for øvrige dele af projektet, skal den del, der sikrer BAT-kravets overholdelse, færdiggøres senest samtidig med de øvrige dele, således at BAT-kravet til enhver tid er overholdt.

For IE-husdyrbrug med produktion af konsumægshøner skal BAT-kravet opfyldes for det enkelte staldafsnit med konsumsægshøner. Baggrunden herfor er, at de nationale BAT-krav høner til produktion af konsumæg ikke med sikkerhed overholder EU-kravene i BREFens BAT-konklusioner. I forhold til BREF er det ikke muligt at inddrage effekter fra andre anlæg i imødekommelsen af kravet.

Fastlæggelse og beregning af kravet

Den maksimale emission ved anvendelse af BAT beregnes for hvert staldafsnit for sig ud fra de enkelte produktionsarealers størrelse i m2 og emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystemtype, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.

Der sondres mellem nye (og renoverede) stalde, hvor kravet beregnes ud fra emissionsfaktorerne i tabel 4, og eksisterende stalde, hvor kravet beregnes ud fra faktorerne i tabel 5, eller tabel 1, hvis dyretype og staldsystemer ikke fremgår af tabel 5, eller ud fra vilkår i tidligere godkendelser om eksisterende teknologi. Der er ikke et selvstændigt BAT-krav for gødningsopbevaringsanlæg. I beregningen af BAT-kravet for husdyrbruget indgår opbevaringsanlæg således med en emission svarende til den emission, der er beregnet efter bilag 3, pkt. A, nr. 1, tabel 2 og 3. Se dog også under Eksisterende staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg. Se i øvrigt beregningseksempler nedenfor.

For nogle dyretyper og staldsystemer vil emissionen beregnet efter § 21 og BAT-kravet efter § 25 være det samme, fordi BAT-kravet er fastsat på samme niveau som emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystemtype. Der vil i disse tilfælde reelt ikke være et krav til reduktion for den pågældende dyretype og staldsystem.

Den samlede ammoniakemission for hele husdyrbruget beregnet i henhold til § 21, jf. Bilag 3 tabel 1,2 og 3, må ikke overstige den beregnede maksimale emission for husdyrbruget efter § 25, jf. bilag 3, pkt. A, nr. 2.

Nye staldafsnit

Tabel 4 i bekendtgørelsens bilag 3 angiver den maksimale ammoniakemission i kg NH3-N pr. m2 produktionsareal pr. år for nye staldafsnit. Kravet for nye staldafsnit omfatter tillige staldafsnit, der ændres på en måde, der kan sidestilles med etablering af nye staldafsnit (renovering), f.eks. ændringer i gulvprofil m.v.

Tabel 1 om ammoniakberegningen og tabel 4 om BAT-beregningen i bekendtgørelsens bilag 3 er ens udformet, således at de oplistede produktionslinjer (kombinationer af dyretype og staldsystem) i tabel 1 svarer til oplistningen i tabel 4. Der skal vælges samme dyretype og staldsystem i de to tabeller for de enkelte produktionsarealer.

For visse nye staldafsnit vil BAT-niveauet desuden være afhængig af de ansøgte nye produktionsarealers størrelse for den pågældende dyretype, idet store produktionsarealer udløser et højere BAT-krav (progression). For hver enkelt dyretype og staldsystem er der således i tabel 4 angivet to BAT-niveauer. Det ene niveau (BAT-niveau 1) gælder for produktionsarealer op til og med et bestemt antal m2 (produktionsareal 1 (PA1)), mens det andet niveau (BAT-niveau 2) gælder for produktionsarealer over et bestemt antal m2 (PA2). Hvis produktionsarealets størrelse er mellem de to niveauer, skal foretages en lineær interpolation af de to niveauer. Beregningen sker i husdyrgodkendelse.dk. Det, der skal medregnes i produktionsarealets størrelse i relation til niveau 1 henholdsvis niveau 2, er dels produktionsarealer i nye (ansøgte) staldafsnit, dels produktionsarealer omfattet af tidligere meddelte godkendelser, tilladelser m.v., som ikke er realiserede. Dvs. produktionsarealer i staldafsnit, der ikke er bygget, taget i brug m.v., eller som ansøgeren m.v. ikke som minimum har indgået en forpligtende aftale om opførelse af. 

BAT-kravet gælder kun for økologiske dyretyper og staldsystemer, hvis der i tabel 4 er en særskilt dyretype og staldsystem for økologisk produktion. Hvor dyretype og staldsystem ikke er angivet som økologisk, er BAT-kravet for økologisk produktion lig emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem, der fremgår af bekendtgørelsens tabel 1.

Eksisterende staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg

For så vidt angår eksisterende staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg, hvor der i en tidligere godkendelse er fastsat vilkår med henblik på reduktion af ammoniakemissionen, skal BAT-niveauet genberegnes med inddragelse af effekten af disse vilkår, medmindre vilkårene er stillet til en miljøteknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, eller på anden måde er anerkendt. Dette har især betydning for vilkår om fodereffektivitet i godkendelser meddelt efter de før 1. august 2017 gældende regler. Baggrunden herfor er, at virkemidlet forbedret fodereffektivitet for hovedpartens vedkommende er indbygget i den nye regulering, idet bedre fodereffektivitet vil medføre flere producerede dyr per areal. Der kan dog være en effekt af nedsat råproteinprocent i foderet. Disse teknikker vil fremadrettet kunne anvendes, hvis de kan optages på teknologilisten. Et andet eksempel på en teknologi, der ikke længere er på teknologilisten, og som dermed ikke indgår, er spalteskrabere i kvægstalde.

Ændring af dyretype, type af fast gødning, reduktion af produktionsarealet eller reduktion af det maksimale areal med de forskellige typer fast husdyrgødning kan ikke betragtes som miljøteknologi. Disse forhold kan dermed ikke indgå som virkemiddel, hvorfor BAT beregningen altid tager udgangspunkt i de dyretyper, det produktionsareal og det gødningsopbevaringsanlæg, som fremgår af ansøgt drift.

I mange ansøgninger er der eksisterende staldanlæg godkendt før 2017. I nogen af disse staldafsnit er der enten ikke være sat vilkår om BAT, eller de vilkår der er sat, resulterer ikke i mindre ammoniakemission, end hvad der følger af faktorerne i Bilag 3, Tabel 5. Er dette tilfældet skal BAT-kravet fastlægges ud fra produktionsarealets størrelse i m² og de faktorer, der står i Tabel 5 i Bilag 3. For eksisterende gødningsopbevaringsanlæg, hvor der er fastsat et vilkår om miljøteknologi, skal denne teknologi indgå i fastlæggelsen af det samlede BAT krav fra eksisterende produktion.

Disse principper er nærmere beskrevet i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.2.

Eksempel på beregning af BAT-kravet

Beregningen

Et husdyrbrug med slagtesvineproduktion ansøger om etablering af en ny stald på 1.800 m2 til slagtesvin på delvist spaltegulv (25 - 49 % fast gulv) (stald C) og ny gyllebeholder på 1.500 m2 (beholder 2).

På husdyrbruget er der i forvejen to slagtesvinestalde på henholdsvis 400 m2 (stald A) og 800 m2 (stald B) med drænet gulv samt en gyllebeholder på 500 m2 (beholder 1).

Staldafsnit A: 400 m2 produktionsareal (drænet gulv, slagtesvin) i eksisterende stald, der er ingen vilkår om BAT i den gældende godkendelse

Emissionsfaktoren for slagtesvin, drænet gulv er 2,3. Det fremgår af tabel 1 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.

  • BAT-emissionsfaktoren er 2,3. Det fremgår af teksten til i nr. 2.1.2.1 i bilag 3, pkt. A, at emissionsfaktoren i tabel 1 skal anvendes, idet der er tale om en eksisterende stald uden vilkår om BAT og med en dyretype, som ikke fremgår af tabel 5.

Staldafsnit B: 800 m2 produktionsareal (drænet gulv, slagtesvin) i eksisterende stalde med vilkår om 50 % luftrensning i gældende godkendelse

  • Emissionsfaktoren for slagtesvin, drænet gulv er 2,3. Det fremgår af tabel 1 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.
  • BAT-emissionsfaktoren beregnes til1,15. Det fremgår af teksten i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.2.1, jf. 2.1.2, at vilkår i en godkendelse fastholdes med den relative effekt, dvs. 50 % af 2,3.

Staldafsnit C: 1.800 m2 produktionsareal (delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv), slagtesvin) i ny stald

  • Emissionsfaktoren for slagtesvin, delvist spaltegulv (25 - 49 % fast gulv) er, 1,9. Det fremgår af tabel 1 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A
  • BAT-emissionsfaktoren er 1,62 for niveau 1 og 1,06 for niveau 2, idet der er tale om et nyt staldafsnit for den pågældende dyretype og staldsystem. For de første 1.300 m2 produktionsareal er faktoren således 1,62, mens den er 1,06 over 4.500 m2. Da den nye stald er på 1.800 m2, fastsættes BAT-kravet ved lineær progression mellem BAT-niveau 1 og 2, hvilket giver et BAT-krav på 1,53.

Gyllebeholder 1: 500 m2, eksisterende beholder, ingen overdækning

  • Emissionsfaktoren er 0,4 kg NH3-N pr. m2 overfladeareal pr. år. Det fremgår af tabel 2, idet der er tale om en beholder til flydende husdyrgødning.
  • Der er ikke selvstændigt BAT-krav for gødningsbevaringsanlæg, og der er ingen vilkår om overdækning i den gældende godkendelse, hvorfor BAT-kravet i beregningen fastsættes lig emissionsfaktoren, der fremgår af tabel 2. 

Gyllebeholder 2: 1.500 m2, ny beholder

  • Emissionsfaktoren er 0,4 kg NH3-N pr. m2 overfladeareal pr. år. Det fremgår af tabel 2, idet der er tale om en beholder til flydende husdyrgødning.
  • Der er ikke selvstændigt BAT-krav for gødningsbevaringsanlæg, hvorfor BAT-kravet i beregningen fastsættes lig emissionsfaktoren, der fremgår af tabel 2.

Beregningen i eksemplet er vist samlet i nedenstående skema. BAT-kravet for de enkelte staldafsnit og opbevaringsanlæg fremgår af højre kolonne. BAT-kravet indebærer, at husdyrbrugets samlede ammoniakemission inklusiv det ansøgte ikke må overstige 5.394 kg NH3-N pr. år:

 

Areal m2

Emission (norm) i kg NH3-N pr. m2 pr. år

BAT krav kg NH3-N pr. m2 pr. år

Emission (norm) i alt i kg NH3-N pr. år

BAT-krav i alt i kg NH3-N pr. år

Stald A

400

2,3

2,3

920

920

Stald B

800

2,3

1,15

1.840

920

Stald C

1.800

1,9

1,53*

3.420

2.754

Beholder 1

500

0,4

0,4

200

200

Beholder 2

1.500

0,4

0,4

600

600

I ALT for husdyrbruget

 

 

 

6.980

5.394

*BAT krav fastsat ved lineær progression mellem 1,62 kg NH3-N pr. m2 pr. år ved 1.300 m2 og 1,06 kg NH3-N pr. m2 pr. år ved 4.500 m2, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, tabel 4.

Mulig imødekommelse af BAT kravet

Der skal som følge af BAT-kravet hentes mindst 1.586 kg NH3-N pr. år på husdyrbruget. Da der i eksemplet ikke er tale om produktion med høner til konsumæg på et IE-brug, kan reduktionen findes ved tiltag på hele husdyrbruget (stald og lager). Det kan f.eks. ske på følgende måde:

Fast overdækning på gyllebeholder 1 og 2

  • Da der ikke er fast overdækning på den eksisterende gyllebeholder, kan etablering af fast overdækning på såvel den nye som den eksisterende bruges som virkemiddel. Fast overdækning er en teknologi, der er optaget med Miljøstyrelsens Teknologiliste. Der fremgår heraf, at effekten er 50 % i forhold til naturligt flydelag. I forlængelse heraf kan det oplyses, at emissionsfaktoren i tabel 2, der er grundlaget for beregningen af ammoniakemissionen fra gyllebeholdere, er fastsat med udgangspunkt i naturligt flydelag (tæt overdækning), der er et krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der gælder for alle nye gyllebeholdere.

Fastholdelse af luftrensningen i stald B

  • Effekten i det eksisterende vilkår fastholdes og genberegnes med den relative effekt.

Gyllekøling med 10 % reduktionseffekt i stald C

  • Gyllekøling i slagtesvinestalde er en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Det fremgår af teknologilisten, at effekten af gyllekøling er < 30 % afhængig af den nærmere indretning og drift.

I nedenstående skema er emissionen vist inklusive de pågældende tiltag med den beregnede effekt.

 

Areal m2

Emission (norm)

kg NH3-N pr. m2 pr. år

BAT krav kg NH3-N pr. m2 pr. år

Emission i alt

kg NH3-N pr. år

Teknologi

Stald A

400

2,3

2,3

920

 

Stald B

800

2,3

1,15

920

Luftrensning som tidligere

Stald C

1.800

1,9

1,53*

3.078

10 % effekt (gyllekøling)

Beholder 1

500

0,4

0,4

100

Fast overdækning

Beholder 2

1.500

0,4

0,4

300

Fast overdækning

I ALT

 

 

 

5.318

 

Konkret fravigelse

Kommunen kan i særlige tilfælde fravige de fastsatte krav til BAT. Dette forudsætter, at ansøgeren godtgør, at kravet konkret ikke vil være proportionalt som følge af den eksisterende indretning og drift. Dette følger af bekendtgørelsens § 25, stk. 5. BAT-kravene er generelt fastsat således, at de også i relation til eksisterende staldafsnit vil være proportionale. Det skal således være tale om særlige forhold i den konkrete sag, der er begrundet i den eksisterende indretning og drift, dvs. navnlig i relation til BAT-krav for eksisterende staldafsnit. Som eksempel på tilfælde, hvor den eksisterende indretning og drift konkret kunne betyde, at de fastsatte krav ikke vil være proportionale, kan nævnes en mindre tilbygning til en kvægstald, der er indrettet med sengestald med kanal, linespil. Hvis ansøger kan godtgøre, at det ikke er proportionalt at tilbygge med et staldafsnit med fast drænet gulv, eller indføre forsuring og udvidelsen ikke kan gennemføres i en stald for sig med de muligheder der her vil være for at leve op til BAT.

De specifikke ammoniakdepositionskrav

§§ 26-30

De ammoniakfølsomme naturområder opdeles i kategori 1-natur, kategori 2-natur og kategori 3-natur, jf. definitionerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1-3

Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur og kategori 2-natur omfatter krav til den maksimalt tilladte totaldeposition i forbindelse med godkendelser og tilladelser og følger af bekendtgørelsens §§ 26-28. Der er dog visse nærmere bestemte undtagelser fra kravet til totaldepositionen. Ved siden af totaldepositionskravene gælder forbuddet i husdyrbruglovens § 7, stk. 1, mod etablering, udvidelse og ændring af husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg i og inden for en afstand af 10 m til kategori 1- og 2-natur. Se herom også vejledningen til bekendtgørelsens § 9, om dispensation fra forbuddet i lovens § 7, for så vidt angår visse anlæg til naturpleje.

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur indebærer et krav om en maksimal merdeposition efter en konkret vurdering som led i godkendelser og tilladelser. Reglerne herom findes i bekendtgørelsens § 29, jf. § 36, stk. 2-5.

Totaldepositionskravene til kategori 1- og 2-natur skal også iagttages ved revurdering. Efter omstændighederne kan kravene dog udskydes. Der henvises herom til vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 16.

Beregningen af ammoniakdeposition foretages for hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget, incl. det ansøgte, og effekten af anvendt miljøteknologi efter reglerne i bekendtgørelsens § 21. Depositionen beregnes således på baggrund af emissionen fra de enkelte staldafsnit og opbevaringsanlæg, men lægges sammen med henblik på at fastlægge den samlede deposition. Emissionen beregnes fra centrum af hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg. Beregningen af ammoniakspredningen og -afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodeller udarbejdet af Aarhus Universitet (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen).

Som led i en ansøgning om godkendelse eller tilladelse skal ansøgeren i husdyrgodkendelse.dk. oplyse om husdyrbrugets produktionsarealer og opbevaringsanlæg samt placeringen i forhold til kategori 1-, 2- og 3-natur. På den baggrund beregnes ammoniakemissionen og -depositionen på de eventuelle naturområder. Kommunen må som led i sagsbehandlingen påse, at oplysningerne er korrekte og tilstrækkelige, bl.a. at en evt. miljøkonsekvensrapport er dækkende og derefter vurdere, om og i givet fald hvordan der skal fastsættes vilkår. Dette sker som udgangspunkt i dialog med ansøgeren.

Krav til maksimal totaldeposition på kategori 1-natur og 2-natur

Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur og for kategori 2-natur er et krav til den maksimale totaldeposition. Ved totaldeposition forstås den samlede ammoniakdeposition, som stammer fra husdyrbruget, dvs. både den deposition, som det ansøgte vil medføre, og den deposition, der allerede er, hvis der er en eksisterende produktion.

Kravet til den maksimale totaldeposition på kategori 1-natur er på 0,2-0,7 kg N pr. ha pr. år, jf. § 26, stk. 1. Hvorvidt kravet konkret er 0,7 eller 0,4, 0,2 kg N pr. ha. pr. år afhænger af, om der er 0, 1 eller 2 husdyrbrug i nærheden af husdyrbruget, således at kravet skærpes, hvis der ligger 1 eller flere brug i nærheden. Dette er reguleret i bekendtgørelsens § 26, stk. 2 og 3, og er nærmere beskrevet under kumulationsmodellen.
Kravet til maksimale totaldeposition på kategori 2-natur er 1 kg N pr. ha pr. år, jf. § 27 i bekendtgørelsen.

Kumulationsmodellen

Kommunen skal bruge modellen i bekendtgørelsens § 26, stk. 2, til at opgøre antallet af andre husdyrbrug, der ligger i nærheden af kategori 1-natur, hvorefter opgørelsen foretages således

antal husdyrbrug over 150 kg NH
3-N pr. år inden for 200 m +
antal husdyrbrug over 450 kg NH
3-N pr. år inden for 200-300 m +
antal husdyrbrug over 750 kg NH
3-N pr. år inden for 300-500 m +
antal husdyrbrug over 1.500 kg NH
3-N pr. år inden for 500-1.000 m +
antal husdyrbrug over 5.000 kg NH
3-N pr. år inden for 1.000-2.500 m

Afstandene måles mellem det mest kritiske naturpunkt og et centrum for det eller de pågældende husdyrbrug. Opgørelsen forudsætter, at husdyrbrugenes ammoniakemission og centrum herfor fastlægges. Hvorledes dette gøres, afhænger af de pågældende husdyrbrugs retsgrundlag.

Fastlæggelsen af antal husdyrbrug og deres centrum

Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b eller godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 har indgivet ansøgning gennem husdyrgodkendelse.dk, hvorigennem der derfor findes en række oplysninger eller beregninger som grundlag for afgørelsen for så vidt angår ammoniakemissionen fra de enkelte staldafsnit på disse husdyrbrug. Det vil heraf fremgå, om der er husdyrbrug i områder, der overskrider grænserne for kumulation. Dette vises i Husdyrgodkendelse.dk, der samtidig viser punktet for det vægtede centrum. Punktet findes i systemets kort-modul, under temalaget ”kumulation”. Kumulationspunktet finder systemet ud fra den sidste godkendte skema for det pågældende ejendomsnummer.

For husdyrbrug der ikke har en godkendelse, fastlægges et centrum for punktkilden (husdyrbruget) ud fra et arealvægtet gennemsnit af bygningsarealet, der anvendes til dyrehold, ud fra tilgængelige oplysninger om bygningsarealet og den lovlige produktion, herunder evt. oplysninger fra Det Centrale Husdyrregister. Emissionens størrelse fastlægges ud fra en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvis en sådan – uagtet der ikke var krav herom – er foretaget i forbindelse med en tilladelse efter den tidligere gældende bestemmelse i § 10. Alternativt fastlægges emissionen ud fra den ammoniakemission for det pågældende dyrehold og staldsystem, der er fastsat i de til enhver til gældende normtal udarbejdet af Aarhus Universitet.

Det arealvægtede centrum findes i så fald således: Først findes centrum af hver enkel staldbygning og gødningslager. Herefter findes det vægtede centrum for X koordinaten af centrummerne og på samme måde for Y koordinaten. Vægtet centrum af X koordinaten findes ved at gange arealet fra en bygning med X koordinaten fra dens centrum, og det samlede vægtede centrum for X findes ved at summere alle bygninger og dividere med det samlede areal fra alle bygningerne (både stald og lagre).

Fastlæggelsen af antal husdyrbrug og deres centrum

Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b eller godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 har indgivet ansøgning gennem husdyrgodkendelse.dk, hvorigennem der derfor findes en række oplysninger eller beregninger som grundlag for afgørelsen for så vidt angår ammoniakemissionen fra de enkelte staldafsnit på disse husdyrbrug. Det vil heraf fremgå, om der er husdyrbrug i områder, der overskrider grænserne for kumulation. Dette vises i Husdyrgodkendelse.dk, der samtidig viser punktet for det vægtede centrum. Punktet findes i systemets kort-modul, under temalaget ”kumulation”. Kumulationspunktet finder systemet ud fra det sidste godkendte skema for det pågældende ejendomsnummer.

For husdyrbrug, der ikke har en godkendelse, fastlægges et centrum for punktkilden (husdyrbruget) ud fra et arealvægtet gennemsnit af bygningsarealet, der anvendes til dyrehold, ud fra tilgængelige oplysninger om bygningsarealet og den lovlige produktion, herunder evt. oplysninger fra Det Centrale Husdyrregister og den pågældende kommune, hvor husdyrbruget er beliggende. Emissionens størrelse fastlægges ud fra en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvis en sådan – uagtet der ikke var krav herom – er foretaget i forbindelse med en tilladelse efter den tidligere gældende bestemmelse i § 10. Alternativt fastlægges emissionen ud fra den ammoniakemission for det pågældende dyrehold og staldsystem, der er fastsat i de til enhver til gældende normtal udarbejdet af Aarhus Universitet.

Det arealvægtede centrum findes i så fald således: Først findes centrum af hver enkel staldbygning og gødningslager. Herefter findes det vægtede centrum for X koordinaten af centrummerne og på samme måde for Y koordinaten. Vægtet centrum af X koordinaten findes ved at gange arealet fra en bygning med X koordinaten fra dens centrum, og det samlede vægtede centrum for X findes ved at summere alle bygninger og dividere med det samlede areal fra alle bygningerne (både stald og lagre).

Det mest kritiske naturpunkt

Kritiske naturpunkter er de steder på naturområdet, der udløser krav om maksimal ammoniakdeposition efter kumulationsmodellen. Et husdyrbrug i nærheden skal inddrages med den længste afstand i intervallet, idet dette er grænsen for en evt. inddragelse i kumulationsbetragtningen. F.eks. skal et nærliggende husdyrbrug med en ammoniakemission på 1.000 kg NH3-N pr. år indtegnes med en cirkel med en radius på 500 m.

Som det ses på figuren nedenfor vil der ved to husdyrbrug i området ud over det ansøgte være tre kritiske naturpunkter med forskellige depositionskrav.

Figuren viser, at der ved to husdyrbrug i området, ud over det ansøgte, være tre kritiske naturpunkter med forskellige depositionskrav.

Alle kravene i disse kritiske naturpunkter skal opfyldes.

Undtagelser fra krav om totaldeposition på kategori 1-natur og kategori 2-natur

Ved godkendelser og tilladelser skal kommunen sikre, at kravene til maksimal totaldeposition opfyldes, dvs. fastsætte vilkår, der sikrer, at det pågældende husdyrbrug inklusiv det ansøgte ikke giver en totaldeposition på mere end 0,2, 0,4 eller 0,7 kg N pr. ha pr. år på kategori 1-natur og ikke mere 1 kg N pr. ha pr. år på kategori 2-natur. 

Efter bekendtgørelsens § 28 gælder der to undtagelser herfra. Dels udskydes det fulde krav i tilfælde, hvor et husdyrbrug, der ikke er godkendt eller tilladt efter en ansøgning indgivet den 10. april 2011 eller senere, medfører en totaldeposition, som er mindst 100 % større end kravet. Dels kan kvælstoffjernelsen ved afgræsning af naturarealer efter omstændighederne inddrages med den virkning, at de fastsatte krav til maksimal deposition på kategori 1-natur forhøjes.

Undtagelse 1: Husdyrbrugets totaldeposition overskrider kravet med 100 % i nudrift.

Udgangspunktet er, at totaldepositionskravene skal overholdes ved godkendelser eller tilladelser til udvidelser og ændringer af husdyrbrug. Kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der blev indført på baggrund af en ændring af husdyrbrugloven i 2011, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011, fik virkning for ansøgninger, der blev indgivet 10. april 2011 eller senere. Hvis et husdyrbrug er etableret, udvidet eller ændret efter dette tidspunkt, vil det således skulle leve op til totaldepostionskravene – eller have gjort brug af den nedenfor beskrevne undtagelse, der følger af bekendtgørelsens § 28, stk. 1, således at kravene skal opfyldes inden for en nærmere bestemt årrække.

Husdyrbrug, der ikke har ansøgt om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring efter indførelsen af totaldepositionskravene, kan således have en lovligt eksisterende drift, som indebærer en totaldeposition, der overstiger kravene i §§ 26 og 27.  Hvis et sådant husdyrbrug i nudrift medfører en deposition på et kategori 1- eller 2-område, der er mindst det dobbelte af den deposition, der ville følge af totaldepositionskravene, skal kommunen fastsætte vilkår om nedbringelse af ammoniakdepositionen med minimum halvdelen af den deposition, der overstiger kravet. Samtidig skal der fastsættes vilkår om, at den resterende overskridelse skal være nedbragt senest 8 år efter godkendelsen eller tilladelsen er meddelt, medmindre husdyrbruget er omfattet af krav om revurdering. sådan at den resterende reduktion af ammoniakdepositionen i alle tilfælde sikres efter 8 år. Undtagelsen kan kun bruges én gang. Hvis husdyrbruget efterfølgende søger om godkendelse eller tilladelse, skal det fulde krav opfyldes.

Undtagelse 2: Inddragelse af kvælstoffjernelse ved naturafgræsning af kategori 1-natur

Kvælstoffjernelsen ved afgræsning inddrages i beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for 0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis der fastsættes vilkår om, at husdyrbruget med henblik på naturpleje af den påvirkede natur, foretager afgræsning eller en kombination af afgræsning og slæt, som skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet. Det er et krav, at de afgræssende dyr er en del af det husdyrbrug, der skal godkendes eller tillades. Undtagelsen følger af bekendtgørelsens § 28, stk. 2.

Normalt vil ca. 90 % af plantevæksten ved afgræsning blive afleveret som gødning på arealet. De sidste 10 % vil blive optaget i dyret. Så længe mindre end 10 % af foderrationen gives som tilskudsfoder vil der netto blive fjernet mere kvælstof fra arealet, end der tilføres. Det skal derfor sikres, at der ikke generelt tildeles foder til de afgræssende dyr, og at fodringen begrænses til et begrænset supplement i tørkeperioder. Dette gælder også, selvom arealet bliver anvendt til slæt, idet naturarealet ikke i afgræsningsperioderne må overforsynes med kvælstof, der så senere kan høstes ved slæt. Muligheden for at anvende slæt er angivet for at præcisere, at der naturligvis ikke behøver at være en afgræsning i perioden op til et slæt, og at naturplejen kan påbegyndes med nogle slæt, inden afgræsningen påbegyndes.

Krav til maksimal merdeposition på kategori 3-natur

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur adskiller sig fra beskyttelsesniveauet for kategori 1-og 2-natur ved, at der ikke er fastsat et fast krav til den maksimale deposition fra husdyrbruget. For kategori 3-natur indebærer beskyttelsesniveauet i stedet, at der sættes vilkår om maksimal deposition på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag. Kommunen kan dog kun sætte vilkår, hvis det ansøgte kan medføre en merdeposition på kategori 3-natur på mindst 1 kg N pr. ha pr. år. Naturområdet skal endvidere have en særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse og/eller en høj naturkvalitet.

Der kan således ikke efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for kategori 3-natur fastsættes vilkår, der resulterer i en mindre merdeposition end 1 kg N pr. ha pr. år. Resulterer en ansøgt udvidelse i en højere merdeposition end 1 kg N pr. ha pr. år og naturområdet lever op til kriterierne i § 36, stk 4 og 5 skal kommunen foretage en vurdering af, hvor meget ammoniak det pågældende naturområde kan tåle. En ansøgning om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan dermed heller ikke afslås alene med henvisning til, at den ønskede ændring eller udvidelse resulterer i en merdeposition til et kategori 3-naturområde på mere end 1 kg.

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 29, jf. § 36, stk. 2-5. I sammenhæng hermed er fastsat regler om beregning af merdeposition m.v. i bekendtgørelsens § 29. Endvidere skal kravet generelt ses i lyset af reglerne om kommunens vurdering og vilkårsfastsættelse i § 34 og § 36, stk. 1, herunder navnlig 8 års-reglen i § 34, stk. 2, hvorefter kommunen ved vurderingen af en ansøgning skal inddrage alle etableringer, udvidelser og ændringer, der er godkendt, tilladt eller anmeldt de seneste 8 år.

Ved beregning af depositionen til et nærliggende naturareal, indtaster ansøger oplysninger om både naturområdets ruhed og ruheden af landskabet mellem husdyrbruget og naturområdet. Begge faktorer har afgørende betydning for, hvor stor depositionen på naturområdet er. Der kan læses mere om hvordan ruheden fastlægges i notat om oplands-og naturtyper fra 2006.

Vurderingskriterier m.v.

Hvis en ansøgning om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug medfører en merdeposition på 1 kg N eller mere pr. ha pr. år, skal kommunen vurdere, om den totale belastning af området vil kunne ændre tilstanden af kategori 3 arealet, idet det følger af § 36, stk. 2, at der kan stilles vilkår for så vidt angår kategori 3-natur i særlige tilfælde, dvs. ved væsentlig påvirkning af regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Ved denne vurdering skal følgende kriterier, der fremgår af § 36, stk. 5, inddrages

  • det pågældende naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljøer samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,
  • om det pågældende område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,
  • det pågældende naturområdes naturkvalitet og
  • kvælstofbidrag til området fra andre kilder, herunder om der er tale om et minivådområde eller et vådområde, der er udlagt medhenblik på kvælstoffjernelse fra landbrugsjord, eller om området i øvrigt er påvirket fra markbidrag, eller for så vidt angår skove om de gødskes.

Kommunens vurdering skal omfatte alle fire kriterier. Der kan alene stilles krav til maksimal deposition, hvis området er omfattet af de nævnte udpegninger i kommuneplanen, en fredning m.v. og/eller har en høj naturkvalitet. Herudover er det et krav, at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, området modtager fra andre kilder.

Lever det pågældende naturområde op til kriterierne, skal kommunen foretage en vurdering af, hvor meget ammoniak området kan tåle. Den nyeste viden om naturtypernes tålegrænser fremgår af et notat udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i 2018, hvor der er foretaget en opdatering af de empirisk baserede tålegrænseintervaller for kategori 3-naturtyperne (jf. tabel 2 i notatet).

Udpegninger i kommuneplanen vil navnlig være retningslinjer fastsat efter planlovens § 11 a.

Arealer omfattet af en handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats vil primært være kommunale eller andre myndigheders handleplaner eller planlagte indsatser. Desuden kan der være eksempelvis private fonde, der arbejder med naturpleje. Hvis et areal med kategori 3-natur er eller vil blive plejet, og målet med denne plejeindsats vanskeliggøres ved den pågældende merdeposition, kan kommunen stille krav til den maksimale merdeposition. Selvom et areal med kategori 3-natur er omfattet af en plejeindsats udløser det således ikke nødvendigvis, at kommunen kan stille krav til den maksimale merdeposition, idet der tillige skal være tale om, at plejeindsatsen vanskeliggøres af merdepositionen.

Kriteriet om høj naturkvalitet er centralt. Kategori 3-natur, der har en høj naturkvalitet er oftest arealer, hvor der er en i forvejen relativ lille ammoniakpåvirkning. Hvis det pågældende areal har en høj naturkvalitet, kan det således tale for, at der stilles krav til den maksimale merdeposition. Omvendt taler en lav naturkvalitet på et areal med kategori 3-natur for, at der ikke stilles krav til den maksimale merdeposition, medmindre der gennem en plejeindsats søges opnået en høj naturkvalitet på arealet, og denne høje naturkvalitet vil afhænge af, at der stilles krav til den maksimale merdeposition. Afklaringen af om et areal med kategori 3-natur har en høj naturkvalitet sker normalt i forbindelse med kommunens arbejde med eksempelvis naturkvalitetsplanlægningen og/eller i forbindelse med den konkrete sagsbehandling.

Der er således en sammenhæng mellem kriterierne om naturkvalitet og kvælstofbidrag fra andre kilder. I den forbindelse har det bl.a. betydning, om der er tale om vådområder og minivådområder, der netop er udlagt med det formål at modtage kvælstof m.v. Den natur, der indfinder sig i vådområder, der udlægges som virkemidler med det formål at modtage og fjerne kvælstof fra landbrugsarealer, vil således være tilpasset et næringsrigt miljø. Naturen vil dermed ikke blive påvirket væsentligt af de mængder næringsstoffer, som evt. tilføres via luften fra en nærliggende stald eller lignende i form af ammoniak. Vådområderne og minivådområderne er derfor ikke og kan heller ikke udvikle sig til at blive ammoniakfølsomme naturområder, så længe de opfylder formålet og fortsat gennemstrømmes af næringsrigt overfladevand.

Hvis kommunen på baggrund af vurderingen fastsætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse, skal der i begrundelsen for vilkåret redegøres for naturtypens status i forhold til kriterierne.

Ammoniakfølsom skov

Kommunens vurdering af, om en skov er ammoniakfølsom følger af bekendtgørelsens definition af ammoniakfølsom skov i § 2, nr. 3, hvor der er defineret 3 forskellige typer skov, der kan betragtes som ammoniakfølsom. Kommunerne kan dog i vid udstrækning basere deres sagsbehandling på det vejledende kort over ammoniakfølsomme skove, som Københavns Universitet i 2016 har lavet, netop ud fra de 3 kriterier.

Idet kortet er lavet på baggrund af en GIS-analyse, vil der dog være områder, som ikke er skov eller som ikke er ammoniakfølsom skov. Dette kan f.eks. være tilgroede § 3 arealer, hvor tilgroningen er på så lille en del af arealet, at størrelseskriteriet for skov ikke overholdes – eller der kan være sket rydninger af opvækst siden GIS analysen blev lavet. Andre steder lever skoven muligvis ikke op til definitionen på ammoniakfølsom skov, f.eks. hvor der ikke har været en lang skovkontinuitet, selvom skoven er på Videnskabernes Selskabs kort 1780.

Omvendt kan kommunen ligge inde med viden om andre skovarealer, der lever op til bekendtgørelsens kriterier, men ikkke fremgår af det vejledende kort over potentiel ammoniakfølsom skov.

For hjælp til den nærmere vurdering, kan kommunen orientere sig i ”Ammoniakfølsomme skove – kortlægning og vejledning”, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitets fra 2016.

Beregning af merdeposition

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur er et merdepositionskrav. Bekendtgørelsens § 30, stk. 2-7, indeholder regler om, hvad der nærmere ligger i heri, herunder navnlig i forhold til beregningen og grundlaget herfor.

§ 30, stk. 2-7, indeholder regler om beregning af merdeposition.

Merdeposition beregnes som forskellen mellem depositionen fra husdyrbruget (stald og lager) i ansøgt drift og depositionen fra husdyrbruget i nudrift og 8 års-drift, dvs. forskellen mellem før- og eftersituationen for husdyrbruget med og uden det ansøgte, dog således at alle etableringer, udvidelser og ændringer de seneste 8 år skal medtages ved vurderingen.

Depositionen beregnes for hvert staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg, som lægges sammen, således at depositionen til hvert enkelt kategori 3-naturpunkt i ansøgt drift beregnes efter de i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. tabel 1-3, fastsatte emissionsfaktorer, jf. bekendtgørelsens § 21. Tilsvarende fastlægges depositionen i nudrift og/eller 8-årsdrift med henblik på at fastlægge merdepositionen til det enkelte naturpunkt.

For ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16b, stk. 1, hvor der er eksisterende anlæg på husdyrbruget, der er godkendt, tilladt m.v. efter regler, der gjaldt før 1. august 2017, er det for at fastlægge depositionen i nudrift og 8 års-drift nødvendigt indledningsvis at fastlægge produktionsarealerne henholdsvis opbevaringsanlæggenes overflade- og grundarealer. Fastlæggelse af produktionsarealerne er nærmere beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 1. Nudriften og 8 års-driften beregnes herefter ud fra de emissionsfaktorer, der er gældende på tidspunktet for kommunen aktuelle afgørelse, hvor merdepostionen beregnes, jf. § 30 stk. 7. Både ansøgt drift, nudrift og 8 års-drift skal således beregnes ud fra de aktuelle emissionsfaktorer i bekendtgørelsen.

I praksis vil 8 års-driften som oftest være den afgørende faktor i relation til merdeposition. Det skyldes, at anlæggene på de fleste husdyrbrug ligger nogenlunde samme sted og evt. udvides eller ændres på en sådan måde, at den samlede deposition løbende bliver større. Forskellen mellem ansøgt drift og driften for 8 år siden vil derfor typisk være større end forskellen mellem ansøgt drift og nudrift. Hvis husdyrbruget ikke har ændret sig i løbet af 8 år, vil merdepositionen være den samme.

I enkelte tilfælde vil husdyrbruget dog have fået godkendelse eller tilladelse m.v. til ændringer undervejs, der samtidig har betydet, at depositionen til et naturpunkt i nudrift er blevet reduceret i forhold til depositionen for 8 år siden. I givet fald vil forskellen mellem nudriften og ansøgt drift være større end forskellen mellem driften for 8 år siden og ansøgt drift. I sådanne tilfælde har nudrften selvstændig betydning i forhold til merdepositionsvurderingen, da det så er størrelsen af merdepositionen i forhold til nudriften, der er afgørende for om der skal foretages en konkret vurdering (hvis merdepositionen er 1,0 kg N eller mere).  

Frivillig anvendelse af miljøteknologi ud over de vilkår, som er fastsat i godkendelser og tilladelser m.v. vil ikke have betydning for fastlæggelsen af nudriften og 8 års-driften, der baseres på husdyrbrugets bindende retsgrundlag af betydning for ammoniakemissionen. Husdyrbrug kan derved altid anvende ekstra miljøteknologi frivilligt, uden det derved indgår i grundlaget for merdepositionsvurderingen i forbindelsen med en ny godkendelse eller tilladelse. I nogle godkendelser og tilladelser kan det være nævnt specifikt, hvad der er kravet, og hvad der evt. er frivilligt, hvis et virkemiddel overkompenserer for et miljøkrav. Såfremt dette er præciseret, medregnes den frivillige del ikke i nudriften.

Nærmere om fastlæggelse af nudriften

Nudriften er den hidtil lovlige drift i henhold til bindende krav i meddelte godkendelser, tilladelser og anmeldelser, der er udnyttet, og som ikke efterfølgende er bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud, dvs. det retlige grundlag for driften. Dette følger af bekendtgørelsens § 30, stk. 3. Reglerne om udnyttelse af godkendelser, tilladelser og anmeldelser henholdsvis bortfald som følge af kontinuitetsbrud findes i bekendtgørelsens kapitel 19 og husdyrbruglovens § 59 a.

Reglerne om udnyttelse indebærer, at godkendelser, tilladelser m.v. bortfalder helt eller delvist, hvis de ikke er udnyttet indenfor 6 år, fra de er meddelt. Det betyder, at der faktisk skal opføres eller gennemføres det, godkendelsen eller tilladelsen giver mulighed for inden for 6 år.

Reglerne om kontinuitetsbrud fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 19 og indebærer i overordnet set, at godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b bortfalder, hvis mindre end 25 % af det godkendte produktionsarealer er udnyttet driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år. Ved driftmæssig udnyttelse forstås at der mindst produceres 50 % af det mulige inden for rammerne af dyrevelfærdskravene.

Udnyttelses- og kontinuitetsbrudsreglerne blev ændret med virkning fra 1. august 2017. Dette rejser særlige spørgsmål i relation til godkendelser, tilladelser m.v., der er meddelt før den 1. august 2017. For så vidt angår disse, må det i første omgang afklares, om den pågældende godkendelse, tilladelse m.v. pr. 1. august 2017 allerede var bortfaldet efter de før 1. august 2017 gældende regler, enten fordi godkendelsen eller tilladelsen m.v. slet ikke var udnyttet inden for fristen, eller fordi produktionsretten efterfølgende er bortfaldet ved kontinuitetsbrud. Om de tidligere gældende regler henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 5.3.2.1 i lovforslag nr. L 114, som fremsat den 12. januar 2017, om ændring af bl.a. husdyrbrugloven.

For flere detaljer om udnyttelses- og kontinuitetsbrudsreglerne, bl.a. om delvis bortfald, henvises til vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 19.

På baggrund af § 30, stk. 3, fastsættes nudriften således til det, der er lovligt på ansøgningstidspunktet. Det vil sige, det der er givet lov til i det eksisterende retsgrundlag, medmindre den eller de pågældende godkendelser, tilladelser og anmeldelser m.v. helt eller delvist ikke er udnyttet, eller helt eller delvist er bortfaldet. For så vidt angår ansøgninger om udvidelser og ændringer efter lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 b, stk. 2 (”2. gangsansøgning”), vil retsgrundlaget være en godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, samt evt. efterfølgende anmeldelser. I disse tilfælde vil produktionsarealerne være entydigt fastlagt i det pågældende retsgrundlag, således at fastlæggelsen af nudriften primært består i at konstatere, at retsgundlaget er udnyttet og ikke bortfaldet.

For så vidt angår ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1 (”1. gangsansøgning”), vil der i praksis i langt de fleste tilfælde være eksisterende anlæg på husdyrbruget, som er godkendt, tilladt m.v. efter regler, der gjaldt før 1. august 2017, dvs. der vil typisk være en godkendelse eller tilladelse efter de tidligere gældende regler i husdyrbruglovens §§ 10-12 eller en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, evt. suppleret med anmeldelser efter de tidligere gældende regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Her er det nødvendigt først at afklare, hvad der er givet lov til efter de tidligere gældende regler, herunder evt. via kort og plantegninger fra tidligere ansøgninger, tilsynsnotater eller lign., for så vidt angår centrale parametre i forhold til ammoniak og lugt (produktionsarealer, dyretype, staldsystem mv.). Hvis det, der er givet lov til, er udnyttet og ikke efterfølgende bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud, sættes nudrift i overensstemmelse med dette. Ved afgørelse af om der er sket bortfald af retten til at udnytte arealer som følge af kontinuitetsbrud, jf. også vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 19, kan der bl.a. ses på oplysninger om antallet af dyr sammenholdt med det antal dyr, der kan være samlet set i henhold til dyrevelfærdsreglerne.

Når det således er afklaret, hvad der er den hidtidige lovlige produktion (nudriften), skal produktionsarealerne og gødningsopbevaringsanlæggenes overflade- og grundareal fastlægges.

Der gælder dog visse modifikationer til det beskrevne udgangspunkt om fastlæggelse af nudrift. Disse følger af § 30, stk. 4 og 5, der alene vedrører ”andengangssituationen”, dvs. ansøgninger om udvidelser og ændringer efter lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 b, stk. 2.

Efter § 30, stk. 4, gælder hovedreglen om, at nudriften fastlægges som det, det eksisterende retlige grundlag giver mulighed for, ikke, hvis en ansøgning indebærer, at produktionsretten i et staldafsnit eller adgangen til at opbevare fast husdyrgødning i et eksisterende anlæg begrænses. Reglen handler således om ansøgninger, der medfører begrænsninger i forhold til det, der tidligere er godkendt eller tilladt. I sagens natur søger man normalt ikke om begrænsninger i forhold til det, man tidligere har fået godkendelse eller tilladelse til.

Hensynet bag bestemmelsen er at undgå situationer, hvor der kan være et incitament for ansøgere til at søge om produktionsmuligheder, der giver en merdeposition så tæt på 1 kg som muligt, for så i en senere ansøgning at kunne indskrænke fleksibiliteten og så at sige bruge den som virkemiddel for derved i en senere ansøgning at opnå mere end 1 kg merdeposition uden konkret vurdering.

§ 30, stk. 4, bestemmer på den baggrund, at nudrift og ansøgt drift som udgangspunkt skal fastlægges ens i de tilfælde, hvor en ansøgning indskrænker fleksibiliteten i forhold til godkendelsen eller tilladelsen til et eksisterende anlæg m.v. Der er herved tale om den situation, hvor der i en ansøgning om f.eks. opførelse af en ny stald samtidig medtages ændringer af en allerede godkendt stald, som betyder, at den eksisterende stald kun kan anvendes til dyretyper m.v. med en lavere emission end dem, den fleksible godkendelse eller tilladelse gav mulighed for.

Det er altid muligt at fastholde fleksibilitet til forskellige dyretyper m.v., hvis fleksibiliteten blot videreføres uændret i en ny ansøgning, dvs. at ansøgt drift og nudrift for så vidt angår den eksisterende stald i eksemplet ovenfor fastlægges ens.

Baggrunden for problemstillingen er mulighederne for fleksibilitet i godkendelser og tilladelser til bl.a. at skifte mellem forskellige dyretyper og staldsystemer. En godkendelse eller tilladelse, som giver mulighed for fleksibilitet, vil faktisk kunne være udnyttet til f.eks. en dyretype og et staldsystem, der har en lavere ammoniakemission end det, der er taget højde for i beregningen, der er foretaget for alle dyretyper og staldsystemer i den pågældende fleksgruppe. Hvis denne fleksibilitet i det pågældende staldafsnit fastholdes i en senere ansøgning vil staldafsnittets nudrift og ansøgt drift være ens, f.eks. hvis den omhandler opførelse af ny stald uden ændringer i den eksisterende.  Hvis den nye ansøgning derimod går ud på opførelse af en ny stald, og der samtidig sker en begrænsning af fleksibiliteten i den eksisterende stald, således at der i den eksisterende stald alene kan være den dyretype og staldsystem med den laveste emission (som der faktisk har været), vil der på papiret være en mindre emission, som kan modregnes som en art virkemiddel i forhold til den nye stald. Efter § 30, stk. 4, vil dette ikke være muligt, fordi ansøgt drift og nudrift skal fastlægges ens, når den indeholdte fleksibilitet ikke har været udnyttet. Ændringer i længden af den periode et eksisterende produktionsareal er uden dyrehold, fordi dyreholdet er udegående, jf. § 21, stk. 3, kan heller ikke medregnes i merdepositionsberegningen. Perioden, dyreholdet i et staldafsnit er udegående, skal således også angives ens i nudrift og ansøgt drift.

En indskrænkning i fleksibiliteten i ansøgt drift kan dog være udtryk for en reel ændring i produktionen. Det følge derfor af § 30, stk. 5, at ansøgeren i tilfælde af indskrænkninger i fleksibiliteten efter omstændighederne kan lægge den godkendte eller tilladte drift (jf. § 30, stk. 3) til grund. Dette forudsætter, at ansøgeren dokumenterer, at fleksibiliteten faktisk har været udnyttet, sådan at der reelt har været den dyretype m.v., der har den højere emission. Tilsvarende gælder hvis ansøgeren dokumenterer, at det pågældende produktionsareal faktisk har været driftsmæssigt udnyttet, således at der har været produceret mindst 50 pct. af det mulige inden for rammerne af dyrevelfærdskrav og andre relevante krav, f.eks. økologikrav.

Muligheden i stk. 5 omfatter alene begrænsninger af produktionsretten i forhold til dyretyper, staldsystemer eller produktionsarealet i forhold til staldene, herunder dyretyper og staldsystemer samt produktionsarealets størrelse. Hvis begrænsningerne derimod vedrører opbevaringsanlæggene, skal nudrift og ansøgt drift fastlægges ens, jf. § 30, stk. 4.

Nærmere om 8 års-driften

8 års-driften fastlægges som husdyrbrugets lovlige drift for 8 år siden for hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg.

Beregning af den samlede deposition på kategori 3 arealer

Når den beregnede merdeposition, i forhold til enten nudriften eller 8-års driften ser beregnet til over 1 kg, skal kommunen foretage en vurdering af, om naturtypen kan tåle den pågældende samlede belastning, beregnet som totalbelastningen – det vil sige den samlede ammoniakdeposition på naturområdet fra både den eksisterende produktion og det ansøgte - sammenlagt med baggrundsbelastningen. Resultatet skal danne udgangspunkt for kommunens vurdering af, om der i henhold til de 4 kriterier er faglig grund til at stille vilkår om den maksimale emission fra husdyrbruget. Natur- og Miljøklagenævnet har i flere afgørelser anvist denne måde at beregne den samlede ammoniak belastning af naturområdet. Se f.eks. NMK-131-00240.

Den faglige begrundelse for ikke at betragte den del af husdyrbruget, som eksisterer før udvidelsen, som en del af baggrundsbelastningen er at kvælstofdepositionen opgjort som gennemsnit på kommune niveau eller for 5,6*5,6 km-grid ikke er velegnet til at gengive effekten af specifikke lokale kilder, da bidraget fra en kilde midles over et meget stort areal, enten på kommuneniveau eller 31,4 km2. Så store felter afspejler ikke den lokale variation i hverken udslip, ruhed eller deposition. Dette skal ses i lyset af den store lokale variation i ammoniaknedfaldet omkring punktkilder.

Når man i forbindelse med vurderingen af tilstandsændring (jf. NBL § 3) skal vurdere den samlede ammoniakdeposition på et naturområde, som ligger tæt på en kilde, vil afsætningen til naturområdet i langt de fleste tilfælde blive undervurderet, hvis det nuværende bidrag fra kilden ikke medtages. Dette skyldes, at hvis det bidrag, der er fra den eksisterende produktion, indgår i baggrundsbelastningen, er det fordelt ud over 5,6*5,6 km-grid selvom bidraget reelt afsættes i lokalområdet. Det anbefales at bruge baggrundsbelastningen på gridniveau, som fremgår på Danmarks Arealinformation i temaet ”Luft”, idet baggrundsbelastningen på kommuneniveau kan dække over meget store variationer inden for kommunen.

Inden for et grid kan der forekomme stor variation i fordeling af kilder og i ruheder, som reelt vil medføre variation i kvælstofdepositionen indenfor griddet. Der kan derfor i helt særlige tilfælde forekomme situationer, hvor den samlede kvælstofdeposition til et naturområde overvurderes ved at bruge den gennemsnitlige kvælstofdeposition for et grid sammen med totalbelastningen fra ejendomme.  Denne særlige situation vil dog i en konkret sag kræve en gennemgang af fordelingen af kilder og ruheder i griddet samt betydningen af dette i forhold til ammoniakafsætningen i lokalområdet.

Omvendt vil en beregning, hvor kun merbelastningen lægges til baggrundsbelastningen i langt de fleste tilfælde underestimere påvirkningen.

Lugt

Vurdering og regulering af evt. lugtgener fra husdyrbruget er et helt centralt element i kommunens afgørelse om godkendelse eller tilladelse. Beskyttelsesniveauet for lugt tager udgangspunkt i genekriterierne i bekendtgørelsens § 31.

Beregningen af lugtemissionen fra husdyrbruget har sammenhæng med beregningen af ammoniakemissionen og er nærmere reguleret i navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 22 og 32 og bilag 3, pkt. B.

Beskyttelsesniveauet for lugt kan alene fraviges i en konkret sag i den omfang det følger af dispensationsmuligheden i bekendtgørelsens § 33 (50 %-reglen).

Beregning af lugtemission

§ 22

Ved en ansøgning om godkendelse eller tilladelse beregnes lugtemissionen fra husdyrbruget for alle staldafsnit ud fra produktionsarealernes størrelse i m2 og emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem.

Som led i godkendelser og tilladelser beregnes lugtemissionen – og dermed vurderingen af lugtgenerne for de omboende – ud fra husdyrbrugets produktionsarealer, dvs. staldene m.v. Baggrunden for, at lugtemissionen alene beregnes på baggrund af produktionsarealerne er bl.a., at den primære kilde til lugtgener fra dyrehold er staldluftventilation. Der foreligger kun systematiske og anvendelige oplysninger til brug for den konkrete sagsbehandling for så vidt angår staldanlæg. Evt. lugtgener fra opbevaringsanlæg, udbringning af husdyrgødning samt udegående dyrehold indgår således ikke i lugtberegningerne, men er i stedet generelt reguleret gennem bl.a. visse faste krav til placering m.v., krav i relation til omrøring i gyllebeholdere og til udbringning i navnlig husdyrgødningsbekendtgørelsen. Disse krav skal overholdes umiddelbart.

Bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B, tabel 6, indeholder en oplistning af dyretyper og staldsystemer, som svarer til tabel 1 i bilag 3 om ammoniakberegning. Ved beregningen af lugtemissionen anvendes emissionsfaktorerne for den samme dyretype og staldsystem, som er anvendt ved ammoniakberegningen.

De fastsatte emissionsfaktorer skal altid lægges til grund for beregningen af lugtemissionen. Der er ved fastsættelsen af faktorerne taget højde for, at mange forhold kan influere på lugtemission fra produktionsarealerne.

Hvis der er produktionsarealer, der ikke er i brug i mindst 5 måneder om året, fordi dyreholdet er udegående, skal produktionsarealet ikke medtages i lugtberegningen. Dette følger af § 22, stk. 3 i bekendtgørelsen. Det er et krav, at grunden til at produktionsarealet ikke bruges, er, at dyreholdet er udegående. Det er desuden et krav, at dyreholdet er udegående i juni, juli, august og september. Baggrunden herfor er, at lugtemissionerne er størst i varme perioder (juni-september). Perioderne regnes i hele måneder. Dyrene må ikke have adgang til arealet i den medregnede periode, og det forudsættes, at stalden lukkes ned og rengøres.

Effekten af miljøteknologi

Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan dette inddrages i beregningen af lugtgenerne i omgivelserne. Effekten inddrages ved at foretage en procentvis reduktion af den beregnede lugtemission.

Effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, fradrages ved beregningen efter § 22. Effekten af teknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan kun fradrages, hvis kommunalbestyrelsen samtidig fastsætter vilkår efter § 36, stk. 1, nr. 4.

Lugtreducerende tiltag kan f.eks. være luftrensning, der reducerer lugtemissionen fra et staldanlæg.

Andre lugtgenereducerende tiltag, der påvirker lugtspredningen fra et staldanlæg kan være ændret ventilationsforhold, hvor en egentlig konkret spredningsberegning efter OML-modellen kan være nødvendig for at vise, at der ikke bliver øgede lugtgener for omkringboende. Dette er ofte mest aktuelt ved få, tætliggende nabobeboelser. Se mere om konkrete OML-beregninger.

Beskyttelsesniveauet for lugt

Beskyttelsesniveauet med de fastsatte genekriterier udtrykker, hvor meget lugt omboende i forskellige kategorier må udsættes for, før det kan betegnes som værende ”væsentlig virkning” og fremgår af bekendtgørelsens § 31. De forskellige kategorier og de fastsatte niveauer for lugtpåvirkningen er vist i nedenstående skema:

 

Genekategori

Geneniveau

1

  1. Eksisterende og ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone
  2. Eksisterende og ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt sommerhusområde

5 OUE pr. m3

1 LE pr. m3

2

  1. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.
  2. Beboelsesbygninger i samlet bebyggelse i landzone

7 OUE pr. m3

3 LE pr. m3

3

Beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, der ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget

15 OUE pr. m3

10 LE pr. m3

I forhold til de områder, der er nævnt i kategori 1 og kategori 2 a skal geneniveauet overholdes i forhold til hele området og ikke kun f.eks. de beboelsesbygninger, som findes i området. Hvorvidt et område er udlagt til byzone, sommerhusområde m.v. fremgår af planlovens § 34.  

For så vidt angår samlet bebyggelse i kategori 2 b, skal geneniveauet overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse samlet bebyggelse. Det bemærkes herved, at samlet bebyggelse ikke er et ”område”, men tager udgangspunkt i den enkelte beboelsesbygning. En bolig, der ligger i en klynge af boliger f.eks. kan være omfattet af geneniveauet for samlet bebyggelse, mens en anden bolig i klyngen ikke er det. For at den enkelte beboelsesbygning er omfattet af geneniveauet for samlet bebyggelse, skal følgende betingelser således være opfyldt:

  • Den pågældende ejendom, hvorpå boligen ligger, er uden landbrugspligt
  • Ejendommen er ikke ejet af den ansvarlige for driften af husdyrbruget
  • Der skal inden for en afstand af 200 m fra boligen ligge flere end 6 beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget.

Samlet bebyggelse vurderes altså ud fra den enkelte beboelsesbygning. Man tager således udgangspunkt i én beboelsesbygning og sikrer sig først,

  • at den ligger på en ejendom, som er uden landbrugspligt (dvs. ikke er noteret som landbrugsejendom i matrikelregistret), og
  • at den ikke er ejet af den, der er ansvarlig for driften af det husdyrbrug, der søges om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af.

Hvis beboelsesbygningen opfylder disse betingelser undersøges det, om der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger flere end 6 beboelsesbygninger, dvs. mindst 7 andre beboelsesbygninger,

  • som ligger på hver sin samlede faste ejendom uden landbrugspligt, og
  • som ikke ejes af den ansvarlige for driften af det husdyrbrug, der søges om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af.

Illustration af hvor der måles fra og til i forhold til henholdsvis byzone, enkelt bolig og samlet bebyggelse.

Illustration af hvor der måles fra og til i forhold til henholdsvis byzone, enkelt bolig og samlet bebyggelse.

Det følger af landbrugslovens § 2, at der ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister. Landbrugsejendomme er undergivet landbrugspligt, jf. reglerne i landbrugsloven. Ved ejendom forstås samlet fast ejendom i overensstemmelse med definitionen i udstykningslovens § 2.

I forhold til afstanden til beboelsesbygninger nævnt i kategori 3 (enkeltbolig) skal der måles til selve bygningen, og ikke til eksempelvis skellet. Beboelsesbygninger på landbrugsejendomme henholdsvis ejendomme, der ejes af den for husdyrbruget ansvarlige, er ikke beskyttet af reglerne.

Geneniveauerne er fastsat i henholdsvis Odour units (OUE/m3) og lugtenheder (LE/m3), og beskyttelsesniveauet for lugt indebærer, at geneniveauerne for lugt, der beregnes efter Miljøstyrelsens lugtmodel i odour units (OUE/m3) og efter FMK-modellen i lugtenheder (LE/m3) skal overholdes.

For at vurdere om beskyttelsesniveauet er overholdt i en konkret sag, er det nødvendigt at beregne geneafstanden fra husdyrbruget til nærmeste punkt i det pågældende område eller bolig.

Lugtgeneafstanden og gennemsnitsafstanden beregnes efter reglerne om beregning af lugtemission i bekendtgørelsens § 22, jf. bilag 3, pkt. B. Geneafstanden må ikke være længere end den vægtede gennemsnitsafstand. Dette følger af bekendtgørelsens § 32.

Geneafstanden skal beregnes efter både Miljøstyrelsens lugtmodel og efter FMK-modellen, således at den længste af to geneafstande bliver afgørende. Beregningen baseres navnlig på følgende elementer:

  • Produktionsarealer i m2
  • ­Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, jf. bilag 3, pkt. B, tabel 6
  • ­Effekt af lugtreducerende miljøteknologi
  • ­En spredningsmodel
  • ­Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed

FMK-modellen kan imidlertid ikke anvendes operationelt ved beregning af lugtgeneafstande fra hold af mink, heste, får og geder. Der er derfor i bilag 3, pkt. B, ikke fastsat emissionsfaktorer i lugtenheder (LE) for mink, heste, får og geder. For disse dyrearter og staldsystemer anvendes FMK-modellen således ikke.

Beregning af geneafstande er nærmere beskrevet nedenfor.

I Husdyrgodkendelse.dk foretages endvidere lugtberegning med resultater for både FMK modellen og ud fra en standardiseret OML-beregning i henhold til Miljøstyrelsens lugtvejledning (NY-model). Beregningen foretages for alle kombinationer af staldafsnit i forhold til genekategorierne. Hvis gennemsnitsafstanden er kortere end geneafstanden, vurderes der at være en væsentlig virkning på miljøet.

Lugtemissionen fra hvert staldafsnit efter de 2 modeller omregnes til en ukorrigeret geneafstand med anvendelse af den standardiserede spredningsberegning baseret på OML-modellen og spredningsberegningen i FMK modellen.

Den ukorrigerede geneafstand skal i Miljøstyrelsens lugtmodel korrigeres i forhold til omboende og antal husdyrbrug i nærheden. Se nærmere herom under korrektion for vindretning henholdsvis kumulation.

Mere information om OML-modellen til brug for konkrete lugtberegninger kan findes på Aarhus Universitets hjemmeside og i Miljøministeriets faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug.

”120 pct-reglen” er ophævet

Det har i tidligere bekendtgørelser fremgået af teksten i bilag 3, pkt. B, at staldafsnit, der var placeret længere væk end 120 % af den ukorrigerede geneafstand, beregnet på baggrund af alle staldafsnit på husdyrbruget, ikke skulle medtages i lugtberegningen og de pågældende bortscreenes automatisk ved beregningen i husdyrgodkendelse.dk. Med BEK nr. 1021 af 06/07/2018 er ”120 pct-reglen ophævet”, og finder derfor ikke anvendelse på ansøgninger indsendt i husdyrgodkendelse.dk fra 1/8-2018.

Særligt vedr. 120 pct-reglen og ansøgninger indsendt, men ikke færdigbehandlede inden 1/8-2018, hvor reglen om bortscreening af staldafsnit skal anvendes, jf. overgangsbestemmelsen i § 64 i BEK nr. 1021 af 06/07/2018.

Reglen om bortscreening (”120 pct-reglen”) er ophævet ved ændringen af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen den 1/8-2018. Husdyrgodkendelse.dk er derfor opdateret, så visningen af beregningsresultaterne sker i overensstemmelse med de nye regler. Husdyrgodkendelse.dk beregner ud fra forskellige sæt normtal, men systemet beregner i udgangspunktet ikke efter forskellige regelsæt. Derfor kan der i ansøgninger indsendt inden den 1/8-2018 blive vist en forkert konklusion på, om genekriteriet er overholdt. I husdyrgodkendelse.dk er der imidlertid indsat en markering med to stjerner (**) på de sager, hvor 120 pct. reglen kan anvendes. Hvordan sagerne håndteres er beskrevet i ”Vejledning om bortscreening i overgangssager”.

Konkret fravigelse af geneniveauerne i § 31 (50 pct.-reglen)

Kommunen kan konkret fravige geneniveauerne, hvis den vægtede gennemsnitsafstand til byzone, samlet bebyggelse, enkeltboliger m.v. (genekategori 1-3) er mere end 50 % af den beregnede geneafstand (jf. § 33) for alle kombinationer af staldafsnit på husdyrbruget (første kriterie). Derudover må lugtemissionen i de enkelte staldafsnit ikke forøges, medmindre (andet kriterie):

  • lugtemissionen samtidig reduceres tilsvarende eller mere i et andet staldafsnit, der ligger tættere på de berørte områder og beboelsesbygninger, eller
  • afstanden fra det staldafsnit, hvor emissionen forøges, er mindst 200% af den ukorrigerede geneafstand, beregnet på baggrund af alle staldafsnit på husdyrbruget.

For at vurdere om det første kriterium er opfyldt, skal den vægtede gennemsnitsafstand sammenholdes med geneafstanden for det aktuelle staldafsnit. Det fremgår af bilag 3, pkt. B, i bekendtgørelsen, at den vægtede gennemsnitsafstand er gennemsnitsafstanden mellem centrum af staldafsnittene og nærmeste punkt på byzone, nabobeboelse m.v. vægtet i forhold til lugtemissionen fra de enkelte staldafsnit. Det fremgår også, at der ved geneafstanden forstås den korrigerede geneafstand. 50 pct.-kravet skal være opfyldt efter både FMK-modellen og Miljøstyrelsens lugtmodel.

Ifølge det andet kriterium må lugtemissionen i de enkelte staldafsnit kun forøges i to tilfælde:

Lugtemissionen i et eller flere staldafsnit kan forøges, hvis emissionen samtidig reduceres tilsvarende eller mere i staldafsnit, som ligger nærmere byzone, boliger m.v. end det staldafsnit, hvor forøgelsen sker. Det afgørende her er lugtemissionen og ikke lugtgenerne, dvs. lugtemissionen kan forøges i et staldafsnit, hvis lugtemissionen samtidig reduceres med mindst det samme i staldafsnit, der ligger tættere på byzone, boliger m.v. Dermed vil lugtgenerne reelt blive mindre for de omboende.

Herudover kan emissionen forøges i staldafsnit, hvor afstanden til byzone, boliger m.v., er mindst den dobbelte af den ukorrigerede geneafstand beregnet på baggrund af alle staldafsnit på husdyrbruget. Det er herved muligt at udvide i staldafsnit, der ligger langt fra omboende, og hvor en øget lugtemission derfor ikke vil have betydning for disse, uden at der er krav om reduktion i andre staldafsnit. Hvad der nærmere forstås ved ukorrigeret geneafstand fremgår af bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B, herunder at den skal beregnes efter både FMK-modellen og Miljøstyrelsens Lugtmodel. Den ukorrigerede geneafstand skal således være mindst 200 pct. efter begge modeller, for at lugtemissionen kan forøges i et staldafsnit i disse tilfælde.

Medfører en ansøgning forøgelse af lugtemissionen på anden måde end de to nævnte, er det ikke muligt for kommunen at dispensere.

Der skal således være uændrede eller færre lugtgener i alle 3 beboelseskategorier.

Meremissionen beregnes for hvert staldafsnit som forskellen mellem lugtemissionen fra husdyrbruget i nudrift beregnet ud fra de emissionsfaktorer, der er gældende på afgørelsestidspunktet, og lugtemissionen fra husdyrbruget inklusiv det ansøgte (ansøgt drift). Nudriften forstås som den hidtil lovlige drift, jf. § 33. Det er væsentligt, at der er tale om en konkret fravigelsesmulighed for kommunen, ikke en generel undtagelse. I forbindelse med en ansøgning om godkendelse eller tilladelse, skal kommunen således ikke alene afgøre, om ovennævnte betingelser er opfyldt, men må inddrage spørgsmålet om fravigelse i vurderingen af sagen som sådan. Kommunen skal tage konkret stilling til, om omstændighederne samlet set taler for at meddele godkendelse eller tilladelse til det ansøgte, selvom kravet til geneafstand ikke overholdes. Det er således efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt at foretage en simpel gennemgang af om betingelserne i § 33 er opfyldt.

Hensynet bag bestemmelsen er at give mulighed for, at kommunen i forbindelse med en konkret ansøgt udvidelse eller ændring kan give lov til, at eksisterende husdyrbrug kan foretage produktionsmæssige ændringer og tilpasninger, som medfører, at lugtgenerne formindskes – eller i hvert fald ikke forøges. Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt for såvel husdyrbruget som omboende, at husdyrbruget ikke i alle tilfælde er afskåret fra at foretage ændringer. Reglen kan ikke benyttes i forbindelse med en anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 

I overvejelserne om kommunen vil dispensere fra lugtgenekriteriet med begrundelse i 50 % reglen, kan mange faktorer indgå.

Hvis ændringen f.eks. består i, at husdyrtypen ændres til en anden type husdyrbrug med færre lugtgener i samme staldanlæg, eller staldanlægget ændres i forhold til nye krav om dyrevelfærd, er der normalt tale om en begrænset ændring, hvor lugtgenerne evt. også reduceres. Dette taler til fordel for at godkende projektet.

Hvis projektet derimod er et omfattende projekt med store nyinvesteringer, og hvor det bærer præg af, at 50 %-reglen anvendes til at fastholde lugtemissionen af hensyn til senere udvidelser (som en ”lugtkvote”), taler det imod godkendelse. Der kan ikke accepteres projekter, hvor f.eks. nye staldafsnit af den grund placeres tæt på omboende. Der kan i den forbindelse også henvises til hensynet til at begrænse f.eks. flue, støv og støjgenerne.

I overvejelserne kan faktorer som f.eks., om der ofte klages over lugt i forbindelse med driften på husdyrbruget, hvorvidt geneafstanden, der overskrides, er til mange boliger eller færre boliger, og om overskridelsen af afstandskravet er stor eller lille, også indgå.

Det er miljøstyrelsens vurdering, at kommunerne kan inddrage alle sagens omstændigheder, herunder også forhold vedr. driftsformen m.v., f.eks. om der før var en meget ekstensiv udnyttelse og nu overgås til en meget intensiv produktionsform. Forudsætningen for stipladsmodellen er, at lugtemissionen primært afhænger af produktionsarealets størrelse og ikke af antallet af dyr, hvilket også fremgår af bemærkninger til loven. Dog viser det faglige grundlag til ny husdyrregulering, at en stor forskel på intensiteten, kan have en effekt på lugtemissionen. Se rapport her.

Nærmere om beregning af lugtemission, spredning og geneafstande

Beregningerne foretages i husdyrgodkendelse.dk.
Vejledninger til husdyrgodkendelse.dk findes her.

I systemet har ansøger angivet alle kilder og deres afstand og retning i forhold til de tre typer nabobeboelse samt om der skal regnes kumulation.

Spredningsberegningerne foretages ud fra nedenstående kurver. Disse beregninger tager udgangspunkt i en standardstald, normal ventilation og standardomgivelser. Hvis det ansøgte husdyrbrug afviger, kan ansøger i stedet gennemføre en egentlig konkret OML-beregning.

For alle dyrearter, med undtagelse af mink, er spredningskurverne beregnet for mekanisk ventilerede stalde.

For mink er kurverne beregnet for naturligt ventilerede bygninger som beskrevet i Teknisk notat fra DCE, Aarhus Universitet vedrørende geneafstande for lugt fra naturligt ventilerede kvægstalde og minkhaller.

Der findes ikke emissionsfaktorer for kvæg i naturligt ventilerede stalde i bekendtgørelsen, hvorfor det ikke er muligt at indarbejde de tilhørende spredningskurver fra naturligt ventilerede stalde. Kvægstalde skal derfor fortsat i lugtberegningerne håndteres som stalde med mekanisk ventilation. Det skal i den forbindelse nævnes, at datagrundlaget for den nuværende lugtemission fra kvæg er sparsom, og at den eksisterende praksis for kvægstalde ikke har givet anledning til betydelig kritik fra omboende. Det vurderes derfor ikke på kort sigt nødvendigt at følge op på den nye viden om lugtspredning fra naturligt ventilerede kvægstalde.

Afstand til forskellige værdier af 99%-fraktilen

Afstand til forskellige værdier af 99%-fraktilen

Figur 1: Afstand til forskellige værdier af 99 %-fraktilen af lugtkoncentrationen som funktion af lugtemissionen (nederste figur er et udsnit af øverste). Beregninger med OML-modellen med antagelse om, at emission stammer fra slagtesvin med et realistisk antal afkast og staldbygninger i forhold til lugtemissionen. Disse er angivet som OUE/s data og gælder for slagtesvin, smågrise og fjerkræ og andre ikke-drøvtyggere, dog ikke kødædende pelsdyr. Der er desuden angivet spredningskurver for sostalde og kostalde, hvor spredningskurven for kostalde også skal anvendes for ammekøer, får, geder, andre drøvtyggere og heste. De præcise data for luftmængde, temperatur samt afkast og bygningshøjder etc. fremgår af Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug, december 2006, Skov- og Naturstyrelsen.

Ruheden for beregningsområdet er 0,1 m.

Afstand til forskellige værdier af 99%-fraktilen

Figur 2: Afstand til forskellige værdier af 99 %-fraktilen af lugtkoncentrationen som funktion af lugtemissionen fra minkfarme. Beregninger med OML-modellen med antagelse om, at emission stammer fra minkhaller med naturlig ventilation og med en placering af haller og valg af haltype, som svarer bedst muligt til praksis. Principperne for anvendelse af OML-beregninger til naturligt ventilerede bygninger fremgår af Teknisk notat fra DCE, Aarhus Universitet vedrørende Geneafstande for lugt fra naturligt ventilerede kvægstalde og minkhaller.  Ruheden for beregningsområdet er 0,1 m.

Ved emission fra flere staldanlæg og/eller fra anlæg med blandede besætninger, beregnes en samlet geneafstand som et vægtet gennemsnit. Hvis f.eks. slagtesvinene på et husdyrbrug har en lugtemission på 20.000 OUE/s og soholdet har en lugtemission på 10.000 OUE/s skal geneafstanden beregnes ud fra en samlet emission på 30.000 OUE/s. Hvis hele emissionen kom fra slagtesvin var geneafstanden i forhold til byzone ca. 350 m, og hvis hele emissionen kom fra søer, var geneafstanden ca. 275 m. Den samlede geneafstand kan derved beregnes som (20.000*350 + 10.000*275) / 30.000 = 325 m.

Spredningsberegningerne tager udgangspunkt i geneniveauerne fastsat i OUE/m3, jf. bekendtgørelsens § 31.

I forbindelse med etableringer, udvidelser og ændringer, hvor beskyttelsesniveauet for lugt ikke umiddelbart vil kunne overholdes, kan inddragelse af forskellige virkemidler til at reducere lugtemissionen eller ændre spredningsbilledet omkring staldanlægget gøre det muligt via vilkår at overholde beskyttelsesniveauerne for at kunne få en godkendelse eller tilladelse.

Dette kan f.eks. være ændret ventilation, hvor en konkret OML-beregning viser, at ændringen resulterer i en kortere lugtgeneafstand, som gør, at geneafstanden til nabobebyggelse overholdes. Andre virkemidler, f.eks. luftrensning eller hyppig udslusning af gylle, som mindsker lugtemissionen fra anlægget, kan også anvendes for at mindske lugtgenerne.

Korrektion for vindretning og kumulation fra andre husdyrbrug

Lugtemissionen fra hvert staldafsnit efter de to modeller omregnes til en ukorrigeret geneafstand med anvendelse af den standardiserede spredningsberegning baseret på OML-modellen (NY-model i husdyrgodkendelse.dk) og spredningsberegningen i FMK modellen. Modellerne er beregningsmæssigt integreret i husdyrgodkendelse.dk.

  • Den ukorrigerede geneafstand skal i Miljøstyrelsens lugtmodel korrigeres i forhold til placering af omboende og antal husdyrbrug under hensyntagen til følgende: Placering i forhold til omgivelserne (genekategori 1-3) i relation til hyppig vindretning
  • Placering af husdyrbrug med en ammoniakemission over 750 kg NH3-N pr. år, der kan bidrage til de samlede lugtgener for omboende (kumulation)


Nærmere om korrektion for vindretning, bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B:

Den hyppigste vindretning i Danmark er en vestlig og sydvestlig vind. Det vil derfor umiddelbart være mest hensigtsmæssigt for naboer, at stalde osv. placeres øst for disse. Klimadata har dog også vist, at når det er varmt, og der dermed er størst lugtemission, kommer vinden hyppigst fra sydøst.

Det giver derfor samlet set færrest lugtgener for omboende, hvis stalde m.v. er placeret nord for omboende eller nærmere bestemt i intervallet 300° til 60°. Geneafstanden for den andel af emissionen, som kommer fra staldafsnit, der er placeret i dette interval, skal derfor reduceres på følgende måde:

  • 5 pct. i forhold til genekategorien for byzone, sommerhusområde m.v.,
  • 10 pct. i forhold til genekategorien for visse lokalplanlagte områder i landzone og samlet bebyggelse og
  • 20 pct. i forhold til genekategorien for enkeltboliger.

Disse korrektioner eller justeringer foretages automatisk i husdyrgodkendelse.dk. Det er muligt for ansøger i stedet at foretage en konkret OML-beregning, dog uden at de regningsmæssige justeringer, der foretages automatisk i husdyrgodkendelse.dk, tages med.

Nærmere om korrektion for påvirkning fra andre husdyrbrug (kumulation), bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B:

Samlet set kan de kumulative effekter være vanskelige at vurdere. Der er dog ikke tvivl om, at andre husdyrbrug i nærheden af et husdyrbrug, der f.eks. udvider eller ændrer produktionen, kan øge risikoen for, at omboende i forbindelsen med udvidelsen eller ændringen vil blive udsat for lugtgener. Ud over den ansøgte produktions lugtpåvirkning af omgivelserne, indgår det således også i vurderingen, om der findes andre større husdyrbrug i området. Hvis der er andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt omfattet af genekategorierne, skærpes kravet til, hvor lang geneafstanden skal være til det pågældende område m.v. I den samlede vurdering af lugtgenerne fra et husdyrbrug inddrages påvirkningen fra andre husdyrbrug som beskrevet i det følgende:

Hvis der er andre husdyrbrug nærmere end 300 m fra samme punkt i byzone, sommerhusområde, lokalplanlagt boligområde i landzone, samlet bebyggelse m.v. (genekategori 1 og 2) eller nærmere end 100 m fra samme punkt på en enkeltbolig (genekategori 3) skal geneafstanden forøges med

  • 10 pct., hvis der er 1 husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, og
  • 20 pct., hvis der er 2 eller flere husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år.

Der tages udgangspunkt i det punkt på zonegrænsen, planområdet, boligen m.v., som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører de største lugtgener. Afstanden på de 300 m henholdsvis 100 m måles fra dette punkt til et centrum for det eller de pågældende husdyrbrug, der fastlægges på samme måde som angivet i § 26, stk. 3 nr. 1 og 2 for ammoniak i relation til kumulation som led i totaldepositionskravet for kategori 1-natur. Det betyder bl.a., at det mest lugtbelastede område eller punkt i byzonen ikke nødvendigvis er det, der ligger nærmest det husdyrbrug, der søger om udvidelse.  

Når det skal vurderes om lugtgenekriteriet er overholdt for det ansøgte husdyrbrug, skal det med andre ord være overholdt til alle steder i byzonen. Og her skal husdyrbrug, der potentielt kan give kumulative virkninger, inddrages i vurderingen, og altså ikke kun de kumulationsbrug, der ligger under 300 meter fra steder i byzonen, hvor lugtgenekriteriet fra det ansøgende husdyrbrug i forvejen ikke overholdes. I bekendtgørelsen er det defineret ved, at det skal være husdyrbrug, der udleder mere end 750 kg NH3-N og som ligger indenfor 300 meter fra zonegrænsen. Afstanden måles fra det staldanlæg, der medfører de største lugtgener. Der kan således være sager, hvor det ansøgende husdyrbrug overholder lugtgenekriteret isoleret set, til et punkt på zonegrænsen. Imidlertid skal man være opmærksom på, om der inden for 300 meter fra dette punkt ligger andre store husdyrbrug. Gør der det, skal der lægges henhv 10 og 20 pct til geneafstanden fra det ansøgende husdyrbrug. Det vil kunne betyde, at lugtgenekriteriet ikke er overholdt til det pågældende sted i byzonen, fordi der også er lugtbidrag fra kumulationsbrugene.

Det er alene muligt at fravige ovenstående om kumulation, hvis ansøger foretager en konkret OML-beregning, hvor alle emissionerne fra såvel det husdyrbrug, som ansøgningen vedrører, og øvrige husdyrbrug med en ammoniakemission på over 750 kg NH3-N pr. år inden for ovennævnte afstande indgår. Denne beregning skal i så fald påvise, at geneniveauerne ikke overskrides. Se nærmere herom i afsnittet om OML-beregningen.

Beregningseksempel 1:

Der er 86 m fra centrum af staldafsnit A (emission 20.000 OU/s) til nabo.
Der er 116 m fra centrum af staldafsnit B (emission 20.000 OU/s) til samme nabo.
Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes ud fra en emission på 40.000 OU/s. Ved 40.000 OU/s beregnes geneafstanden til at være ca. 140 m. Dette skal sammenlignes med en vægtet gennemsnitsafstand på (20.000 OU/s*86 m)+(20.000 OU/s*116 m)/40.000 OU/s = 101 m.

Eksempel 1: Hvis staldafsnit A ligger i intervallet 300 grader - 60 grader skal geneafstanden reduceres med 20 %, således geneafstanden i stedet kan beregnes til (1-0,2*20.000/40.000)*140 = 126 m.

Eksempel 2: Hvis der inden for 100 m fra naboen er et husdyrbrug med en ammoniakemission på over 750 kg NH3-N pr. år skal geneafstanden i stedet øges med 10 % svarende til 154 m.

Kravet, om at geneafstanden skal være kortere end den vægtede gennemsnitsafstand, gælder for alle kombinationer af staldanlæg. Dette beregner husdyrgodkendelse.dk automatisk og angiver geneafstanden for worst case sammensætningen af staldanlæg.

Det skal bemærkes, at det kun er husdyrbrugets staldanlæg, der indgår i beregningen af den vægtede gennemsnitsafstand.

Beregningseksempel 2:

Staldene A og B er beliggende som ovenfor med samme afstande og lugtgener m.v. Systemet beregner da først geneafstand for anlæg A og kontrollerer om den faktiske afstand fra anlæg A overholder denne geneafstand. Systemet beregner herefter en geneafstand for anlæg A og B samlet og kontrollerer, om den vægtede gennemsnitsafstand for de 2 anlæg overholder geneafstanden. Findes yderligere et anlæg C på ejendommen, beregner systemet herefter en geneafstand for anlæg A, B og C samlet og kontrollerer herefter, om den vægtede geneafstand for de 3 anlæg overholder geneafstanden. Kun hvis geneafstandene i alle 3 beregningsscenarier overholdes, vil systemet angive, at det ansøgte overholder lugtgeneafstanden.

Systemet konkluderer til sidst, hvorvidt genekriterierne er overholdt.

Særligt om beregning efter OML-modellen

For generelle oplysninger om OML-modellen henvises til Aarhus Universitets hjemmeside og Miljøministeriets faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug.

I dette afsnit er dog angivet retningslinjer for de mest gængse problemstillinger ved anvendelse af OML-modellen til en konkret spredningsberegning.

Brug af konkret OML-beregning

Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B at den standardiserede spredningsberegning efter OML-modellen, der er indeholdt i Miljøstyrelsens lugtmodel, på baggrund af ansøgningen kan erstattes af en konkret spredningsberegning efter OML-modellen. Den standardiserede spredningsmodel, der er indeholdt i FMK-modellen, kan kun i særlige tilfælde erstattes af en konkret spredningsberegning efter OML-modellen.

Baggrund

Miljøstyrelsens lugtmodel er en forenklet OML-beregning, hvor beregningerne tager udgangspunkt i standardiserede forhold. Hvis det ansøgte husdyrbrug afviger, kan ansøger i stedet foretage en egentlig konkret OML-beregning, hvor der fx indtastes konkrete oplysninger om afkastenes placering, ventilationsydelse, mm. Det er derfor muligt at præcisere beregningen af om lugtgenekriteriet ved en nabo, samlet bebyggelse eller byzone er overholdt ved at foretage en konkret OML-beregning. Det betyder, at hvis beregningerne i husdyrgodkendelse.dk efter de to modeller viser, at geneafstanden er længst efter Miljøstyrelsens lugtmodel, vil der altid kunne foretages en mere præcis konkret OML-beregning.

Indtil Miljøstyrelsens lugtmodel blev indført til beregning af geneafstanden ved ændring af husdyrbrugloven i 2007, blev geneafstanden beregnet efter FMK-modellen. Da den nye lugtmodel blev indført, blev det samtidig besluttet, at naboer til husdyrbrug ikke skulle stilles ringere end de havde været tidligere, da beregninger kun blev foretaget efter FMK-modellen. Derfor bygger reguleringen nu på, at den model, der giver den længste geneafstand, skal anvendes.

Hvis det er Miljøstyrelsens lugtmodel, der viser den længste geneafstand, kan ansøger således foretage en konkret OML-beregning. Geneafstanden kan dog som udgangspunkt ikke i en sådan sag blive kortere end den geneafstand, der er beregnet efter FMK-modellen. Dette skyldes, som beskrevet ovenfor, at FMK-modellens afskæringskriterie er videreført i lovgivningen af hensyn til ikke at stille naboer ringere, end de var før ændringen i husdyrbrugloven i 2007.  Se også NMK-132-00783, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserer:

Det er således Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at FMK-modellen fastsætter beskyttelsesniveauet i tilfælde, hvor en konkret OML-beregning viser en kortere geneafstand end beregnet efter FMK-modellen, medmindre der er meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis. I sidstnævnte tilfælde, kan en konkret OML-beregning også erstatte FMK-modellen.”

Er det FMK-modellen, der viser den længste geneafstand, vil beregningen ikke umiddelbart kunne erstattes af en konkret OML-beregning, da FMK-modellen er en simpel statisk beregning, hvor der ikke kan foretages korrektioner for ventilationsforhold, vindforhold mm.

Ansøger har dog mulighed for at foretage en konkret OML-beregning, uanset om det er FMK-modellen, der viser den længste geneafstand, hvis der er meget afvigende ventilationsforhold, f.eks. ved etablering af centralt afkast, eller fordi den hyppige vindretning for anlægget/anlæggene påviseligt ikke er vest/sydvestlig. I sådanne tilfælde afviger lugtspredningen markant fra standardsituationer af staldanlægget, og man kan derfor i sådanne situationer se bort fra standardresultatet fra FMK-modellen, og i stedet beregne lugtgeneafstanden i en konkret OML-beregning med udgangspunkt i lugtemissionerne beregnet efter MSTs lugtmodel. En konkret OML-beregning skal altid foretages med udgangspunkt i de emissioner i OU/(m2/s), der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 6 for det specifikke staldsystem, de ansøgte produktionsarealer og evt. anvendelse af teknologi. Det betyder, at det er beregningerne af emissioner fra produktionsarealerne i OU/s i husdyrgodkendelse.dk, der skal lægges til grund for den konkrete OML-beregning.

Kildestyrken skal altså fastsættes i OML beregningen som hidtil. Efter at husdyrreguleringen er overgået fra dyreenheder til stipladsmodellen er det emissionen fra stipladsen (arealet), der skal tages udgangspunkt i til denne beregning i stedet for antal dyreenheder.

For at beregne ventilation skal antallet af stipladser anvendes, under hensyn til fuld staldudnyttelse iht. Dyrevelfærdsreglerne. I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse d. 27-06-2017 (NMK-132-00750, NMK-132-00756), gennemgås for hvilket ventilationsinterval standardlugtemissionerne er gældende.

Da lugtgenekriterierne er angivet i hele tal i bekendtgørelsens § 31 og ikke med angivelser af decimaler, er det disse hele tal, der gælder. Resultaterne i OML-beregningens outputfil skal derfor afrundes efter almindelig gældende matematiske regler for afrunding. F.eks. vil lugt være overholdt, hvis den konkrete OML-beregning viser, at lugtpåvirkningen er 7 OU pr. m3 ved samlet bebyggelse. I tråd med dette er der i forhold til ammoniak afskæringskriterierne i bekendtgørelsen angivet grænseværdier med én decimal, og her skal der så anvendes én decimal i afrundingen af resultatet. 

Kumulation med andre husdyrbrug i den konkrete OML-beregning

I standardberegning af geneafstande efter Miljøstyrelsens lugtmodel kan der ikke tages højde for kumulation med andre husdyrbrug. Derfor vil der i disse tilfælde skulle indregnes en 10/20 % forøgelse af geneafstanden, hvis der er 1 eller 2/flere andre husdyrbrug i nærheden af den nabo mv. geneafstanden beregnes til, se tidligere afsnit: Nærmere om korrektion for påvirkning fra andre husdyrbrug (kumulation), bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B.

Her fremgår, at det alene er muligt at fravige ovenstående om kumulation, hvis ansøger foretager en konkret OML-beregning, hvor alle emissionerne fra såvel det husdyrbrug, som ansøgningen vedrører, og øvrige husdyrbrug med en ammoniakemission på over 750 kg NH3-N pr. år inden for ovennævnte afstande indgår. Denne beregning skal i så fald påvise, at geneniveauerne ikke overskrides. En konkret OML-beregning kan inddrage oplysninger om andre lugtkilder. Derfor skal ansøger, når der vælges at anvende en konkret OML-beregning til at præcisere lugtgenerne ved naboerne, indregne lugtbidrag fra andre husdyrbrug med en ammoniakemission højere end 750 kg NH3-N pr. år, der ligger nærmere end 300 m fra samlet bebyggelse og byzoner eller 100 m fra enkeltnaboer, i den konkrete OML-beregning.

Ansøger kan indhente oplysninger om den tilladte produktion for de kumulationshusdyrbrug, der skal indgå i beregningen, hos kommunen. Oplysningerne om produktionens størrelse på de husdyrbrug, der skal indregnes i OML-beregningen, omregnes på baggrund af normtal, til en omtrentlig lugtemission, som så bruges i OML-beregningen eventuelt med angivelse af et enkelt lugtafkast for denne ”anden lugtkilde”. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt med detaljerede oplysninger om afkastenes placering og højde mm. Det er op til kommunen at vurdere, om beregningens forudsætninger er rigtige og tilstrækkelige til at vurdere lugtgenerne hos naboerne.

Vejrdata ved brug af OML-modellen

Indtil begyndelsen af 2014 anvendtes kun Kastrup 1976 vejrdata, som standard i programmet i forbindelse med OML-beregninger, og det var indtil da den eneste mulighed. Vejrdata fra Kastrup 1976, var vejrdata for et enkelt år. OML-programmet blev i starten af 2014 udvidet, så der også kan gennemføres beregninger ud fra vejrdata, som er beregnet på baggrund af 10 års vejrdata (Aalborg). Disse data vurderes langt bedre at repræsentere det typiske i en konkret sag end Kastrup 1976.

Det er ikke teknisk vanskeligt at gennemføre den nye beregning. Man skal bruge et nyt OML-program, OML-Multi 6.0/6.2, hvor brugerens eksisterende data kan anvendes direkte, idet man blot vælger at udføre beregninger for 10 år i stedet for 1 år. Resultater i form af den maksimale månedlige 99 %-fraktil præsenteres på samme måde som tidligere. Programmet kan stadig udføre de gamle beregninger på 1 år, men disse vil oftest kun være relevante i forhold til vurdering af tidligere sager.

Hvorledes skal output filen ved OML-modellen anvendes?

10 års vejrdata

10 års vejrdata vurderes langt bedre at repræsentere det typiske i en konkret sag end data fra Kastrup 1976. Der har været en diskussion af, hvordan man skal aflæse lugtkoncentrationen i OML-output filen for et hus placeret f.eks. 500 m fra staldanlægget. Skal man tage udgangspunkt i worst-case situationen og aflæse lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 500 m, og derefter tage den højeste værdi (konservativ tolkning på retningerne), eller skal man tage udgangspunkt i det specifikke område, hvor huset er placeret, f.eks. i retningen 240 grader 500 m fra staldanlægget, og aflæse koncentrationen der (skarp tolkning på retningerne). Ved anvendelse af 10 års vejrdata skal der som udgangspunkt anvendes en ”skarp tolkning”.

Konsekvenserne af en ændring fra den tidligere praksis baseret på konservativ tolkning af Kastrup 1976 til en skarp tolkning af 10 års vejrdata fra Aalborg vil være afhængig af placering og afstand. På baggrund af en række eksempler vurderes det, at lugtkoncentrationen i gennemsnit vil være ca. 9 % mindre ved den skarpe tolkning, når der vurderes pågennemsnit af alle retninger og afstande mellem 300-2.500 m. I de forskellige afstande og retninger vil resultatet variere mellem 43 % mindre koncentration og 4 % større koncentration. Geneafstanden vil afspejle ændringerne i lugtkoncentrationerne. I det omfang den nuværende vurdering er foretaget på baggrund af en skarp tolkning af Kastrup 1976, vil lugtkoncentrationen i gennemsnit være 3½ % større ved anvendelse af 10 års vejrdata som gennemsnit af alle retninger og afstande mellem 300-2500 m. Ved en sammenligning skal det bemærkes, at det i de førnævnte vurderinger ikke er inddraget, at der i den nuværende vejledning er angivet, at geneafstanden ved anvendelse af en konservativ tolkning kan reduceres med 5-20 %, når vindretningen er nordlig (intervallet 300° til 60°).

Forskellen mellem de to tolkninger er vist i det følgende:

På billedet ses et eksempel på udbredelsen af lugt. Eksemplet er fra en industrivirksomhed, hvilket forklarer, at lugtpåvirkningen er opgjort i LE/m3 og ikke OU/m3. En konkret OML-beregning på et husdyrbrug vil altid tage udgangspunkt i lugtemissionen i OU/s jf. Miljøstyrelsens lugtmodel. Hvis grænseværdien for lugt er 7 LE/m3 som i dette eksempel, skal omboende ved en skarp fortolkning være placeret uden for den sorte kurve med angivelsen 7 LE/m3. Ved en konservativ fortolkning skal omboende være placeret uden for den røde kurve, som er en cirkel med centrum i ejendommen og en radius fastsat ud fra den længste afstand. Baggrunden for en konservativ fortolkning er, at ved usikre vinddata vil den præcise kurve være meget usikker.

 

Eksempel på udbredelse af lugt

Figur 3: Eksempel på udbredelse af lugt

Hvilken ruhedsklasse skal anvendes ved brug af OML?

Der tages udgangspunkt i de samme betegnelser for ruhedsklasser som anvendes for opland og naturtyper i forbindelse med ammoniakspredningsmodellen og dermed også i vejledningen om ruhedsklasser. Disse ruhedsklasser suppleres med arealer med vand/sø samt bebyggelse og inddeles i de 5 arealkategorier som fremgår af nedenstående tabel. Til hver kategori er knyttet en (aerodynamisk) ruhed, z0.

I sammenhæng med lugtspredning i de nærmeste omgivelser har ordet opland her en lidt anden betydning end i vejledningen om ruhedsklasser, hvor det er naturområder i afstande i intervallet 300 – 1.000 m som er i fokus. For lugtspredning, hvor det er afstande på 50-300 m som er i fokus, er det også nødvendigt at betragte ruheden opstrøms for kilden.

Når ruheden i hele beregningsområder er ensartet, anvendes den værdi af ruheden som er angivet i nedenstående tabel.

Ved varierende ruhed i beregningsområdet (og med naboer i forskellige retninger fra kilden) kan følgende simple metode anvendes til at estimere en gennemsnitlig ruhed til OML-beregningen. Inden for en cirkel omkring kilden og med en radius svarende til afstanden fra kilden til de nærmeste ’kritiske’/dimensionerende naboer opgøres arealandelen af de 5 kategorier. Ruheden beregnes således:

Ruhed = exp( ln(z0S)*aS+ ln(z0M)*aM+ ln(z0L)*aL+ ln(z0R)*aR+ ln(z0V)*aV)
= exp (0 -1.204*aM -2.303*aL -2.996*aR -6.908*aV)

hvor z0S, z0M, z0L, z0R og z0V er ruheden (m) for 5 kategorier af ‘opland’ og aS, aM, a L, aR og aV er de tilhørende arealandele (fraktioner).

Arealkategori (Opland og naturtyper)

Ruhed,z0 (m)

Ln(z0)

Arealfraktion (0-1)

Skov (S) (> 50 % træer)

1,0

0

aS

Blandet natur middel høj bevoksning 0.5-2 m (Mk) og bebyggelse

0,3

-1.204

aM

Landbrug m. læhegn (L) el. blandet natur < 0.5 m (Bn)

0,1

-2.303

aL

Ringe vegetation (Rv), åbent land uden læhegn

0.05

-2.996

aR

Vand

0.001

-6.908

aV

Eksempler: 50 % skov (S) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,32 m. 50 % blandet natur (Mk) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,17 m. 50 % ringe vegetation (Rv) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,07 m.

I tilfælde hvor der kun er én nabo og dermed kun én retning til nabo, kan det område, hvori ruheden vurderes, ændres fra en cirkel til en tilnærmet oval med omtrentlige dimensioner som vist i figuren nedenfor, hvor længden på B er summen af afstanden til nabo og 100 m divideret med 4 (B= (100+afstand)/4). Eksempel: ved afstand til nabo på 300 m fås B=100 m.

Beregningseksempel

Landskab

§ 23

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens indeholder i § 23, stk. 1, et generelt princip for placering af ny bebyggelse på husdyrbrug. Ny bebyggelse skal således placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, medmindre der foreligger en særlig begrundelse for en anden beliggenhed.

Som udgangspunkt skal bygninger således – ud fra landskabelige hensyn - placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, således at ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer m.v. udgør en hensigtsmæssig helhed. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Princippet om placering af ny bebyggelse i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer skal ses i lyset af det tilsvarende kriterium, som fandtes i den tidligere gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 22 og i planlovens § 36, stk. 2.

Det afgørende er, om bebyggelsen naturligt opleves som havende tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, bl.a. henset til terrænforhold og landskabet i øvrigt. I vurderingen indgår både karakteren af den allerede eksisterende bebyggelse og terræn- og landskabsforhold i øvrigt, dvs. om den nye bygning sammen med ejendommens øvrige bygningsmasse visuelt opfattes som en helhed og således ikke får karakter af spredt bebyggelse. Er der mindre end 20 m mellem den eksisterende og den nye bebyggelse, vil der i altovervejende grad være tale om bebyggelse i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

I ansøgninger om godkendelser og tilladelser vil der skulle redegøres for, hvorfor bebyggelse eventuelt ønskes opført uden for de hidtidige bebyggelsesarealer. Kommunen må således som led i vurderingen af landskabshensynene forholde sig til dels begrundelsen for en fritliggende placering, dels den konkrete placering og indpasning i landskabet m.v.  Vurderingen af ansøgninger om opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger skal ske med skyldigt hensyn til, hvad der er økonomisk og funktionelt muligt og forsvarligt. Som eksempel på forhold, der efter omstændighederne kan begrunde, at ny bebyggelse placeres uden for ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer kan nævnes, at krav til afstand til omboende m.v. ikke vil kunne overholdes, hvis bebyggelsen placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og ansøger dokumenterer, at der realistisk set ikke er tekniske muligheder for at afhjælpe de gener, der gør, at bygningen ikke kan placeres sammen med den øvrige bebyggelse.

Kommunen må herefter vurdere den eller de ønskede andre placeringer og tilpasninger og fastsætte de vilkår, der skal til for at imødegå, at landskabet påvirkes væsentligt afhængig af det konkrete landskabs værdier og sårbarhed, f.eks. vilkår om præcis placering, bygningshøjde, farve- og materialevalg, afskærmende beplantning m.v. Kun hvis det – uanset tilpasninger og vilkår – ikke vil være muligt at finde en egnet placering, må kommunen efter omstændighederne skulle meddele afslag.

Anlæg til opbevaring af flydende husdyrgødning kan dog placeres på en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til omgivelserne, navnlig landskab, natur og miljø samt naboer, afgørende taler imod placeringen. For så vidt angår opførelse af en fritliggende gyllebeholder anses hensynet til markdriften således altid for en særlig begrundelse. Hvis der ønskes opført en fritliggende beholder, skal kommunen fastsætte vilkår om beplantning og fjernelse m.v., jf. § 36, stk. 1, nr. 6.

Versionshistorik

Dette er den nyeste version af artiklen

Se flere

Kontakt

Kontakt for yderligere spørgsmål