Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen kapitel  2

Anvendelse af gødning

§§ 4-13

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2 regulerer anvendelsen af gødning.

Der er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sondret mellem, om gødning er udbragt eller tildelt. For så vidt angår regler, der gælder for husdyrgødning, der tildeles markerne maskinelt, anvendes begrebet ”udbragt”, mens der for regler omfattende al husdyrgødning, som et areal modtager (fx på baggrund af græssende husdyr, som afsætter husdyrgødning), anvendes begrebet ”tildelt”.

Denne systematik har bl.a. ført til, at termologien "at tildele" anvendes i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 14 og 15 og bilag 2. 

Udbringning af organisk gødning til afgrøder

§ 4

Husdyrgødning, ensilagesaft og restvand skal udbringes på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder. Det samme gælder for anden organisk gødning end de ovenfor nævnte og for bioaske.

Affald, flydende affald og fast affald defineres ikke i bekendtgørelsen. I stedet bruges begrebet organisk gødning, der dækker både forskellige former for husdyrgødning og det, der tidligere i reguleringen gik under betegnelsen affald. Med fast organisk gødning bortset fra husdyrgødning menes gødning, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke og således ikke flyder ud. Med flydende organisk gødning bortset fra husdyrgødning menes gødning, der er pumpbart og flyder ud, hvis det placeres i en stak eller bunke. 

Afgrøderne skal være omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm for den pågældende planperiode. Kvælstof- og fosfornormerne følger af gødskningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

Formålet med bestemmelsen er, at de næringsstoffer, der er i husdyrgødning, skal udnyttes. Husdyrgødning må derfor ikke uden kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (f.eks. i et biogasanlæg), blandes med stoffer, produkter og materialer, der ikke kan tillades udbragt på landbrugsjord på grund af risikoen for forurening af bl.a. grundvand og overfladevand.

Det centrale i bestemmelsen er, at næringsstofferne også efter en evt. forarbejdning, tilføres afgrøder med gødskningsbehov uden uacceptable tab til omgivelserne. Kravet om, at det kun er afgrøder med en gødskningsnorm, der kan tildeles husdyrgødning, sikrer, at der i skove kun kan udbringes husdyrgødning i nytilplantninger og på arealer med pyntegrønt.

Forbrænding af husdyrgødning

§ 4, stk. 2

Husdyrgødning må dog også forbrændes. Forbrænding af husdyrgødning skal ske efter reglerne i forordningen om animalske biprodukter og forordningen om gennemførelse af forordningen om animalske biprodukter (gennemførelsesforordningen), da husdyrgødning er et animalsk biprodukt.

Gennemførelsesforordningen giver mulighed for, at husdyrgødning kan forbrændes som affald på affalds(med)forbrændingsanlæg, der er miljøgodkendt efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.

Herudover giver gennemførelsesforordningen mulighed for, at visse typer husdyrgødning brændes som brændsel på brændingsanlæg, der er godkendt efter forordningen. Læs mere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Gødning fra pelsdyr kan desuden brændes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 34, stk. 4, vedrørende forbrænding af husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr.

Unødige gener

§ 5

Udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og restvand må ikke give anledning til unødige gener.

Bestemmelsen er ændret efter den er flyttet til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, så den ikke længere omfatter gener fra udbringning af affald (anden organisk gødning). Gener fra udbragt affald reguleres efter affald til jord-bekendtgørelsens § 28. Affald til jord-bekendtgørelsens bilag 3 stiller desuden krav om nedbringning af spildevandsslam inden 6 timer. Formålet med denne bestemmelse er at undgå lugtgener fra udbragt spildevandsslam.

Der er ikke en tilsvarende generel bestemmelse i affald til jord-bekendtgørelsen om at udbringning af affald ikke må give anledning til unødige gener. Mener kommunen, at der er gener i forbindelse med udbringningen, selvom den nedbringes inden 6 timer, kan kommunen påbyde håndtering af disse gener efter påbudsbestemmelsen i affald til jord-bekendtgørelsens § 28.

Tidspunkt for udbringning nær boligområder

§ 5

Organisk gødning bortset fra ensilagesaft og restvand må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra et byzone- eller sommerhusområde eller et område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Bemærk, at forbuddet også omfatter udbringning af bl.a. affald, idet forbuddet omfatter organisk gødning.

I disse områder er der krav om nedfældning. Der må således ikke ske forsuring som ammoniakreducerende teknik. Det fremgår af § 7, stk. 1. Kravet skyldes, at gylleforsuring ikke har en lugtreducerende effekt. Der findes pt. ikke andre udbringningsmetoder, der opnår samme lugtreducerende effekt som nedfældning. Det betyder ikke, at alt gylle, der udbringes indenfor 200 meter fra byzone m.v., skal nedfældes, men bare, at hvis der er krav om nedfældning, kan dette ikke erstattes med udbringning af forsuret gylle.

Metode til udbringning

§ 6

Flydende husdyrgødning må kun udbringes ved udlægning ved slæbeslange, slæbesko ellerved nedfældning.

I bestemmelsen nævnes alle de teknikker til udlægning af gylle på jordoverfladen, der må anvendes.

Dette mindsker ammoniakfordampningen og lugtforureningen i forhold til f.eks. bredspredning. Ved at mindske ammoniakfordampningen ved udbringning af flydende husdyrgødning på disse måder kommer kvælstoffet i højere grad afgrøderne til gode og mindsker ammoniakfordampningen og dermed bl.a. depositionen på naturområder. På samme måde mindskes lugt fra udbringningen.

Udbringning med slæbeslange

Når flydende husdyrgødning udbringes med slæbeslanger, er der tale om en udlægning ved slange. Udlægningsudstyret skal være i kontakt med jordoverfladen, når der udlægges med slæbeslange eller slæbesko. Gødningen skal lægges på jordoverfladen, og ikke ledes ud af slangerne et stykke over jordoverfladen.

Hæver man slangebommen eller udlægger den flydende husdyrgødning ved for højt tryk, risikerer man, at husdyrgødningen sprøjter, så gødningens overflade øges. Da ammoniakemissionen i det væsentligste sker fra gødningens overflade, vil emissionen øges, når overfladen er større.

Incitamentet for at hæve slangebommen, så slangerne ikke har kontakt med jorden, kan være, at det giver en besparelse fordi udbringningsudstyret beskyttes, og sliddet på slangerne minimeres. Der kan også være en besparelse i at øge trykket i slangerne, så udbringningen kan ske ved højere kørehastighed.

Bestemmelsen præciserer derfor indirekte, at gødningen ikke må pumpes ud med et tryk, der forårsager sprøjt.

Hensigten med bestemmelsen er at minimere den tid, hvor gødningen er i kontakt med luften, og minimere overfladen af den udlagte gødning mest muligt.

Krav om nedfældning

§ 6, stk. 2

Ved nedfældning skal den flydende husdyrgødning nedfældes til under jordoverfladen, og der må alene være en ubetydelig mængde flydende husdyrgødning over jordoverfladen efter nedfældning.

Ved nedfældning på arealer uden etablerede afgrøder til høst skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældningen.

Ved nedfældning i fodergræs, frøgræs og etablerede afgrøder til høst skal nedfældningsrenderne kunne indeholde den udbragte mængde gødning, men der er ikke krav om, at renderne skal tildækkes.

Ved anvendelse af slæbesko ridses en 1-2 cm rille i jorden, hvori gyllen udlægges. Ved anvendelse af slæbesko efterlades en betydelig mængde gylle over jordoverfladen, og denne udbringningsmetode kan derfor ikke anerkendes som nedfældning, men sidestilles med slangeudlægning i forhold til ammoniak og lugteffekten.

Begrebet ”sort jord”, der fremgik af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, er erstattet af begrebet ”arealer uden etablerede afgrøder til høst”. Dermed bliver det tydeligt, på hvilke arealer nedfældningsrenderne skal være tildækkede efter nedfældningen. Begrebet ”græs og etablerede afgrøder” erstattes af ”fodergræs, frøgræs og etablerede afgrøder”, så det bliver tydeligt, på hvilke arealer nedfældningsrenderne helt skal kunne indeholde den udbragte mængde gødning. Der er tale om en præcisering, der ikke indebærer materielle ændringer.

Nedfældning, forsuring eller separering af husdyrgødning

§ 6, stk. 3

For at reducere ammoniakemissionen er der krav om at nedfælde husdyrgødning, at forsure husdyrgødning inden eller i forbindelse med udbringning eller at udbringe væskefraktionen fra separeret husdyrgødning på:

1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst bortset fra arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller blanding heraf, hvor der efterfølgende etableres sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.

Visse arealer med grøngødning er altså undtaget kravet om nedfældning.

Ved "arealer uden etablerede afgrøder til høst" forstås bl.a. "sort jord" og arealer bevokset med spildkorn eller ukrudt. Et areal, som er tilsået med f.eks. vårbyg eller majs betragtes som et areal med etablerede afgrøder til høst, og der er derfor ikke krav om nedfældning på disse arealer.

2) Arealer med fodergræs. Ved "arealer med fodergræs" forstås græs- og kløvergræsmarker både i og uden for omdrift. Det afgørende er, at græsset skal anvendes som foder til dyr. Kravet gælder dog ikke for autoriserede økologiske bedrifter i perioden fra 1. februar til 1. maj.

3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om at levere frø i den kommende sæson.

4) Arealer, der ligger inden for 20 m fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur.

Dokumentation for nedfældning

Som dokumentation for nedfældningen skal den driftsansvarlige opbevare enten

• en faktura fra maskinstation,

• et internt regnskab fra markdriftsfællesskab, hvoraf jordbrugsvirksomhedens udbringningsarealer fremgår, eller

• en erklæring om, at gødningen er nedfældet, hvis eget nedfældningsudstyr er anvendt.

Den driftsansvarlige skal også kunne dokumentere, at reglerne om nedfældning er overholdt ved at opbevare en erklæring om tidspunktet for udbringningen, omfanget af udbringningsarealer, der er omfattet af § 6, stk. 3, og den udbragte mængde husdyrgødning. Den ansvarlige for driften skal opbevare dokumentationen i 5 år og fremvise den, hvis han bliver bedt om det i forbindelse med kontrol.

Betingelser for forsuring-og separeringsteknik

§ 7

For at overholde kravet om at bruge en ammoniakreducerende teknik ved udbringning af husdyrgødning på arealer omfattet af § 6, stk.3 (se ovenfor), skal husdyrgødningen enten

• nedfældes,

• være forsuret ved udbringning, eller

• separeres og væskefraktion udbringes mens fiberfraktionen håndteres som fast husdyrgødning.

Beskrivelsen af krav til nedfældning er beskrevet i afsnittet ovenfor.

Forsuring

§ 7, stk. 2-6

Husdyrgødning kan blive forsuret ved udbringning ved hjælp af tre forskellige teknikker. Det drejer sig om markforsuring, tankforsuring og staldforsuring.

Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, at der er krav til mængde af tilsat svovlsyre. Svovlsyre er den eneste syre, der kan anvendes til forsuring.

Kravet til syreforbrug under udbringning i marken og ved forsuring i tanken er fastsat i kg 96-pct. svovlsyre, da dette vurderes at være det mest anvendelige i praksis. Omregning til andre koncentrationer af svovlsyre fremgår i afsnittene ”Markforsuring” og ”Tankforsuring” herunder. Der kan ikke anvendes andre typer syre end svovlsyre.

Bemærk, at den firmaspecifikke regulering af forsuring, der tidligere fremgik af Miljøstyrelsens teknologiliste, er erstattet med generelle, ensartede regler om forsuring i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Ændringen indebærer, at godkendelse af udbringningsteknikker udgår af dokumentations- og test-set up'et knyttet til Miljøstyrelsens teknologiliste.

Syrekrav er fastsat med udgangspunkt i, at pH i den forsurede husdyrgødning på tidspunktet ved udbringning er 6,6. Herved opnås en reduktion i ammoniakfordampningen på mindst 25 pct. i forhold til forskellige ubehandlede gylletyper i 90 pct. af tilfældene. Det er svarende til effekten på græsnedfældning, hvor den ammoniakreducerende effekt er beskrevet som mindst 25 pct.

Markforsuring

§ 7, stk 2

Markforsuring kan anvendes som teknik til at reducere ammoniakfordampningen. Ved markforsuring forsurer man gyllen, mens man kører den ud. Der er stillet krav om tilsætning af en nærmere fastlagt mængde syre. Mængden afhænger af typen af husdyrgødning, og om det er afgasset eller ej.

Ved forsuring af flydende husdyrgødning i forbindelse med udbringning skal der tilsættes følgende mængder 96 pct.-svovlsyre eller en tilsvarende mængde svovlsyre baseret på svovlsyrens koncentration:

1) 3,0 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra kvæg.

2) 2,9 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra svin.

3) 11,0 kg pr. ton afgasset husdyrgødning fra alle dyretyper og pr. ton uafgasset husdyrgødning fra andre dyretyper end nævnt under nr. 1 og 2.

I andre typer husdyrgødning, end uafgasset husdyrgødning fra svin og kvæg (gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1 og nr. 2), skal der tilsættes samme mængde syre, som der skal tilsættes afgasset husdyrgødning. Det skyldes, at disse gødningstyper i almindelighed har flest fællestræk med afgasset husdyrgødning bl.a. med hensyn til tørstofindhold og kemisk sammensætning.

Hvis mængden af husdyrgødning er opgjort i volumen, kan der anvendes forholdet 1:1 ved en omregning fra ton til m3 flydende husdyrgødning i forhold til bekendtgørelsens krav i § 7. Dette forhold kan dermed anvendes uanset dyretype og om husdyrgødningen er afgasset.

Hvis der anvendes en anden koncentration af svovlsyre, skal bekendtgørelses krav om 96% svovlsyre omregnes til den pågældende koncentration. Omregningen foretages på følgende måde:

96% / (% anvendt svovlsyre) x den påkrævede mængde fra bekendtgørelsen. Når der F.eks. bruges 85 % svovlsyre, og der er et krav om 3 kg 96% svovlsyre ved husdyrgødning fra kvæg, laves følgende omregning:

96%/85% x 3 kg = 3,4 kg 85% svovlsyre.

Dokumentation for tilsat svovlsyre vil i mange tilfælde være angivet i liter svovlsyre i stedet for kilo. Hvis vægtkravet til svovlsyre skal omregnes til antal liter (volumen), skal der tages højde for vægtfylden af svovlsyre. Vægtfylden er forskellig for de forskellige koncentrationer af svovlsyre.

Herunder ses vægtfylde for 3 forskellige koncentrationer af svovlsyre. Der er lavet en omregning, der viser, hvor meget 1 kg svovlsyre svarer til i liter ved forskellige koncentrationer af svovlsyre:

I skemaerne herunder er kravet i § 7 stk. 2 om at tilsætte henholdsvis 3 kg, 2,9 kg og 11 kg 96% svovlsyre pr. ton husdyrgødning omregnet til liter pr ton. Der er 3 skemaer for 3 forskellige koncentrationer af syre.

Markforsuring, § 7, stk 2:

 

Tilsætning af kunstgødning i forbindelse med markforsuring er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt, da der ikke er et fagligt grundlag herfor. Det gælder for al husdyrgødning tilsat kunstgødning, herunder husdyrgødning forsuret med svovlsyre tilsat kunstgødning.

Det anførte syreforbrug gælder, når husdyrgødningen forsures, mens den udbringes og i visse tilfælde ved tankforsuring. Kravene til syremængderne er lavere, når husdyrgødning og syre blandes i marken, end når syren tilsættes i tanken eller stalden. Det skyldes, at pH stiger over tid, og dermed falder den ammoniakreducerende effekt. Ved forsuring i tanken før udbringning skal der derfor også tilsættes flere kg syre pr. ton husdyrgødning, end der skal, hvis syren blandes i husdyrgødningen samtidig med, at den udbringes. Dog kan der anvendes samme mængder syre ved tankforsuring, hvis husdyrgødningen udbringes, inden der er gået 72 timer, som det fremgår i afsnittet herunder.

Tankforsuring

§ 7, stk. 3 og 4

Tankforsuring er en teknik til at reducere ammoniakfordampningen fra udbragt husdyrgødning. Ved tankforsuring forsurer man gyllen i gyllebeholderen, inden man bringer den ud. Som for markforsuring er der krav om tilsætning af en vis mængde syre.

Når husdyrgødning forsures i opbevaringsanlægget i perioden fra 1. september til 1. april, skal husdyrgødningen fra det pågældende anlæg være udbragt inden 4 uger fra det tidspunkt forsuringen er sket.

Den faglige baggrund for bestemmelsen er, at de koldere temperaturer i denne periode betyder, at ændringerne i pH over tid er mindre end om sommeren: Det er derfor kun nødvendigt at tilsætte syremængder svarende til en reduktion i pH til 6,3 på forsuringstidspunktet. Efter 4 uger vil pH ikke være højere end 6,6 på udbringningstidspunktet senest 4 uger efter. De syremængder, der er krav om at tilsætte, sikrer at de ovenfor nævnte pH værdier opnås.

Der skal ved forsuring i opbevaringsanlægget i perioden 1. september til 1. april tilsættes følgende mængder 96 pct.-svovlsyre eller en tilsvarende mængde svovlsyre baseret på svovlsyrens koncentration:

1) 4,4 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra kvæg.

2) 5,7 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra svin.

3) 14,0 kg pr. ton afgasset husdyrgødning fra alle dyretyper og pr. ton uafgasset husdyrgødning fra andre dyretyper end nævnt under nr. 1 og 2.

Det er en forudsætning, at der ikke efter forsuring i tanken tilføres frisk husdyrgødning.

Der skal tilsættes væsentlig mere syre til afgasset gylle for at opnå en pH værdi på 6,3. Dette skyldes, at den afgassede gylle har en meget højere pH værdi som udgangspunkt.

Når pH 6,3 er opnået, vil afgasset husdyrgødning på samme måde som husdyrgødning, der ikke er afgasset, kunne opbevares i op til 4 uger inden udbringning.

Hvis gyllen i tanken forsures den 1. april, kan den udbringes frem til den 29. april, da det er inden for 4 uger.

Den faglige baggrund for bestemmelsen er, at uden for perioden 1. september til 1. april, det vil sige i de varmemere måneder, er der ikke sikkerhed for, at pH forbliver stabil. Det skyldes, at de varmere temperaturer kan føre til væsentlige ændringer i pH, som på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres. Reguleringen af tankforsuring er derfor differentieret efter tidspunkt på året.

I den varmere periode  fra den 2. april til den 31. august kan der kun udbringes forsuret gødning fra tankforsuring, hvis gyllen udbringes inden der er gået 72 timer fra forsuringen er foretaget, og syremængderne opfylder kravene ved markforsuring. Det fremgår af § 7, stk. 4.

I skemaerne herunder er kravet i § 7 stk. 3, om at tilsætte henholdsvis 4,4 kg, 5,7 kg og 14 kg syre pr ton husdyrgødning i perioden 1. september til 1. april omregnet til 3 forskellige koncentrationer af syre. Kravet er omregnet til både vægt i kg og volumen i liter, som skal tilføres pr. ton husdyrgødning.

Omregningen er foretaget på samme måde som ved markforsuring i afsnittet ovenfor.

Tankforsuring i perioden 1/9 -1/4, § 7 stk. 3:

 

 

 

Staldforsuring

§7, stk. 5

Staldforsuring har primært til formål at reducere ammoniakfordampningen fra stalden.

Forsuring af flydende husdyrgødning i stalden skal foretages i overensstemmelse med de vilkår, der er sat til staldforsuringsanlægget i husdyrbrugets miljøgodkendelse. Vilkårene er sat i medfør af husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse efter §§ 16 a og 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

For at gøre det så enkelt som muligt for landbrugeren og det kommunale tilsyn læner gødningsanvendelsesbekendtgørelsens krav til staldforsuring sig op ad kravene fra anlægsreguleringen. Al staldforsuret husdyrgødning omfattes på ensartede vilkår, uanset om producenten har gennemført specifikke tests med udbringning af den forsurede husdyrgødning. Det betyder, at hvis vilkårene i husdyrgodkendelsen vedr. staldforsuring er opfyldt, så kan gødningen udbringes som forsuret gylle.

Kunstgødning

Der må ikke tilsættes kvælstofholdig kunstgødning til husdyrgødningen, når der anvendes forsuring som ammoniakreducerende teknik. 

Dokumentation for og tilsyn med forsuring

§ 7, stk. 8

Den driftsansvarlige skal kunne dokumentere, at kravene til forsuring i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen er overholdt. Disse krav fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 1-5 og du kan læse mere herom lige ovenfor. Det skal gøres ved opbevaring af en erklæring om tidspunktet for udbringningen, omfanget af udbringningsarealer, der er omfattet af § 6, stk. 3, og den udbragte mængde husdyrgødning. Der er ikke fastsat nærmere formkrav til udformningen af erklæringen, som kræves som dokumentation. Kravet om en erklæring kan derfor opfyldes på flere måder. Landbrugeren kan f.eks. opfylde kravet ved at opbevare elektroniske registreringer fra gylleudbringningen. Dette kan være data fra markregistreringsprogrammer om,

• på hvilke marker, der er anvendt nedfældning eller forsuring af husdyrgødning,

• dato for udbringningen,

• afgrødetype

• husdyrgødningstype, og

• hvor meget husdyrgødning, der er udbragt pr. hektar.

Oplysningerne skal kunne sendes til kommunen, når de beder om det f.eks. i form af en pdf-udskrift af registreringerne i markregistreringsprogrammet.

Gødningsplanen er grundlaget for kontrollen, men det er nødvendigt, at den driftsansvarlige attesterer, at planen de facto er udført i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Yderligere skal en af disse typer dokumentation opbevares:

• Dokumentation for forsuring i forbindelse med udbringning i form af kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre. Der vil kunne foretages kontrol af disse bilags ægthed, såfremt dette vurderes nødvendigt. Hvis forsuringen er udført af en maskinstation, der har indkøbt syren, skal det fremgå af fakturaen fra maskinstationen, hvor mange kg svovlsyre, der er anvendt, og hvor mange tons gylle, der er udbragt.

• Dokumentation for forsuring i opbevaringsanlægget i form af kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre samt en forsuringsattest for hver af de foretagne forsuringer, der indeholder de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

• Dokumentation for forsuring i stalden i form af den dokumentation, der kræves efter husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse. Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 37, at husdyrbrug der anvender en miljøteknologi m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og som er optaget i bilag 4, skal overholde de krav, der er fastsat i bilaget for den pågældende teknologi eller teknik. Du kan læse mere om dette i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 15.

Den driftsansvarlige skal opbevare dokumentationen i 5 år og vise den til kommunen, hvis de beder om den i forbindelse med kontrol.

Udbringningsarealer er ikke omfattet af det regelmæssige tilsyn. Dette gælder også udbringningsarealer tilknyttet husdyrbrug. Udbringningsarealerne omfattes af kommunernes generelle tilsynsforpligtigelse, og der kan føres et reaktivt tilsyn med alle udbringningsarealer, uanset om de tilhører et husdyrbrug eller ej. Det vil sige, at kommunen fører tilsyn ved mistanke om ulovlige forhold, eksempelvis på foranledning af en klage fra en nabo. Reglerne kan tjekkes bagudrettet for udbringningssæsonen, da den driftsansvarlige skal gemme dokumentationen i 5 år.

Kommunen skal se dokumentation for:

• Mængde og koncentration af anvendt syre.
• Omfanget af udbringningsarealer omfattet af § 6, stk. 3.
• Mængden af gylle samt gylletype.

I forhold til dokumentation for korrekt forsuring kan dette gøres ved, at landbrugeren udfylder en forsuringsattest (se i bekendtgørelsens bilag 1), hver gang der forsures og fremviser kvitteringer/faktura for det indkøbte syre. Syreforbruget kan være angivet på forskellig vis, derfor henvises til skemaerne ovenfor. 

Der er ikke fastsat nærmere formkrav til udformningen af erklæringen, som kræves som dokumentation efter § 7, stk. 7. Kravet om en erklæring kan derfor opfyldes på flere måder. Landbruger kan f.eks. opfylde kravet ved at opbevare elektroniske registreringer fra gylleudbringningen.

Dette kan være data fra markregistreringsprogrammer om,

• på hvilke marker, der er anvendt nedfældning eller forsuring af husdyrgødning,
• dato for udbringningen,
• afgrødetype
• husdyrgødningstype, og
• hvor meget husdyrgødning, der er udbragt pr. ha.

Oplysningerne skal kunne sendes til kommunen på forlangende f.eks. i form af en pdf-udskrift af registreringerne i markregistreringsprogrammet.

Ved markforsuring vil det fortsat være hensigtsmæssigt, hvis kommunen kan føre tilsyn i marken i perioden fra 1. februar og i højsæsonen for udbringning af gylle. Her udfører kommunen kontrol med at dokumentationskravene er opfyldt, og at der er tilsat tilstrækkelig mængde syre til gyllen. Dette kan gøres som et led i den generelle tilsynsforpligtigelse, som kommunen er omfattet af. Kommunernes generelle tilsynsforpligtigelse er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning til tilsynsbekendtgørelsen. 

Hvis kommunen er på tilsyn, og der er nedfældet flydende husdyrgødning dagene inden, vil det være hensigtsmæssigt også at tilse markstykkerne, for at vurdere om der er nedfældet korrekt. Der kan tages brugerbetaling for tilsynet vedrørende arealer omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. 

Separering af husdyrgødning

§ 7, stk. 7

Separering af husdyrgødning er en form for forarbejdning. Ved separering af husdyrgødning opdeles husdyrgødningen i to fraktioner, hvor tørstof og kvælstof opkoncentreres forskelligt i henholdsvis en relativ tynd væskefraktion og en tørstofholdig fiberfraktion, der kan udbringes hver for sig. Væskefraktionen, hvor det plantetilgængelige kvælstof primært opkoncentreres, udbringes som flydende husdyrgødning. Da der sker en hurtigere infiltration i jorden af den separerede flydende husdyrgødning end af ubehandlet flydende husdyrgødning, reduceres. ammoniakemissionen.

For at der samlet set for de to fraktioner, skal ske en reduktion af ammoniakfordampningen, er det vigtigt at fiberfraktionen, hvor tørstoffet er opkoncentreret, håndteres på en måde, hvor ammoniakemissionen minimeres. Det vil i praksis betyde, at fiberfraktionen overdækkes under opbevaring, hvilket er et generelt krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og at reglerne for udbringning af fast husdyrgødning overholdes.

Der kan altså opnås et mindre ammoniaktab samlet set i forhold til udbringning af ubehandlet flydende husdyrgødning, ved at opbevare og udbringe de forskellige fraktioner på en hensigtsmæssig måde.

Separering af husdyrgødning som ammoniakreducerende udbringningsteknik er et alternativ til nedfældning og forsuring af husdyrgødning. Alternativet giver jordbrugsvirksomheder mulighed for at reducere ammoniakudledningen på en omkostningseffektiv måde. Det er især en fordel, når afgasset husdyrgødning skal udbringes i græs, hvor forsuring i praksis er besværliggjort, og for mange jordbrugsvirksomheder ikke er økonomisk rentabelt.

For at separering kan anvendes som ammoniakreducerende teknik må tørstofindholdet i væskefraktionen ikke overstige følgende:

1. 3,9 pct. tørstof i uafgasset separeret husdyrgødning fra kvæg. 
2. 3,6 pct. tørstof afgasset separeret husdyrgødning fra alle dyretyper.

Reglerne vedrører alene afgasset separeret husdyrgødning og uafgasset separeret husdyrgødning fra kvæg. Det skyldes, at det især er disse to husdyrgødningstyper, der udbringes på de græsarealer, der fremgår af § 6, stk. 3.

Fast husdyrgødning, herunder fiberfraktioner, skal som udgangspunkt opbevares på en møddingplads med fast bund og afløb. For så vidt angår fiberfraktioner med minimum 26 pct. tørstof kan disse dog også opbevares i markstakke. Det er et generelt krav, at fiberfraktionerne skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning.

Dokumentation ved separering af husdyrgødning

Den ansvarlige for driften skal ved separering af husdyrgødning som ammoniakreducerende teknik opbevare en erklæring om:

1. tidspunktet for udbringningen,
2. omfanget af udbringningsarealer, der er omfattet af § 6, stk. 3, og
3. den udbragte mængde husdyrgødning 

Der skal opbevares dokumentation for tørstofindhold, total mængde kvælstof og NH4-kvælstof i husdyrgødningen før separering og af væskefraktionen og fiberfraktion efter separering. Desuden skal der opbevares en analyse af tørstofindholdet, der er foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøverne til analyser skal være udtaget repræsentativt.

Den driftsansvarlige skal opbevare dokumentationen i 5 år og fremvise den, når kommunen beder om det i forbindelse med kontrol.

Økologiske bedrifter er undtaget fra krav om at nedfælde eller forsure husdyrgødning

§ 6, stk. 4

I perioden fra 1. februar til 1. maj er der ikke krav om, at økologiske bedrifter (autoriserede i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion) skal nedfælde husdyrgødning eller udbringe forsuret husdyrgødning på fodergræsmarker. På arealer uden etablerede afgrøder til høst skal økologiske bedrifter nedfælde på lige fod med konventionelle bedrifter.

Årsagen til, at økologiske bedrifter er undtaget, er, fordi det på økologiske bedrifter ikke er tilladt at bruge svovlsyre til forsuring. Da der ikke findes andre alternativer har økologerne ikke mulighed for at forsure husdyrgødningen.

Forbud mod at udbringe med vandingskanon er ophævet – men det er stadig ikke tilladt.

Det er kun tilladt at udbringe flydende husdyrgødning ved at udlægge med slæbeslange, slæbesko eller ved at nedfælde. Forbuddet mod at udbringe med vandingskanon er således overflødigt, da der i stedet er en positiv oplistning af de tilladte muligheder for at udbringe flydende husdyrgødning.

Krav der begrænser ammoniakfordampning fra udbringning af kunstgødning

§ 8

I 2019 blev det nationale program for reduktion af luftforurening vedtaget med en række initiativer for at reducere bl.a. ammoniakemissionerne i Danmark. Ét af initiativerne var, at der stilles krav om, at svovlsur ammoniak og urea (både i fast og flydende form) udbringes på en måde, der begrænser fordampningen. Fokus blev rettet mod disse to gødningstyper, da de har en særlig høj ammoniakfordampning i forhold til anden kunstgødning. Svovlsur ammoniak i ren form har en højere ammoniakemission end de fleste andre kvælstofgødninger, men mindre end ureabaserede gødninger. Ifølge EU-guidelines har urea en emissionsfaktor på 15,5 pct., og svovlsur ammoniak i ren form har en emissionsfaktor på 9 pct. Andre kvælstofgødninger, herunder ammoniumbaserede gødninger, har en emissionsfaktor på mellem 1 pct. og 5 pct.

Ureabaserede gødninger og svovlsur ammoniak udgjorde i 2019 tilsammen omkring 3 pct. af det samlede danske gødningssalg opgjort i tons kvælstof og stod for ca. 10 pct. af den samlede emission fra kunstgødning. I det nationale program for reduktion af luftforurening blev det anslået, at der ved at stille krav til udbringning af de to gødningstyper ville opnås en reduktion i ammoniakemissionerne herfra med ca. 930 tons om året.

Tiltaget blev gennemført i 2019 gennem en tilføjelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen (nu gødningsanvendelsesbekendtgørelsen). Reglen sondrer mellem tiltag til at sikre, at der ikke sker ammoniakfordampning fra svovlsur ammoniak (diammoniumsulfat) og ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof).

 

Svovlsur ammoniak (diammoniumsulfat)

I perioden 1. februar til 1. april må kunstgødning, som indeholder ren diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) udbringes uden restriktioner, der skal imødegå ammoniakfordampning. Det skyldes, at det i den periode ofte er koldt, og der derfor ikke er så stor risiko for ammoniakfordampning.

Uden for perioden 1. februar til 1. april skal kunstgødning, som indeholder ren diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak)nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning.

Dokumentation for ren diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak)

§ 8, stk. 3

Den, der tildeler kunstgødning, der indeholder ren diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak), skal opbevare en erklæring om hvornår gødningen er udbragt, på hvilke arealer og hvor meget svovlsur ammoniak, der er tale om.

Der skal også opbevares dokumentation for nedfældningen, nedbringning og placering i forbindelse med såning. Dette kan være i form af faktura fra maskinstation eller internt regnskab fra markdriftsfællesskab, hvoraf bedriftens udbringningsarealer fremgår. Dokumentationen kan også være i form af erklæring om den foretagne nedfældning, hvis eget udbringningsudstyr er anvendt.

Den driftsansvarlige skal opbevare dokumentationen i 5 år og vise den, hvis kommunen beder om det, når de kommer på kontrol.

Kunstgødning med ureabaserede kvælstofforbindelser

Kunstgødning, som indeholder ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) med mere end 6 % kvælstof på udbringningstidspunktet, skal uanset tidspunktet af året, enten

• nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning, eller
• tilsættes ureaseinhibitor i den mængde, som ureaseinhibitorproducenten anbefaler, 
• sprøjte kunstgødningen direkte på afgrødernes blade (bladgødskning). Ved bladgødskning skal kunstgødningen være tilsat et sprede-klæbemiddel. Der må højst tildeles 20 kg urea-N pr. hektar hver tredje dag. Det bemærkes, at kunstgødningen skal sprøjtes på afgrødens blade ved brug af en metode, hvor spildet til jordoverfladen i videst muligt omfang begrænses, eller
• anvendes i overensstemmelse med betingelserne i Miljøstyrelsens tidligere meddelte dispensation. Du kan læse mere om dokumentationskravene i afsnittet nedenfor, og dispensationen er tilgængelig her.

Dokumentation for ureabaserede kvælstofforbindelser

§ 8, stk. 3

Den der udbringer kunstgødning, der indeholder ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) skal kunne dokumentere, at det er gjort i overensstemmelse med afsnittet ovenfor. Dette skal gøres ved, at der opbevares en erklæring om hvornår det er udbragt, på hvilke udbringningsarealer og hvor meget ureabaseret kvælstofgødning (amid kvælstof) der er brugt, og

1. Dokumentation for anvendt ureaseinhibitor med angivelse af indhold af ureaseinhibitor og kvittering for indkøb heraf.
2. Dokumentation i form af kvittering for indkøb af sprede-klæbemiddel og erklæring om, at betingelserne i stk. 1, nr. 3, er overholdt.
3. Dokumentation i form af en erklæring om, at vilkårene i Miljøstyrelsens dispensation og producentens forskrifter er efterfulgt.

Dokumentationen skal opbevares i 5 år og fremvises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Dispensation fra kravet om at tilsætte ureaseinhibitor

§ 8, stk. 2

Miljøstyrelsen har i en periode i 2020 kunnet dispensere til, at der kan anvendes andre gødninger, som har en begrænset ammoniakemission på tilsvarende vis som gødningen tilsat ureaseinhibitor. Dispensationen kunne gives til gødningsmidlet efter ansøgning fra producenten.

Miljøstyrelsen har meddelt en midlertidig dispensation, om at der kan anvendes flydende kunstgødning fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS. Dispensationen er siden blevet forlænget. Dispensationen giver ret til, at bedrifter kan anvende flydende kunstgødning fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS uden at tilsætte ureaseinhibitor og uden at nedfælde, nedbringe inden 4 timer eller at placere gødningen i forbindelse med såning. Gødskningen skal ske på nærmere angivne vilkår.

Dispensationen gælder alene anvendelse af produkter fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS, CVR-nr. 36080760. Se dispensationen her.

Mere om ammoniakemission fra gødningerne og om tilsynet

Diammoniumsulfat (kendt som svovlsur ammoniak) har en højere ammoniakemission end de fleste andre kvælstofgødninger, men mindre end ureabaserede gødninger. Ifølge EU-guidelines har urea en emissionsfaktor på 15,5 pct., og svovlsur ammoniak har en emissionsfaktor på 9 pct. Andre kvælstofgødninger har en emissionsfaktor på 1-5 pct.

Ammoniakemissionen fra svovlsur ammoniak vil dog afhænge af klimatiske og jordbundsmæssige forhold, således at den udbredte anvendelse af denne gødningstype i det tidlige forår under kølige forhold må antages at have en mindre ammoniakemission end de 9 pct., samtidigt med at svovlsur ammoniak anvendt på dette tidspunkt har en række gavnlige effekter i forhold til forebyggelse af manganmangel og øget fosforoptagelse.

Kravet om at nedfælde, nedbringe inden 4 timer eller at placere svovlsur ammoniak i forbindelse med såning gælder derfor kun uden for perioden 1. februar til 1. april. Det bemærkes, at kravet også omfatter alle blandinger, som indeholder svovlsur ammoniak f.eks. mange mekanisk blandede gødninger.

Kunstgødning, som indeholder diammoniumsulfat eller ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) uden ureaseinhibitor, har en betydeligt højere fordampning af ammoniak til luften end andre kvælstofgødninger.

Ureabaserede kvælstofforbindelser anvendes som urea i fast form og indgår også i mange flydende gødninger. Ved anvendelse af ureabaserede gødninger er der en betydelig større risiko for ammoniaktab. Risikoen kan dog begrænses ved at anvende ureaseinhibitorer. Ved brug af ureaseinhibitorer sinkes omdannelsen fra urea til ammonium, så gødningen når at trænge ned i jorden, inden den omdannes til ammonium. Herved begrænses tabet af ammoniak til luften. Flydende gødning markedsføres af flere firmaer, og ureaseinhibitorer vil typisk skulle tilsættes separat, da det øger holdbarheden i forhold til, hvis det var blandet i gødningen fra starten. Urea i fast form kan også være coated med ureaseinhibitorer.

Urea i fast form anvendes i dag kun meget sparsomt i Danmark. Flydende gødninger baseret delvist på urea er betydelig mere udbredt, idet ca. 10 pct. af den anvendte kvælstofgødning sælges som flydende gødning.

Ved tilsyn kan kommunen forlange at se den dokumentation, der er krævet efter bekendtgørelsen, se mere i afsnittet om dokumentation.

Miljøstyrelsen er opmærksom på tilsynsproblemerne med de mekanisk blandede gødninger, men en bedrift bør altid kunne få oplyst af sin gødningsleverandør, hvorvidt en mekanisk blandet gødning indeholder svovlsur ammoniak eller urea i fast form, således at nedbringningskravet gælder.

Kommunerne kan med fordel anskaffe sig gødningsprøver af både svovlsur ammoniak og urea, så de ved tilsyn i første omgang visuelt kan vurdere, om en mekanisk gødning. indeholder gødningskorn med de nævnte gødningstyper. I tvivlstilfælde kan gødningskornene sendes til analyse. Desuden kan dokumentation for tilsætning af ureaseinhibitor ske ved fremvisning af kvittering for indkøb af ureaseinhibitor.

Lukkeperioder for udbringning

§ 9

Med en lukkeperiode menes den periode, hvor det ikke er tilladt at udbringe gødning på markerne. Lukkeperioderne er fastsat med baggrund i nitratdirektivet, og de skal sikre en god udnyttelse af næringsstofferne og mindske risikoen for tab til vandmiljø.

Vær i øvrigt opmærksom på Landbrugsstyrelsens regler om vårsåede afgrøder om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder.

Lukkeperioderne indgår i Danmarks nitrathandlingsprogram, som beskriver implementeringen af nitratdirektivet. Medlemslandende er efter nitratdirektivet forpligtet til at reducere og forebygge yderligere vandforurening, som skyldes nitrater fra landbruget.

Lukkeperioderne er indført for at undgå udbringning om vinteren, hvor risikoen for udvaskning er størst, og hvor der ikke er afgrøder med vækst til at optage næringsstoffer.

Med lukkeperioderne flyttes udbringningen af husdyrgødning til primært at ske om foråret, hvor kvælstofudnyttelsen er bedst.

Der gælder samtidig en række undtagelser fra lukkeperioderne, der imødekommer reelle driftsmæssige behov hos landbrugserhvervet. Miljøhensynet er vejet op imod disse driftsmæssige behov. Undtagelserne er knyttet til arealer med afgrøder som har et reelt gødningsbehov i efteråret, hvilket skal sikre et optag af næringsstoffer fra den udbragte husdyrgødning.

Ud over lukkeperioderne er de fastsatte udnyttelseskrav for kvælstof i husdyrgødning også med til at påvirke, hvornår det er hensigtsmæssigt at udbringe husdyrgødningen. Det skyldes at udbringningstidspunktet, herunder temperatur- og nedbørsforhold mv., påvirker den kvælstofudnyttelse, det i praksis er muligt at opnå.

Flydende organisk gødning, bundfald eller kvælstofholdig kunstgødning

§ 9, stk. 1

I perioden fra høst, dog senest 1. oktober, til 1. februar må der ikke udbringes flydende organisk gødning, bundfald eller kvælstofholdig kunstgødning.

Bemærk at udbringningstidspunktet for bundfald følger reglerne for udbringning af flydende husdyrgødning, da bundfald er en delmængde af den flydende husdyrgødning, som opbevares i gylletanke.

Undtagelser fra forbuddet

Der er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2-3, 6-7 10-14 og 20, en række undtagelser til dette forbud:

Udbringning på særlige arealer

Undtagelse 1) Der må udbringes flydende organisk gødning, kvælstofholdigt kunstgødning og bundfald fra høst til før 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson. Det betyder altså, at det må udbringes til og med 14. oktober.

Undtagelse 2) Der må udbringes flydende organisk gødning, bundfald og kvælstofholdig kunstgødning fra høst til før 1. oktober (altså til og med 30. september) på følgende arealer:

• Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.

• Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.

• Arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller blandinger heraf, og hvor der efterfølgende etableres sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.

Baggrunden for undtagelsen vedrørende udbringning på arealer med grøngødning af gul sennep eller olieræddike er, at disse afgrøder i en årrække har været benyttet i sædskifter med sukkerroer – også ud over det pligtige areal med efterafgrøder. Det skyldes primært, at korsblomstrede afgrøder af nematoderesistente sorter reducerer nematodeangrebet i sukkerroer.

For at sikre, at grøngødningens rødder udvikles langt nok ned til at reducere roecystenematoderne, tillades det derfor at udbringe flydende husdyrgødning m.v. til før 1. oktober ved såning af gul sennep og olieræddike eller blandinger heraf. Det er dog en betingelse, at grøngødningen efterfølges af sukkeroer, der har en meget høj udnyttelse af eftervirkning af kvælstof fra såvel gylle som efterafgrøder. Udbringningen af flydende husdyrgødning m.v. til grøngødning betragtes dermed som en gødskning af sukkerroerne. Landbrugeren skal indregne 75 pct. virkning af totalkvælstof i husdyrgødningen i gødningsregnskabet. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke vil være noget incitament til at overdosere husdyrgødningen.

Når arealet anvender undtagelsen vedrørende grøngødning, kan arealet dog ikke samtidig anvendes til at:

• Opfylde krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

• Opfylde øvrige krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. Arealet kan dog anvendes til opfyldelse af plantedækkekravet i bilag 2, nr. 9, og til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder (MFO) i henhold til den til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

MFO-efterafgrøderne er således ikke omfattet af forbuddet mod at gødske grøngødning i efteråret og samtidig anvende arealet til at opfylde efterafgrødeforpligtigelser. 

Rodfrugtvand:  

Undtagelse 3) Fra 1. oktober til før 1. februar (dvs. indtil 31. januar) må rodfrugtvaskevand (med i alt op til 60 kg kvælstof pr. hektar og 50 mm svarende til 500 m³ pr. hektar) udbringes på etablerede græsarealer og på arealer med efterafgrøder af græs uden kløver udlagt i foråret i vårafgrøder (undtagen majs og arealer med flerårige energiafgrøde).

Arealerne må ikke ompløjes eller nedvisnes før 1. februar i den planperiode, hvor rodfrugtvaskevandet er udbragt. Arealerne må heller ikke gødes med anden gødning end rodfrugtvaskevandet eller afgræsses efter 1. september.

Undtagelse 4) Grønsaft (med maksimalt 20 kg kvælstof pr. hektar og 40 tons saft pr. hektar) må udbringes på etablerede græsarealer i perioden fra 1. oktober til 15. november.

Græsarealerne må ikke ompløjes før 1. februar.

Orientering i forbindelse med udbringning af grønsaft og rodfrugtvand.

Kommunen, hvor rodfrugtvand eller grønsaft er udbragt, skal skriftligt orienteres om, hvor dette er udbragt. Orienteringen skal foretages af den virksomhed, som har produceret rodfrugtvaskevandet eller grønsaften. Orienteringen skal indeholde:

1. Hvilke arealer, der anvendes til udbringning af rodfrugtvaskevand eller grønsaft. Orienteringen skal gives, inden udbringningen påbegyndes.
2. De udbragte mængder og kvælstofindholdet i det udbragte rodfrugtvaskevand eller grønsaft. Orienteringen skal gives, når udbringningen for den pågældende planperiode er tilendebragt.

Regnvejrsmodel:

Undtagelse 5) Flydende organisk gødning må udbringes indtil 15. oktober på arealer med etablerede, overvintrende fodergræsmarker (herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen - dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs) og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

1. Markens areal ligger hovedsageligt i kommuner, hvor der fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen for 1961-1990 ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og
2. Hvor der fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen for 1991-1990 ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38.

DMI laver en særlig levering til Miljøstyrelsen med oplysningerne, som offentliggøres hver uge på Miljøstyrelsens hjemmeside. Leveringen indeholder oplysninger om nedbørsmængderne på kommuneniveau for hver uge i ugerne 21 til 38 sammenholdt med den 30 årige klimanormal for den region, kommunen ligger i.

Desuden annoncerer Miljøstyrelsen efter uge 38 på styrelsens hjemmeside, www.mst.dk, hvilke kommuner, der det pågældende år er omfattet af undtagelsen fra udbringningsreglen.

Reglen gælder, når kriterierne vedrørende nedbørsmængder er opfyldt, og reglen er således ikke afhængig af, at Miljøstyrelsen har annonceret, at det er tilfældet. Miljøstyrelsens annonceringer er således af oplysende karakter og ikke rettighedsskabende.

De regioner klimanormalen er opgjort på afviger fra de administrative regioner i afgrænsning. Hvilke kommuner, der hører til hvilke regioner, fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Reglen giver mulighed for udbringning af flydende husdyrgødning frem til 15. oktober i år, hvor vejret med meget nedbør, der også kan have forsinket høsten, har gjort det vanskeligere end normalt at blive færdig med udbringningen af flydende husdyrgødning. Det er intentionen, at det skal være i særligt regnfulde år, reglen aktiveres, og at jordbrugsvirksomhederne i årene med normale udsving skal løse udfordringerne med at udbringe flydende husdyrgødning ved at råde over ekstra opbevaringskapacitet.

DMI forventes i løbet af 2022 at offentliggøre en ny 30-årig klimanormal. Det forventes, at den nye klimanormal vil vise øgede nedbørsmængder, og at hvis den anvendes i modellen, så vil det betyde, at der skal falde mere regn end efter den nuværende klimanormal for 1961-1990, før udbringningsperioden for flydende organisk gødning automatisk forlænges efter regnvejrsmodellen.

Det er Fødevareministeriets vurdering, at regnvejrsmodellen bør følge DMI’s nye klimanormal, så det fortsat gælder, at udbringningsperioden automatisk forlænges i år med meget nedbør. Fødevareministeriet har dog også vurderet, at erhvervet har brug for tid til at tilpasse sig overgangen til den nye klimanormal. Det skyldes, at visse jordbrugsvirksomheder vil have behov for øget opbevaringskapacitet, når der i mindre omfang kan gødes med flydende organisk gødning i efteråret. Den nye klimanormal forventes derfor først at lægge til grund for regnvejrsmodellen med virkning fra den 1. august 2023. Der er derfor lavet en overgangsperiode, så det fortsat er klimanormalen for 1961-1990, der skal anvendes.

Regnvejrsmodellen giver mulighed for at udbringe den flydende husdyrgødning, der sker i efteråret, senere i særligt regnfulde år. Af agronomiske årsager bør gødningen udbringes tidligt på efteråret, hvor der er det største optag af næringsstoffer. Den gødningsmæssige værdi af flydende husdyrgødning udbragt sent er lavere, end værdien af flydende husdyrgødning udbragt tidligere på efteråret. Jordbrugsvirksomheder vil som følge heraf i almindelighed forsøge at udbringe husdyrgødningen tidligere på efteråret.

Derfor vil jordbrugsvirksomheder også søge at afgive den mængde husdyrgødning, som de ikke selv anvender i det tidlige efterår – evt. som følge af regn – og som ikke er reserveret til forårsudbringningen, til andre jordbrugsvirksomheder. Jordbrugsvirksomheder vil således i almindelighed have indrettet sig, så de kan udbringe flydende husdyrgødning i det tidlige efterår eller i foråret.

Husdyrbrug, som ikke kan finde optimal udnyttelse af gødningen på egne arealer grundet utilstrækkelig opbevaringskapacitet, vil som udgangspunkt kunne finde naboejendomme eller biogasanlæg, hvor de kan afsætte gødningen. Disse er mere hensigtsmæssige aftagere af gødningen end at udbringe den på tidspunkter, hvor de ikke kan udnytte næringsstofferne optimalt. Det vil derfor ofte ikke være nødvendig at forøge opbevaringskapaciteten.

Er det alligevel nødvendigt for virksomheden at øge opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning, kan gyllebeholdere, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom og ligger i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, oftest opføres på baggrund af en simpel anmeldelse til kommunen. Anlægget skal overholde en række krav til placering og indretning samt være i overensstemmelse med det fastsatte beskyttelsesniveau for ammoniak. Kommunen skal senest 2 måneder efter, de har modtaget en anmeldelse, træffe afgørelse om, at gyllebeholderen kan opføres, eller at den anmeldte gyllebeholder kræver godkendelse eller tilladelse. Er sidstnævnte tilfældet, forlænges sagsbehandlingstiden. Læs mere om anmeldelser I HUSDYRGODKENDELSESBEKEND vejledning kapitel her.

Kunstgødning

Undtagelse 6: Lukkeperioden for kunstgødning er som udgangspunkt den samme som for flydende husdyrgødning. Det er altså ikke tilladt at udbringe kvælstofholdig kunstgødning i perioden fra efter høst, dog senest 1. oktober til før 1. februar.

Med kunstgødning menes der i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen kvælstofholdig kunstgødning.

I perioden fra efter høst, til 1. februar må der dog udbringes kvælstofholdig kunstgødning på andre afgrøder end vårsåede afgrøder. På vintersæd må det kvælstofholdige kunstgødning kun udbringes i perioden fra høst til 1. oktober og højst i mængder op til 15 kg kvælstof pr. hektar. Gødningen skal udbringes i forbindelse med etableringen. Vintersæd er de afgrødetyper, der er nævnt under overskriften "vintersæd til modenhed" i bilag 1, tabel 1, til gødskningsbekendtgørelsen.

Specialafgrøder, det vil sige afgrøder, der hverken er vårsåede afgrøder eller vintersåede afgrøder, må tildeles kunstgødning i hele perioden fra høst til 1. februar, hvor der ellers som hovedregel er lukket for tildeling af kunstgødning efter § 9, stk. 1. Kunstgødning må herudover også tildeles i perioden fra 1. februar til høst, da der ikke gælder nogle restriktioner i denne periode.

Den driftsansvarlige skal for at dokumentere, at reglen er overholdt opbevare en erklæring om tidspunkt for udbringning og den udbragte mængde kvælstof.

Dokumentationen skal opbevares i 5 år, og den skal vises i forbindelse med kontrol, hvis der bliver bedt herom.

Reglerne afspejle en række specialafgrøders særlige vækstsæson med gødskningsbehov i efteråret.

Flerårige afgrøder uden årlig høst

Undtagelse 7: Fra 1. september til 1. marts må flydende organisk gødning (bortset fra ensilagesaft) ikke bringes ud i flerårige afgrøder, hvor der ikke høstes en afgrøde hvert år.

Ensilagesaft

Undtagelse 8: Der kan udbringes ensilagesaft i perioden fra 1. november til 15. november.

I perioden fra efter høst til 1. november må der udbringes ensilagesaft på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

Herefter må ensilagesaft ikke udbringes før den 1. februar, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Restvand

Undtagelse 9: Restvand er ikke omfattet af det generelle forbud mod udbringning fra 15. november til 1. februar. Det er således muligt at udbringe/udsprinkle restvand i løbet af vinteren, så længe der ikke opstår risiko for unødige gener, eller der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn) og lignende. Gødning herunder restvand må heller ikke udbringes på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer.

Definitionen af restvand i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 20, er bl.a. fastsat, så der vil være mulighed for at overfladevand fra ensilagepladser, som ikke indeholder ensilagesaft, fremkommet den første måned efter ilægning af saftgivende ensilage, kan betragtes som restvand. Ensilagesaft opsamlet i den første måned efter ilægning skal derfor udbringes eller opbevares separat, for at dette overfladevand fra ensilagepladsen kan betragtes som restvand.

Fast organisk gødning bortset fra have- og parkaffald

Hovedregel: I perioden fra efter høst til før følgende tidspunkter må der som udgangspunkt ikke udbringes fast organisk gødning bortset fra have- og parkaffald:

1. 1. november på lerjord (JB-nr. 7-9).
2. 1. december på lerjord og humusjord (JB-nr. 5,6, 10 og 11).
3. 1. februar på sandjord (JB-nr. 1-4).

Have- og parkaffald er undtaget fra lukkeperioden, idet risikoen for udvaskning af kvælstof fra have- og parkaffald er ubetydelig. Det hænger sammen med, at kvælstofindholdet i have- og parkaffald er svært tilgængeligt, så der skal ske en væsentlig omsætning, før kvælstoffet er tilgængeligt for optag i afgrøderne eller for udvaskning. Dette afspejles også i udnyttelseskravet for kvælstof i have- og parkaffald, der i gødskningsbekendtgørelsen er fastsat til nul. Der er netop her tale om have- og parkaffald, der ikke er komposteret (men regulært fliset eller på anden måde findelt plantemateriale). Ved kompostering sker der en omsætning af det organiske materiale, der øger kvælstoftilgængeligheden

Udbringning på særlige arealer:

Undtagelse 1: Der kan dog udbringes fast organisk gødning i perioden fra efter høst til før etablering af visse afgrøder, der dog skal være etableret senest 1. september. Det drejer sig om afgrøderne:

• græs,
• vinterraps,
• vintersæd, eller
• grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.

Det bemærkes, at udbringning af fast organisk gødning efter høst forudsætter, at gødningen er udbragt og de efterfølgende afgrøder etableret inden den 1. september.

Spildevandsslam kan dog udbringes i perioden fra efter høst til 20. oktober på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter, også selvom afgrøden ikke etableres inden 1. september.

Kravet, om at den efterfølgende afgrøde skal være etableret inden 1. september, adskiller sig fra den tidligere gældende undtagelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 10. Før gjaldt udtagelsen fra forbuddet mod at udbringe fast organisk gødning i efteråret, i perioden fra høst til 20. oktober på arealer, hvor der var afgrøder den følgende vinter. Det var i den tidligere bestemmelse ikke en forudsætning, at afgrøderne var etableret inden en bestemt dato.

Reglen omfatter al fast organisk gødning, så udbringningsperioderne er ens for fast organisk gødning. Dog er den tidligere lukkeperiode for spildevandsslam fastholdt, således der som hidtil kan udbringes spildevandsslam indtil 20. oktober på arealer, hvor der skal være afgrøder den følgende vinter.

Erhvervet har flere år pga. vejrliget med våd sommer og sensommer haft udfordringer med at udbringe fast husdyrgødning inden lukkeperioden startede. De har derfor søgt om og opnået forlængelse af udbringningsperioden for fast organisk gødning.

Med den justerede lukkeperiode for fast organisk gødning, der muliggør senere udbringning på lerjorde og humusjorde, er denne dispensationspraksis ikke længere relevant.

Der vil dog forventeligt være år, hvor udbringning af fast gødning og etablering af afgrøder inden 1. september på grund af høstperioden eller vejrliget ikke vil være muligt. I en sådan situation er det ikke hensigten, at fødevareministeren skal dispensere til senere udbringning i september, da det kan være forbundet med væsentlige miljømæssige konsekvenser. Det ligger netop i de særlige undtagelser, at de ikke vil kunne anvendes til alle tider. Det vil således være op til den enkelte landbruger at tage højde for alternativ gødningsudbringning.

Undtagelse 2:

Spildevandsslam

Spildevandsslam er organisk gødning.

Fast spildevandsslam

Spildevandsslam er som udgangspunkt fast, og det er derfor som udgangspunkt fast organisk gødning. Ved spildevandsslam forstås spildevandsslam fra rensningsanlæg. Når spildevandsslam er fast, skal det følge lukkeperioderne for fast organisk gødning. Spildevandsslam kan dog udbringes indtil 20. oktober på arealer, hvor der skal være afgrøder den følgende vinter. 

Det vil sige, at lukkeperioden for fast spildevandsslam, først starter den 20. oktober på arealer, hvor der skal være afgrøder den følgende vinter.

Det betyder, at i perioden fra 20. oktober til før følgende tidspunkter må der ikke udbringes spildevandsslam:

1. 1. november på lerjord (JB-nr. 7-9).
2. 1. december på lerjord og humusjord (JB-nr. 5,6,10 og 11).
3. 1. februar på sandjord (JB-nr. 1-4)

Skal der ikke være afgrøder den følgende vinter, starter lukkeperioden for spildevandsslam efter høst, og den gælder til de ovenfor nævnte datoer på de forskellige jordbundstyper.

I forbindelse med udbringning, vær opmærksom på ordlyden af § 4:

"Anden organisk gødning end husdyrgødning, ensilagesaft og restvand samt bioaske kan kun udbringes, hvis det sker på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder. Afgrøderne skal være omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser for den pågældende planperiode".

Det betyder f.eks., at fra 1. november kan du udbringe fast spildevandsslam på lerjord (JB-nr. 7-9) på marker, hvor der f.eks. er vintersæd, eller hvor der vil blive sået en afgrøde i foråret (forudsat at afgrøderne har en gødningsnorm).

Flydende spildevandsslam

Hvis spildevandsslam er flydende, er det flydende organisk gødning. Det kan f.eks. blive flydende ved fortynding med vand, herunder når det henstår i en uoverdækket gyllebeholder. 

Når spildevandsslam er flydende, skal det følge lukkeperioden for flydende organisk gødning.

Bemærk, at flydende spildevandsslam ikke er omfattet af den særlige lukkeperiode for spildevandsslam i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 17.

Forædlede organiske gødninger

Undtagelse 3: Forædlede organiske gødninger, (hvor den anvendte andel af det totale indhold i kvælstof er mindst 90 pct.), kan tildeles i perioden fra efter høst, dog senest 1. oktober, til 1. februar på andre afgrøder end vårsåede afgrøder.

Der kan ikke tildeles forædlet organisk gødning i efteråret, hvis jordbrugsvirksomheden benytter muligheden i gødskningsbekendtgørelsens § 20, stk. 4, til at anvende et lavere udnyttelseskrav for gødningen. Det er altså en forudsætning for tildeling i efteråret, at jordbrugsvirksomheden i sit gødningsregnskab angiver, at den anvendte andel af det totale indhold i kvælstof er 90 pct. eller højere. Dette krav begrænser, hvor meget kvælstof fra forædlet organisk gødning, der kan tildeles i efteråret.

Reglerne om 90 pct.-udnyttelse i lukkeperioden betyder, at udbringning af et givet produkt med registreret udnyttelse på 80 pct. kan anvendes i lukkeperioden i en mængde baseret på en 90 pct.-kalkulation, samtidig med, at der som hidtil regnes ud fra en 80 pct.-kalkulation resten af året.

Vintersæd må kun tildeles forædlede organiske gødninger i perioden fra høst til 1. oktober og højst i mængder op til 15 kg kvælstof pr. hektar. Dette skal tildeles i forbindelse med etableringen.

Specialafgrøder, det vil sige afgrøder, der hverken er vårsåede afgrøder eller vintersåede afgrøder, må tildeles forædlet organisk gødning i hele perioden fra høst til 1. februar, hvor der ellers som hovedregel afhængigt af jordbundstypen helt eller delvist er lukket for tildeling af fast organisk gødning efter § 9, stk. 15. Forædlet organisk gødning må herudover også tildeles i perioden fra 1. februar til høst, da der ikke gælder nogle restriktioner i denne periode.

Forædlede organiske gødninger defineres i gødskningsbekendtgørelsens § 1, nr. 7, som en type af anden organisk gødning, hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, og tørret eller på anden vis forarbejdet organisk materiale, der ikke er husdyrgødning. Det fremgår af gødskningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, nr. 7, at andelen af det totale indhold af kvælstof i forædlet organisk gødning, der skal indgå ved beregning af forbruget af kvælstof i gødningen (det såkaldte udnyttelseskrav) er 90 pct. Hvis den faktiske udnyttelse af kvælstoffet er anderledes, kan virksomheden angive det i gødningsregnskabet (gødskningsbekendtgørelsens § 20, stk. 4), hvis den opfylder dokumentationskravet i bestemmelsen. 

Reglerne afspejle en række specialafgrøders særlige vækstsæson med gødskningsbehov i efteråret. Det drejer sig om havefrøafgrøder som f.eks. purløg og persille, frugt- og grøntafgrøder som f.eks. babyleaves og jordbær, kernefrugt som æbler og pærer, og bærkulturer dyrket i substrat og/eller væksttunneler som f.eks. jordbær og hindbær samt dyrkning af visse haveplanter som f.eks. rododendron.

Forædlede organiske gødninger indeholder kvælstof på en form, som er umiddelbart plantetilgængeligt, og det har en høj udnyttelse med tilsvarende lavt tab af kvælstof til omgivelserne. Økologer er afhængige af at kunne tilføre kvælstof til nogle afgrøder i perioden fra august til oktober for at sikre et optimalt udbytte. Det drejer sig f.eks. om jordbær, visse typer af havefrø og grøntsager, men i nogle situationer også vintersæd. Økologerne kan ikke anvende kunstgødning.

Den driftsansvarlige skal opbevare en erklæring om, hvad der er udbragt og i hvor store mængder. Erklæringen skal indeholde oplysninger om

• produktnavn, og

• den anvendte andel af det totale indhold af kvælstof i den organiske gødning, der er udbragt,

• tidspunktet for udbringningen og

• den udbragte mængde gødning.

Den ansvarlige for driften skal opbevare dokumentationen i 5 år og fremvise den på forlangende i forbindelse med kontrol.

Væksthuse

Begrænsningerne i adgangen til at udbringe gødning gælder ikke i væksthuse, jf. § 9, stk. 20.

Produktionen i væksthuse adskiller sig på flere væsentlige punkter fra anden planteproduktion. Dyrkningen sker under tag i opvarmede drivhuse. Det betyder, at afgrøderne tilføres vand ved kontrolleret vanding og ikke ved naturlig nedbør. Det betyder også, at dyrkningssæsonen ikke er begrænset af de naturlige klimatiske forhold, men at afgrøderne kan dyrkes i hold henover hele året.

Ensartet fordeling af gødning

§ 10

Udbringning af husdyrgødning, kunstgødning og bioaske til arealerne skal ske med en udbringningsteknik, der sikrer en ensartet fordeling.

Bestemmelsen skal sikre, at husdyrgødningen fordeles jævnt på arealet og har ikke noget at gøre med mængden, der må udbringes på arealerne. Det er derfor alene spørgsmålet om hvilken teknik der bruges til at sikre en ensartet fordeling.Udlægning med slæbeslange, slæbesko eller ved nedfældning er alle tilstrækkelige teknikker til at overholde kravet om ensartet fordeling.

Fiberfraktion skal nedbringes

§ 10, stk. 2 og 5

Fiberfraktioner skal nedbringes hurtigst muligt og inden 4 timer.

Kan dette ikke lade sig gøre grundet uforudsigelige omstændigheder, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

Krav om nedbringning på arealer uden etablerede afgrøder til høst

§ 10, stk. 3-6

Fast husdyrgødning må ikke udbringes på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 m fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur, medmindre husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer.

Det er dermed som udgangspunkt ikke tilladt at udbringe fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 meter fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur. Det skyldes, at der ikke findes en egnet teknik til at nedbringe fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder til høst.

Bestemmelsen er derfor som udgangspunkt formuleret som et forbud mod udbringning. Der er imidlertid mulighed for at udbringe fast husdyrgødning på de pågældende arealer, hvis husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer. Denne undtagelsesmulighed er umiddelbart tiltænkt situationer, hvor landmanden ønsker at omlægge den etablerede afgrøde.

Husdyrgødning, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 4 timer. Kravet gælder således både fast og flydende husdyrgødning. Kan husdyrgødningen ikke nedbringes inden 4 timer grundet uforudsigelige omstændigheder, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7, jf. § 6, at flydende husdyrgødning skal nedfældes inden for en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur og naturtyperne højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2-natur. Nedfældning kan undlades, hvis husdyrgødningen inden eller i forbindelse med nedfældningen er behandlet med en teknik, der reducerer ammoniakemissionen efter § 7.

For en definition af henholdsvis kategori 1-natur og kategori 2-natur henvises der til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2 (definitioner). Kategori 1-natur er en række specifikke habitatnaturtyper, der er følsomme over for ammoniak, samt andre overdrev og heder inden for Natura 2000-områderne, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kategori 2 højmoser og lobeliesøer, er de højmoser og lobeliesøer, der ligger uden for Natura 2000-områderne.

Husdyrgødningen skal ved nedbringning indarbejdes i jorden. Det kan ske enten ved at pløje eller ved at bruge andre kultiveringsredskaber, som f.eks. tand- eller tallerkenharver. Hvilken teknik der anvendes, vil afhænge af jordtypen og andre forhold. og skal husdyrgødningen blandes helt med jord eller vendes ned under jordoverfladen. Ved nedfældning er der ikke krav om yderligere nedbringning.

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens krav om nedbringning af fast husdyrgødning, jf. § 10, stk. 3, implementerer BAT 22, der fastsætter, at det er BAT at indarbejde husdyrgødningen i jorden hurtigst muligt for at reducere ammoniakemissionerne til luft fra udbringningen af husdyrgødningen. Det fremgår af BAT 22, at indarbejdning af husdyrgødning, der spredes på jordoverfladen, enten skal ske ved pløjning eller ved hjælp af andre kultiveringsredskaber, som f.eks. tand- eller tallerkenharver, afhængigt af jordtypen og forholdene. Videre fremgår det af BAT 22, at husdyrgødning skal blandes helt med jord eller graves ned. I Miljøministeriets opgørelser over Danmarks luftemissioner, herunder emission af ammoniak, som udarbejdes i henhold til NEC-direktivet, er det derudover lagt til grund, at fast husdyrgødning på arealer uden etablerede afgrøder til høst nedpløjes. Kravet om nedbringning gælder også selvom husdyrgødningen er forsuret.

Flydende husdyrgødning, der nedfældes opfylder kravet om nedbringning i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4, mens forsuret husdyrgødning, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, efterfølgende skal nedbringes for at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 4.

Mere om kategori 1 natur og kategori 2 – lobeliesøer og højmoser

I vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 1 er der en nærmere beskrivelse af kriterierne for de forskellige kategorier. I vejledningsafsnittet ”kortgrundlag der anvendes i reguleringen” under ”kom godt i gang” er der en nærmere beskrivelse af, hvilke kriterier der er brugt for at frembringe det vejledende kort, der opdateres halvårligt. Kortene vises på MiljøGis for husdyrregulering, på Danmarks Arealinformation og i husdyrgodkendelse.dk.

Forbud mod at udbringe så der er fare for afstrømning

§ 10, stk. 5

Der må ikke være fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m² og kystvande, når gødning udbringes. Gødning må derfor ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare herfor.

Vær opmærksom på, at bestemmelsen vedrører al gødning. Det vil sige både organisk gødning, kunstgødning og bioaske.

Vandforsyningsanlæg

Husdyrgødning må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandforsyningsanlæg. Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 7, 2. pkt. 

Bestemmelsen blev tilføjet husdyrgødningsbekendtgørelsen 1. august 2020, ud fra en vurdering af, at EU's BAT-konklusion for husdyrbrug omfattet af IE-direktivet ikke var tilstrækkeligt implementeret i dansk lovgivning.

Vandforsyningsanlæg er i Danmark på mange måder beskyttet efter andre gældende regler. Efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b gælder der et generelt forbud mod at anvende pesticider, dyrke og gødske til erhvervsmæssige og offentlige formål inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Afstandskravet omfatter dog ikke private boringer.

Kommunerne har desuden mulighed for efter gældende regler i miljøbeskyttelsesloven at gribe ind i forhold til en eventuel risiko for afstrømning fra marker, hvor der udbringes husdyrgødning. Efter miljøbeskyttelseslovens § 24 kan kommunen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Derudover har kommunerne efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a i indsatsområder mulighed for at pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Disse regler giver mulighed for at beskytte drikkevandsinteresser bredt med effekt i forhold til både almene og private vandboringer. Det kan desuden fremhæves, at vandindvindingsanlæg i dag ofte bliver indrettet således, at der ikke kan ske afstrømning til selve boringen.

I vidt omfang var der således samlet set allerede i gældende ret, inden indsættelse af denne regel i husdyrgødningsbekendtgørelsen, en beskyttelse af vandboringer, navnlig de vandboringer, der indgår i almene vandforsyningsanlæg, og som dermed er omfattet af forbuddet mod gødskning i en 25 meter-bræmme, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Dette forbud omfatter imidlertid ikke private boringer, hvoraf visse – særligt ældre – kan være indrettet på en måde, så der er mulighed for afstrømning til selve boringen.

Det betyder også, at kommunens opmærksomhed i forhold til tilsyn vedr. dette forhold primært, men ikke udelukkende, bør dreje sig om ældre private boringer.

Vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord

Det er ikke tilladt at udbringe gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Definitioner findes i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, se vejledningen.

Vandmættet jord

Det vil kunne kontrolleres, om jorden er vandmættet. Dette kan blandt andet gøres ved at undersøge, om det er muligt at presse frit vand ud af jorden med hænderne. Når jorden er vandmættet, er den vandfyldt op til overfladen selv efter flere timer uden nedbør. Der kan derved samle sig frit vand i revner og sprækker i jorden selv flere timer efter nedbør.

Oversvømmet jord

Jorden er oversvømmet, når den er dækket af blankt vand.

Frossen jord

Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Ved nedfældning i en etableret afgrøde er det dog tilstrækkeligt, at jorden er optøet til under nedfælderdybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen. Se også redegørelse fra Aarhus Universitet fra 2014 vedrørende udbringning af gylle på frossen jord.

Overfladisk nattefrost

Ved overfladisk nattefrost forstås, at jorden alene er frossen i overfladen. Det vil sige, at det på tidspunktet for udbringningen skal være muligt at konstatere, at jorden er optøet ned til 15 centimeters dybde. De øverste få centimer må dog gerne være frosne på udbringningstidspunktet. Den frosne overflade må dog ikke have større omfang, end at den vil blive optøet i løbet af dagen.

Herunder vises 3 illustrationer til forståelsen af overfladisk nattefrost (figur 1, 2 og 3). 

Figur 1: Udbringning er tilladt, fordi der kun er tale om overfladisk nattefrost, der vil nå at tø op i løbet af dagen.

Figur 2. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde, og der ikke blot er tale om overfladisk nattefrost, som kan nå at  tø op i løbet af dagen.

Snedækket jord