22-11-2021, version 1

 

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner m.v.

§§ 1-3

Indledning

Efter delingen af Miljø- og Fødevareministeriet har Fødevareministeriet ansvaret for reglerne om anvendelse af gødning og om harmonikrav, fosforlofter og fosforarealkrav. Reglerne herfor findes i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen viderefører de tidligere regler fra husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10 og 11. Samtidig viderefører den i relevant omfang husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om anvendelsesområde og definitioner, administrative bestemmelser og straffebestemmelser.

Der er dog også foretaget en række præciseringer, justeringer og ændringer. De væsentligste ændringer er:

• Justering af lukkeperioden for fast organisk gødning. Se gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 14 og stk. 15.

• Krav til mængden af syre der tildeles husdyrgødningen, erstatter krav til et bestem pH værdi i gyllen ved udbringning af forsuret gylle. Se gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7.

Bekendtgørelsens hjemmelophæng

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen vil især hente sin hjemmel i husdyrbruglovens kapitel 1 a. Dette kapitel indeholder bl.a. § 5 a, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om at anvende gødning i jordbruget på en måde, så jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet beskyttes mod forurening.

Ministeren kan også fastsættes regler, der sikrer at naturen med dens bestand af vilde dyr og planter bliver beskyttet. For at opnå disse hensyn kan der fastsættes regler om lofter for den højeste mængde kvælstof og fosfor, der må udbringes pr. hektar fra gødning. Denne bestemmelse i husdyrbrugloven er gødningsanvendelsesbekendtgørelsens primære hjemmelsophæng.

Bekendtgørelsen vil også hente hjemmel i gødskningsloven. Bilag 2, nr. 8, fastsætter krav om, at kvægundtagelsesbrug skal udføre en gødningsplanlægning efter reglerne i gødskningsloven. Derfor er gødskningslovens § 41, stk. 2, tillige anført som hjemmel for gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrgødning

Kapitel 1 i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen omhandler gødningsanvendelsesbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen finder først og fremmest anvendelse på erhvervsmæssigt dyrehold og på andre landbrug, der bruger eller opbevarer husdyrgødning i mængder, der svarer til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

Bekendtgørelsen gælder umiddelbart. Så snart betingelserne i § 1 er opfyldt, skal reglerne i bekendtgørelsen overholdes.

Reglerne i bekendtgørelsen gælder for alle, som har aktiviteter, der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Bekendtgørelsens krav til udbringning m.v. skal overholdes umiddelbart. Det betyder, at reglerne gælder umiddelbart, og at de ikke knytter sig til indholdet af konkrete afgørelser som f.eks. miljøgodkendelser. De skal overholdes af alle, der har de aktiviteter bestemmelserne handler om, og som er omfattet af bekendtgørelsens § 2.

Reglerne har karakter af minimumsregulering, og de kan som udgangspunkt kun fraviges i det omfang, det fremgår af bekendtgørelsen, at der kan gives dispensationer.

Jordbrugsvirksomheder

Bekendtgørelsen gælder for jordbrugsvirksomheder.

En jordbrugsvirksomhed er en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningsloven.

Undtagelse af visse særlige dyrehold

Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at bekendtgørelsens regler ikke finder anvendelse for gødningen fra en række atypiske dyrehold. Det drejer sig bl.a. om gødning fra dyrehold på politigårde, dyrehospitaler og stalde til dyrehold omfattet af lov om dyreforsøg.

Vær opmærksom på, at der i andre regelsæt kan være krav til håndtering af gødning fra disse dyrehold.

Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme

Reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen skal ikke opfyldes, hvis det er nødvendigt efter veterinære regler at håndtere husdyrgødningen på en særlig måde for at forebygge og bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme.
Alle led i håndteringen af husdyrgødningen indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger. Det gælder både transporten og udbringningen. Alle led i håndteringen kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod at fjerne husdyrgødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.
Det følger af, at reglerne i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, når de strider mod regler om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegøre. Hvis der er truffet en afgørelse om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme m.v. efter veterinære regler, gælder reglerne i bekendtgørelsen heller ikke, hvis de strider mod en sådan afgørelse.

”Anden organisk gødning” og ”gødning”

Begrebet ”affald” er ikke videreført i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

I stedet er begrebet ”anden organisk gødning” og ”gødning” brugt som opsamlingskategorier for de gødningstyper, der ikke er specifikt nævnt i den pågældende bestemmelse. F.eks. er det anført, at man ikke må udbringe ”gødning” på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Restvand er f.eks. derfor ”gødning”.

Der sondres i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen mellem ”anden organisk gødning” og ”gødning”. Forskellen er her, at kunstgødning og bioaske også er med i kategorien "gødning", men ikke i kategorien "anden organisk gødning".

Der er ikke sket en ændring af den materielle regulering af de gødningstyper, der før faldt ind under bestemmelserne. Reglerne, om hvordan de pågældende gødningstyper må anvendes, er blot flyttet over i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, og der er nu anvendt et nyt ord for gødningstyperne.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at udstede en ny udgave af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen til ikrafttræden den 1. august 2022. Ved ændringen af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen forventer Fødevareministeriet at medtage en definition af organisk gødning, hvorefter organisk gødning defineres som stoffer, produkter og materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstoffet kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. Fødevareministeriets vil overveje, om der er behov for yderligere præciseringer.

Undtagelse i forbindelse med forskningsforsøg

I forbindelse med at der udføres forskningsforsøg, kan krav i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen om brug af gødning og begrænsningerne i mængderne af udbragt kvælstof og fosfor fraviges. Det gælder også for de særlige krav om plantedække m.v. for bedrifter, der udbringer op til 230 kg N pr. planperiode. Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 2. Kravene kan fraviges i to situationer, og kun hvis særlige kriterier vedr. forsøgets tilrettelæggelse, forsøgsparcellernes størrelse m.v. er overholdt. De to situationer:
  1. Det er ikke muligt at overholde reglerne. Først og fremmest fordi forsøget netop går ud på, at teste en anden praksis end den lovlige, f.eks. udbringning af gødning i lukkeperioder (læs mere om lukkeperioder i vejledning til gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2).
  2. Det er muligt at overholde reglerne, men fravigelsen af reglerne er ubetydelig for miljøbeskyttelsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forsøgsparcellerne er med sort jord, mens den omkringliggende mark er vintersæd, og hvor nedfældning af flydende husdyrgødning på forsøgsparcellerne vil føre til markskader på de omkringliggende marker. De øgede ammoniakemissioner, som følge af, at husdyrgødningen slangeudlægges i forsøgsparcellerne i stedet for at blive nedfældet, kan i det eksempel anses for uvæsentlig.

Hvor det er muligt at overholde gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler ved udførelsen af forskningsforsøg, og hvor fravigelsen af reglerne kan have væsentlig betydning for miljøbeskyttelsen, kan undtagelsen altså ikke anvendes.

Da der er tale om en generel regel, er det den forsøgsansvarlige og bedriften, hvor forsøgene udføres, der skal foretage vurderingen af, om fravigelsen af reglerne kan have væsentlig betydning for miljøet og begrunde dette i forsøgsplanen, jf. kriterie nr. 2.

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen kan yde vejledning herom. Miljøstyrelsen har vejledningspligten for de regler, som kommunerne fører tilsyn med. Det er alle bestemmelserne bortset fra reglerne i § 10, stk. 8, og kapitel 3. Disse har Landbrugsstyrelsen vejledningspligten for, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22.

Særlige kriterier, der skal være opfyldt:

  1. Forsøget sker i forsøgsparceller, der for hvert forsøgsled ikke er større end 300 m² for arealer med landbrugsafgrøder og 1.300 m² for arealer med skov.

Ved forsøgsparcel forstås det afgrænsede område, hvor forsøget udføres, og hvor bestemmelserne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen således i nødvendigt omfang kan fraviges. Er der flere parceller ved siden af hinanden, gælder størrelsesafgrænsningen den enkelte parcel og ikke bruttoparcellen. Eventuelle kørespor og værn, der er udlagt rundt om den enkelte forsøgsparcel, så kørsel i marken eller i skoven og forsøg på øvrige parceller m.v. ikke påvirker forsøgsparcellen, indgår ikke i begrænsningen på de 300 m² eller 1.300 m².

Det er praktiske forhold, der gør, at størrelsesbegrænsningen for landbrugsarealer og skovareler er forskellig. Forsøgsparceller i skov er altid væsentligt større end 300 m². Det hænger bl.a. sammen med det lave stamtal per hektar sammenlignet med landbrugsafgrøder og høj divergens i lokale vækstfaktorer i skov, som kan variere meget selv over små afstande. Set i forhold til landbrugsafgrøder, der har deres primære rodsætning i de øverste 25-30 cm, har de dybere jordbundsforhold (1-2 meter) stor betydning for træers vækst. Dette forhold alene, kan variere meget i en skovbevoksning.

2. Der skal være en forsøgsopstilling i form af en plan for at udføre af forsøget og for at indsamle data, inden forsøget igangsættes.

I forsøgsplanen skal der være oplysninger om afgrøde, antal led, gentagelser, forsøgsbehandlinger og måleparametre. En forsøgsplan udfyldt i overensstemmelse med retningslinjerne i Nordic Field Trial System vil leve op til bekendtgørelsens krav, hvis der samtidig er taget udtrykkelig stilling til den efterfølgende behandling af data, og det fremgår af forsøgsplanen, hvorfor regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået.

Ved at det i forsøgsplanen fremgår hvorfor bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået, bliver det tydeligt, hvilke bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der ikke kan overholdes. Den forsøgsansvarlige tager derved stilling til, hvordan eventuelle miljøpåvirkninger af forsøget kan minimeres.

3. Hvert forsøgsled skal gentages flere gange i samme forsøgsopstilling.

Ved et forsøgsled forstås et led i forsøget i form af den særlige behandling af arealet, som forsøget ønsker at undersøge effekten af. Det kan være tilførsel af gødning på et særligt tidspunkt, i særlige mængder eller med en særlig udbringningsteknik. Til sammenligning skal der gennemføres standardforsøgsled, hvorved forstås forsøgsled, som ligger tættest muligt på normal dyrkningspraksis i landbruget eller skovbruget.

Standardforsøgsleddet bruges til statistiske udtræk. Formålet med at gentage en behandling er at kunne bestemme forskellen imellem ensbehandlede parceller og derved at opnå et estimat for den naturlige variation. Ved at gentage et forsøg minimeres usikkerheden i forsøget.

4. Der skal foretages en indsamling og en statistisk bearbejdning af forsøgsdata og udarbejdes en kort afsluttende rapport over de væsentligste resultater.

Herved tilvejebringes den nye viden, som er formålet med at udføre forskningsforsøg. Den statistiske bearbejdning af data skal ske som statistiske beregningsprocedurer.

Forskningsforsøg, der fraviger bekendtgørelsens regler, skal registreres på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk , inden forsøgene påbegyndes. Registrering skal ske med navn, adresse og CVR-nummer på den bedrift, på hvis arealer forsøgene udføres, og på den virksomhed, der gennemfører forsøgene.

5. Endelig skal den ansvarlige for driften dokumentere, at tilsidesættelsen af kravene i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sker som del af et forskningsforsøg, der er i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, og at der er sket registrering efter stk. 3.

Dokumentationsforpligtigelsen påhviler således den bedrift, på hvis arealer forsøget udføres, men vil i praksis forudsætte, at den forsøgsansvarlige f.eks. universitetet, overleverer den tilstrækkelige dokumentation til bedriften. Forsøgsplanen og den korte afsluttende rapport over forsøgets væsentligste resultater udgør tilstrækkelig dokumentation.

Dokumentationen skal opbevares i 5 år efter udløbet af den planperiode, hvor forsøget afsluttes. Dokumentationen skal kunne forevises når der er kontrol af den bedrift, på hvis arealer forsøget gennemføres eller er gennemført, eller hvis Miljø- og Fødevareministeriets vil vurdere hvordan muligheden for at udføre forsøg, der fraviger bekendtgørelsens krav, bliver brugt.

Regulering af udbringningsarealerne

Udbringningsarealer reguleres af umiddelbart bindende regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Reguleringen imødegår miljøpåvirkningen af næringsstofferne fosfor og kvælstof.

Når de generelle regler overholdes, sikrer det, at udbragt gødning ikke har væsentlige virkninger på miljøet.

Definitioner i bekendtgørelsen

§ 3
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen indeholder en lang række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne. Definitionerne er i vidt omfang indbyrdes sammenhængende.


1) Husdyrgødning:

Husdyrgødning er omdrejningspunktet for en betydelig del af reglerne i bekendtgørelsen. Efter definitionen omfatter husdyrgødning følgende typer af gødning fra fugle (aves) og pattedyr (mammalia) bortset fra hunde og katte i enhver anden form end aske:
a) Fast husdyrgødning.
b) Flydende husdyrgødning.
c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.
d) Bundfald.
e) Blandinger af førnævnte typer husdyrgødning (a-d).
f) Blandinger med førnævnte typer husdyrgødning (a-e) med andre stoffer, produkter og materialer.

Husdyrgødning er husdyrgødning uanset, om det er i forarbejdet eller afgasset form. 
Alle blandinger, hvor husdyrgødning indgår, bliver ved med at være husdyrgødning. Enhver blanding af fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald med andre stoffer, produkter og materialer er således også husdyrgødning. 

Eksempelvis er husdyrgødning blandet med stoffet vand stadig husdyrgødning uanset blandingsforholdet. 

Afgasset vegetabilsk biomasse fra husdyrgødningsbaserede biogasanlæg omfattes også af bekendtgørelsens regler om husdyrgødning, når det er iblandet husdyrgødning.


Blandinger af husdyrgødning med stoffer, der kan forurene jord og grundvand

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse graves ned i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Dog fremgår det af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19, at landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam (der er reguleret særskilt), ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 19, stk. 1.

I forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19 er det ikke uddybet, hvad der forstås ved ”sædvanlige gødningsstoffer”, men det antages at dække fast og flydende husdyrgødning, kunstgødning og ensilagesaft.

Ministeren kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk.1, og herunder fastsætte regler, der erstatter tilladelser og beskytter jord og grundvand. Sådanne regler er fastsat for visse affaldstyper med jordbrugsmæssig værdi (f.eks. slam fra rensningsanlæg og visse affaldstyper fra medicinindustrien m.m.) i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Disse affaldstyper kan derfor bruges som gødning uden forudgående tilladelse i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

Derimod må andre affaldstyper falde uden for den almindelige forståelse af ”sædvanlige gødningsstoffer”. Derfor skal brugen af sådanne affaldstyper have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Hvis husdyrgødning blandes med andre stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vil udbringning af det blandede produkt kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Også selvom at der stadig er tale om husdyrgødning (enhver blanding, der indeholder husdyrgødning) i bekendtgørelsens forstand.

Da næringsstofferne i husdyrgødning skal udnyttes som gødning til afgrøder eller forbrændes, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 4, vil det i praksis derfor i de tilfælde, hvor husdyrgødningen ikke skal forbrændes, være nødvendigt at indhente en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, inden der iblandes stoffer m.v., der kan skade grundvand, jord og undergrund. Eksempelvis vil det kræve en tilladelse at anvende produkter indeholdende zink til rengøring af stalde, når det sker på en sådan måde, at zinken blander sig med husdyrgødningen.


2) Fast husdyrgødning:

Fast husdyrgødning er en delmængde af husdyrgødning, idet dette både findes i flydende og fast form. Ved fast husdyrgødning forstås faste ekskrementer og enhver blanding af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 12 eller derover og blandinger af førnævnte.

3) Dybstrøelse:

Dybstrøelse er en delmængde af fast husdyrgødning. Ved dybstrøelse forstås en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges ved, at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

4) Husdyrgødningsbaseret kompost:


Husdyrgødningsbaseret kompost er en delmængde af fast husdyrgødning. Definitionen skal desuden ses i lyset af definitionen af dybstrøelse, idet der ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingplads.

Det afgørende efter definitionen er således, at dybstrøelsen har gennemgået en komposteringsproces på møddingpladsen eller i stalden, læskuret, hytten eller lignende.

Komposteringsprocessen afhænger af den dyreart, der er tale om, ligesom dyretypen, herunder gødningsadfærd. Udmugningspraksis vil også have betydning for, om komposteringen sker i selve stalden m.v.

Komposteringsprocessen i en dybstrøelsesstald vil normalt ske i løbet af 3-4 måneder. Dette gælder f.eks. for kvægstalde. Dybstrøelse til fjerkræ vil derimod normalt blive omsat i stalden i løbet af 1-2 måneder.

Dybstrøelse fra svin bliver ikke til kompost alene ved at henligge i stalden, fordi svin ikke fordeler gødningen naturligt over hele måtten. Hestegødning har naturligt en høj tørstofprocent, men vil ligesom gødning fra andre dyrearter først have karakter af kompost, når den er omsat eller har gennemgået en komposteringsproces, hvilket først sker på møddingpladsen, medmindre dybstrøelsen i hestestalde henligger i månedsvis, som i visse løsdriftsstalde. Her vil komposteringsprocessen ske i løbet af 3-4 måneder.

Det bemærkes, at angivelserne ovenfor, af hvor lang tid komposteringsprocessen typisk tager for forskellige dyretyper, er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen bygger på, at ikke al dybstrøelse på et givet tidspunkt har ligget lige længe i stalden eller på møddingpladsen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at den del af husdyrgødningen, der har ligget længst tid i stalden m.v., har ligget der 3-4 måneder.


5) Flydende husdyrgødning:

Ajle, gylle og møddingsaft, herunder i afgasset form, og forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N pr. ton, blandinger af disse og blandinger af førstnævnte med andre stoffer, produkter og materialer, herunder i afgasset form, medmindre blandingen er restvand.


6) Ajle:

Ajle er urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet.
Ajle opsamles separat umiddelbart efter udskillelse fra husdyrene, og det kommer ikke fra den faste husdyrgødning.

7) Gylle:

Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

8) Møddingsaft:

Væske, der løber fra fast husdyrgødning eller bundfald under opbevaringen på møddingen, og det nedbør der falder på møddingpladsen.

9) Forarbejdet husdyrgødning:

Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

10) Bundfald:

Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.

11) Vegetabilsk biomasse:

Organisk stof dannet ved planters fotosyntese.
Vegetabilsk biomasse kan f.eks. være halm, træ, alger, energiafgrøder eller korn.

12) Kunstgødning:

Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske eller husdyrgødning.

13) Bioaske:

Gødningstyper, der kommer fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.

Bioaske kan f.eks. være asken fra forbrændte fiberfraktioner fra afgasset og separeret husdyrgødning.

Begrebet bioaske anvendes i gødskningsloven med samme betydning som i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Bioaske anvendes dog i en anden og snævrere betydning i bioaskebekendtgørelsen.

Aske fra forbrænding af egen biomasse, der ikke er forbrændt på eget fyr, dvs. at det er forbrændt på et større fælles anlæg, er dog omfattet af bioaskebekendtgørelsens regler bl.a. om overholdelse af krav for indhold af tungmetaller.

14) Ensilagesaft:

Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.

Væske, der betragtes som restvand er ikke ensilagesaft.

15) Restvand:

Følgende typer af væsker, hvor kvælstofindholdet i væsken er på 0,3 kg N pr. ton eller derunder:
a) Malkerumsvand.
b) Vand fra vask af foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.
c) Produkter fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12.
d) Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage.
e) Væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage.
f) Vand fra vask af fjerkræstalde

16) Rodfrugtvaskevand:

Affald, der består af vand fra vask af rodfrugter, vand fra transport af hele rodfrugter og vand fra renholdelsesopgaver, hvor der udelukkende er anvendt NaOH (base) og syre.

17) Grønsaft:

Affald, der består af pressesaft, som fremkommer ved presning af græs og lucerne i produktionen af enten grønpiller eller grønhø.

18) Erhvervsmæssigt dyrehold:

Et dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Det er således ikke formålet med dyreholdet, der har betydning for, hvorvidt dyreholdet er omfattet af definitionen. Det er i stedet størrelsen, der er afgørende.


19) En bedrift:

En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende virksomhed.
Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

20) Jordbrugsvirksomhed:

En virksomhed der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

21) Forarbejdningsanlæg:

Forarbejdningsanlæg er et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg er ikke defineret som forarbejdningsanlæg.

22) Forbrændingsanlæg:

Anlæg godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

23) Brændingsanlæg:

Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i forordningen om animalske biprodukter (EF) nr. 1069/2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

24) Biogasanlæg:

Et anlæg, der ud fra bl.a. husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf, producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

25) Fælles biogasanlæg:

Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.


26) Vandmættet jord:

Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør.

27) Oversvømmet jord:

Jord, der er dækket af blankt vand.

28) Frossen jord:

Jord, der ikke er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

29) Snedækket jord:

En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne.

30) Vintersæd:

Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale.

31) Kategori 1-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1. Heri defineres kategori 1-natur som ammoniakfølsomme habitatnaturtyper (jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven, der fremgår af bilag 3, pkt. D), uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er en del af områdets udpegningsgrundlag og kortlagt, samt heder og overdrev i øvrigt, som ligger inden for et Natura 2000-område og er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

32) Kategori 2-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 2. Heri defineres kategori 2-natur som de ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger uden for Natura 2000-områder, (jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven), i form af højmoser, lobeliesøer, § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) heder, der i sig selv er større end 10 ha og § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha.

33) JB-nr.:

Jordbundstype fastsat i medfør af bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.
Definitionen er identisk med definitionen af JB-nr. i plantedækkebekendtgørelsens § 21, stk. 2, nr. 5. De enkelte markers JB-nr. fremgår af Miljøportalens arealinformation og af Internet Markkort (IMK).

34) Planperiode:

Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

35) Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson:

Græs, græsefterafgrøder, foderroer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg.

36) Græsefterafgrøder:

Rent græs.

37) Græs:

Permanente græsarealer eller græs i omdrift.


38) Græs- eller cikorieudlæg:

Græs eller cikorie eller blandinger af græs og cikorie.


39) Afgrødekode:

Kode for afgrøde, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning.

40) Harmoniarealer:

Arealer med de afgrøder, som er nævnt i § 4, stk. 1, 3. pkt., og hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes. Arealer, der i henhold til en anden arealbaseret tilskudsordning for miljøvenligt landbrug eller miljø- og klimavenligt landbrug under et af landdistriktsprogrammerne end økologisk arealtilskud ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene afsætter på arealet, er ikke harmoniarealer.

41) Udbringning af gødning:

Anvendelse af opsamlet gødning.

42) Tildeling af gødning:

Udbringning af gødning og afsætning af gødning fra udegående dyr.

Versionshistorik

Dette er den nyeste version af artiklen