Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner m.v.

§§ 1-3

Indledning

§§1-3

Fødevareministeriet har ansvaret for reglerne om anvendelse af gødning og om harmonikrav, fosforlofter og fosforarealkrav. Reglerne herfor findes i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Det er kommunen, der har tilsynsforpligtigelsen med den del af reglerne, der vedrører anvendelse af gødning. Dette gælder dog ikke for reglerne om, at der ikke må tilføres gødning i 2-meter bræmmen langs vandløb og søer (vandløbslovens § 69, stk. 1), som følger af § 10, stk. 10. Se mere om tilsynsforpligtelsen i kapitel 4.  

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen viderefører de tidligere regler fra husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10 og 11. Samtidig viderefører den i relevant omfang husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om anvendelsesområde og definitioner, administrative bestemmelser og straffebestemmelser.

Bekendtgørelsens hjemmelophæng

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen henter især sin hjemmel i husdyrbruglovens kapitel 1 a. Dette kapitel indeholder bl.a. § 5 a, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om at anvende gødning i jordbruget på en måde, så jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet beskyttes mod forurening.

Ministeren kan også fastsættes regler, der sikrer, at naturen med dens bestand af vilde dyr og planter bliver beskyttet. For at opnå disse hensyn kan der fastsættes regler om lofter for den højeste mængde kvælstof og fosfor, der må udbringes pr. hektar fra gødning. Denne bestemmelse i husdyrbrugloven er gødningsanvendelsesbekendtgørelsens primære hjemmelsophæng.

Med lov nr. 415 af 5. april 2022 om ændring af husdyrbrugloven er der indført en ny § 5 a, stk. 2, som giver mulighed for at stille betingelser for at meddele tilladelse til at udbringe mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Herunder er det også muligt at meddele afslag på en sådan ansøgning, hvis en jordbrugsvirksomhed tidligere har overtrådt betingelser i en tilladelse. Denne nye bemyndigelse er hjemmelsgrundlag for kvægundtagelsen. Afgørelsen træffes af Landbrugsstyrelsen.

Med samme ændring af husdyrbrugloven er den eksisterende bemyndigelse i lovens § 5 c udvidet, så der også i medfør heraf kan fastsættes regler om, at kommunen kan påbyde en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Husdyrbruglovens § 54, stk. 1, er hjemmel til gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 13. Efter § 13 skal kommunen føre et passende antal tilsyn med, at §§ 11 og 12, der handler om at undgå jorderosion til vandmiljøet, overholdes. Tilsynene skal udføres under relevante vejrforhold.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen indeholder regler fastsat med hjemmel i husdyrbruglovens § 69 a. Denne er derfor hjemmelsophæng til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Husdyrbruglovens § 97 a er hjemmel til at fastsætte regler om administrative bødeforelæg. Denne hjemmel er udnyttet med § 28 i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, hvor Landbrugsstyrelsen i visse tilfælde af overtrædelser kan meddele et bødeforelæg.

Anvendelsesområdet

Jordbrugsvirksomheder

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen finder anvendelse på jordbrugsvirksomheder. Det betyder, at reglerne i bekendtgørelsen gælder for jordbrugsvirksomheder. Andre gødskningsregler gælder ligeledes for jordbrugsvirksomheder, hvilket betyder, at regler vedrørende gødskning gælder for de samme typer virksomheder.

Tidligere gjaldt bekendtgørelsens regler også for ejendomme med erhvervsmæssige dyrehold og ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, som anvendte eller opbevarede husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Dette er ændret med den seneste bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. august 2022.

En jordbrugsvirksomhed er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 43 nr. 23, defineret som en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningsloven.

Regler i gødskningsloven, bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning (gødskningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen) gælder også for jordbrugsvirksomheder og ikke for ejendomme, som har små dyrehold under grænsen for jordbrugsvirksomheder, eller modtager en begrænset mængde husdyrgødning.

Pligten til at lade sige registrere i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 5, stk. 2, omfatter virksomheder med planteavl, husdyravl eller skovbrug, der enten:

• producerer eller modtager organisk gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller

• som producerer eller modtager organisk gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller fosfornorm fastsat i medfør af gødskningsloven pr. år, eller

• virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller fosfornorm fastsat i medfør af gødskningsloven.

Det er herudover efter gødskningslovens § 6 i visse tilfælde muligt for en virksomhed frivilligt at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab. Kommunerne kan via det offentligt tilgængelige selvbetjeningssystem på Landbrugsstyrelsens hjemmeside foretage opslag på CVR-numre og herved se, om konkrete virksomheder er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Selvbetjeningssystemet kan tilgås her. Hvis en registreringspligtig bedrift undlader at registrere sig i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 5, stk. 2 og stk. 3, kan Landbrugsstyrelsen efter gødskningslovens § 5, stk. 4, og § 7, stk. 1, anmelde virksomheden til registrering. Jordbrugsvirksomheden vil herefter være omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen med virkning fra den planperiode, hvor virksomheden anmeldes til registrering.

Tidligere har bekendtgørelsen også fundet anvendelse på ejendomme med erhvervsmæssige dyrehold og ejendomme uden, men som anvender eller opbevarer husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Dette er ændret ved seneste bekendtgørelsesændring, som trådte i kraft den 1. august 2022. Ligeledes har en række atypiske dyrehold tidligere været undtaget fra gødningsanvendelsesbekendtgørelsens anvendelsesområde. Dette er ændret ved seneste bekendtgørelsesændringen i 2022. Fødevareministeriet har vurderet, at ensretningen af anvendelsesområdet for gødningsanvendelsesbekendtgørelsen med anvendelsesområdet for gødskningsloven med tilhørende bekendtgørelser indebærer, at flere af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens undtagelser for atypiske dyrehold, bliver indholdsløse.

Det drejer sig om cirkusser, butikker med almindelig dyrehandel, dyrehold på politigårde og dyrehospitaler. Disse vurderes ikke at have en sådan begrænset størrelse, at de ikke er en jordbrugsvirksomhed og dermed ikke omfattes af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, ligesom de ikke lever op til kriteriet om at beskæftige sig med planteavl, husdyravl eller skovbrug.

De øvrige virksomheder, der før var undtaget fra anvendelsesområdet, vil i høj grad nu blive omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, hvis de er registreret i Register for Ggødningsregnskab og dermed er en jordbrugsvirksomhed. Det gælder f.eks. mange zoologiske haver, virksomheder, der beskæftiger sig med sammenbringning af hovdyr, karantænefaciliteter og stalde til dyrehold omfattet af lov om dyreforsøg. Det er hensigtsmæssigt at få disse virksomheder medtaget i reguleringen, da de håndterer væsentlige mængder gødning. 

Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme

Reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen skal ikke opfyldes, hvis det er nødvendigt efter veterinære regler at håndtere husdyrgødningen på en særlig måde for at forebygge og bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme.

Alle led i håndteringen af husdyrgødningen indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger. Det gælder både transporten og udbringningen. Alle led i håndteringen kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod at fjerne husdyrgødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.

Det følger af § 1, stk. 2, at reglerne i bekendtgørelsen ikke gælder,

Genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler gælder ikke for husdyrgødning fra genetisk modificerede dyr (GM-dyr), hvis reglerne strider mod bestemmelser, om brug af genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion. Det samme er tilfældet, hvis reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen strider mod afgørelser truffet i medfør af bestemmelser om brug af genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for visse regler i og i medfør af lov om miljø og genteknologi. Det fremgår af denne lov, at Miljøstyrelsen skal risikovurdere og godkende brugen af genmodificerede organismer (GMO’er) ift. den miljømæssige side af indesluttet anvendelse, før organismerne kan anvendes.

Indesluttet anvendelse er defineret i artikel 2, litra c, i direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer. Indesluttet anvendelse er heri beskrevet som enhver aktivitet, hvor der anvendes specifikke indeslutningsforanstaltninger for at begrænseGMOs kontakt med befolkning og miljø og for at sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen og miljøet.

Miljøstyrelsens risikovurdering og godkendelse skal ske forud for at mikroorganismer modificeres genetisk, eller hvor sådanne GMO'er dyrkes, oplagres, transporteres, destrueres, bortskaffes eller anvendes på en hvilken som helst anden måde.

Ved produktion med GMO’er forstås produktion af eller med GMO’er til kommercielt formål. Det kan f.eks. være genmodificerede bakterier til produktion af enzymer, som anvendes ved fremstilling af blandt andet vaskemidler og levnedsmidler.

Der kan også være tale om genmodificerede planter (GM-planter), som f.eks. producerer en vækstfaktor, der kan anvendes til medicinsk behandling, eller GM-dyr som avles til brug inden for forskning.

Fælles for alle disse produktionstyper er, at de foregår under specifikke indeslutningsforanstaltninger for at begrænse deres kontakt med og sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen og miljøet.

Det er et generelt krav i Miljøstyrelsens godkendelser, at fast affald, herunder fast husdyrgødning fra GM-dyr, skal inaktiveres ved autoklavering (metode til sterilisering ved forhøjet tryk og temperatur) eller forbrændes som klinisk risikoaffald.

Dette krav umuliggør, at den faste husdyrgødning fra GM-dyr kan udbringes på landbrugsjord uden forudgående behandling, hvilket forklarer, hvorfor reglerne ikke gælder for denne type husdyrgødning.

Det er også et generelt krav, at opsamlede spildstrømme fra produktion, rengøring mv. skal opsamles og inaktiveres efter en valideret metode inden udledning til det kommunale spildevandssystem. Dette er tilfældet, hvis de kan indeholde levende genetisk modificerede produktionsorganismer, herunder flydende husdyrgødning fra GM-dyr.

Undtagelse i forbindelse med forskningsforsøg

I forbindelse med at der udføres forskningsforsøg, kan krav i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen om brug af gødning og begrænsningerne i mængderne af udbragt kvælstof og fosfor fraviges. Det gælder også for de særlige krav om plantedække m.v. for bedrifter, der udbringer op til 230 kg N pr. planperiode. Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 2. Kravene kan fraviges i to situationer, og kun hvis særlige kriterier vedr. forsøgets tilrettelæggelse, forsøgsparcellernes størrelse m.v. er overholdt. De to situationer:

1. Det er ikke muligt at overholde reglerne. Først og fremmest fordi forsøget netop går ud på, at teste en anden praksis end den lovlige, f.eks. udbringning af gødning i lukkeperioder (læs mere om lukkeperioder i vejledning til gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2).
2. Det er muligt at overholde reglerne, men fravigelsen af reglerne er ubetydelig for miljøbeskyttelsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forsøgsparcellerne er med sort jord, mens den omkringliggende mark er vintersæd, og hvor nedfældning af flydende husdyrgødning på forsøgsparcellerne vil føre til markskader på de omkringliggende marker. De øgede ammoniakemissioner, som følge af, at husdyrgødningen slangeudlægges i forsøgsparcellerne i stedet for at blive nedfældet, kan i det eksempel anses for uvæsentlig.

Hvor det er muligt at overholde gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler ved udførelsen af forskningsforsøg, og hvor fravigelsen af reglerne kan have væsentlig betydning for miljøbeskyttelsen, kan undtagelsen altså ikke anvendes.

Da der er tale om en generel regel, er det den forsøgsansvarlige og bedriften, hvor forsøgene udføres, der skal foretage vurderingen af, om fravigelsen af reglerne kan have væsentlig betydning for miljøet og begrunde dette i forsøgsplanen, jf. kriterie nr. 2.

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen kan yde vejledning herom. Miljøstyrelsen har vejledningspligten for de regler, som kommunerne fører tilsyn med. Det er alle bestemmelserne bortset fra reglerne i § 10, stk. 10, og kapitel 3. Disse har Landbrugsstyrelsen vejledningspligten for, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22.

Særlige kriterier, der skal være opfyldt:

1. Forsøget sker i forsøgsparceller, der for hvert forsøgsled ikke er større end 300 m² for arealer med landbrugsafgrøder og 1.300 m² for arealer med skov.

Ved forsøgsparcel forstås det afgrænsede område, hvor forsøget udføres, og hvor bestemmelserne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen således i nødvendigt omfang kan fraviges. Er der flere parceller ved siden af hinanden, gælder størrelsesafgrænsningen den enkelte parcel og ikke bruttoparcellen. Eventuelle kørespor og værn, der er udlagt rundt om den enkelte forsøgsparcel, så kørsel i marken eller i skoven og forsøg på øvrige parceller m.v. ikke påvirker forsøgsparcellen, indgår ikke i begrænsningen på de 300 m² eller 1.300 m².

Det er praktiske forhold, der gør, at størrelsesbegrænsningen for landbrugsarealer og skovareler er forskellig. Forsøgsparceller i skov er altid væsentligt større end 300 m². Det hænger bl.a. sammen med det lave stamtal per hektar sammenlignet med landbrugsafgrøder og høj divergens i lokale vækstfaktorer i skov, som kan variere meget selv over små afstande. Set i forhold til landbrugsafgrøder, der har deres primære rodsætning i de øverste 25-30 cm, har de dybere jordbundsforhold (1-2 meter) stor betydning for træers vækst. Dette forhold alene, kan variere meget i en skovbevoksning.

2. Der skal være en forsøgsopstilling i form af en plan for at udføre af forsøget og for at indsamle data, inden forsøget igangsættes.

I forsøgsplanen skal der være oplysninger om afgrøde, antal led, gentagelser, forsøgsbehandlinger og måleparametre. En forsøgsplan udfyldt i overensstemmelse med retningslinjerne i Nordic Field Trial System vil leve op til bekendtgørelsens krav, hvis der samtidig er taget udtrykkelig stilling til den efterfølgende behandling af data, og det fremgår af forsøgsplanen, hvorfor regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået.

Ved at det i forsøgsplanen fremgår hvorfor bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået, bliver det tydeligt, hvilke bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der ikke kan overholdes. Den forsøgsansvarlige tager derved stilling til, hvordan eventuelle miljøpåvirkninger af forsøget kan minimeres.

3. Hvert forsøgsled skal gentages flere gange i samme forsøgsopstilling.

Ved et forsøgsled forstås et led i forsøget i form af den særlige behandling af arealet, som forsøget ønsker at undersøge effekten af. Det kan være tilførsel af gødning på et særligt tidspunkt, i særlige mængder eller med en særlig udbringningsteknik. Til sammenligning skal der gennemføres standardforsøgsled, hvorved forstås forsøgsled, som ligger tættest muligt på normal dyrkningspraksis i landbruget eller skovbruget.

Standardforsøgsleddet bruges til statistiske udtræk. Formålet med at gentage en behandling er at kunne bestemme forskellen imellem ensbehandlede parceller og derved at opnå et estimat for den naturlige variation. Ved at gentage et forsøg minimeres usikkerheden i forsøget.

4. Der skal foretages en indsamling og en statistisk bearbejdning af forsøgsdata og udarbejdes en kort afsluttende rapport over de væsentligste resultater.

Herved tilvejebringes den nye viden, som er formålet med at udføre forskningsforsøg. Den statistiske bearbejdning af data skal ske som statistiske beregningsprocedurer.

Forskningsforsøg, der fraviger bekendtgørelsens regler, skal registreres på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk , inden forsøgene påbegyndes. Registrering skal ske med navn, adresse og CVR-nummer på den bedrift, på hvis arealer forsøgene udføres, og på den virksomhed, der gennemfører forsøgene.

5. Endelig skal den ansvarlige for driften dokumentere, at tilsidesættelsen af kravene i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sker som del af et forskningsforsøg, der er i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, og at der er sket registrering efter stk. 3.

Dokumentationsforpligtigelsen påhviler således den bedrift, på hvis arealer forsøget udføres, men vil i praksis forudsætte, at den forsøgsansvarlige f.eks. universitetet, overleverer den tilstrækkelige dokumentation til bedriften. Forsøgsplanen og den korte afsluttende rapport over forsøgets væsentligste resultater udgør tilstrækkelig dokumentation.

Dokumentationen skal opbevares i 5 år efter udløbet af den planperiode, hvor forsøget afsluttes. Dokumentationen skal kunne forevises når der er kontrol af den bedrift, på hvis arealer forsøget gennemføres eller er gennemført, eller hvis Fødevareministeriet vil vurdere, hvordan muligheden for at udføre forsøg, der fraviger bekendtgørelsens krav, bliver brugt.

For forskningsforsøg, der ikke overholder kriterierne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 2, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering meddele dispensation efter bekendtgørelsens § 23. Du kan læse mere om dispensationer efter § 23 i kapitel 4.

Det bemærkes, at det alene er reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der fraviges i forbindelse med forsøg i overensstemmelse med bekendtgørelsens §§ 2 eller 23. Kravet om en kommunal tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, gælder fortsat, da forsøg som udgangspunkt ikke kan karakteriseres som almindelig spredning af gødningsstoffer (hvilket ifølge forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven ikke kræver tilladelse). Derfor skal kommunen forudgående kontaktes med henblik på at vurdere, om der skal og kan meddeles tilladelse til forsøget efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Regulering af udbringningsarealerne

Udbringningsarealer reguleres af umiddelbart bindende regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Reguleringen imødegår miljøpåvirkningen af næringsstofferne fosfor og kvælstof.

Når de generelle regler overholdes, sikrer det, at udbragt gødning ikke har væsentlige virkninger på miljøet.

Definitioner i bekendtgørelsen

§ 3

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen indeholder en lang række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne. Definitionerne er i vidt omfang indbyrdes sammenhængende.

1) Gødning:

Organisk gødning, kunstgødning og bioaske.

2) Organisk gødning:

Organisk gødning er stoffer, produkter og materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstoffet kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske.

Organisk gødning omfatter alle former for stoffer, produkter og materialer, der anvendes til jordbrugsformål, uanset om det er klassificeret som affald eller ej. De generelle regler om affald findes i affaldsbekendtgørelsen.

Begreberne ”anden organisk gødning” og ”gødning” er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen brugt som opsamlingskategorier for de gødningstyper, der ikke er specifikt nævnt i den pågældende bestemmelse. F.eks. er det anført, at man ikke må udbringe ”gødning” på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Restvand er f.eks. derfor ”gødning”.

Der sondres i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen mellem ”anden organisk gødning” og ”gødning”. Forskellen er her, at kunstgødning og bioaske også er med i kategorien "gødning", men ikke i kategorien "anden organisk gødning".

Der sondres også i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen mellem husdyrgødning og organisk gødning, f.eks. i §§ 4 og 10. Det skyldes, at visse af bekendtgørelsens regler alene finder anvendelse for den delmængde af organisk gødning, som husdyrgødning udgør.

Baggrunden for dette er, at tildeling af husdyrgødning er forbundet med en større ammoniakfordampning end tildeling af anden organisk gødning, hvorfor gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler til at imødegå ammoniakemissioner, herunder bekendtgørelsens § 10, stk. 2-4, alene omfatter husdyrgødning.

Biokul (biochar) er et restprodukt fra pyrolyse baseret på et vegetabilsk eller animalsk inputmateriale f.eks. halm eller fast husdyrgødning.

Biokul indeholder kulstof. I gødningsanvendelsesbekendtgørelsen omfattes biokul af definitionen på organisk gødning. I de tilfælde, hvor gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sondrer mellem fast og flydende organisk gødning, følger biokul reglerne for fast organisk gødning. Anvendelse af biokul til gødningsformål skal derfor overholde alle de krav, som gødningsanvendelsesbekendtgørelsen stiller generelt til gødning og konkret til (fast) organisk gødning. Biokul baseret på husdyrgødning er husdyrgødning i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens forstand, og det skal derfor overholde alle de krav, som gødningsanvendelsesbekendtgørelsen stiller generelt til gødning og konkret til (fast) husdyrgødning.

3) Husdyrgødning:

Husdyrgødning er (1) fast husdyrgødning, (2) flydende husdyrgødning, (3) mave- og tarmindhold fra slagtede husdyr samt (4) bundfald. Husdyrgødning stammer fra dyretyper, hvor der er fastsat kvælstof- og fosfornormer for deres gødning i gødskningsbekendtgørelsen. Husdyrgødning kan være i enhver anden form end aske. Husdyrgødning er dermed husdyrgødning uanset, om det er i forarbejdet eller afgasset form.

Gødskningsbekendtgørelsen indeholder i bilag 2, tabel 2, normer for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning. Tabellen indeholder normer for gødningen fra alle de traditionelle typer af husdyr, herunder for kvæg, grise, høns, heste og får, men også for husdyrtyper som strudse, hjorte og chinchillaer. Indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede gødning opgøres ud fra de normer, som gødskningsbekendtgørelsen fastsætter for dyretypen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 15.

Gødning fra andre dyretyper end disse er ikke husdyrgødning, men er omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om anden organisk gødning. For anden organisk gødning opgøres indholdet af kvælstof og fosfor ud fra prøver, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 20.

Herved bliver det entydigt afgrænset, hvilke dyr der er husdyr og producerer husdyrgødning, og hvilke dyr der er noget andet f.eks. kæledyr, og som producerer anden organisk gødning.

Der er ikke tale om en statisk afgrænsning af husdyr, men om en dynamisk regulering, hvor gødningsanvendelsesbekendtgørelsens definition af husdyr automatisk udvides, i takt med at nye dyretyper vinder indpas som husdyr, og indarbejdes i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.

Husdyrgødning forbliver husdyrgødning, uanset hvad det sammenblandes med.

Andre typer af gødning, fx kunstgødning, bliver dog ikke til husdyrgødning, når det blandes med husdyrgødning. Blandingen vil herefter f.eks. være en blanding af kunstgødning og husdyrgødning. Kunstgødning forbliver således kunstgødning ved sammenblanding med husdyrgødning. Det betyder f.eks., at både reglerne for husdyrgødning og kunstgødning skal overholdes ved udbringning af blandinger af husdyrgødning og kunstgødning. Således skal både lukkeperioden for fast husdyrgødning og kunstgødning overholdes ved udbringning i efteråret af fast husdyrgødning beriget med kunstgødning, og de særlige dokumentationskrav til udbringning af kunstgødning i efteråret, jf. § 9, stk. 11, skal overholdes.

Der er i definitionen af husdyrgødning sondret mellem fast og flydende husdyrgødning. Dette har til formål at gøre det muligt at skelne mellem fraktionerne i forhold til regler for gødningens anvendelse. Reglerne er forskellige for de to fraktioner på en række områder relateret til udbringning mv. Gødningsanvendelsesbekendtgørelse anvender en tørstofprocent på henholdsvis over og under 12 til at fastlægge, om husdyrgødningen er flydende eller fast.

Forskellen på en fast og en flydende fraktion af husdyrgødning afhænger af udbringningsmulighederne. Husdyrgødning, som kan udbringes med slæbeslange, slæbesko, sortjordsnedfælder eller græsnedfælder, karakteriseres som flydende.

Husdyrgødning, hvor en ensartet udbringning med de nævnte maskiner ikke er mulig, fordi gødningen ikke er tilstrækkelig flydende, skal kategoriseres som fast husdyrgødning, og det skal udbringes efter reglerne herom. I praksis vil den kvantitative grænse på 12 pct. tørstofindhold ofte være retvisende, idet gødningstyper med et højere tørstofindhold i almindelighed ikke kan håndteres med pumper. Dette afhænger dog af tørstoffets karakter, og Fødevareministeriets har ved reglens udformning vurderet, at der ikke kan fastsættes en universel grænse herfor.

Blandinger af husdyrgødning med stoffer, der kan forurene jord og grundvand

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse graves ned i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Dog fremgår det af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19, at landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam (der er reguleret særskilt), ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 19, stk. 1.

I forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19 er det ikke uddybet, hvad der forstås ved ”sædvanlige gødningsstoffer”, men det antages at dække fast og flydende husdyrgødning, kunstgødning og ensilagesaft.

Ministeren kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk.1, og herunder fastsætte regler, der erstatter tilladelser og beskytter jord og grundvand. Sådanne regler er fastsat for visse affaldstyper med jordbrugsmæssig værdi (f.eks. slam fra rensningsanlæg og visse affaldstyper fra medicinindustrien m.m.) i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Disse affaldstyper kan derfor bruges som gødning uden forudgående tilladelse i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

Derimod må andre affaldstyper falde uden for den almindelige forståelse af ”sædvanlige gødningsstoffer”. Derfor skal brugen af sådanne affaldstyper have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Hvis husdyrgødning blandes med andre stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vil udbringning af det blandede produkt kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.

Da næringsstofferne i husdyrgødning skal udnyttes som gødning til afgrøder eller forbrændes, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 4, vil det i praksis derfor i de tilfælde, hvor husdyrgødningen ikke skal forbrændes, være nødvendigt at indhente en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, inden der iblandes stoffer m.v., der kan skade grundvand, jord og undergrund. Eksempelvis vil det kræve en tilladelse at anvende produkter indeholdende zink til rengøring af stalde, når det sker på en sådan måde, at zinken blander sig med husdyrgødningen.

4) Fast husdyrgødning:

Fast husdyrgødning er en delmængde af husdyrgødning, idet dette både findes i flydende og fast form. Ved fast husdyrgødning forstås faste ekskrementer, blandinger af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, og fiberfraktioner. Fiberfraktion er den faste fraktion fra separeret flydende husdyrgødning.

5) Dybstrøelse:

Dybstrøelse er en delmængde af fast husdyrgødning. Ved dybstrøelse forstås en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges ved, at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

6) Husdyrgødningsbaseret kompost:

Husdyrgødningsbaseret kompost er en delmængde af fast husdyrgødning. Definitionen skal desuden ses i lyset af definitionen af dybstrøelse, idet der ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingplads.

Det afgørende efter definitionen er således, at dybstrøelsen har gennemgået en komposteringsproces på møddingpladsen eller i stalden, læskuret, hytten eller lignende.

Komposteringsprocessen afhænger af den dyreart, der er tale om, ligesom dyretypen, herunder gødningsadfærd. Udmugningspraksis vil også have betydning for, om komposteringen sker i selve stalden m.v.

Komposteringsprocessen i en dybstrøelsesstald vil normalt ske i løbet af 3-4 måneder. Dette gælder f.eks. for kvægstalde. Dybstrøelse til fjerkræ vil derimod normalt blive omsat i stalden i løbet af 1-2 måneder.

Dybstrøelse fra svin bliver ikke til kompost kun ved at ligge i stalden. Det skyldes, at svin ikke fordeler gødningen naturligt over hele måtten. Hestegødning har naturligt en høj tørstofprocent. Hestegødning vil dog ligesom gødning fra andre dyrearter først have karakter af kompost, når den er omsat, eller den har gennemgået en komposteringsproces. Det sker først på møddingpladsen, medmindre dybstrøelsen i hestestalde henligger i månedsvis, som i visse løsdriftsstalde. Her vil komposteringsprocessen ske i løbet af 3-4 måneder.

Angivelserne af, hvor lang tid komposteringsprocessen typisk tager for forskellige dyretyper, er dog baseret på en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen bygger på, at ikke al dybstrøelse på et givet tidspunkt har ligget lige længe i stalden eller på møddingpladsen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at den del af husdyrgødningen, der har ligget længst tid i stalden m.v., har ligget der 3-4 måneder.

7) Flydende husdyrgødning:

Ajle, møddingsaft, gylle, herunder i afgasset form og væskefraktioner med et kvælstofindhold over 0,3 kg kvælstof pr. ton.

8) Ajle:

Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. Ajle opsamles separat umiddelbart efter udskillelse fra husdyrene, og det kommer ikke fra den faste husdyrgødning.

9) Gylle:

Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

10) Møddingsaft:

Væske, der løber fra fast husdyrgødning eller bundfald under opbevaringen på møddingen, og det nedbør der falder på møddingpladsen.

11) Forarbejdet husdyrgødning:

Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

12) Separeret husdyrgødning:

Flydende husdyrgødning, der ved separering er opdelt i en væskefraktion og en fiberfraktion.

13) Væskefraktion:

Den flydende fraktion fra separeret flydende husdyrgødning.

14) Fiberfraktion:

Den faste fraktion fra separeret flydende husdyrgødning.

15) Bundfald:

Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.

16) Vegetabilsk biomasse:

Organisk stof dannet ved planters fotosyntese. Vegetabilsk biomasse kan f.eks. være halm, træ, alger, energiafgrøder eller korn.

17) Kunstgødning:

Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske eller husdyrgødning.

18) Bioaske:

Gødningstyper, der kommer fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning. Bioaske kan f.eks. være asken fra forbrændte fiberfraktioner fra afgasset og separeret husdyrgødning. Begrebet bioaske anvendes i gødskningsloven med samme betydning som i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Bioaske anvendes dog i en anden og snævrere betydning i bioaskebekendtgørelsen. Aske fra forbrænding af egen biomasse, der ikke er forbrændt på eget fyr, dvs. at det er forbrændt på et større fælles anlæg, er dog omfattet af bioaskebekendtgørelsens regler bl.a. om overholdelse af krav for indhold af tungmetaller.

19) Ensilagesaft:

Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen. Væske, der betragtes som restvand er ikke ensilagesaft.

20) Restvand:

Følgende typer af væsker, hvor kvælstofindholdet i væsken er på 0,3 kg kvælstof pr. ton eller derunder:

1. Malkerumsvand.
2. Vand fra vask af foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.
3. Væskefraktioner.
4. Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage.
5. Væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage.
6. Vand fra vask af fjerkræstalde.

21) Rodfrugtvaskevand:

Affald, der består af vand fra vask af rodfrugter, vand fra transport af hele rodfrugter og vand fra renholdelsesopgaver, hvor der udelukkende er anvendt NaOH (base) og syre.

22) Grønsaft:

Affald, der består af pressesaft, som fremkommer ved presning af græs og lucerne i produktionen af enten grønpiller eller grønhø.

23) Jordbrugsvirksomhed:

En virksomhed der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

24) Forarbejdningsanlæg:

Forarbejdningsanlæg er et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg er ikke defineret som forarbejdningsanlæg.

25) Forbrændingsanlæg:

Anlæg godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

26) Brændingsanlæg:

Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i forordningen om animalske biprodukter (EF) nr. 1069/2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

27) Biogasanlæg:

Et anlæg, der ud fra bl.a. husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf, producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

28) Fælles biogasanlæg:

Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.

29) Fælles komposteringsanlæg:

Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet.

30) Vandmættet jord:

Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør.

31) Oversvømmet jord:

Jord, der er dækket af blankt vand.

32) Frossen jord:

Jord, der ikke er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

33) Snedækket jord:

En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne.

34) Vintersæd:

De afgrødetyper, der er nævnt under overskriften ”vintersæd til modenhed” i bilag 1, tabel 1, til gødskningsbekendtgørelsen.

35) Kategori 1-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1. Heri defineres kategori 1-natur som ammoniakfølsomme habitatnaturtyper (jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven, der fremgår af bilag 3, pkt. D), uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er en del af områdets udpegningsgrundlag og kortlagt, samt heder og overdrev i øvrigt, som ligger inden for et Natura 2000-område og er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

36) Kategori 2-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 2. Heri defineres kategori 2-natur som de ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger uden for Natura 2000-områder, (jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven), i form af højmoser, lobeliesøer, § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) heder, der i sig selv er større end 10 ha og § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha.

37) JB-nr.:

Jordbundstype fastsat i medfør af bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. Definitionen er identisk med definitionen af JB-nr. i plantedækkebekendtgørelsens § 21, stk. 2, nr. 5. De enkelte markers JB-nr. fremgår af Miljøportalens arealinformation og af Internet Markkort (IMK).

38) Planperiode:

Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

39) Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson:

Græs, græsefterafgrøder, foderroer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg eller blandinger af græs og cikorie med under 50 pct. kløver og lucerne.

40) Græsefterafgrøder:

Rent græs.

41) Græs- eller cikorieudlæg:

Græs eller cikorie eller blandinger af græs og cikorie med under 50 pct. kløver og lucerne.

42) Afgrødekode:

Kode for afgrøde, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning.

43) Harmoniarealer:

Arealer med de afgrøder, som er nævnt i § 4, stk. 1, 3. pkt., og hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes. Arealer, der i henhold til en anden arealbaseret tilskudsordning for miljøvenligt landbrug eller miljø- og klimavenligt landbrug under et af landdistriktsprogrammerne end økologisk arealtilskud ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene afsætter på arealet, er ikke harmoniarealer.

44) Udbringning af gødning:

Anvendelse af opsamlet gødning.

45) Tildeling af gødning:

Udbringning af gødning og afsætning af gødning fra udegående dyr.

46) Erklæring:

Samling af elektroniske eller manuelle registreringer, hvis rigtighed den ansvarlige for driften indestår for, og som kan vises til tilsynsmyndigheden i en læsbar form.