Vejledende kort over kategori 1, 2 og 3 natur er opdateret og vejledningen præciseret
Publiceret 13-03-2023
Kom godt i gang
De vejledende kort med kategori 1, 2 og 3 natur er opdateret på baggrund af et nyt udtræk af det aktuelle vejledende kort over heder, overdrev og moser, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Samtidig er vejledningen i brug af kortet præciseret.
Udtrækket er lavet i den 27. februar 2023. Da der er truffet GIS-tekniske valg for at generere kortet automatisk, er det vigtigt at huske, at kortene er vejledende. Se vejledning om hvordan kortene er genereret i afsnittet om kortgrundlaget under ”kom godt i gang” i husdyrvejledningen.
I afsnittet om kortgrundlaget er det nu præciseret, at heder og overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 vises som enten kategori 1,2 eller 3. For de områder, der ligger på begge sider af en Natura 2000 grænse, skal ansøger og kommune derfor være særlig opmærksomme på, at kortet er vejledende. Dette er også forklaret nærmere i afsnittet om kortgrundlaget under ”kom godt i gang” i husdyrvejledningen.
Se det opdaterede kort på MiljøGis for husdyrregulering.