04-02-2020
Spørgsmål
Vi har haft flere sager, hvor vi enten har skulle nedskrive et husdyrbrug eller helt lave et frafald af produktionstilladelsen. Vi er nu kommet i tvivl, om der er klageadgang på disse afgørelser, da Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018 sagde at det var en tilsynsopgave og at der derfor ikke var klageadgang til afgørelsen. Nu har vi været i kontakt med MST, som siger at der er klageadgang til afgørelsen efter § 76 i husdyrbrugloven.
I klagenævnsafgørelsen NMK-134-00124, skriver klagenævnet følgende: ”Fastlæggelsen af det lovlige dyrehold sker som et led i kommunens tilsyn med dyreholdet (adresse 1). Efter miljøbeskyttelseslovens § 65 fører kommunalbestyrelsen generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Efter miljøbeskyttelseslovens § 68 skalkommunen som tilsynsmyndighed foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Kommunens valg af lovliggørelsesmåde er reguleret af miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, og det følger af miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, at kommunens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Miljø- og Fødevareklagenævnet har således ikke kompetence til at tage stilling til klager over afgørelser, der træffes som led i kommunernes tilsyn. Faxe Kommune skulle dermed ikke have vejledt om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.”
Vores spørgsmål er derfor, 1) om vi skal se det som en del af tilsynet at vi enten nedskriver dyreholdet eller helt frafalder produktionstilladelsen, som følge af kontinuitetsbrud?
2) Hvis vi skal se det som en del af tilsynet, skal vi så se på kontinuitetsbruddet som et ulovligligt forhold, vi lovliggør med hjemmel i § 48 i husdyrbrugloven, hvor der så ikke er klageadgang til afgørelsen?
3) Hvis der er klageadgang til afgørelsen, er det så med hjemmel i § 76 i husdyrbrugloven?
Svar
Det følger af Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, at afgørelser, der alene omhandler spørgsmålet om fastlæggelse af det lovlige dyrehold, herunder konstatering af et eventuelt kontinuitetsbrud, må anses for afgørelse, som er truffet som led i kommunernes tilsynsvirksomhed.
Som det fremgår af nævnets afgørelse NMK-134-00124 afviste nævnet at realitetsbehandle en klage over en kommunes afgørelse vedr. kontinuitetsbrud. Det var her nævnets vurdering, at kommunens afgørelse alene angik fastlæggelse af det lovlige dyrehold, hvorfor kommunen havde truffet afgørelsen, som led i udøvelse af tilsynsvirksomhed. Det følger af afgørelsen, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til klager over afgørelser, der træffes som led i kommunernes tilsyn.
Kommunen skal derfor være opmærksom på, om kontinuitetsbrudsvurderingen alene er lavet i forbindelse med fastlæggelsen af det lovlige dyrehold på ejendommen, eller om kontinuitetsbrudsvurderingen derimod knytter sig til og har betydning for en afgørelse, som nævnet har kompetence til at efterprøve.
Miljøstyrelsen kan derfor ikke entydigt henvise til en hjemmel for at påklage kommunens vurdering af spørgsmålet om kontinuitetsbrud, da det kommer an på den konkrete sag.
Miljøstyrelsen bemærker, at det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der tager stilling til, hvorvidt spørgsmålet om kontinuitetsbrud kan påklages.
Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at et kontinuitetsbrud ikke er et ulovligt forhold.