06-06-2019
Spørgsmål
Vi oplever, at kommunerne stiller vilkår til landskab i §16 a eller b sager, hvor: • der ikke er ny bebyggelse i ansøgningen. • ansøgninger hvor ny bebyggelse f.eks. drejer sig om en mindre møddingsplads i tilknytning til det eksisterende anlæg. Vilkårene omhandler typisk etablering eller bevaring af læhegn og stilles i forhold til hele anlægget. Det vil sige, at der stilles vilkår om læhegn på modsatte side af anlægget end ny møddingsplads befinder sig. Når vi læser i lovgivningen ser hjemlen til at stille vilkår til landskab ud til at hængt op på at der etableres fritliggende bebyggelse. Dette støttes af Miljøstyrelsens notat om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/a9577c33-da26-4607-8a2d-e91de1aa3915/Notat%20om%20husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.pdf, s. 24 og af at reglerne er en videreførelse af planlovens regler, hvor det fremgår af § 36 stk 2 at der kun kan fastsættes krav om beplantning til fritliggende byggeri. Vores spørgsmål er: 1. Har kommunen hjemmel til at stille vilkår om afskærmende beplantning begrundet i landskab, i sager hvor der ikke sker nybygninger? 2. Har kommunen hjemmel til at stille vilkår til landskab til byggeri beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse? Og i så fald, er der hjemmel til at stille vilkår der tydeligvis omhandler afskærmning af det eksisterende anlæg fremfor nybygningen?
Svar
Ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse eller tilladelse skal kommunen vurdere og varetage en række forskellige forhold og hensyn vedrørende påvirkning af natur, miljø og landskab samt gener for omgivelserne. Lovens ordning bygger i hovedtræk på en forudsætning om, at der sker en samlet vurdering af påvirkningen af miljøet, som en konkret etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan give anledning til.
Efter husdyrbruglovens § 27, stk. 1, skal kommunen i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, medmindre der er fastsat umiddelbart bindende regler for husdyrbruget, som regulerer det pågældende forhold udtømmende.
Kommunens vurdering skal ikke alene omfatte det ansøgte projekt, idet alle etableringer, udvidelser og ændringer, der er truffet afgørelse om inden for de seneste 8 år før den aktuelle afgørelse om godkendelse eller tilladelse, skal inddrages i vurderingen. Dette fremgår af § 34, stk. 2, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er herved ikke muligt at opdele et projekt i mindre projekter, som efter omstændighederne ikke vil have væsentlig virkning på miljøet isoleret set, uden at kommunens vurdering og dermed vilkår og afgørelse vil tage højde herfor.
Kommunen skal på grundlag af vurderingen efter §§ 34 og 35 fastsætte de vilkår efter husdyrbruglovens § 27, stk. 1, der sikrer, at husdyrbruget med det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet. Dette følger af § 36, stk. 1, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunens vilkårsfastsættelse er for visse forhold nærmere konkretiseret i § 36, stk. 1, nr. 1-13, men opregningen er, som det fremgår, ikke udtømmende for de forhold, der kan fastsættes vilkår om.
Godkendelser og tilladelser i alle tilfælde skal indeholde de vilkår, som er nævnt i § 36, nr. 1-6. Hvis ansøgningen f.eks. indebærer opførelse af fritliggende bebyggelse, skal godkendelsen eller tilladelsen indeholde vilkår placeringen og udformningen samt evt. beplantning.
§ 36, nr. 1-6, er minimumskrav til vilkårsfastsættelse.
I overensstemmelse med forvaltningsretten skal vilkårene være bestemte, proportionale og sagligt begrundede, dvs. begrundede i hensyn, som varetages med loven i øvrigt, jf. lovens formål.
1.Kommunen har således hjemmel til at stille krav fx vedrørende beplantning begrundet i landskabspåvirkninger, hvis kommunen finder det relevant og proportionalt, selvom der ikke opføres fritliggende bebyggelse.
2.Kommunen har således også hjemmel til at stille vilkår til landskab ved byggeri beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og vilkår kan omhandle afskærmning af en eksisterende bebyggelse i stedet for nybygningen, hvis kommunen finder det relevant og proportionalt.