Eksportstalde og gødningsopbevaring

27-09-2022

Spørgsmål

Eksportstalde er ikke omfattet af husdyrbrugloven eller husdyrgødningsbekendtgørelsen, men er reguleret af Fødevarestyrelsens område. Fødevarestyrelsen har mig bekendt ikke krav til gødningsopbevaring.

Der er afløb fra virksomheden til et for-renseanlæg (lille beholder) med separationsanlæg, hvor opløst stof separeres fra og kommer i container, og den flydende del går til offentlig kloak. Der er afløb fra området, hvor lastbilerne rengøres, til for-renseanlægget.

Fra staldene vil fast husdyrgødning blive opsamlet og kommer ligeledes i containeren. Den flydende del ledes til for-renseanlægget og videre til det offentlige spildevandssystem.

Der vil derfor komme vaskevand inkl. gødningsrester samt flydende husdyrgødning (den del, der ikke er separeret fra i for-renseanlægget) i det offentlige spildevandssystem.

Dyrene står midlertidigt i staldene indtil eksport. Midlertidigt er også hen over en weekend. Dvs. dyrene står der i flere dage, hvor der produceres gødning. Der er tale om mange dyr.

Hvad er grænsen for, hvornår det betragtes som en eksportstald? Er der behov for, at vi giver påbud om gødningsopbevaringsanlæg eller er det okay, at flydende husdyrgødning afledes til offentligt spildevandssystem? Og hvis ikke – med hvilken hjemmel skal vi påbyde ændringer af gødningsopbevaringen.

Svar

Det er korrekt, at husdyrbrugloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på karantænefaciliteter omfattet af bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner. 

Karantænefaciliteter omfattet af bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner er ikke undtaget fra anvendelsesområdet for gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen har ikke regler for gødningsopbevaring. Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen har dog regler om, at husdyrgødning skal udbringes på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder, eller at det skal forbrændes.

Det fremgår, at den faste del af husdyrgødningen opbevares i container. Kommunen skal således vurdere, om opbevaringen kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 og stk. 4. Dette skyldes, at der ikke er nogen specifikke regler for opbevaringen af denne type husdyrgødning Vurderingen skal omfatte, om opbevaring af stoffer, produkter og materialer kan forurene jord, grundvand eller undergrund.

Det fremgår, at der ledes vaskevand inkl. gødningsrester samt flydende husdyrgødning til et for-renseanlæg med separationsanlæg, hvor opløst stof separeres fra og kommer i container, og den flydende del ledes til spildevandsforsyningsselskabets kloak. I et sådant tilfælde er det kommunen, der forholder sig til og i givet fald meddeler virksomheden en tilladelse til tilslutning af spildevandet til spildevandsforsyningsselskabets anlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3. 
Kommunen afgør hvilke oplysninger, der skal indgå i behandling af sagen. Blandt andet skal der i tilknytning til ansøgningen være dokumentation for, at den pågældende aktivitet bygger på princippet om BAT (bedste tilgængelige teknik), jf. miljøbeskyttelseslovens § 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter på baggrund af oplysningerne i virksomhedens ansøgning vilkårene for tilslutningen. 

Hvornår, der er tale om karantænefaciliteter eller eksportkarantæner, må afklares ud fra bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner.

Væsentlig forurening fra karantænefaciliteter og eksportkarantæner vil kunne reguleres via et påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42.