04-02-2019
Spørgsmål
Vi har fået en ansøgning om et barmarksprojekt til et kvægbrug som emissionsmæssigt er en § 16 b. Da der er tale om et helt nyt husdyrbrug, og i den forbindelse et større anlægsprojekt har vi overvejet om vi skal træffe afgørelse om at projektet er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og udvidet offentlighedsprocedure. Jf. jeres vejledning og helpdesksvar kan jeg se, at der skal rigtig meget til, for at træffe en sådan afgørelse. Er et barmarksprojekt med etablering af et større anlæg, som overholder BAT, emissionskrav og depositionskrav men som landskabeligt og i forhold til nabohensyn (udover lugt) kræver en omfattende vurdering, noget som Miljøstyrelsen vurderer, vil være VVM-pligtig?
Svar
Hvis væsentlige virkninger på miljøet på forsvarlig vis kan imødegås af vilkår, og beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt er overholdt, vil kommunen som altovervejende hovedregel kunne meddele tilladelse.
jf. § 23 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal ny bebyggelse placeres i tilknytning til de hidtigge bebyggelsesarealer, medmindre der er en hel særlig begrundelse for, at de ikke kan placeres der. Er dette tilfælde skal kommunen fastsætte vilkår efter
36, stk.1 no 5, for at imødegå evt. landskabspåvirkning. Det er ligesom med andre evt. påvirkninger af miljøet forudsat, at ansøger i dialog med kommunen og gennem projekttilpasninger m.v. vil kunne imødegå, hvad der ellers kunne have været væsentlige virkninger på miljøet. Dette gælder således også for et barmarksprojekt, hvor kommunen i dialog med ansøger må vurdere placering og udformning af byggeriet, samt evt. afskærmende beplantning.
Det vil kun være i ganske få og helt særlige tilfælde, at en tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens § 16 b først vil kunne meddeles efter, at der er gennemført en proces, hvor der foretages en miljøkonsekvensvurdering på baggrund af en udarbejdet miljøkonsekvensrapport og en udvidet offentlighedsprocedure. Dette vil f.eks. være ved grænseoverskridende virkning, jf. § 58 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen forstår sagen sådan, at alle faste afskæringskriterier i forhold til at undgå væsentlig virkning på miljøet og betingelserne for at opfører produktionen fritliggende er overholdt. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at kommunen skal sikre sig at få belyst den landskabelige påvirkning af den ønskede beliggenhed tilstrækkeligt i det indsendte ansøgningsmateriale og evt yderligere dialog med ansøger. Hvis kommunen på denne baggrund kan vurdere, at det ønskede projekt, efter nærmere fastsatte vilkår, ikke vil indebærer væsentlig virkning på de landskabelige værdier, så vil det ikke være nødvendigt at kræve en miljøkonsekvensrapport og udvidet offentlighedsprocedurer.
Det er op til kommunen i den konkrete sag, at vurdere hvorvidt der er særlige forhold, der gør at forholdet ikke kan belyses tilstrækkeligt uden en miljøkonsekvensrapport. I denne vurdering bør kommunen overveje hvilke konkrete momenter, der gør sagen et ’helt særligt tilfælde’, som kræver yderligere belysning i form af en miljøkonsekvensvurdering, og dels gennem dialog med ansøger søge at løse disse forhold inden kommunen træffer afgørelse om, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering.
Hvis kommunen beslutter sig for, at der skal en miljøkonsekvensvurdering til, skal afgørelsen begrundes – dvs. kommunen skal sætte ord på (præcisere), hvad det er der gør, at netop denne sag er et helt særligt tilfælde, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 4. Dette kan f.eks. være, at der er nogle særlig karakteristiske natur-/landskabstræk, fx særlige formationer i landskabet, som projektet bryder op eller at projektet uanset evt. vilkår om beplantning og materiale/farvevalg vil komme til at fremstå meget tydeligt i landskabet fordi det ligger højt e.l. Det er miljøstyrelsens opfattelse, at det ikke er nok at begrunde et krav om miljøkonsekvensvurdering med, at projektet skal bygges på en bar mark.