Husdyrbruglovens § 6 og rekreative områder
20-08-2021
Spørgsmål
Campingpladser, hoteller, kolonihaver, golfbaner og lign. beliggende i landzone er disse beskyttede via afstandskravene i § 6 ?
Eksempel:
Hvis en kolonihave er beliggende i landzone og i en lokalplan udpeget som et rekreativt område, er denne så via husdyrbrugloven beskyttet imod, at der placeres et husdyrbrug inden for 50 meter af lokalplanen, indeholdende kolonihaven, når hele lokalplanen er udlagt som et rekreativt område? Altså ikke fra selve kolonihaverne, men fra lokalplanens kant.
Kolonihaven er ikke udpeget til offentligt formål, da dette vil forpligte kommunen til at opkøbe grundene, hvilket ikke er hensigten.
Samtidig kan kolonihaverne ikke betragtes som nabobeboelse, og er dermed ikke omfattet af § 6, stk. 1, punkt 4, ej heller beskyttet mod lugtgener.
Betyder dette at kolonihaver ikke er beskyttet imod etablering eller udvidelser af husdyrbrug inden for 50 meter af kolonihaven og heller ikke beskyttet mod lugtgener?
Og ligeledes stiller vi samme spørgsmål for campingpladser, hoteller, golfbaner ol. i landzonen – hvordan er disse stillet i forhold til en etablering/udvidelse af husdyrbrug tæt op af matriklerne, hvis disse er udlagt i lokalplan som rekreativt område, men ikke udlagt som offentligt formål?
Svar
Det fremgår af husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, at etablering af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug og udvidelse og ændring heraf, der medfører forøget forurening, ikke er tilladt i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til offentlige formål med henblik på rekreative formål og lign. samt i en afstand mindre end 50 m fra dette områder. Dette regnes fra områdets kant og ikke fra, hvad der er bebygget på området. For eksempel måles 50 m-kravet således fra nærmeste punkt på det pågældende anlæg til det nærmeste punkt i det omhandlede område.
Det væsentlige er således efter bestemmelserne, hvorvidt området er i landzone og udlagt til offentlige formål med henblik på rekreative formål. Plangrundlaget i et område er væsentligt for at vurdere, om et konkret anlæg overholder kravene til placering i forhold til lokalplanlagte områder i landzonen. Det er kommunen som efter planlovgivningen fastsætter, hvad et område skal udlægges som. Tvivl om plangrundlaget eller fortolkningsspørgsmål i relation til indhold et af lokalplan afgøres efter planlovgivningen.
Det bemærkes, at der bl.a. også er et afstandskrav ift. naboboelse, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 4. I husdyrbruglovens forstand fortåsforstås nabobeboelse ved en beboelsesbygning på en anden samlet fast ejendom end den, hvor det pågældende anlæg ligger. Kravet er ikke betinget af, hvem der konkret er ejer af nabobeboelsen.
Hvis et område er udlagt som de i husdyrbruglovens § 6, anførte områder, skal afstandskravene i bestemmelsen iagttages. Hvis området derimod ikke falder under de i bestemmelsen anførte områder, skal afstandskravene ikke iagttages.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken