19-06-2019
Spørgsmål
Af § 55, stk. 4 i Husdyrbrugloven fremgår det, at ”Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgørelse til dem, som har anmodet herom, med en frist på mindst 30 dage til at kommentere udkastet. Kommunalbestyrelsen fremsender herudover udkast til afgørelse eller en orientering om udkastet til afgørelse til naboer og andre berørte med oplysning om fristen på mindst 30 dage til at kommentere udkastet. Af en orientering som nævnt i 2. pkt. skal det fremgå, hvordan det samlede udkast til afgørelse kan rekvireres. Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 2. pkt. informerer kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger til ansøgningen og andre oplysninger af relevans for afgørelsen, der er modtaget efter den indledende offentlige annoncering”.
Af Miljøstyrelsens husdyrvejledning, Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kapitel 20-21, §§ 51-60 fremgår det, at:
”Naboer: Herved forstås ejere af ejendomme, der matrikulært grænser op til den ejendom, hvorpå anlægget er beliggende”.
Klagenævnet har i minimum ét tilfælde hjemvist en sag til fornyet behandling – begrundet med en henvisning til denne eller en tilsvarende vejledningstekst. Det er derfor væsentligt, at det præciseres og gøres helt klart, hvordan ordet ”ejendom” skal forstås i den pågældende tekst. Hvis der med ”ejendom” menes matriklen/matriklerne, som husdyrbrugets anlæg ligger på og alle øvrige matrikler, som hører under den pågældende samlede faste ejendom, kan det i konkrete tilfælde typisk betyde, at en relativ stor skare af ”naboer” skal høres – også selv om de bor langt væk fra selve anlægget og efter praksis formentlig ikke vil være klageberettigede (med en beliggenhed relativt langt uden for konsekvensradius). Eksempelvis kan der – af historiske årsager – høre små englodder med en beliggenhed langt fra bygningsparcellen på et husdyrbrug til ejendommen, som anlægget ligger på – men det vil sjældent give mening at høre naboer til sådanne englodder. Ved den udvidede offentlighedsprocedure har vi imidlertid ikke hjemmel til at skønne, at noget har underordnet betydning for naboerne.
Sammenfattende ønskes det præciseret, hvad intentionen med den nævnte vejledningstekst er? Er det reelt meningen, at alle ejere af de matrikler, der grænser op til (alle) de matrikler, som hører til den pågældende ejendom, hvorpå husdyrbrugets anlæg ligger, skal høres? – Eller er det snarere intentionen, at det ”kun” er ejerne af de matrikler, der grænser op til den eller de matrikler, som husdyrbrugets anlæg fysisk ligger på, der skal høres?
Det sidstnævnte vil give mest mening (suppleret med praksis om at høre naboer (beboelser) inden for konsekvensradius) – men så bør jeres nævnte vejledningstekst (og dermed måske implicit klagenævnspraksis) præciseres til:
”Naboer: Herved forstås ejere af ejendomme, der matrikulært grænser op til den eller de matrikler, hvorpå anlægget er beliggende”.
Svar
Miljøstyrelsens vejledning om nabobegrebets definition hvorefter ”naboer” skal forstås som ejere af ejendomme, der matrikulært grænser op til den ejendom, hvorpå anlægget er beliggende, er udtryk for en langvarig og fast praksis for fortolkningen af husdyrbruglovens nabobegreb. Miljøstyrelsen har også i tidligere helpdesk svar henvist til denne formulering, se f.eks.: https://mst.dk/erhverv/landbrug/vejledning-om-husdyrbrug/husdyrvejledning/husdyrhelpdesken-gammel-version/showanswer?id=6406ac63-6e35-43b9-bb5a-efda980819e2
Husdyrbruglovens nabobegreb er knyttet til ejendomsbegrebet. Dette begreb skal forstås i overensstemmelse med det matrikulære ejendomsbegreb, jf. § 2 i udstykningsloven (lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013). Udgangspunktet er dermed, at en ejendom i husdyrbruglovens forstand omfatter alle de arealer, der er noteret som én samlet fast ejendom i matriklen, uanset om de ligger samlet og sammen med husdyrbrugets anlæg m.v. Denne forståelse af husdyrbruglovens ejendomsbegreb er der redegjort for i husdyrbruglovens forarbejder.
Miljøstyrelsen finder imidlertid, at offentlighedsprocedurene i husdyrbruglovens artikel § 55 og § 56 knytter sig til husdyrbruglovens godkendelses- og tilladelsesordning. Formålet med nabohøring og naboorientering er, at give naboen mulighed for at varetage sine interesser i sager, hvor kommunen træffer afgørelse om godkendelse eller tilladelse til husdyrbrug samt sikre, at kommunen træffer afgørelse om godkendelse eller tilladelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at kredsen af naboer, som omfattes af kravet om nabohøring og naboorientering må fastlægges i henhold til de dele af ejendommen, som omfattes af afgørelsen om godkendelse/tilladelse. Denne præcisering skal bl.a. ses i lyset af, at arealerne efter vedtagelsen af den nye husdyrbruglov i 2017 ikke længere omfattes af husdyrbruglovens godkendelses- og tilladelsesordning.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at ved fastlæggelsen af denne nabokreds, er matrikelskel til den matrikel/de matrikler, hvorpå anlægget, hvor der foretages ændringer eller udvidelser, er beliggende, et relevant kriterie, i den forstand, at dette matrikulære naboskab i sig selv medfører, at ejeren heraf omfattes af nabobegrebet. Miljøstyrelsen finder dog ikke, at det matrikulære naboskab til de matrikler, hvorpå anlægget er beliggende, kan anvendes som et egentlig afskæringskriterie i forhold til hvem, der kan anses som nabo. Hensynet til formålet med nabohøring og naboorientering tilsiger, at der kan være konkrete tilfælde, hvor matrikulære naboer til andre dele af den pågældende ejendom tillige må anses for omfattet af den hørings- og orienteringsberettigede nabokreds.