23-01-2019
Spørgsmål
En kommune sidestiller i sin sagsbehandling af en miljøgodkendelsesansøgning et naturområde, som klart defineres og beskrives som "hængesæk", med højmose, og kategoriserer det som Kategori 2 natur. I beskrivelsen af naturarealet skriver kommunen: "Sømosen er over 11 ha stor og består i midten af en ca. 5 ha stor moseflade med dominans af tørvemosser og uden opvækst af træer. På mosefladen findes to store søer og to mindre søer, som tilsammen er ca. 2 ha store og i kanten rundt om mosefladen er der tiltagende opvækst af vedplanter. Jordbunden er grovsandet omkring mosen og humusjord i mosen. Oprindeligt er Sømosen en smeltevands sø dannet efter sidste istid i et dødishul. Herefter er søen tilgroet med især tørvemosser, som er vokset ud over vandoverfladen og som er vokset i tykkelsen og har dannet en hængesæk, således at søen i dag har karakter af en moseflade. Med tiden er laget af tørvemos vokset i tykkelsen, og de døde plantedele fra det flydende tørvemoslag er aflejret i søen og har fyldt den op. Hvis successionen fortsætter, og tørvemoslaget mister forbindelsen til grundvandet, vil der teoretisk dannes en højmose. Der er registreret 11 typiske højmosearter, og det kan ikke udelukkes at der findes mindre partier på den åbne moseflade, som har begyndende karakter af højmose. Tilbage i tiden og senest under 2. verdenskrig har der været tørvegravning i mosen, som selvfølgelig har betydet at tørvelaget er mindsket, og de søer, der i dag findes i mosen, er muligvis dannet ved tørvegravningen, idet de ikke figurerer på det ældste kort fra 1878-1899, men først findes på de lave målebordsblade fra 1900-1971. Miljøcenter Ribe har foretaget en besigtigelse i 2009, hvor mosen noteres som en mose af typen hængesæk med felter som er fattigkær. Miljøcentret har udtalt, at mosen under gunstige forhold vil blive til en flot højmose." Kommunen skriver videre... "Rød tørvemos (sphagnum magellanicum) er nævnt i ”Nøgle til identifikation af danske naturtyper på habitatdirektivet” som en af de vigtige arter af tørvemosser på intakte højmoseflader, men kan også træffes i andre naturtyper. Forekomsten af Bukkeblad, Kragefod og Næbstar har dog været vigtige ved fastlæggelsen af naturtypen som hængesæk, idet de ifølge ”Mose Plejebogen” er skillearter, som ikke findes på en højmoseflade, og de viser sammen med artsvariationen, at naturtypen er en sur og næringsfattig hængesæk/ekstrem fattigkær. Hængesække forekommer i forskellige typer med forskellig næringsgrad. Sømosen hører til den meget næringsfattige type med en plantesammensætning af arter med meget lille kvælstof præferens. Tålegrænseintervallet for hængesæk ligger på 10-15 kg N/h/år jf. ”Tålegrænser for dansk natur” , men ifølge faglig rapport fra DMU, 2008 er tålegrænse intervallet 5-10 for bl.a. højmoser, nedbrudte højmoser samt hængesække med væsentlig forekomst af følsomme højmosearter. Størstedelen af plantearterne i Sømosen er netop følsomme højmosearter, og denne type af hængesæk sammenstilles typisk med aktiv højmose og nedbrudt højmose, fordi det grundlæggende er samme naturtype, blot med forskellig successionstadie. Derfor vurderer Haderslev Kommune, at Sømosen er omfattet af kategori 2 naturtyper jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen." Er det korrekt at sidestille hængesæk og højmose på denne måde? Arealet er ikke Natura 2000, så det vil være kategori 3, hvis det ikke er kategori 2.
Svar
Kategori 2 natur er defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2 og består af de ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger udenfor Natura 2000 områder i form af a) højmoser, b) lobeliesøer, c) heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, d) overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Det er kommunen som myndighed, der foretager den konkrete vurdering af, hvorvidt et område opfylder kriterierne for at være omfattet af kategori 2. Det er dog vigtigt at pointere, at naturtypen skal leve op til definitionen på kategori 2 natur. Det er ikke tilstrækkeligt, at en naturtyper kan udvikle sig til en kategori 2 naturtype.
Naturtyperne er dynamiske og udvikler sig med tiden. Der kan være eksempler på overdrev, der gror til og ikke længere lever op til definitionen af kategori 2 natur (f.eks. pga størrelseskriteriet) eller naturtyper, der har udviklet sig til f.eks. højmose.
Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at beskytte en naturtype, som om den var en kategori 2 natur type, f.eks. med begrundelse i, at naturtypen ellers ikke kan udvikle sig til kategori 2. Hvis kommunen vurderer, at der er tale om en højmose, vil der være tale om en kategori 2 naturtype. Vurderer kommunen derimod, at naturtypen ikke endnu er en højmose, men at den vil kunne udvikle sig dertil, så er naturtypen kategori 3 natur (hvis den overholder kriterierne for kategori 3 natur), og skal vurderes som en sådan.
I den vurdering skal kommunen se på, hvad tålegrænsen er for naturtypen, hvad baggrundsbelastningen er, og om der derfor skal stilles krav til totalbelastningen fra husdyrbruget, hvis merbelastningen vel at mærke er over 1 kg. Se mere herom i vejledningen: https://husdyrvejledning.mst.dk/vejledning-til-bekendtgoerelserne/husdyrgodkendelses-bekendtgoerelsen/13-generelle-principper-for-godkendelser-og-tilladelser/#10