23-08-2022
Spørgsmål
Den 22. november 2022 er svaret er præciseret i forhold til skovdefinitionen på fredsskovpligtige arealer
Vi har en ansøgning om en lovliggørende miljøgodkendelse, hvor vi som kommune stiller krav til ammoniakdepositionen i forhold til en nærliggende løvskov. Landmanden kan umiddelbart ikke opfylde kravet til maksimal merdeposition til skoven. Han siger derfor, at han overvejer at fælde skoven og plante granskov i stedet.Skoven er fredskov, men den kan jo fældes og erstattes af en anden type skov. Der er ikke andre fredninger eller lignende, som beskytter skoven.
Vores spørgsmål er, hvordan vi i så fald skal forholde os til naturvurderingen af skoven? Skoven vil jo miste naturværdi ved at blive ryddet og herefter genplantet som f.eks. gran. Kan vi så stadig vurdere, at der er tale om en skov af så høj værdi, at vi skal stille krav til ammoniakdepositionen - eller vil det betyde, at vi må vurdere, at skoven ikke er af høj naturværdi, og at vi dermed ikke skal stille krav til den?
Spiller det ind, at vi har registreret, hvordan skoven så ud, før den blev fældet? Skoven er jo ikke beskyttet, og lodsejer kan derfor gøre hvad han vil, så længe det er i overensstemmelse med skovloven. Det er et dilemma, da det er uhensigtsmæssigt, hvis en landmand kan fælde en skov og hermed få lov til at udvide. Naturmæssigt ville vi trods alt hellere beholde skoven, som den er - også hvis det skulle være med en ekstra ammoniakdeposition - end se den blive fældet og erstattet af nåleskov.
Svar
Den 22. november 2022 er svaret er præciseret i forhold til skovdefinitionen på fredsskovpligtige arealer
Kommunen har ikke hjemmel til at forhandle et evt. lempeligere krav til ammoniakdepositionen, mod at skovejeren ikke fælder skoven. Kommunen skal vurdere skovens naturværdi på tidspunktet for ansøgning om miljøgodkendelse eller som her i forbindelse med lovliggørelse.
Hvis skoven bliver fældet og gentilplantet, og den nye skov ikke vurderes som værende ammoniakfølsom, vil kommunen på det tidspunkt ikke kunne stille krav, da der så ikke længere er en ammoniakfølsom skov beskyttet efter bekendtgørelsens § 29. Vær dog opmærksom på, at når der er fredsskovspligt på arealet, skal der genetableres skov, og denne vil være omfattet af skovdefinitionen (den vil inden for rimeligt tidsrum danne en sluttet skov af højstammede træer).
Vurderer kommunen derimod, at der stadig er naturskovsindikerende eller gammelskovsarter, eller at der har været skov kontinuerligt i 200 år, og skoven fortsat er følsom over for ammoniak (nåletræsskov kan også være følsom over for ammoniak), vil der stadig kunne stilles krav til beskyttelsen af Kategori 3 natur.
I vejledningen til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13, er det nærmere beskrevet, hvilke kriterier kommunen skal tage i betragtning, når det vurderes om skoven er ammoniakfølsom. I kapitlet er der henvist til Københavns Universitets publikation fra 2016
”Ammoniakfølsomme skove – kortlægning og vejledning” udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Heri er der nærmere redegjort for, hvordan kommunen skal vurdere skovenes ammoniakfølsomhed, og hvad de forskellige skovtypers tålegrænse er.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken