20-03-2020
Spørgsmål
Vi har en sag, hvor det ansøgte vurderes at ville påvirke et nærved liggende kategori 3 naturområde (en stor hængesæk) så meget, at det vil medføre en tilstandsændring. Der er opvækst af særligt næringsfølsomme arter som også typisk findes i højmoser og tålegrænsen overskrides betydeligt ved det ansøgte og baggrundsbelastningen – dog er mer-depositionen kun akkurat 1 kg til naturområdet og beskyttelses kriterierne er således overholdt i forhold til bestemmelserne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Vi tolker vejledningen til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper og flere klagenævnsafgørelser – se uddrag nedenfor - som, at en ansøgning som ovenfor beskrevet forudsætter en dispensation efter naturbeskyttelsesloven, da kommunen vurderer, at selv en mer-deposition på 1 kg vil kunne medføre en tilstandsændring af § 3 området.
Jf. klagenævnsafgørelser f.eks. NMK-132-00178 fremgår det at:
”. . . . at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om ammoniakbeskyttelsesniveauet for kategori 3-natur efter nævnets opfattelse må forstås og administreres i lyset af reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3 og § 65, stk. 3, og den hertil knyttede praksis. Det må således antages, at det ikke har været hensigten med ammoniakbeskyttelsesniveauet for kategori 3-natur at give kommunerne adgang til at godkende ansøgninger efter husdyrbrugloven om projekter, hvis realisering vil medføre ændringer i tilstanden af de pågældende naturtyper og dermed forudsætter dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf. § 3”.
Og jf.” Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper” af 20. dec. 2019 fremgår det at:
”Ud over den konkrete vurdering af påvirkningen af kategori 3-natur efter husdyrgodkendelses-bekendtgørelsen vil kommunerne derfor også skulle sikre, at udvidelsen eller ændringen ikke strider mod naturbeskyttelseslovens § 3, herunder vil medføre en tilstandsændring, som derfor kun kan foretages, hvis der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Uafhængigt af husdyrbrugreguleringen vil der i øvrigt kunne ske en håndhævelse af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis der udføres aktiviteter, der vil føre til tilstandsændringer i et beskyttet område”.
[…]
”I den vurdering af miljøpåvirkningen af en ansøgt udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, som kommunen skal foretage som led i en afgørelse om godkendelse eller tilladelse efter hus-dyrbrugloven, vil det også skulle indgå, om projektets realisering vil medføre ændringer i tilstanden af naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og dermed forudsætter dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. § 3. Der henvises herved bl.a. til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK-132-00718”.
Kan kommunen kræve, at der søges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3? Hvis ja, og ansøger ikke ønsker at ansøge om dispensation, kan kommunen så give afslag på husdyrbrugansøgningen med henvisning til naturbeskyttelseslovens § 3, på trods af, at ammoniakkriterierne jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt?
Svar
Natur- og miljøklagenævnet har ganske rigtigt i flere sager peget på, at kommunen, ved siden af vurderingen af om beskyttelsesniveauerne i husdyrreguleringen vedr. ammoniakpåvirkning af kategori 1, 2 og 3 natur overholdes, også skal foretage en vurdering af, om udvidelsen af husdyrbruget vil stride mod naturbeskyttelseslovens § 3.
Beskyttelsesniveauet vedr. kategori 3 natur indebærer, at der for de kategori 3 naturtyper, der som følge af udvidelsen af husdyrbruget vil modtage over 1 kg NH3-N/ha/år mere end før udvidelsen, skal foretages en vurdering af, om kategori 3 naturtypen vil ændrer tilstand af en sådan påvirkning. På tilsvarende vis skal kommunen vurdere, om naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 vil ændre tilstand som følge af udvidelsen af husdyrbruget. Vurderer kommunen, at dette er tilfældet, vil udvidelsen kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
Det betyder, efter miljøstyrelsens vurdering, at kommunerne også skal se på om udvidelsen eller etableringen af husdyrbruget, vil medfører en tilstandsændring af andre beskyttede naturtyper (efter naturbeskyttelseslovens § 3) end moserne, hederne og overdrevene. Er dette tilfældet vil den ansøgte udvidelse enten ikke kunne lade sig gøre, eller kommunen kan give dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de vurderer, at det er en mulighed.
Det er kommunen, der har kompetencen og bemyndigelsen til at træffe afgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 3, herunder vurdere om en merbelastning med ammoniak på et beskyttet naturareal, vil kunne resultere i en tilstandsændring af naturtypen.
I 2011 (LOV nr 122 af 23/02/2011 og BEK nr 291 af 06/04/2011) trådte reguleringen med krav om maksimal totalbelastning af ammoniak på kategori 1 og 2 natur i kraft. Det maksimale totalbelastningskrav for ammoniak er på 1 kg N til kategori 2, som er store heder og overdrev. For Kategori 3 natur skal der foretages en vurdering af, om naturtypen kan tåle den ekstra ammoniakbelastning, hvis denne er højere end 1 kg N/ha/år (merbelastning).
Baggrunden for, at kommunerne ikke skal se på merbelastninger under 1 kg NH3-N, stammer fra forarbejdet til ændringen i husdyrreguleringen vedr. ammoniakdeposition til natur fra 2011. Som grundlag for den ændrede regulering, bad man forskere på daværende Danmarks Miljøundersøgelser om at vurdere, om det var muligt at sætte en tærskelværdi for, ved hvilket ammoniakdepositionsniveau, det kunne udelukkes, at belastningen fra en enkeltkilde vil resultere i ændring af naturtypens tilstand.
Det er vigtigt i den sammenhæng at forstå, at det først er, når merdepositionen af ammoniak overskrider 1 kg N/ha/år, at der med videnskabelige, biologiske eller kemiske undersøgelsesmetoder vil kunne påvises effekter i felten, jf. Notat af 26. juni 2005 fra DMU. https://mst.dk/media/95275/DMU-appendiks_praksisnotat_080310.pdf. Det fremgår heraf, at det bedste statistiske skøn for en ammoniaktærskelværdi for en enkelt punktkilde ligger omkring 0,6 kg N/ha/år, som i 95% af de beregnede tilfælde vil ligge under 1 kg N/ha/år.
Det er på baggrund af de videnskabelige udtalelser i notatet, at beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er fastsat således, at hvis merbelastningen til et kategori 3 område fra en ansøgt husdyrbrugudvidelse ligger under 1 kg NH3-N, så er den bedste vurdering, at der ikke vil kunne påvises tilstandsændringer grundet denne udvidelse.
Når kommunen skal vurdere, hvorvidt en merdeposition på et beskyttet § 3 område vil resultere i, at der er risiko for en tilstandsændring og dermed krav om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, er det Miljøstyrelsens vurdering, at det faglige grundlag i DMUs notat også bør tages i betragtning i den vurdering.