13-09-2018
Spørgsmål
Jeg har med interesse læst dette helpdeskspørgsmål: https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/lugt/skal-en-eksisterende-husdyrproduktion-overholde-lugtgeneberegningerne/ - men i svaret henvises der blot til et tidligere helpdesksvar - som er et dødt link, så det er ikke til megen hjælp.
Jeg tror heller ikke, at svaret er tilstrækkeligt, da det drejer sig om ny godkendelse, hvorimod jeg sidder med en klagesag:
I Fredericia Kommunen findes en svineproduktion, som i 1997 fik en lokaliseringstilladelse til en bynær placering. I 2007 valgte kommunen så at udlægge endnu et boligområde i ny byzone nær husdyrbruget. Hverken i lokaliseringsafgørelsen i 1997 eller i lokalplanen 2007 er der regnet på lugt. Nu klager beboerne i det "nye" boligområde (fra 2007) over lugten, og jeg har lavet en overslagsberegning i det nye www.husdyrgodkendelse.dk, som viser at 5 OU grænsen ligger cirka 200-300 meter inde i byzonen. Der er mere end 100 beboere, som sandsynligvis påvirkes af en væsentlig lugtgene fra husdyrbruget. Genen skal naturligvis vurderes nærmere, men der er uden tvivl mange boliger i byzone, som i sidste ende vil vurderes at ligge indenfor 5 OU lugtudbredelsen.
Mit spørgsmål er: Kan og bør jeg give husdyrbruget et påbud om at reducere lugtgenen så meget, som det er muligt indenfor en proportionalitetsbetragtning (8 kr/slagtesvin/år i 10 år) - og i givet fald, er det husdyrbruglovens § 42 eller miljøbeskytteseslovens § 42, når der er tale om et husdyrbrug, som udelukkende har en lokaliseringstilladelse + en anmeldt ændring af dyretype? Eller er det sådan, at når man én gang har fået lov til en produktion, så kan man ikke fratages denne ret eller påbydes restriktioner / udgifter til lugtreduktion, blot fordi der vokser en by op omkring husdyrbruget, og vedtages nye lugtgene grænser / udvikles nye lugtvurderingsværktøjer?
Jeg undres over, at spørger man de sagsbehandlere, der sidder med industrigodkendelser (MBL), svarer de, at man godt kan påbyde lugtreduktion efter § 42 til lovligt etablerede produktioner - men spørger man de sagsbehandlere, der sidder med landbrugsgodkendelse, svarer de fleste, at en eksisterende, lovligt etableret produktion kan man ikke lægge restriktioner på.
Svar
Ved ændringen af husdyrbrugloven i august 2017, ændredes ordlyden af husdyrbruglovens § 42, således at det blev gjort klart, at bestemmelsens anvendelsesområde, bl.a. er de husdyrbrug, der efter de hidtil gældende regler er lovligt bestående uden hverken at have en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven. Hermed er husdyrbrug med en lokaliseringstilladelse omfattet af denne bestemmelse.
Husdyrbruglovens § 42's betingelse for at kunne meddele et påbud, er, at forureningen skal nedbringes i tilfælde af uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening.
Kriteriet ”væsentlig forurening” stammer oprindeligt fra miljøbeskyttelseslovens § 42 og miljøbeskyttelseslovens forureningsprincip, som også kommer til udtryk i husdyrbruglovens formål og i regler, der i tilknytning hertil udtrykker et acceptabelt niveau. Det miljømæssige acceptable niveau for forurening vil ændre sig i lyset af udviklingen af teknologi, teknikker, metoder m.v.
I medfør af husdyrbrugloven er der i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fastsat beskyttelsesniveauer, der bl.a. omfatter lugtgeneafstande. Ved meddelelse af godkendelser og tilladelser skal der ske overholdelse af disse niveauer, men disse beskyttelsesniveauer kan ikke direkte kræves overholdt i sager om påbud efter § 42. I stedet vil niveauet kunne danne grundlag for kommunens vurdering af, om der i den konkrete sag er tale om en væsentlig forurening.
Der er tale om et lovligt bestående husdyrbrug, og kommunen bør derfor ved anvendelse af påbudsmuligheden være opmærksom på kravet om proportionalitet, dvs. at de påbudte foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko. Der må således ikke kræves mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt til sikring af miljømæssigt forsvarlige forhold. Hvad der er proportionalt vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.