Lugt. Er lokalplanlagt område, som ejes af den ansvarlige for driften, omfattet af lugtbeskyttelse?

02-11-2018

Spørgsmål

Er et lokalplanlagt område, som ejes af den ansvarlige for driften, omfattet af lugtbeskyttelse? If. Jf § 31 stk 1 nr. 2 Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og § 6, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven. Helt konkret er spørgsmålet om sætningsopbygningen med ” som ikke ejes af den ansvarlige for driften” også gælder for områderne før ordet ”samt”? 2) 7 OUE pr. m³ og 3 LE pr. m³ i områder omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven samt ved beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften, hvor der inden for en afstand af 200 m ligger flere end 6 beboelsesbygninger på hver sin ejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften (samlet bebyggelse). Vi har en lidt speciel situation hvor en landmand har fået x kommune lavet en lokalplan med bla. rekreative formål for del af sin ejendom. Han søger nu om miljøgodkendelse af husdyrbruget på samme ejendom. (til anden kommune grundet forpligtende kommunesamarbejde) Lokalplanens formål er angivet til: -at fastlægge områdets anvendelse til rekreativ formål, -at sikre mulighed for fritidsanvendelse, sport- og aktivitetsområde, - at sikre mulighed for etablering af bane til eldrevne køretøjer med tilhørende faciliteter, at muliggøre fortsat landbrugsdrift. Der er ingen tvivl om at både ansøger og kommune med lokalplanen ikke har tænkt at det skulle stå i vejen for husdyrudvidelse. Men udfordringen er at det alene er husdyrloven som er afgørende for om det kan ske. Tillægsspørgsmål. Er der nogle dispensationsmulighed for at fravige lugtbeskyttelseskrav?

Svar

Det fremgår af § 31, nr. 2, at genekriteriet for lugt er 7 OU_E i områder omfattet af § 6, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven. Disse områder er: områder i landzone, der er lokalplanlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.Miljøklagenævnet har i sag nr. MKN-130-00199 af 30. november 2010 hjemvist en sag til fornyet behandling i kommunen, der havde godkendt sagen, selvom lugtgenekriteriet til et sådan lokalplanlagt område ikke var overholdt. Kommunen havde ikke i selve afgørelsen begrundet vurderingen, men det fremgik af notater på sagen, at afgørelsen var truffet med begrundelse i, at landmanden selv ejede området.Nævnet fremfører, at der ikke er grundlag i husdyrbrugloven eller i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for at antage, at der også skal bortses fra et område i landzone, der i en lokalplanlagt er udlagt til boligformål (eller en af de andre formål, MSTs bem) , når ansøger ejer de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen.Der er ikke på dette område sket ændringer i formålet med bestemmelsen, hvorfor miljøstyrelsen vurderer, at lugtgenekriteriet til det lokalplanlagte område skal overholdes uanset ejerforholdende. Se Miljøklagenævnets afgørelse MKN-130-00199.