Hvilke krav/retningslinjer er der til dimensionering og ledningsføring i forhold til pumpesump i dybstrøelsesstalde.

29-08-2022

Spørgsmål

Af bekendtgørelse og vejledning fremgår det, at der skal være en fordybning i gulvet, som er tæt og at gulvet skal have fald hen mod pumpesumpen – men det oplever vi ikke er tilstrækkeligt i forhold til dels at kunne vejlede landmændene og dels at kunne kontrollere reglerne. Så det vil vi gerne vil have beskrevet nærmere, er krav til dimensionering – både hvor meget den skal kunne rumme og dybde (og afhænger det af staldstørrelsen)? Desuden har vi brug for at få klarhed/viden om hvilke krav er der til selve pumpen (hvor kraftig en pumpe) og især til rør-/ledningsførelsen – dette både for evt. fastmonterede pumper og dykpumper? Det der skal pumpes er jo at betragtes som husdyrgødning (i lighed med vaskevand fra hestestalde), som skal pumpes ud – eller over i ”noget andet”. I mange tilfælde er dybstrøelsesstalden indrettet i et tidligere maskinhus – hvor det ikke er muligt at pumpe det over i et gyllesystem i samme staldbygning. I stedet skal det pumpes ud af bygningen og over i enten en gyllebeholder eller en gyllevogn. Hvis det skal pumpes ”uden for bygningen” vil der så være tale om, at der skal være en egentlig afløbsinstallation svarende til kravene i BR 2018 eller skal vi bare acceptere overjordiske slanger, rør mm, hvor der ikke er foretaget frostsikring, eller gjort overvejelser om dimensionering, tæthed af sammenkoblinger og hvordan man undgår at pumpe ud over flydelaget? Ofte vil slangerne jo ikke blive ryddet op, men bare ligge der til ”næste gang”. Pumpesumpen er kommet ind som mulighed efter opfordring/anmodning fra bl.a. Seges. Har Seges sendt nogle beskrivelser/billeder af hvordan løsningen er tænkt og hvordan der er vurderet, at det kan ske uproblematisk?

Svar

Fra pumpesumpen pumpes overskydende væske over i en beholder til at håndtere flydende husdyrgødning. Det kan være gyllekanaler, gyllebeholder eller gyllevogn. Pumpeanordningen skal indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Oftest vil der pumpes med en midlertidig pumpe, da dybstrøelsesmåtten ofte vil absorbere væden fra gødningen. Pumpesumpen bruges derfor primært, når stalden vaskes ned, og herefter tømmes sumpen med dykpumpe eller slamsuger. Pumpesumpen vil desuden opsamle væske fra eventuelle lækager fra drikkekopper/drikkenipler.  Det er derfor vurderet, at der ikke umiddelbart er behov for flere regler eller dimensionering for at pumpesumpen fungerer efter hensigten.

Der er krav om, at afløbet skal have tilstrækkelig kapacitet og hvis pumpesumpen ikke er tømt tilstrækkeligt, eller der er risiko for forurening, kan der meddeles påbud om, at forholdet bringes i orden. 

Pumpesump skal udføres i bestandige materialer, der er uigennemtrængelige for fugt. Dette skal sikre, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Kravene til pumpesumpen fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at

Det betyder, at kommunerne skal sikre, at de løsninger, der er for pumpesumpen, ikke er til risiko for at forurene grundvand og overfladevand. I vejledningen er en beskrivelse af, hvilke krav der kan sættes til pumpesumpen;

1. Pumpesumpen skal udføres af bestandige materialer, så den kan modstå nedsivning og påvirkninger fra pumpetrykket i forbindelse med, at pumpesumpen tømmes.
2. Bunden af stalden/anlægget skal indrettes med et fald, så væske samles i pumpesumpen.
3. Bunden af stalden/anlægget skal etableres med en kant, der modvirker overløb.

Derudover må der ikke opstå forurening. Så hvis kommunen vurderer, at der er risiko for dette, må det indskærpes. Miljøstyrelsen vil supplere/uddybe vejledningen.