Delvis spaltetulv og regler før august 2017

02-02-2020

Spørgsmål

Vi har tidligere fået svar fra help-disk om delvis spaltegulv - januar 2018. Landmandens konsulent har nu fået SEGES til at lave et notat (jeg har sendt notatet til Miljøstyrelsen). I notatet er der navnlig to argumenter, med udgangspunkt i den konkrete sag, som SEGES mener bør resultere i, at gulvet under krybben, kan betragtes som en del af det faste gulv, når opgørelsen af 25-49% fast gulv skal foretages:

1. begrebet ”lejeareal” er ikke defineret i teknologibladet

2. arealet under langkrybber er blevet medregnet til lejearealet/fast gulv i en lang årrække ifølge dagældende regler fra før 1. august 2017 ved godkendelse af husdyrbrug, og der dermed må siges at være en udviklet praksis om at medregne langkrybber til andel af fast gulv.

Hvordan er regelgrundlaget for en godkendelse meddelt i 2016 til en eksisterende stald med delvis spaltegulv. Må arealet under krybben medregnes i 25 % fast gulv?


Svar

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at minimum 25% af gulvet, som svinene kan hvile sig på, når de ligger ned, skal være fast for at leve op til typen ”delvist spaltegulv 25-49% fast gulv”. Dette gælder også for stalde godkendt før 1. august 2017. Det betyder, at der skal være fast gulv uden gyllekumme under i minimum 25 % af grisenes lejeareal, hvilket er det areal, som svinene kan hvile sig på, når de ligger ned.

Denne vurdering, understøttes bl.a. af tidligere givne helpdesksvar:
a. Svar 16. oktober 2017: https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/indretning-af-stalde-olign/produktionsareal/  
b. Svar af 8. januar 2018: https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/indretning-af-stalde-olign/definitionen-af-delvis-spaltegulv-i-slagtesvinestier/
c. Svar af 8. januar 2018: https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/indretning-af-stalde-olign/draenet-gulv-eller-delvis-fast-gulv-ved-slagtesvin/  
d. Svar af 30. august 2018: https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/indretning-af-stalde-olign/delvist-fast-gulv/

Miljøstyrelsen har i nogle af svarene anført, at: ”Svaret gælder ansøgninger, der behandles efter regler fra efter 1. august 2017.” Dette er formentlig begrundet i, at man med reglerne den 1. august 2017 har præciseret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at arealet under krybben ikke kan medregnes, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 4. Ovenstående sætning kan dog have medført tvivl om, der så gælder noget andet for ansøgninger behandlet efter reglerne fra før 1. august 2017.
Det skal derfor her præciseres, at det er Miljøstyrelsen vurdering, at
• arealet under krybben ikke kan medregnes, uanset om ansøgningen er indkommet før eller efter 1. august 2017, og at
• uanset at der findes staldtyper, der er blevet godkendt uden at leve op til ovenstående definition af lejeareal, ikke er noget grundlag for, at man på noget tidspunkt har kunne forstå lejearealet anderledes.

Defintionen af et lejeareal:
Omkring begrebet lejeareal står der bl.a. i teknologibladet:
”Ligeledes skal grise ifølge dyreværnsloven sikres et tørt leje. I § 12 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin med senere ændringer hedder det: ”Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig.” Det er derfor afgørende, at staldsystem og pasning kan leve op til et krav om et rent lejeareal.”
Miljøstyrelsen læser heraf, at lejearealet er et sted, hvor grisene kan ligge ned, og det er styrelsens opfattelse, at det er svært at læse det anderledes end, at krybben ikke er en del af dette areal. Den opfattelse støttes af Landsrettens dom U.2003.1214 om minimumsareal til Orner. Her udtaler landsretten, at det har formodningen imod sig, at krybben, der ikke er i niveau med bunden af stien og ikke udgør en del af det areal, som ornen kan hvile sig på, når den ligger ned, skal medregnes ved opgørelsen af ornestiens areal. Altså, at: arealet under krybben ikke skal medregnes ved opgørelsens af ornestiens areal.
Det fremgår endvidere af ”vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger”, at: ”I de bestemmelser, hvor der er tale om frit tilgængeligt areal, skal inventaret i stien ikke medindregnes, når stiers frit tilgængelige areal opmåles. F.eks. skal krybber, fodertrug og lignende, herunder arealet under en ophængt krybbe fratrækkes dyrenes frit tilgængelige areal. Opmåling sker fra indvendig side af stiadskillelser”.
Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående fortolkningsbidrag, at lejearealet i teknologibladet ”Delvist fast gulv” må forstås på den måde, at der er tale et areal, som svinene kan hvile sig på, når de ligger ned, hvilket dyrene ikke kan under krybben, hvorfor Miljøstyrelsen vurderer, at krybben ikke skal medregnes i de 25 %.

Praksis:
Til SEGES argument om, at der skulle være udviklet sig en praksis, som betyder, at det er muligt at medregne gulvet under krybben som en del af lejearealet, bemærker Miljøstyrelsen på baggrund af forvaltningsretten, at: (fra Forvaltningsret, Almindelige emner, 6. udgave, Karsten Revsbech, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard Mørup):
Administrativ praksis er en række af enkeltafgørelser, hvoraf man kan udlede den regel, som enkeltafgørelserne anses for udslag af.
Ligesom andre interne regler kan administrativ praksis ikke være selvstændig hjemmel for udstedelse af forvaltningsakter og må ikke være i strid med loven. Det er derimod ganske almindeligt, at administrativ praksis og generelle tjenestebefalinger angår fortolkningsspørgsmål. Og selv om domstolene principielt tager stilling til retsspørgsmål uafhængigt af interne regler, er der ingen tvivl om, at fortolkningsregler, udviklet i administrativ praksis i forbindelse med fortolkningen af love og anordninger, tillægges en vis betydning i retspraksis. Dette gælder navnlig, hvor der er tale om en langvarig administrativ praksis. Hvor den hidtidige praksis er udtryk for en klar urigtig fortolkning, vil denne naturligvis blive underkendt af domstolene og i sådanne tilfælde, vil forvaltningen også selv være forpligtet til at korrigere den.
Miljøstyrelsen kan ikke tage stilling til, hvordan konkrete sager løses, men kan vejlede om reglerne. Miljøstyrelsen finder dog ikke noget grundlag for, at man på noget tidspunkt har kunne forstå lejearealet anderledes end, at lejearealet er det areal, som svinene kan hvile sig på, når de ligger ned og at hertil hører krybben ikke.


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken