Gener fra bistader – hvornår skal kommunen gribe ind

28-10-2022

Spørgsmål

Vi har modtaget en henvendelse fra en nabo til 7-8 bistader. Borgeren klager over, at bierne klatter på hans bil, som han mener skal omlakeres. Vi har dog svært ved at se den miljømæssige relevans ved en sådan sag, og vi kan forstå på en tidligere henvendelse til helpdesken, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke mener, at der er en hygiejnisk risiko ved klatter fra bier. I vores kommune har vi tidligere afvist at behandle denne type sager med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens §85, men det er sket før definitionerne på ikke-erhvervsmæssigt dyrehold blev ændret i forbindelse med den seneste revision af Miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Spørgsmålet er derfor, om der i det hele taget er basis for, at vi som kommune behandler klagesager om klatter fra bier, når de hverken er kilde til støj- og lugtgener, forurening eller sundhedsskadelige forhold, eller om disse skal afvises som værende af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen efter Miljøbeskyttelseslovens §85? Såfremt vi forventes ikke at afvise disse sager, hvad mener Miljøstyrelsen, så er kriterierne, hvorpå sagerne skal vurderes? Altså hvilke gener fra bier vil kunne være væsentlige nok til, at vi som kommune skal skride ind over for dem?

Svar

Det vil være en konkret vurdering, hvilke gener fra bier, der vil være så væsentlige, at kommunen skal skride ind over for dem. Hvis kommunen vurderer, at klatter udgør gener fra biholdet, kan der gives påbud efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 10. Dette forudsætter, at biholdets størrelse ikke overskrider størrelsesgrænsen i miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, litra h. Kommunen kan i vurderingen af, om der er tale om en gene, f.eks. tage i betragtning, hvor mange klatter der er, og hvor ofte de forekommer.

Miljøstyrelsen kan ikke foretage en konkret vurdering af, om et forhold er af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 85. Det er kommunen, der skal foretage den vurdering.

Gener fra hold af husdyr, jf. miljøaktivitetsbekendtgørelsens kapitel 4, skal forstås bredt og vedrører ikke alene, om genen udgør en sundhedsmæssig eller miljøforureningsrisiko. Så uanset, om en gene ikke er direkte sundhedsskadelig eller til fare for miljøet, kan den være reguleret af miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Se i øvrigt https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/klage/gener-fra-bihold-og-miljoeaktivitetsbekendtgoerelsen/