25-09-2019
Spørgsmål
Vi er i øjeblikket ved at behandle en ansøgning om godkendelse af en slagtesvineproduktion (IE-brug) - hovedaktivitet. Svineproduktionen er uændret i forhold til tidligere godkendt, men der opføres også to meget store siloer (24 m høje), som benyttes til oplagring af korn til ejendommens foderfabrik - biaktivitet. Denne foderfabrik producerer også færdigfoder til ejers andre svineejendommen. På den omhandlende ejendom produceres kun ca. 8 % af ejers samlede slagtesvineproduktion. Vi anser ikke de nye siloer som erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den omhandlende salgtesvineproduktion. Foderproduktionen er ikke så stor, at den er godkendelsespligtig jf. Miljøbeskyttelsesloven.
Vores tanker:
• Ved godkendelse af hovedaktiviteten (i dette tilfælde godkendelse efter husdyrloven) skal vi tage hensyn til den samlede miljøpåvirkning, det vil sige også miljøpåvirkning fra biaktiviteten. • Hvis vores samlede vurdering viser, at der er behov for at stille vilkår til biaktiviteten, så kan vi vel ikke regulere dette i husdyrgodkendelsen? Skal aktiviteten så reguleres via påbud efter Miljøbeskyttelsesloven?
• Ved godkendelse af husdyrbrug er VVM integreret i godkendelsesreglerne, men hvis vi ikke godkender biaktiviteten (foderfremstilling) i husdyrgodkendelsen, er der så behov for særskilt sagsbehandling efter VVM reglerne?
• Biaktiviteten medfører i denne sag påvirkning af landskabet (der bygges to nye siloer på 24 m i højen). Ved godkendelse af husdyrbruget er landzonereglerne en integreret del af godkendelsen. Men da vi ikke godkender biaktiviteten, skal denne så vurderes og reguleres efter planloven? Husdyrbruget er tidligere miljøgodkendt. I den tidligere vurdering har vi godkendt foderproduktionen i husdyrgodkendelsen, men da størrelsen af foderproduktionen efterhånden er blevet så stor, at vi er i tvivl om det er den korrekte fremgangsmåde.
Svar
Efter Miljøstyrelsens vurdering af den beskrevne situation skal opførelsen af siloerne behandles efter husdyrbrugloven. Vi forstår det sådan, at siloerne opføres på en ejendom, der er defineret som husdyrbrug, jf. husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1:
”Husdyrbrug: Husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m², gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.”
Fodersiloerne må i husdyrbruglovens forstand karakteriseres som ”andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold”, så derfor hører de til husdyrbruget og vil være omfattet af evt. tilladelses- eller godkendelsespligt efter husdyrbrugloven. Ved vurderingen af, om sagsbehandlingen skal ske efter planloven eller efter husdyrbrugloven tages der ikke hensyn til, om bygningerne er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, men alene om de mere generelt er til brug for husdyrhold. Dette stammer fra lovbemærkningerne til 2007 husdyrbrugloven, da landzonebestemmelserne for husdyrbrug blev overført til husdyrbrugloven. Som udgangspunkt anses alle landbrugsdriftsbygninger som værende til brug for husdyrholdet, hvis de placeres på et husdyrbrug. Således er ikke kun de oplagte, som stalde og gyllebeholdere en del af husdyrbruget, men også f.eks. maskinhaller og halmlader, fordi markdriften blev anset for at være en del af det at drive et husdyrbrug. Miljøstyrelsen lægger i vurderingen af jeres spørgsmål derfor vægt på oplysningen om, at foderproduktionen er til eget brug, og at det derfor ikke må betragtes som en foderstofvirksomhed.
Se også diagram over snitflade mellem planloven og husdyrbrugloven i husdyrvejledningens afsnit om godkendelsespligt og tilladelseskrav:
https://husdyrvejledning.mst.dk/kom-godt-i-gang/saerligt-om-godkendelsespligt-og-tilladelseskrav/
Kommunen har vurderet, at siloerne ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 3. Efter det beskrevne er der tale om fællesanlæg for flere ejendomme. Derfor har kommunen dels mulighed for at stille vilkår om beliggenhed og udformning af siloerne på samme måde som ved en landzonetilladelse (selv om de ikke opføres fritliggende), og dels er der videre mulighed for kommunen til at meddele afslag, når byggeriet ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften som landbrugsejendom. Se evt. NoMO’er om ikke erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri og landskabsvurdering på husdyrbrug samt afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet om vurdering af, om tilladelse skal gives efter planloven eller husdyrbrugloven:
https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/b10af259-cce0-4059-8e8e-5f00bb21a115?
https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/e5b1fa3a-a27f-4ee6-b2c8-ba0b9759ce8b?
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/f7adc843-1d17-4f0c-a7df-ed1b734d5c56?
Bemærk, at husdyrbrugreglerne ikke er ændret på samme måde som planlovens landzoneregler i 2017, hvor der nu er mulighed for at vurdere den erhvervsmæssige nødvendighed for bedriften.
I nogle tilfælde kan opførelse af fodersiloer anmeldes efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10, hvorved det undgås at skulle have en miljøgodkendelse. I det beskrevne tilfælde ses dog umiddelbart, at i hvert fald to af kriterierne for anmeldelse ikke er opfyldt, nemlig erhvervsmæssig nødvendighed og maksimal højde på 20 meter, jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og 4.