22-03-2022
Spørgsmål
Svaret er ændret den 6. januar 2023. MST vurderer, at selve ejendomssammenlægningen (også selvom IE-stipladsgrænsen overskrides) i sig selv -uden andre ændringer- ikke kræver ny samlet godkendelse.
I kommunen er der en landbrugsejendom, med 2 bygningssæt, der ligger i god afstand (ca 1 km). Oprindelig var der tale om 2 ejendomme (adresse 1 og adresse 2), men i ca. 2008 blev de sammenlagt til en ejendom/et ejendomsnummer (men på 2 matrikler). Til hver ejendom/adresse var der en tilladelse til dyrehold (adresse 1 havde ved sammenlægningen en miljøgodkendelse til 8645 slagtesvin samt 52.000 smågrise (lidt under 2000 stipladser), mens adresse 2 havde en tilladelse til produktion af 7500 slagtesvin (også lidt under 2000 stipladser). Hver for sig var de ved sammenlægningen ikke omfattet af IE-reglerne.
Ved ejendomssammenlægningen er CHR nummeret for adresse 2 ophørt, og alle dyr er registreret på adresse/ejendom 1, ligesom der kun laves gødningsregnskab for adresse/ejendom 1. I forbindelse med flere ansøgninger om skift i dyretype, fulde stalde mm. i løbet af de sidste ca. 10 år er de sagsbehandlingsmæssigt blevet behandlet som 2 separate adresser/ejendomme. Der søges nu om skift i dyretype efter § 15 stk. 8, hvor der i anmeldelsen fremgår, at der vil ske skift i dyretype (vægt) på både adresse 1 og adresse 2, anmeldelsen er lavet med selvstændig beregning for begge adresser, så der flyttes ikke DE mellem bygningssættene. Det fremgår dog tydeligt, at det samlede antal stipladser til slagtesvin på ejendomsniveau overstiger 2000.
Spørgsmålet er: Blev ejendommen omfattet af IE - stipladsgrænsen på 2000, dengang der skete ejendomssammenlægning, og skulle der dermed have været søgt en miljøgodkendelse efter daværende § 12, stk. 2. Eller kan ejendommen fortsætte på de to oprindelige tilladelser til de 2 oprindelige adresser – så længe der ikke sker stigning i forurening (dvs. de kan lave skift i dyretype mm på de gamle tilladelser), selv om der nu kun er tale om en ejendom med et CHR-nummer?
Svar
Svaret er ændret den 6. januar 2023. MST vurderer, at selve ejendomssammenlægningen (også selvom IE-stipladsgrænsen overskrides) i sig selv- uden andre ændringer- ikke kræver ny samlet godkendelse.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at sammenlægningen af de 2 ejendomme ikke i sig selv krævede fornyet samlet godkendelse, selvom IE-stipladsgrænsen blev overskredet. I det tilfælde kunne den nu samlede ejendom godt fortsætte med to miljøgodkendelser.
Det følger af § 16 a, stk. 4, 2. pkt, at ”hvis et husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1, udvides eller ændres på en sådan måde, at grænserne i stk. 2 overskrides, skal husdyrbruget dog godkendes efter stk. 2”.
Miljøstyrelsen mener ikke, at en ren matrikulær sammenlægning af to ejendomme uden nogen former for fysiske ændringer kan falde ind under ordet ”udvides eller ændres” i § 16 a, stk. 4, 2. pkt.
Denne tolkning begrundes i, at det fremgår af bemærkningerne til § 16 a, stk. 4, 2. pkt, at det er uden betydning, om overskridelsen principielt kan ske, uden at det indebærer forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Der nævnes som eksempel, at bestemmelsen f.eks. vil kunne være relevant ved ændringer, der indebærer skift i dyretype eller -art, hvorved stipladsgrænserne for svin eller fjerkræ overskrides.
Dette peger i retning af, at der skal ske fysiske ændringer på bedriften, før der er tale om en ”udvidelse”. I samme retning peger også omtalen af ændringer, der kan overvejes i relation til § 16 a, stk. 4. 1. pkt., hvor alle de forhold, der diskuteres, har karakter af fysiske forandringer af større eller mindre omfang.
Hvis der foretages en formålsfortolkning med inddragelse af bredere hensyn, f.eks. til husdyrproducentens retsbeskyttelse og til EU-retten, understøttes denne fortolkning yderligere. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at det i relation til IE-husdyrbrug er nødvendigt at sikre, at også de udvidelser, der har karakter af bagateller, eller som kunne klares med en anmeldelse, fordi der ikke sker forøget forurening, også udløser godkendelse, hvis IE-grænserne nås.
Det betyder, at der ikke synes at være holdepunkter for, at rene administrative handlinger omkring ejendommens matrikelnummer, ejerforhold eller lignende kan udløse en godkendelsespligt.
Derimod vil fysiske ændringer på en sammenlagt ejendom kunne kræve en fornyet godkendelse, også selvom disse måske enten er under bagatelgrænse for godkendelsesligt, eller som ellers kun kræver en anmeldelse. Dette for at sikre, at direktivets grænser overholdes til enhver tid.
Den matrikulære sammenlægning af de to ejendomme, der beskrives, udløste ikke i sig selv krav om ny samlet godkendelse. De fysiske ændringer, der siden hen er sket på de to produktionsenheder på den samlede ejendom i form af skift i dyretype mv., kan ud fra kommunens konkrete vurdering være tilstrækkeligt til at udløse krav om fornyet samlet godkendelse.
Vær desuden opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan være tale om, at flere anlæg på én ejendom kan tillades/godkendes hver for sig, hvis der er tale om meget store ejendomme, og forudsat, at anlæggene fungerer som uafhængige enheder og ligger adskilt, jf. Skov- og Naturstyrelsens notat af 12. april 1999.
Se også denne nævnsafgørelse som bl.a. forholder sig til, hvornår der skal ske samlet godkendelse, og som også nævner notatet fra 1999: https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/7e2dd2b4-d67a-4294-aff8-5a30c97328e3?highlight=19%2F00713.