08-05-2019
Spørgsmål
Vi har modtaget en ansøgning om nyetablering af en produktion af 100.000 slagteænder årligt på et nedlagt svinebrug. I de første 3 uger vil ænderne (ællinger) opholde sig i opvarmede start-stalde. Herefter vil de opholde sig på et foldareal (17 ha) med fri adgang til ly/voksestalde. Alle stalde har betongulv med afløb og det samlede produktionsareal i staldene er 1.385 m2. Vi er ikke i tvivl om at vi har at gøre med et husdyrbrug, som skal have en tilladelse efter HDL 16b, men kan/skal tilladelsen også omfatte foldarealet? Ænderne vil opholde sig en stor del af tiden på arealet og hovedparten af de ca. 12.200 kg N som gødningen fra 100.000 ænder (52 dage) indeholder (Aarhus Universitet, Normtal 2018) vil blive afsat her. Kvælstofafsætningen er dermed langt over gødskningsnorm (170 kg N/ha) og over kvælstofnormen for græs. Umiddelbart vil foldarealet (jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9) dermed kunne betragtes som værende en løbegård/lignende areal, hvor koncentrationen af dyr er høj og hvor næringsstofferne fra husdyrgødningen over en årrække ikke kan udnyttes på arealet. Hvis det skal sikres at næringsstofferne fra den afsatte husdyrgødningen kan udnyttes på arealet, er det vigtigt at der altid er plantedække i folden. Da ænderne spiser græsset og fysisk slider hårdt på vegetationen nær fodertrug og vandings-automater, kan det være vanskeligt at bevare plantedækket hele året. For at begrænse udvaskningen mest muligt, ønsker kommunen derfor at stille vilkår for hvor hyppigt et givent foldareal må anvendes (brak-periode), samt vilkår for hvor tæt på vandløb folde med ænder må placeres. Desuden ønskes vilkår der regulerer anvendelsen af (støj fra) skræmmemidler mod fjender. Der anvendes typisk gaskanoner, fyrværkeri, lytteposter med afgivelse af svar mv. for at holde måger, rovfugle o.l. væk fra folden. Hvis foldarealet ikke er omfattet af tilladelsen, kan det så reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven (Bek. om miljøregulering af visse aktiviteter)?
Svar
Det lyder på din beskrivelse som om at foldarealet ikke skal/kan medregnes som produktionsareal, da det ikke er muligt at lave fast bund og afløb, på så stort et areal. Men anvendelsen af foldarealet skal overholde § 9 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Næringsstofferne på arealet, skal over en årrække kunne udnyttes så produktionen må indrettes derefter. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt at der hegnes af, så dele af udearealet kan få græsdække mens ænderne går på den anden del af foldområdet. I andre tilfælde vil det være nødvendigt, at have flere foldarealer, der på skift sås til, og hvor dyrene i én eller flere dyrkningssæsoner ikke har adgang. Det vil afhænge af lokale forhold, som f.eks. jordtype, fugtighedsforhold mm, og dyreholdets størrelse, hvor lang tid der skal gå, før dyrene igen kan benytte arealet. Det afgørende er, at næringsstofferne fra den høje koncentration af dyr, opsamles af et tæt plantedække og at produktionen af ænderne indrettes så dette sker. Tilsynsførende skal ved tilsyn påse, at der er plantedække enten ved selvsyn eller ved fotodokumentation.
Gaskanoner giver erfaringsmæssigt en del støjproblemer, men der findes efter Miljøstyrelsens oplysninger ikke bedre egnede skræmmemidler over for en del skadedyr, som hjemsøger bl.a. frugtplantager og grønsagsmarker.
Derfor må det normalt accepteres, at der benyttes gaskanoner i disse sammenhænge i forbindelse med landbrugs- eller gartneridrift. Kommunalbestyrelsen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 regulere støjen fra gaskanoner, der er opstillet på landjorden. Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen påbyde et landbrug, at gaskanonen for eksempel ikke må benyttes i visse tidsrum, eller at den skal opstilles i en vis afstand fra naboer.
Miljøstyrelsen vurderer også, at kommunalbestyrelsen har hjemmel til at foretage en generel regulering gennem en forskrift, omkring brug af gaskanoner. Det vil dog kun være praktisk, hvor der ligger mange landbrug eller gartnerier med afgrøder, der tiltrækker fugle eller dyr.
Det er i øvrigt erfaringen, at gaskanoner mister deres virkning på skadedyrene, hvis de er tændt uafbrudt i længere perioder, så de bør kun være i drift i perioder inden for de tidsrum, hvor de pågældende skadedyr fouragerer.
Miljøstyrelsen har ikke erfaringer med ”lyttepost med svar”.