Fodringsvilkår til ikke- IE- husdyrbrug

23-09-2020

Spørgsmål

Kan vi stille vilkår om fodring til husdyrbrug, der ikke er IE-brug med den begrundelse, at formålet med husdyrbrugloven er at forebygge forurening af luft, vand, jord og undergrund, og at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer? Dårlig foderplanlægning vil kunne forurene luften med ammoniak og vand, jord og undergrund med kvælstof og fosfor. Desuden udgør foderet det væsentligste forbrug af ressourcer på et husdyrbrug. Derfor vurderer vi, at det giver mening at stille vilkår til fodringen. Vi vil stille vilkår til at der skal udarbejdes foderplaner, og hvis det er relevant til dyretypen, at der skal tilsættes fytase, fodres med en god aminosyrebalance og/eller at der skal praktiseres fasefodring. Har vi hjemmel til det? hvis ansøger oplyser, hvordan der fodres, har vi så hjemmel til at stille fastholdelsesvilkår til den fodring, der praktiseres?

Svar

Det er kommunen, der vurderer, hvilke vilkår, der skal stilles for at undgå at den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug indebærer væsentlige virkninger på miljøet jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 34. 
For at sikre dette skal kommunen som minimum stille vilkår, der sikrer overholdelse af det generelle beskyttelsesniveau vedr. BAT, ammoniakpåvirkning af natur, lugt og landskabsværdier som det fremgår af § 36, stk.1, nr. 1-6.
Vurderer kommunen derudover, at fodringsvilkår/krav om foderplaner er nødvendige for at begrænse ressourceforbruget og sikre en fodring, der begrænser ammoniakemissionen mest muligt, og at vilkåret er nødvendigt for at sikre, at husdyrbruget ikke vil have væsentlig virkning på miljøet jf. § 36, stk. 1, kan kommunen godt stille vilkår herom.
Imidlertid bør kommunen vurdere, om et sådant vilkår reelt har en betydning. Der er ikke længere mulighed for at anvende fodringsteknikker som virkemiddel til at reducere ammoniakemissionen, idet fodringsteknikkerne ikke længere fremgår af Miljøstyrelsens Teknologiliste. I de nye godkendelser efter stipladsmodellen er der således ikke på nuværende tidspunkt en målbar effekt af fodringstiltag, når ammoniakemissionen beregnes på baggrund af m² produktionsareal. Det kan derfor også være svært rent fagligt at sige noget om, hvad en optimeret fodring vil have af miljøforbedrende effekt. 
Dertil kommer, at kommunen skal inddrage almindelig forvaltningsretlige principper, herunder bl.a. proportionalitetsprincippet, Kommunen bør i den forbindelse vurdere, om de udarbejdede foderplaner reelt vil gøre en miljømæssig forskel, samt vurdere, om vilkåret vil medføre et lavere ressourceforbrug end det, der følger af det økonomiske incitament, virksomheden i forvejen har til at optimere fodringen.
Se også vejledningens kapitel 14.