Godkendelse af ældre funktionsdygtig bygning

28-08-2020

Spørgsmål

På en ejendom er der en gammel sengebåsestald. I forbindelse med at ejendommen tilbage i 2010 fik en miljøgodkendelse, blev der i ansøgningsmaterialet angivet, at der skulle være og havde været kvæg på dybstrøelse i stalden. Det vil sige, at stalden i dag er godkendt med dybstrøelse. I 2017 skifter ejendommen ejer. Den nye ejer ønsker nu at udvide produktionen, og i den forbindelse søges der om et produktionsareal på 252 m2 med sengebåse og spalter på gangarealerne i den pågældende stald. Det ansøgte staldsystem svarer til det, der reelt er i stalden, hvilket kommunen har kunne konstatere ved tilsyn i 2020. Kommunen har ikke på tidligere tilsyn været inde i bygningen. Kommunen vurderer, at den nuværende indretning af stalden ikke er af nyere dato, og trods alder fremstår den som fuld funktionsdygtig. Indretningsmæssigt tyder det på, at sengebåsene og spalterne på gangarealerne er etableret enten i 1980’erne eller i 1990’erne (vurderet ud fra materialevalg og indretning), og at denne indretning er lovligt etableret i sin tid. Kommunens umiddelbare vurdering er, at stalden ikke i de sidste mange år har været med dybstrøelse – og dele af stalden har måske aldrig været det. Hvis nudriften i den aktuelle ansøgning er lig med det godkendte (dybstrøelse), vil BAT-kravet for produktionsarealet ikke være overholdt, da der rent ansøgningsteknisk er tale om en ny stald. Forskellen mellem BAT-kravet og ansøgt emission er for hele stalden 68 kg NH3-N/år. Spørgsmål: Kan kommunen her anvende proportionalitets- eller værdispildsbetragtninger til at godkende staldanlægget, når staldanlægget umiddelbart kan bruges driftsmæssigt, som den er, uden yderligere ændringer? Kan kommunen ligge til grund for vurderingen, at stalden vurderes til at være lovlig ændret i 1980’erne/1990’erne og den sidenhen ikke er blevet ændret, på trods af informationerne i ansøgningen og godkendelsen fra 2010?

Svar

Selvom stalden ikke reelt har været lavet om til en dybstrøelsesstald, er dybstrøelsesstalden i den pågældende stald retsgrundlaget for produktionen. Så når der søges igen, skal ansøgningen behandles som en ændring af gulvprofilen, hvilket vil udløse krav om BAT for nye stalde, jf. bilag 3, afsnit 2.1.1. Her fremgår det, at BAT kravet for nye stalde også gælder for ændring af et staldsystem, der kan sidestildes med etablering af et nyt staldafsnit (f.eks. ændringer i gulvprofilen).  
Hvorvidt der kan ske undtagelser for kravet jf. § 25, stk. 5 beror på, om kommunen vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde. Det kan f.eks. være fordi den ønskede produktion i det pågældende staldafsnit ikke i stedet kan foregå i en BAT-stald. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en mindre udvidelse, hvor ansøgeren har godtgjort, at kravet om at bygge et helt nyt staldafsnit med et system, der overholder BAT-kravet for nye stalde ikke vil være proportionalt, som følge af den eksisterende indretning og drift. 
I vejledningen findes der eksempler på i hvilke tilfælde § 25, stk. 5 kan bruges https://husdyrvejledning.mst.dk/vejledning-til-bekendtgoerelserne/husdyrgodkendelses-bekendtgoerelsen/13-generelle-principper-for-godkendelser-og-tilladelser/#konkret  
Se desuden følgende helpdesksvar om marginalomkostninger vs samlede omkostninger og anvendelse af "eksisterende staldsystem".