18-09-2018
Spørgsmål
I sager hvor der ansøges om godkendelse indenfor eksisterende stalde, og disse stalde tidligere er godkendt og har fået fastlagt et BAT-krav for ammoniak, skal jeg spørge til, om det er meningen, at kommunen skal indsætte dette BAT-krav fra den eksisterende godkendelse i feltet ”kommunens krav” i husdyrgodkendelse.dk?
Eksempel med supplerende spørgsmål:
Vi har modtaget en ny ansøgning, hvor der i en tidligere godkendelse er fastsat et BAT-krav på 3.531 kg N. BAT blev beregnet ud fra, at der blev udvidet i både nye og eksisterende stalde. Kravet blev opfyldt ved anvendelse af foderkorrektioner. Der søges nu om at overgå til ny regulering, uden egentlige ændringer. Skal husdyrbruget med sin nye ansøgning overholde de 3.531 kg N ved at indføre et andet virkemiddel/teknologi, da foderkorrektioner ikke er optaget på teknologilisten, eller kan husdyrbruget blot producere uden anvendelse af BAT-teknologier og dermed udlede over 2.000 kg N mere end tidligere? Eller skal de stalde som figurerede som ”nye” i den tidligere godkendelse, indsættes som ”nye” i forbindelse med den nye ansøgning?
Såfremt I mener, at der reelt ingen BAT-krav skal stilles, som er tilfældet hvis alle stalde indsættes som eksisterende, bedes I uddybe hvordan forbedret fodereffektivitet er implementeret i de nye normtal, for det virker ikke umiddelbart til at være korrekt, når differencen i en sag med uændrede stalde og uændrede dyrearter- og typer giver en forøgelse på flere tusinde kg N.
Samtidig virker det som en skævvridning, at de husdyrbrug, som har anvendt foderkorrektioner blot kan søge om en ny godkendelse og dermed få reducerede krav til BAT ammoniak, mens de husdyrbrug som har anvendt en teknologi for at opfylde BAT, skal fastholdes på dette.
Supplerende spm. Vejledende BAT-krav i eksisterende stalde før 1. august 2017 var strammere end standardnorm for den pågældende staldtype, eks. for søer, individuel opstaldning, delvis spaltegulv, som havde en emission på 1,99 kg N/so, og hvor BAT for eksisterende stalde var på 1,74 kg N/so. Er grunden til at der i ny regulering ikke er BAT-krav til eksisterende svinestalde, at foderkorrektioner ikke længere er optaget på teknologilisten?
Svar
Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, afsnit 2.1.2, at ved fastlæggelse af BAT for eksisterende staldafsnit, skal kravet til den maksimale emission af NH3-N pr. år fra staldafsnittet genberegnes. Beregningen foretages ud fra de emissionsfaktorer i kg NH3-N pr. m² produktionsareal pr. år i tabel 1, som er gældende på tidspunktet for den aktuelle afgørelse, og de vilkår om virkemidler og miljøteknologi, der er fastsat for det pågældende staldafsnit i en gældende godkendelse eller tilladelse.
Det fremgår videre af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 3, pkt. A, afsnit 2.1.2, at BAT for eksisterende staldafsnit ikke kan fastlægges på baggrund af en teknologi, der ikke (længere) er optaget på teknologlisten. Fodringsvilkår blev fjernet fra teknologilisten i sommeren 2017. Hvis et vilkår i en gældende godkendelse omfatter virkemidler, der som fodring ikke længere er på Miljøstyrelsens teknologiliste, beregnes den samlede relative effekt af de øvrige virkemidler, hvorved BAT-kravet til staldafsnittet reduceres.
I den konkrete situation, skal BAT-kravet for de eksisterende stalde derfor fastsættes som den faktiske emission for de eksisterende stalde. Når BAT-kravet har været opfyldt ved hjælp af fodringsvilkår, skal de ikke indgå i den nye godkendelse.
Fodringsvilkår i de gamle miljøgodkendelser var formuleret som et maksimalt antal kg N, der måtte udledes fra produktionen. Det skulle dokumenteres gennem en ligning, der bl.a. indeholdt oplysninger om råproteinindholdet pr. kg tilvækst og grisenes indgang og afgangsvægt.
Stipladsmodellen bygger på ny viden om, at emissionen ikke afhænger af antallet og størrelsen af dyrene i stalden, men af gylleoverfladen. En mere effektiv fodring vil give landmanden mulighed for at producere flere dyr på det samme areal. Den emissionsfaktor, der gælder pr. m² for de enkelte dyr, tager delvist højde for forskellige fodringsteknikker.
Det forventes dog, at en reduktion af råproteinen i foderet også kan have en effekt på emissionen pr. m² gylleoverflade. Idet der ikke er videnskabelig dokumentation for omfanget af en sådan reduktion, er det ikke et virkemiddel, der kan anvendes endnu.
Miljøstyrelsen kan til den sidste del af spørgsmålet tilføje, at det ikke er muligt at sammenligne den beregnede emission fra den gamle godkendelse med den beregnede emission i stipladsmodellen direkte, da fagligheden i de to beregninger er forskellig.
Eksempel på beregning af BAT-krav findes også i vejledningens kap. 13: https://husdyrvejledning.mst.dk/vejledning-til-bekendtgoerelserne/husdyrgodkendelses-bekendtgoerelsen/13-generelle-principper-for-godkendelser-og-tilladelser/#8
Generelt bemærkes at det normalt vil det være ansøger, der i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen indtaster det beregnede BAT-krav, der følger af tidligere godkendelser, da dette har betydning for beregningerne i ansøgningen. Både ansøger og kommune har imidlertid mulighed for at indtaste forslag til BAT-krav, se vejeledning til husdyrgodkendelse.dk s. 14: https://mst.dk/media/135464/intro-til-husdyrgodkendelsedk.pdf