Restlevetid på minkhaller ved revurdering

12-12-2019

Spørgsmål

I husdyrvejledningen er det anført, at et staldanlægs levetid som udgangspunkt vurderes at være 15-20 år og i særlige tilfælde op til 30 år. Ifølge et helpdesk-svar fra 07-10-2009 er de 15-20 år sat som den middellevetid, der har været udgangspunktet for de økonomiske beregninger, der lå til grund for husdyrbrugsloven. Vi oplever landbrugskonsulenter, som påstår, at minkhaller adskiller sig sig fra andre staldanlæg med en væsentlig længere levetid (mere end 50 år) med den begrundelse, at der i minkhaller ikke er direkte slitage på selve produktionsbygningen, men alene direkte på inventar (minkbure m.v.), som kan udskiftes uden betydning for selve produktionsbygningen. Vi ønsker en tilbagemelding på, om minkhaller har indgået i baggrunden for husdyrvejledningens vurdering af maksimale levetider, eller om kommunen kan fastlægge minkhallers levetid som væsentlig længere end 30 år i forbindelse med en revurdering, hvor der skal sættes tidsfrist for krav om overholdelse af totaldeposition til kategori 1/kategori 2 natur.


Svar

Miljøstyrelsen har undersøgt betænkningen fra lovforslaget til ændringen af husdyrbrugloven, som trådte i kraft i marts 2011. Heraf fremgår det, at:

”I forbindelse med udmøntning af loven vil der blive iværksat et vejledningsarbejde, som bl.a. vil indeholde retningslinjer for, hvorledes fristen for opfyldelse af totaldepositions-kravet skal fastsættes ved revurderinger. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om den typiske levetid på 15 til 20 år for et staldanlæg i visse situationer bør forlænges op til 25-30 år, efter staldanlæggene er etableret, for at tage hensyn til allerede foretagne investeringer på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.”

Ministeriet har i forbindelse med betænkningen afgivet følgende svar på et spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (spørgsmål 50).

”Ved afskrivningsperiode forstås levetiden for anlægget. Staldanlægget er den største enkeltstående anlægsinvestering for et husdyrbrug, og har en levetid på cirka 15-20 år. Indenfor 15-20 år vil anlægget typisk være så nedslidt, at der skal foretages en renovering, der vil være så omfattende, at den vil være godkendelsespligtig. Det er hensigten at lægge anlæggets levetid til grund som en klar rettesnor for kommunerne ved vurdering af proportionalitet. En vurdering af levetiden for disse bygninger, kræver i højere grad teknisk og faglig indsigt end regnskabsmæssig forståelse. Det vurderes derfor, at myndighederne ikke skal have særlige regnskabsmæssige kompetencer for at løfte opgaven vedrørende anlæggets levetid.”

Det fremgår af betænkningen, at det vil blive overvejet, om levetiden i visse situationer bør forlænges til 30 år. Dette har Miljøstyrelsen vejledt om i den gamle wiki-vejledning.

På baggrund af ovenstående fortolkningsbidrag vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke har været lagt til grund i betænkningen, og heller ikke i Miljøstyrelsens vejledning, at levetiden bør kunne fastsættes til mere end 15-20 år, og i særlige tilfælde 30 år. Betænkningen sondrer ikke mellem forskellige staldanlæg, hvorfor det ikke kan indfortolkes, at der må gælde noget særligt for minkhaller.

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 40, stk. 7, at det er kommunen, der fastsætter fristen for overholdelse af totaldepositionskravet af hensyn til den forventede restlevetid for husdyrbrugets staldanlæg. Det er dermed kommunen, der har kompetencen til at fastsætte restlevetiden.


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken