09-11-2017
Spørgsmål
Fra en af vores konsulenter har vi modtaget en henvendelse om et helpdesksvar af 12. december 2015, som på et enkelt punkt efter vores vurdering er forkert. Derfor skal vi anmode om, at svaret tages op til revurdering og ændres for så vidt angår det forhold, der omtales i det følgende.
I svaret anføres følgende: ”Det fremgår af husdyrgodkendelseslovens § 11,stk. 2, at der kræves § 11-godkendelse af det samlede husdyrbrug til en udvidelse, der overskrider grænsen for godkendelsespligt efter § 11. En udvidelse, der evt. er foretaget efter § 10-tilladelse inden for de seneste 8 år, skal, jf. husdyrgodkendelseslovens § 26, stk. 2, også være omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav.” Indholdet i det første punktum er en oplysning om indholdet i husdyrbruglovens § 11, stk. 2 og således naturligvis helt korrekt.
I andet punktum angives en fortolkning, som efter vores opfattelse er forkert. § 26, stk. 2 lyder således: ”Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusiv bedriftens arealer, dog højst over en 8-årig periode.” Teksten kræver således alene en samlet vurdering, men siger faktisk ikke noget om, hvad konsekvenserne heraf skal være. Forklaringen herpå fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget fra 2006.
Det fremgår heraf, at formålet er at imødegå, at man ved at opdele en udvidelse eller ændring i en række mindre udvidelser eller ændringer herved kan holde merbelastningen under grænsen for en væsentlig påvirkning af miljøet. Det er således med bestemmelsen fastlagt, at når man skal vurdere, om merbelastninger må anses for at udgøre en væsentlig påvirkning af miljøet, så skal alle etableringer, udvidelser og ændringer siden 1. januar 2007 ses under et, dog højst over en 8-årig periode.
I denne sammenhæng er det afgørende, at det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at den finder anvendelse i relation til ”merbelastningen”. Den er således alene relevant for de elementer i beskyttelsesniveauet, der kan betegnes som relative, eller, sagt på en anden måde, hvor der ses på en merbelastning. Det drejer sig eksempelvis om beskyttelsen af kategori 3-natur og visse elementer i det tidligere beskyttelsesniveau for fosforoverskud. § 26, stk. 2 er imidlertid ikke relevant i forhold til de dele af beskyttelsesniveauet, som ikke angår en merbelastning. Det er eksempelvis reglerne om BAT, det generelle ammoniakreduktionskrav og totaldepositionskravet for ammoniak i forhold til kategori 1 og 2-natur.
Det skal fra bemærkningerne til § 26, stk. 2 eksempelvis nævnes, at der om 8 års perioden anføres følgende: ”Det vil i praksis betyde, at fra den 1. januar 2015 vil det ikke længere være alle etableringer, udvidelser og ændringer siden 1. januar 2007, der skal vurderes samlet for så vidt angår merbelastningen, men etableringer, udvidelser og ændringer de seneste 8 år inklusiv det ansøgte.” Min fremhævning. Det skal supplerende påpeges, at det af bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår eksplicit, at det generelle ammoniakreduktionskrav gælder ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug. Det er specielt anført, at kravet gælder for udvidelser, nye staldanlæg og for stalde, der renoveres.
Det vil sige anlæg, eller dele af anlæg, der nyetableres, eller renoveres. Om renoveringer er det særligt anført, at kravet gælder for renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering. Det generelle ammoniakreduktionskrav gælder således kun i situationer, hvor der nyetableres eller foretages omfattende ændringer. Det vil sige tilfælde, hvor det for ansøgeren er muligt at projektere sin nyetablering eller renovering således, at det generelle ammoniakreduktionskrav kan opfyldes. I den situation, der omhandles i helpdesksvaret, som beskrevet ovenstående, er § 10 tilladelsen udnyttet, og ansøgeren af § 11 godkendelsen har ikke mulighed for at indrette sig på opfyldels
Svar
Miljøstyrelsen medgiver, at det tidligere helpdesk-svar af 12. december 2015 ikke er korrekt.
Miljøstyrelsen finder, at det tidligere helpdesk-svar af 12. december 2015 kan præciseres således:
”Efter reglerne fra før den 1. august 2017 omfattede det generelle ammoniakreduktionskrav kun nyetablering, udvidelse eller ændring/renovering af staldanlæg, der var omfattet af godkendelsespligt efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Hvis et eksisterende staldanlæg, der oprindeligt var omfattet af en tilladelse efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, blev udvidet, så udvidelsen blev omfattet af godkendelsespligt efter § 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ville derfor kun selve udvidelsen blive omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav.
Se den dagældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, senest 211/2017, Bilag 3, punkt 1. ad a., andet tekstafsnit, 4. pkt., sammenholdt med første tekstafsnit og andet tekstafsnit, 1.-3. pkt.
Kommunen skulle stadig foretage en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbruget siden den 1. januar 2007, dog højest over en 8-årig periode, efter § 26, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Men denne vurdering skulle ske under hensyn til de to forskellige udgangspunkter: Et eksisterende § 10-staldanlæg uden for det generelle ammoniakreduktionskrav og en § 11-udvidelse af samme staldanlæg særskilt omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav.”
En udvidelse, der evt. var foretaget efter en § 10-tilladelse inden for de seneste 8 år, skulle således ikke i forbindelse med en ny § 11-udvidelse omfattes af det generelle ammoniakreduktionskrav. Reglerne i det daværende § 26, stk. 2, omhandlede ikke det generelle ammoniakreduktionskrav, men spørgsmålet om det udgangspunkt man skulle bruge ved udregningen af den udvidede produktions merbelastning, f.eks. til et naturområde i forbindelse med en vurdering af kategori 3-natur. Udgangspunktet var i den forbindelse den oprindelige ammoniakemission fra anlægget 8 år tilbage i tiden (i dette tilfælde før den oprindelige § 10-tilladelse).