Ammoniakreduktion i stalde med konsumægshøner, gulvdrift

01-02-2021

Spørgsmål

Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning om § 16 b tilladelse til udvidelse af et husdyrbrug med konsumægshøner. Der ansøges om at indrette en eksisterende bygning til staldtypen ”Høner, konsumæg. Skrabe og friland, gulvdrift og gødningskumme”. I den nye stald er der indsat miljøteknologi med 67 % ammoniakreduktion for at overholde BAT. Der er vedlagt et notat udarbejdet af SEGES med beregninger, som viser, at de 67 % reduktion fremkommer dels ved at der kun er nogle meget små gødningskummer og dels ved hyppigere fjernelse af dybstrøelsen. Forudsætningerne for beregningerne er et bestemt antal årshøner og ikke et m2 produktionsareal. 10 % af gødningen afsættes på udeareal. Inde i stalden afsættes 90 % af gødningen på gulvarealet (dybstrøelse med 25 % N-tab) og 10 % som fast gødning (40 % N-tab). Der er kun nogle meget små gødningskummer foran rederne og siddepinde er anbragt over dybstrøelsesarealet. I referencestaldsystemet afsættes 33 % af gødningen som dybstrøelse og resten som fast gødning. Ifølge notatet fjernes dybstrøelsen 3 gange årligt i stedet for kun at fjerne dybstrøelsen inden der indsættes et nyt hold i stalden. Dette skulle reducere N-tabet ved fordampning fra dybstrøelsen til 1/3 af normal fordampning. Samlet vil der ved udmugning af dybstrøelse 3 gange årligt og kun 10 % kummeareal ifølge SEGES beregninger være en reduktion i ammoniakfordampningen på 67 %. Ansøgningen giver anledning til følgende spørgsmål: Er det muligt at indtaste en ”miljøteknologi” med ammoniakreduktion pga. et mindre areal med fast gødning og hyppigere udmugning ud fra SEGES beregninger? Eller kan man eventuelt i stedet indtaste en del af produktionsarealet som ”skrabe og friland, gulvdrift uden gødningskumme”? Kan man regne med en mindre ammoniakreduktion ved hyppigere fjernelse af dybstrøelsen? Hvis tiltagene i SEGES notat skal anvendes som ”miljøteknologi” skal ansøger så forinden indhente en udtalelse fra Miljøstyrelsen jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 5 og § 36, stk. 1, nr. 3?

Svar

Kommunen skal i det tilfælde hvor en ansøgningen omfatter en dyretype og et staldsystem, som ikke fremgår af bilag 3, pkt. A, nr. 1.1, tabel 1, anvende emissionsfaktoren for den dyretype og staldsystem, som ligner det ansøgte mest i relation til emission af ammoniak og lugt. Dette følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 21.
Det fremgår også af § 21, stk. 3 at effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, fradrages ved beregningen af ammoniakemissionen. Effekten af teknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan kun fradrages, hvis kommunalbestyrelsen samtidig fastsætter vilkår efter § 36, stk. 1, nr. 3, som der også henvises til i spørgsmålet.
§ 36, stk. 1, nr. 3 omhandler, at der skal fastsættes vilkår om fremlæggelse af en udtalelse fra Miljøstyrelsen om den forventede ammoniakreduktionseffekt, samt dokumentation for effekten efter principperne for optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste senest 4 år efter ibrugtagning af teknologien, hvis en godkendelse eller tilladelse omfatter anvendelse af ammoniakreducerende teknologi eller teknik, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste.
Miljøstyrelsen har ikke udtalt sig om en sådan effekt. Det vil sige, at udgangspunktet er, at der alene kan fradrages effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, ved beregningen af ammoniakemissionen.
Link til teknologilisten: https://mst.dk/erhverv/landbrug/miljoeteknologi-og-bat/teknologilisten/gaa-til-teknologilisten/  
Se også helpdesksvar https://husdyrvejledning.mst.dk/helpdesk/helpdesk-svar/bat/bat-i-slagtekyllingestalde-hvor-kyllingerne-har-adgang-til-hoensegaard/