Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen kapitel  2

Anvendelse af gødning

§§ 4-14

 Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2 regulerer anvendelsen af gødning.

Der er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sondret mellem, om gødning er udbragt eller tildelt. For så vidt angår regler, der gælder for husdyrgødning, der tildeles markerne maskinelt, anvendes begrebet ”udbragt”, mens der for regler omfattende al husdyrgødning, som et areal modtager (fx på baggrund af græssende husdyr, som afsætter husdyrgødning), anvendes begrebet ”tildelt”.

Denne systematik har bl.a. ført til, at der i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 15 og 16 og bilag 2, der viderefører harmonikravet inklusiv kvægundtagelsen og fosforarealkravet fra husdyrgødningsbekendtgørelsens tidligere §§ 34 og 35 og bilag 2, anvendes terminologien ”tildelt”.

Tilførsel af organisk gødning til afgrøder

§ 4

Husdyrgødning, ensilagesaft og restvand skal udbringes på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder. Det samme gælder for anden organisk gødning end de ovenfor nævnte og for bioaske.

Affald, flydende affald og fast affald defineres ikke længere i bekendtgørelsen. I stedet bruges begrebet organisk gødning, der dækker både forskellige former for husdyrgødning og det, der før gik under betegnelsen affald. Med fast organisk gødning bortset fra husdyrgødning menes gødning, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke og således ikke flyder ud. Med flydende organisk gødning bortset fra husdyrgødning menes gødning, der er pumpbart og flyder ud, hvis det placeres i en stak eller bunke. Definitionerne af fast husdyrgødning og flydende husdyrgødning i § 4, nr. 2 og 5, der bliver § 3, nr. 2 og 5, videreføres uændret.

Afgrøderne skal være omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm for den pågældende planperiode. Kvælstof- og fosfornormerne følger af gødskningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

Formålet med bestemmelsen er, at de næringsstoffer, der er i husdyrgødning, skal udnyttes. Husdyrgødning må derfor ikke uden kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (f.eks. i et biogasanlæg), blandes med stoffer, produkter og materialer, der ikke kan tillades udbragt på landbrugsjord på grund af risikoen for forurening af bl.a. grundvand og overfladevand.

Det centrale i bestemmelsen er, at næringsstofferne også efter en evt. forarbejdning, tilføres afgrøder med gødskningsbehov uden uacceptable tab til omgivelserne. Kravet om, at det kun er afgrøder med en gødskningsnorm, der kan tildeles husdyrgødning, sikrer, at der i skove kun kan udbringes husdyrgødning i nytilplantninger og på arealer med pyntegrønt.

Forbrænding af husdyrgødning

Husdyrgødning må dog også forbrændes. Forbrænding af husdyrgødning skal ske efter reglerne i forordningen om animalske biprodukter og forordningen om gennemførelse af forordningen om animalske biprodukter (gennemførelsesforordningen), da husdyrgødning er et animalsk biprodukt.

Gennemførelsesforordningen giver mulighed for, at husdyrgødning kan forbrændes som affald på affalds(med)forbrændingsanlæg, der er miljøgodkendt efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.

Herudover giver gennemførelsesforordningen mulighed for, at visse typer husdyrgødning brændes som brændsel på brændingsanlæg, der er godkendt efter forordningen. Læs mere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Gødning fra pelsdyr kan desuden brændes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 34, stk. 4, vedrørende forbrænding af husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr.

Unødige gener

§ 5

Udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og restvand må ikke give anledning til unødige gener.

Bestemmelsen er ændret efter den er flyttet til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, så den ikke længere omfatter gener fra udbringning af affald (anden organisk gødning). Gener fra udbragt affald reguleres efter affald til jord-bekendtgørelsens § 28. Affald til jord-bekendtgørelsens bilag 3 stiller desuden krav om nedbringning af spildevandsslam inden 6 timer. Formålet med denne bestemmelse er at undgå lugtgener fra udbragt spildevandsslam.

Der er ikke en tilsvarende generel bestemmelse i affald til jord-bekendtgørelsen om at udbringning af affald ikke må give anledning til unødige gener. Mener kommunen, at der er gener i forbindelse med udbringningen, selvom den nedbringes inden 6 timer, kan kommunen påbyde håndtering af disse gener efter påbudsbestemmelsen i affald til jord-bekendtgørelsens § 28.

Tidspunkt for udbringning nær boligområder

§ 5

Organisk gødning bortset fra ensilagesaft og restvand må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra et byzone- eller sommerhusområde eller et område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Bemærk, at forbuddet også omfatter udbringning af bl.a. affald, idet forbuddet omfatter organisk gødning.

I disse områder er der krav om nedfældning. Der må således ikke ske forsuring som ammoniakreducerende teknik. Det fremgår af § 7, stk. 1. Kravet skyldes, at gylleforsuring ikke har en lugtreducerende effekt. Der findes pt. ikke andre udbringningsmetoder, der opnår samme lugtreducerende effekt som nedfældning. Det betyder ikke, at alt gylle, der udbringes indenfor 200 meter fra byzone m.v., skal nedfældes, men bare, at hvis der er krav om nedfældning, kan dette ikke erstattes med udbringning af forsuret gylle.

Metode til udbringning

§ 6

Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved udlægning ved slange, slæbesko eller ved nedfældning. I bestemmelsen nævnes alle de teknikker til udlægning af gylle på jordoverfladen, der må anvendes.

Dette mindsker ammoniakfordampningen og lugtforureningen i forhold til f.eks. bredspredning. Ved at mindske ammoniakfordampningen ved udbringning af flydende husdyrgødning på disse måder kommer kvælstoffet i højere grad afgrøderne til gode og mindsker ammoniakfordampningen og dermed bl.a. depositionen på naturområder. På samme måde mindskes lugt fra udbringningen.

Krav om nedfældning

§ 6, stk. 2

Ved nedfældning skal den flydende husdyrgødning nedfældes til under jordoverfladen, og der må alene være en ubetydelig mængde flydende husdyrgødning over jordoverfladen efter nedfældning.

Ved nedfældning på arealer uden etablerede afgrøder til høst skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældningen.

Ved nedfældning i fodergræs, frøgræs og etablerede afgrøder til høst skal nedfældningsrenderne kunne indeholde den udbragte mængde gødning, men der er ikke krav om, at renderne skal tildækkes.

Ved anvendelse af slæbesko ridses en 1-2 cm rille i jorden, hvori gyllen udlægges. Ved anvendelse af slæbesko efterlades en betydelig mængde gylle over jordoverfladen, og denne udbringningsmetode kan derfor ikke anerkendes som nedfældning, men sidestilles med slangeudlægning i forhold til ammoniak og lugteffekten.

Begrebet ”sort jord”, der fremgik af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, er erstattet af begrebet ”arealer uden etablerede afgrøder til høst”. Dermed bliver det tydeligt, på hvilke arealer nedfældningsrenderne skal være tildækkede efter nedfældningen. Begrebet ”græs og etablerede afgrøder” erstattes af ”fodergræs, frøgræs og etablerede afgrøder”, så det bliver tydeligt, på hvilke arealer nedfældningsrenderne helt skal kunne indeholde den udbragte mængde gødning. Der er tale om en præcisering, der ikke indebærer materielle ændringer.

Nedfældning eller forsuring

§ 6, stk. 3

For at reducere ammoniakemissionen er der krav om at nedfælde husdyrgødning eller at forsure husdyrgødning inden eller i forbindelse med udbringning på:

1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst bortset fra arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.

Visse arealer med grøngødning er altså undtaget kravet om nedfældning.

Ved "arealer uden etablerede afgrøder til høst" forstås bl.a. "sort jord" og arealer bevokset med spildkorn eller ukrudt. Et areal, som er tilsået med f.eks. vårbyg eller majs betragtes som et areal med etablerede afgrøder til høst, og der er derfor ikke krav om nedfældning på disse arealer.

2) Arealer med fodergræs. Ved "arealer med fodergræs" forstås græs- og kløvergræsmarker både i og uden for omdrift. Det afgørende er, at græsset skal anvendes som foder til dyr. Kravet gælder dog ikke for autoriserede økologiske bedrifter i perioden fra 1. februar til 1. maj.

3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om at levere frø i den kommende sæson.

4) Arealer, der ligger inden for 20 m fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur.

Forsuring

§ 7

Husdyrgødning skal nedfældes eller være forsuret ved udbringning på arealer med græs og på arealer uden etablerede afgrøder til høst (omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 3 (se ovenfor)).

Der er overordnet set tre teknikker til forsuring af flydende husdyrgødning. Det drejer sig om markforsuring, tankforsuring og staldforsuring.

Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, at der er krav til mængde af tilsat svovlsyre. Svovlsyre er den eneste syre, der kan anvendes til forsuring.

Kravet til syreforbrug under udbringning i marken og ved forsuring i tanken er fastsat i kg 96-pct. svovlsyre, da dette vurderes at være det mest anvendelige i praksis. Miljøstyrelsen vil vejlede om, hvad dette svarer til i liter 96-pct. svovlsyre og efter behov også for andre koncentrationer af svovlsyre. Der kan ikke anvendes andre typer syre end svovlsyre.

Bemærk, at den firmaspecifikke regulering af forsuring, der tidligere fremgik af Miljøstyrelsens teknologiliste, er erstattet med generelle, ensartede regler om forsuring i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Ændringen indebærer, at godkendelse af udbringningsteknikker udgår af dokumentations- og test-set up'et knyttet til Miljøstyrelsens teknologiliste.

Syrekrav er fastsat med udgangspunkt i, at pH i den forsurede husdyrgødning på tidspunktet ved udbringning er 6,6. Herved opnås en reduktion i ammoniakfordampningen på mindst 25 pct. i forhold til forskellige ubehandlede gylletyper i 90 pct. af tilfældene. Det er svarende til effekten på græsnedfældning, hvor den ammoniakreducerende effekt er beskrevet som mindst 25 pct.

Markforsuring

Markforsuring kan anvendes som teknik til at reducere ammoniakfordampningen. Ved markforsuring forsurer man gyllen, mens man kører den ud. Der er stillet krav om tilsætning af en nærmere fastlagt mængde syre. Mængden afhænger af typen af husdyrgødning, og om det er afgasset eller ej.

Ved forsuring af flydende husdyrgødning i forbindelse med udbringning skal der tilsættes følgende mængder 96 pct.-svovlsyre eller en tilsvarende mængde svovlsyre baseret på svovlsyrens koncentration:

1) 3,0 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra kvæg.

2) 2,9 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra svin.

3) 11,0 kg pr. ton afgasset husdyrgødning fra alle dyretyper og pr. ton uafgasset husdyrgødning fra andre dyretyper end nævnt under nr. 1 og 2.

I andre typer husdyrgødning, end uafgasset husdyrgødning fra svin og kvæg (gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1 og nr. 2), skal der tilsættes samme mængde syre, som der skal tilsættes afgasset husdyrgødning. Det skyldes, at disse gødningstyper i almindelighed har flest fællestræk med afgasset husdyrgødning bl.a. med hensyn til tørstofindhold og kemisk sammensætning.

Dokumentation for at reglen er overholdt, kan ske med en kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre. Hvis forsuringen er udført af en maskinstation, der har indkøbt syren, skal det fremgå af fakturaen fra maskinstationen, hvor mange kg svovlsyre, der er anvendt, og hvor mange tons gylle, der er udbragt.

Det er væsentligt at bemærke, at både maskinstationen og den ansvarlige for bedriften kan ifalde ansvar efter straffebestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis disse ikke overholdes i forbindelse med forsuring. Læs mere herom i vejledning til kapitel 5.

Tilsætning af kunstgødning i forbindelse med markforsuring er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt, da der ikke er et fagligt grundlag herfor. Det gælder for al husdyrgødning tilsat kunstgødning, herunder husdyrgødning forsuret med svovlsyre tilsat kunstgødning.

Det anførte syreforbrug gælder, når husdyrgødningen forsures, mens den udbringes og i visse tilfælde ved tankforsuring. Kravene til syremængderne er lavere, når husdyrgødning og syre blandes i marken, end når syren tilsættes i tanken eller stalden. Det skyldes, at pH stiger over tid, og dermed falder den ammoniakreducerende effekt. Ved forsuring i tanken før udbringning skal der derfor også tilsættes flere kg syre pr. ton husdyrgødning, end der skal, hvis syren blandes i husdyrgødningen samtidig med, at den udbringes. Dog kan der anvendes samme mængder syre ved tankforsuring, hvis husdyrgødningen udbringes, inden der er gået 72 timer, som det fremgår i afsnitter herunder.

Tankforsuring

Tankforsuring er en teknik til at reducere ammoniakfordampningen fra udbragt husdyrgødning. Ved tankforsuring forsurer man gyllen i gyllebeholderen, inden man bringer den ud. Som for markforsuring er der krav om tilsætning af en vis mængde syre.

Når husdyrgødning forsures i opbevaringsanlægget i perioden fra 1. september til 1. april, skal husdyrgødningen fra det pågældende anlæg være udbragt inden 4 uger fra det tidspunkt forsuringen er sket.

Den faglige baggrund for bestemmelsen er, at de koldere temperaturer i denne periode betyder, at ændringerne i pH over tid er mindre end om sommeren: Det er derfor kun nødvendigt at tilsætte syremængder svarende til en reduktion i pH til 6,3 på forsuringstidspunktet. Efter 4 uger vil pH ikke være højere end 6,6 på udbringningstidspunktet senest 4 uger efter. De syremængder, der er krav om at tilsætte, sikrer at de ovenfor nævnte pH værdier opnås.

Der skal ved forsuring i opbevaringsanlægget tilsættes følgende mængder 96 pct.-svovlsyre eller en tilsvarende mængde svovlsyre baseret på svovlsyrens koncentration:

1) 4,4 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra kvæg.

2) 5,7 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra svin.

3) 14,0 kg pr. ton afgasset husdyrgødning fra alle dyretyper og pr. ton uafgasset husdyrgødning fra andre dyretyper end nævnt under nr. 1 og 2.

Det er en forudsætning, at der ikke efter forsuring i tanken tilføres frisk husdyrgødning.

Der skal tilsættes væsentlig mere syre til afgasset gylle for at opnå en pH værdi på 6,3. Dette skyldes, at den afgassede gylle har en meget højere pH værdi som udgangspunkt.

Når pH 6,3 er opnået, vil afgasset husdyrgødning på samme måde som husdyrgødning, der ikke er afgasset, kunne opbevares i op til 4 uger inden udbringning.

Hvis gyllen i tanken forsures den 1. april, kan den udbringes frem til den 29. april, da det er inden for 4 uger.

Den faglige baggrund for bestemmelsen er, at uden for perioden 1. september til 1. april, det vil sige i de varemere måneder, er der ikke sikkerhed for, at pH forbliver stabil. Det skyldes, at de varmere temperaturer kan føre til væsentlige ændringer i pH, som på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres. Reguleringen af tankforsuring er derfor differentieret efter tidspunkt på året.

I den varme periode kan der kun udbringes forsuret gødning fra tankforsuring, hvis gyllen udbringes inden der er gået 72 timer fra forsuringen er foretaget. Kravet til syremængderne er det samme som ved markforsuring.

Staldforsuring

Staldforsuring har primært til formål at reducere ammoniakfordampningen fra stalden.

Forsuring af flydende husdyrgødning i stalden skal foretages i overensstemmelse med de vilkår, der er sat til staldforsuringsanlægget i husdyrbrugets miljøgodkendelse. Vilkårene er sat i medfør af husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse efter §§ 16 a og 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

For at gøre det så enkelt som muligt for landbrugeren og den kommunernes tilsyn læner gødningsanvendelsesbekendtgørelsens krav til staldforsuring sig op ad kravene fra anlægsreguleringen. Al staldforsuret husdyrgødning omfattes på ensartede vilkår, uanset om producenten har gennemført specifikke tests med udbringning af den forsurede husdyrgødning. Det betyder, at hvis vilkårene i husdyrgodkendelsen vedr. staldforsuring er opfyldt, så kan gødningen udbringes som forsuret gylle.

Kunstgødning

Ved anvendelse af forsuring som ammoniakreducerende teknik må der ikke tilsættes kvælstofholdig kunstgødning til husdyrgødningen.

Dokumentation

Den ansvarlige for driften skal kunne dokumentere, at gødninganvendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1-4 er overholdt. Det gøres ved at opbevare en erklæring om tidspunktet for udbringningen, omfanget af udbringningsarealer, hvor der skal anvendes ammoniakreducerende teknikker (§ 6, stk. 3), og mængden af udbragt husdyrgødning.

Derudover skal der være en af følgende nr. 1-4 nævnte typer af dokumentation:

1) Dokumentation for nedfældningen enten i form af faktura fra maskinstation eller internt regnskab fra markdriftsfællesskab, hvoraf bedriftens udbringningsarealer fremgår, eller i form af logbog eller erklæring om den foretagne nedfældning, hvis eget nedfældningsudstyr er anvendt.

2) Dokumentation for forsuring i forbindelse med udbringning i form af kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre.

3) Dokumentation for forsuring i opbevaringsanlægget i form af kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre samt en forsuringsattest for hver af de foretagne forsuringer, der indeholder de oplysninger, der fremgår af bilag 1.

4) Dokumentation for forsuring i stalden i form af den dokumentation, der kræves efter husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse, jf. stk. 5.

Den ansvarlige for driften skal opbevare dokumentationen i 5 år og fremvise den på forlangende i forbindelse med kontrol.

De nye regler til dokumentering af forsuring giver kommunen mulighed for at tjekke, at der er foretaget korrekt forsuring ved tilsyn. Kommunen kan kontrollere, at mængden af udbragt gylle svarer til dokumentationskravene på det indkøbte syre på et givent areal. Dette gøres ved, at landmanden udfylder en forsuringsattest (se i bekendtgørelsens bilag 1) hver gang der forsures og fremviser kvitteringer/faktura for det indkøbte syre.

Ved markforsuring vil det fortsat være hensigtsmæssigt, hvis kommunen kan føre tilsyn i marken, i perioden fra 1. februar, og i højsæsonen for udbringning af gylle. Her udfører kommunen kontrol med at dokumentationskravene er opfyldt korrekt, og at der er tilsat tilstrækkelig mængde syre til gyllen. Dette kan gøres som et led i en tilsynskampagne eller som led i den generelle tilsynsforpligtigelse.

Kravet om, at der skal udbringes forsuret husdyrgødning på yderligere 20 pct. areal, når der anvendes forsuring på arealer uden etablerede afgrøder til høst, er ophævet.

Der kan udbringes forsuret husdyrgødning på arealer uden etablerede afgrøder til høst, uden der samtidig gælder krav om, at udbringe forsuret husdyrgødning på et ekstra areal med vintersæd eller vinterraps.

Det fulgte tidligere af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 27, stk. 6, sammenholdt med Miljøstyrelsens teknologiliste, at når der blev udbragt forsuret husdyrgødning på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skulle der udbringes forsuret gylle på et yderligere areal med vintersæd eller vinterraps. Størrelsen af det ekstra areal skulle være på mindst 20 pct. af arealet uden etablerede afgrøder til høst, hvis der blev udbragt cirka samme mængde. 

Økologiske bedrifter er undtaget fra krav om at nedfælde eller forsure husdyrgødning

I perioden fra 1. februar til 1. maj er der ikke krav om, at økologiske bedrifter (autoriserede i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion) skal nedfælde husdyrgødning eller udbringe forsuret husdyrgødning på fodergræsmarker. På arealer uden etablerede afgrøder til høst skal økologiske bedrifter nedfælde på lige fod med konventionelle bedrifter.

Årsagen til, at økologiske bedrifter er undtaget, er, fordi det på økologiske bedrifter ikke er tilladt at bruge svovlsyre til forsuring. Da der ikke findes andre alternativer har økologerne ikke mulighed for at forsure husdyrgødningen.

Forbud mod at udbringe med vandingskanon er ophævet – men det er stadig ikke tilladt.

Det er kun tilladt at udbringe flydende husdyrgødning ved at udlægge med slange, slæbesko eller ved at nedfælde. Forbuddet mod at udbringe med vandingskanon er således overflødigt, da der i stedet er en positiv oplistning af de tilladte muligheder for at udbringe flydende husdyrgødning.

Krav der begrænser ammonaikfordampning fra udbringning af kunstgødning

§ 8

Svovlsur ammoniak (diammoniumsulfat)

I perioden 1. februar til 1. april må diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) udbringes uden restriktioner, der skal imødegå ammoniakfordampning. Det skyldes, at det i den periode ofte er koldt, og der derfor ikke er så stor risiko for ammoniakfordampning.

Uden for perioden 1. februar til 1. april skal diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning.

Bedrifter, der udbringer kunstgødning uden for perioden 1. februar til 1. april, skal kunne dokumentere, at gødningen ikke indeholder diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak). Det er ikke nødvendigt med dokumentation for, at det ikke indeholder svovlsur ammoniak, hvis kunstgødningen nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning.

Kunstgødning med ureabaserede kvælstofforbindelser

Kunstgødning, som indeholder ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof), skal uanset tidspunktet af året, enten

• nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning, eller
• tilsættes ureaseinhibitor i den mængde, som ureaseinhibitorproducenten anbefaler, eller
• kun indeholde 6 pct. kvælstof eller mindre.

Hvis den udbragte gødning med ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) ikke nedfældes, nedbringes eller placeres i forbindelse med såning, skal det kunne dokumenteres, at der er tilsat ureaseinhibitor i de mængder producenten anbefaler, eller at gødningen højst indeholder 6 pct. kvælstof.

Dispensation fra kravet om at tilsætte ureaseinhibitor

Miljøstyrelsen har i en periode i 2020 kunnet dispensere til, at der kan anvendes andre gødninger, som har en begrænset ammoniakemission på tilsvarende vis som gødningen tilsat ureaseinhibitor. Dispensationen kunne gives til gødningsmidlet efter ansøgning fra producenten.

Miljøstyrelsen har meddelt en midlertidig dispensation, om at der kan anvendes flydende kunstgødning fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS. Dispensationen er siden blevet forlænget. Dispensationen giver ret til, at bedrifter kan anvende flydende kunstgødning fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS uden at tilsætte ureaseinhibitor og uden at nedfælde, nedbringe inden 4 timer eller at placere gødningen i forbindelse med såning. Gødskningen skal ske på nærmere angivne vilkår.

Dispensationen gælder alene anvendelse af produkter fra virksomheden Flex Fertilizer System ApS, CVR-nr. 36080760. Se hele afgørelsen om dispensation samt forlængelse.

Mere om ammoniakemission fra gødningerne og om tilsynet

Diammoniumsulfat (kendt som svovlsur ammoniak) har en højere ammoniakemission end de fleste andre kvælstofgødninger, men mindre end ureabaserede gødninger. Ifølge EU-guidelines har urea en emissionsfaktor på 15,5 pct., og svovlsur ammoniak har en emissionsfaktor på 9 pct. Andre kvælstofgødninger har en emissionsfaktor på 1-5 pct.

Ammoniakemissionen fra svovlsur ammoniak vil dog afhænge af klimatiske og jordbundsmæssige forhold, således at den udbredte anvendelse af denne gødningstype i det tidlige forår under kølige forhold må antages at have en mindre ammoniakemission end de 9 pct., samtidigt med at svovlsur ammoniak anvendt på dette tidspunkt har en række gavnlige effekter i forhold til forebyggelse af manganmangel og øget fosforoptagelse.

Kravet om at nedfælde, nedbringe inden 4 timer eller at placere svovlsur ammoniak i forbindelse med såning gælder derfor kun uden for perioden 1. februar til 1. april. Det bemærkes, at kravet også omfatter alle blandinger, som indeholder svovlsur ammoniak f.eks. mange mekanisk blandede gødninger.

Kunstgødning, som indeholder diammoniumsulfat eller ureabaserede kvælstofforbindelser (amidkvælstof) uden ureaseinhibitor, har en betydeligt højere fordampning af ammoniak til luften end andre kvælstofgødninger.

Ureabaserede kvælstofforbindelser anvendes som urea i fast form og indgår også i mange flydende gødninger. Ved anvendelse af ureabaserede gødninger er der en betydelig større risiko for ammoniaktab. Risikoen kan dog begrænses ved at anvende ureaseinhibitorer. Ved brug af ureaseinhibitorer sinkes omdannelsen fra urea til ammonium, så gødningen når at trænge ned i jorden, inden den omdannes til ammonium. Herved begrænses tabet af ammoniak til luften. Flydende gødning markedsføres af flere firmaer, og ureaseinhibitorer vil typisk skulle tilsættes separat, da det øger holdbarheden i forhold til, hvis det var blandet i gødningen fra starten. Urea i fast form kan også være coated med ureaseinhibitorer.

Urea i fast form anvendes i dag kun meget sparsomt i Danmark. Flydende gødninger baseret delvist på urea er betydelig mere udbredt, idet ca. 10 pct. af den anvendte kvælstofgødning sælges som flydende gødning.

Miljøstyrelsen er opmærksom på tilsynsproblemerne med de mekanisk blandede gødninger, men en bedrift bør altid kunne få oplyst af sin gødningsleverandør, hvorvidt en mekanisk blandet gødning indeholder svovlsur ammoniak eller urea i fast form, således at nedbringningskravet gælder.

Kommunerne kan med fordel anskaffe sig gødningsprøver af både svovlsur ammoniak og urea, så de ved tilsyn i første omgang visuelt kan vurdere, om en mekanisk gødning. indeholder gødningskorn med de nævnte gødningstyper. I tvivlstilfælde kan gødningskornene sendes til analyse. Desuden kan dokumentation for tilsætning af ureaseinhibitor ske ved fremvisning af kvittering for indkøb af ureaseinhibitor.

Lukkeperioder for udbringning

§ 9

Med en lukkeperiode menes den periode, hvor det ikke er tilladt at udbringe gødning på markerne. Lukkeperioderne er fastsat med baggrund i nitratdirektivet, og de skal sikre en god udnyttelse af næringsstofferne og mindske risikoen for tab til vandmiljø.

Vær i øvrigt opmærksom på Landbrugsstyrelsens regler om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder.

Lukkeperioderne indgår i Danmarks nitrathandlingsprogram, som beskriver implementeringen af nitratdirektivet. Medlemslandende er forpligtet til efter nitratdirektivet at reducere og forebygge yderligere vandforurening, som skyldes nitrater fra landbruget.

Lukkeperioderne er indført for at undgå udbringning om vinteren, hvor risikoen for udvaskning er størst, og hvor der ikke er afgrøder med vækst til at optage næringsstoffer.

Med lukkeperioderne flyttes udbringningen af husdyrgødning til primært at ske om foråret, hvor kvælstofudnyttelsen er bedst.

Der gælder samtidig en række undtagelser fra lukkeperioderne, der imødekommer reelle driftsmæssige behov hos landbrugserhvervet. Miljøhensynet er vejet op imod disse driftsmæssige behov. Undtagelserne er knyttet til arealer med afgrøder som har et reelt gødningsbehov i efteråret, hvilket skal sikre et optag af næringsstoffer fra den udbragte husdyrgødning.

Ud over lukkeperioderne er de fastsatte udnyttelseskrav for kvælstof i husdyrgødning også med til at påvirke, hvornår det er hensigtsmæssigt at udbringe husdyrgødningen. Det skyldes at udbringningstidspunktet, herunder temperatur- og nedbørsforhold mv., påvirker den kvælstofudnyttelse, det i praksis er muligt at opnå.

Flydende organisk gødning, bundfald eller kvælstofholdig kunstgødning

§ 9, stk. 1

I perioden fra høst, dog senest 1. oktober, til 1. februar må der ikke udbringes flydende organisk gødning, bundfald eller kvælstofholdig kunstgødning.

Bemærk at udbringningstidspunktet for bundfald følger reglerne for udbringning af flydende husdyrgødning, da bundfald er en delmængde af den flydende husdyrgødning, som opbevares i gylletanke.

Undtagelser fra forbuddet

Der er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2-6 og stk. 9-10, en række undtagelser til dette forbud:

1) Der må udbringes flydende organisk gødning, kvælstofsholdigt kunstgødning og bundfald fra høst til før 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson. Det betyder altså, at det må udbringes til og med 14. oktober.

2) Der må udbringes flydende organisk gødning, bundfald og kvælstofholdig kunstgødning fra høst til før 1. oktober (altså til og med 30. september) på følgende arealer:

• Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.

• Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.

• Arealer hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep eller olieræddike eller en blanding af disse arter forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Det pågældende areal, kan dog ikke samtidig anvendes til at:

• Opfylde krav om efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
• Dyrke efterafgrøder til at opfylde regler om at etablere efterafgrøder i medfør af anden lovgivning.

MFO-efterafgrøderne er dog ikke omfattet af forbuddet mod at gødske grøngødning i efteråret og samtidig anvende arealet til at opfylde efterafgrødeforpligtigelser. Det skyldes, at da bestemmelsen i § 9, stk. 4, fik sin nuværende udformning i husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2018 fremgik der bl.a. følgende af høringsbrevet: "Der foreslås ikke ændret ved, at grøngødningen som hidtil kan anvendes som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v." Ministeriet har herved tolket ”i medfør af anden lovgivning”, jf. § 9, stk. 4, nr. 2, som national lovgivning.  

3) Fra 1. oktober til 1. februar må rodfrugtvaskevand (med i alt op til 60 kg N pr. ha og 50 mm svarende til 500 m³ pr. ha.) udbringes på etablerede græsarealer og på arealer med efterafgrøder af græs uden kløver udlagt i foråret i vårafgrøder (undtagen majs og arealer med flerårige energiafgrøde).

Arealerne må ikke ompløjes eller nedvisnes før 1. februar i den planperiode, hvor rodfrugtvaskevandet er udbragt. Arealerne må heller ikke gødes med anden gødning end rodfrugtvaskevandet eller afgræsses efter 1. september.

Arealer, der anvendes til at udbringe rodfrugtvaskevand, kan ikke samtidig anvendes til at:

• Opfylde krav om efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
• Dyrke efterafgrøder til at opfylde regler om at etablere efterafgrøder i medfør af anden lovgivning.

4) Grønsaft (med maksimalt 20 kg N pr. ha og 40 tons saft pr. ha) må udbringes på etablerede græsarealer i perioden fra 1. oktober til 15. november.

Græsarealerne må ikke ompløjes før 1. februar.

5) Flydende organisk gødning må udbringes indtil 15. oktober på arealer med etablerede, overvintrende fodergræsmarker og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

1. Markens areal ligger hovedsageligt i kommuner, hvor der fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og
2. hvor der fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38.

DMI laver en særlig levering til Miljøstyrelsen med oplysningerne, som offentliggøres hver uge på Miljøstyrelsens hjemmeside. Leveringen indeholder oplysninger om nedbørsmængderne på kommuneniveau for hver uge i ugerne 21 til 38 sammenholdt med den 30 årige klimanormal for den region, kommunen ligger i.

Desuden annoncerer Miljøstyrelsen efter uge 38 på styrelsens hjemmeside, www.mst.dk, hvilke kommuner, der det pågældende år er omfattet af undtagelsen fra udbringningsreglen.

Reglen gælder, når kriterierne vedrørende nedbørsmængder er opfyldt, og reglen er således ikke afhængig af, at Miljøstyrelsen har annonceret, at det er tilfældet. Miljøstyrelsens annonceringer er således af oplysende karakter og ikke rettighedsskabende.

De regioner klimanormalen er opgjort på afviger fra de administrative regioner i afgrænsning. Hvilke kommuner, der hører til hvilke regioner fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Undtagelse vedrørende udbringning på grøngødning før sukkerroer

Baggrunden for undtagelsen vedrørende udbringning på arealer med grøngødning af gul sennep eller olieræddike er, at disse afgrøder i en årrække har været benyttet i sædskifter med sukkerroer – også ud over det pligtige areal med efterafgrøder. Det skyldes primært, at korsblomstrede afgrøder af nematoderesistente sorter reducerer nematodeangrebet i sukkerroer.

For at sikre, at grøngødningens rødder udvikles langt nok ned til at reducere roecystenematoderne, tillades det derfor at udbringe flydende husdyrgødning m.v. frem til 1. oktober ved såning af gul sennep og olieræddike. Det er dog en betingelse at grøngødningen efterfølges af sukkeroer, der har en meget høj udnyttelse af eftervirkning af kvælstof fra såvel gylle som efterafgrøder.

Udbringningen af flydende husdyrgødning m.v. til grøngødning betragtes dermed som en gødskning af sukkerroerne. Landmanden skal indregne 75 pct. virkning af totalkvælstof i husdyrgødningen i gødningsregnskabet. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke vil være noget incitament til at overdosere husdyrgødningen.

Pligt til at orientere kommunen om udbringning af rodfrugtvaskevand

Den virksomhed, som har produceret rodfrugtvaskevandet eller grønsaften, skal skriftligt orientere kommunen i de kommuner, hvor udbringningsarealerne ligger, om følgende:

1. Hvilke arealer, der udbringes rodfrugtvaskevand eller grønsaft på. Kommunen skal orienteres, inden udbringningen påbegyndes.
2. Hvor meget rodfrugtvaskevand eller grønsaft, der udbringes og hvor stort kvælstofindholdet er i det udbragte. Kommunen skal orienteres, når udbringningen for den pågældende planperiode er afsluttet.

Virksomheden skal gemme kopi af orienteringen til kommunen i 5 år og kunne vise dem på forlangende i forbindelse med kontrol af den bedrift, på hvis arealer rodfrugtvaskevandet eller grønsaften er udbragt.

Flerårige afgrøder uden årlig høst

Fra 1. september til 1. marts må flydende organisk gødning (bortset fra ensilagesaft) ikke bringes ud i flerårige afgrøder, hvor der ikke høstes en afgrøde hvert år.

Fast organisk gødning bortset fra have- og parkaffald

I perioden fra efter høst til før følgende tidspunkter må der som udgangspunkt ikke udbringes fast organisk gødning bortset fra have- og parkaffald:

1. 1. november på lerjord (JB-nr. 7-9).
2. 1. december på lerjord og humusjord (JB-nr. 5,6, 10 og 11).
3. 1. februar på sandjord (JB-nr. 1-4).

Der kan dog udbringes fast organisk gødning i perioden fra efter høst til før etablering af visse afgrøder, der dog skal være etableret senest 1. september. Det drejer sig om afgrøderne:

• græs,
• vinterraps,
• vintersæd, eller
• grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.

Det bemærkes, at udbringning af fast organisk gødning efter høst forudsætter, at gødningen er udbragt og de efterfølgende afgrøder etableret inden den 1. september.

Spildevandsslam kan dog udbringes i perioden fra efter høst til 20. oktober på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter, også selvom afgrøden ikke etableres inden 1. september.

Kravet, om at den efterfølgende afgrøde skal være etableret inden 1. september, adskiller sig fra den tidligere gældende undtagelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 10. Før gjaldt udtagelsen fra forbuddet mod at udbringe fast organisk gødning i efteråret, i perioden fra høst til 20. oktober på arealer, hvor der var afgrøder den følgende vinter. Det var i den tidligere bestemmelse ikke en forudsætning, at afgrøderne var etableret inden en bestemt dato.

Reglen omfatter al fast organisk gødning, så udbringningsperioderne er ens for fast organisk gødning. Dog er den tidligere lukkeperiode for spildevandsslam fastholdt, således der som hidtil kan udbringes spildevandsslam indtil 20. oktober på arealer, hvor der skal være afgrøder den følgende vinter.

Erhvervet har flere år pga. vejrliget med våd sommer og sensommer haft udfordringer med at udbringe fast husdyrgødning inden lukkeperioden startede. De har derfor søgt om og opnået forlængelse af udbringningsperioden for fast organisk gødning.

Med den justerede lukkeperiode for fast organisk gødning, der muliggør senere udbringning på lerjorde og humusjorde, er denne dispensationspraksis ikke længere relevant.

Der vil dog forventeligt være år, hvor udbringning af fast gødning og etablering af afgrøder inden 1. september på grund af høstperioden eller vejrliget ikke vil være muligt. I en sådan situation er det ikke hensigten, at fødevareministeren skal dispensere til senere udbringning i september, da det kan være forbundet med væsentlige miljømæssige konsekvenser. Det ligger netop i de særlige undtagelser, at de ikke vil kunne anvendes til alle tider. Det vil således være op til den enkelte landbruger at tage højde for alternativ gødningsudbringning.

Spildevandsslam

Spildevandsslam er organisk gødning.

Spildevandsslam er som udgangspunkt fast, og det er derfor som udgangspunkt fast organisk gødning. Når spildevandsslam er fast skal det følge lukkeperioderne for fast organisk gødning.

Fast spildevandsslam har desuden bevaret sin lukkeperiode, da reglerne blev flyttet til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, så spildevandsslam kan udbringes indtil 20. oktober på arealer, hvor der skal være afgrøder den følgende vinter.

Fra 20. oktober til 1. november må du ikke udbringe fast spildevandsslam på lerjord (JB-nr. 7-9). Uden for denne periode må du gerne udbringe fast organisk gødning, og dermed også spildevandsslam, på lerjord (JB-nr. 7-9). Fra 20. oktober til 1. december må du ikke udbringe fast spildevandsslam på lerjord og humusjord (JB-nr. 5,6, 10 og 11). Uden for denne periode må du gerne udbringe fast organisk gødning, og dermed også spildevandsslam på lerjord og humusjord (JB-nr. 5,6, 10 og 11).

Fra 20. oktober til 1. februar må du ikke udbringe fast spildevandsslam på sandjord (JB-nr. 1-4). Uden for denne periode må du gerne udbringe spildevandsslam på sandjord (JB-nr. 1-4).

I forbindelse med udbringning, vær opmærksom på ordlyden af § 4:

"Anden organisk gødning end husdyrgødning, ensilagesaft og restvand samt bioaske kan kun udbringes, hvis det sker på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder. Afgrøderne skal være omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser for den pågældende planperiode".

Det betyder f.eks., at fra 1. november kan du udbringe fast spildevandsslam på lerjord (JB-nr. 7-9) på marker, hvor der f.eks. er vintersæd, eller hvor der vil blive sået en afgrøde i foråret (forudsat at afgrøderne har en gødningsnorm).

Hvis spildevandsslam er flydende, er det flydende organisk gødning. Det kan f.eks. blive flydende ved fortynding med vand, herunder når det henstår i en uoverdækket gyllebeholder. Det kan også ændre form fra fast til flydende bare ved at henligge.

Når spildevandsslam er flydende, skal det følge lukkeperioden for flydende organisk gødning.

Bemærk, at flydende spildevandsslam ikke er omfattet af den særlige lukkeperiode for spildevandsslam i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 16.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at udstede en ny udgave af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen til ikrafttræden den 1. august 2022. Ved ændringen af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen forventer Fødevareministeriet at medtage en definition af organisk gødning, hvorefter organisk gødning defineres som stoffer, produkter og materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstoffet kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. Fødevareministeriets vil overveje, om der er behov for yderligere præciseringer.

Ensilagesaft

Der kan udbringes ensilagesaft i perioden fra 1. november til 15. november.

I perioden fra efter høst til 1. november må der udbringes ensilagesaft på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

Herefter må ensilagesaft ikke udbringes før den 1. februar, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Restvand

Definitionen af restvand i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 15, er bl.a. fastsat, så der vil være mulighed for at overfladevand fra ensilagepladser, som ikke indeholder ensilagesaft fremkommet den første måned efter ilægning af saftgivende ensilage, kan betragtes som restvand. Ensilagesaft opsamlet i den første måned efter ilægning skal derfor udbringes eller opbevares separat, for at dette overfladevand fra ensilagepladsen kan betragtes som restvand.

Restvand er ikke omfattet af det generelle forbud mod udbringning fra 15. november til 1. februar. Det er således muligt at udbringe/udsprinkle restvand i løbet af vinteren, så længe der ikke opstår risiko for unødige gener, eller der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn) og lignende. Gødning herunder restvand må heller ikke udbringes på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer.

Kunstgødning

Udbringningsperioden for kunstgødning følger som udgangspunkt lukkeperioden for flydende husdyrgødning. Det er altså ikke tilladt at udbringe kvælstofholdig kunstgødning i perioden fra efter høst, dog senest 1. oktober til før 1. februar.

Med kunstgødning menes der i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen kvælstofholdig kunstgødning.

I perioden fra efter høst til 1. oktober må der udbringes op til 15 kg N fra kunstgødning pr. ha i forbindelse med etablering af vintersæd.

Det er en betingelse for at kunne udbringe kunstgødning på vintersæd i perioden mellem høst og 1. oktober, at der foreligger en dateret erklæring om, at bestemmelsen er overholdt. Erklæringen skal være, underskrevet af den ansvarlige for driften til dokumentation heraf.

Den ansvarlige for driften skal således erklære, at der højst er udbragt 15 kg kvælstof pr. ha, at udbringningen er sket til vintersæd og at udbringningen er foretaget i perioden mellem høst og 1. oktober.

Ændringen af lukkeperioden for kunstgødning og fastsættelse af undtagelse vil som udgangspunkt ikke føre til ændringer i praksis. Det skyldes, at kvælstoftilførslen fortsat er begrænset af jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote, og det vil derfor agronomisk alene vil være relevant at flytte tildeling at en lille mængde kvælstof til efteråret fra foråret i de tilfælde, hvor det kan forventes at give et merudbytte. Tildelingen vurderes ikke at være forbundet med øget udvaskning af nitrat i forhold til tilførsel om foråret. Den justerede lukkeperiode og den fastsatte undtagelse hertil giver mulighed for at videreføre eksisterende agronomisk god praksis, hvorefter der ikke gødes unødvendigt i efteråret.

Væksthuse

Begrænsningerne i adgangen til at udbringe gødning gælder ikke i væksthuse, jf. § 9, stk. 17.

Produktionen i væksthuse adskiller sig på flere væsentlige punkter fra anden planteproduktion. Dyrkningen sker under tag i opvarmede drivhuse. Det betyder, at afgrøderne tilføres vand ved kontrolleret vanding og ikke ved naturlig nedbør. Det betyder også, at dyrkningssæsonen ikke er begrænset af de naturlige klimatiske forhold, men at afgrøderne kan dyrkes i hold henover hele året.

Ensartet fordeling af gødning

§ 10

Udbringning af husdyrgødning, kunstgødning og bioaske til arealerne skal ske med en udbringningsteknik, der sikrer en ensartet fordeling.

Bestemmelsen skal sikre, at husdyrgødningen fordeles jævnt på arealet og har ikke noget at gøre med mængden, der må udbringes på arealerne. Det er derfor alene spørgsmålet om hvilken teknik der bruges til at sikre en ensartet fordeling.Udlægning med slange, slæbesko eller ved nedfældning er alle tilstrækkelige teknikker til at overholde kravet om ensartet fordeling.

Krav om nedbringning på arealer uden etablerede afgrøder til høst

§ 10, stk. 3 og 4

Husdyrgødning, der bringes ud på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 4 timer.

Flydende husdyrgødning der bringes ud med nedfælder opfylder kravet om nedbringning af husdyrgødningen inden 4 timer.

Kan husdyrgødningen ikke nedbringes inden 4 timer grundet uforudsigelige omstændigheder, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

Kravet om nedbringning gælder også selvom husdyrgødningen er forsuret.

Flydende husdyrgødning, der nedfældes opfylder kravet om nedbringning i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3, mens forsuret husdyrgødning, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, efterfølgende skal nedbringes for at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 3.

Krav til udbringningsteknik de nærmeste 20 meter fra ammoniakfølsom natur

§ 10, stk. 2

Fast husdyrgødning må ikke udbringes på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 m fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur, medmindre husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer.

I en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur og naturtyperne højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2-natur skal flydende husdyrgødning nedfældes. Nedfældning kan undlades, hvis husdyrgødningen inden eller i forbindelse med nedfældningen er behandlet med en teknik, der reducerer ammoniakemissionen efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7. Gylleforsuring er i dag det eneste godkendte alternativ til nedfældning.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at udbringe fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 meter fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur. Det skyldes, at der ikke findes en egnet teknik for udbringning af fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder, der kan sikre mod ammoniakafsætning på de nærliggende naturområder.

Bestemmelsen er derfor som udgangspunkt formuleret som et forbud mod udbringning i en 20 meter zone op til de pågældende naturområder. Der er imidlertid mulighed for at udbringe fast husdyrgødning på de pågældende arealer, hvis husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer. Denne undtagelsesmulighed er umiddelbart tiltænkt situationer, hvor landmanden ønsker at omlægge den etablerede afgrøde.

For en definition af henholdsvis kategori 1-natur og kategori 2-natur henvises der til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2 (definitioner). Kategori 1-natur er en række specifikke habitatnaturtyper, der er følsomme over for ammoniak, samt andre overdrev og heder inden for Natura 2000-områderne, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kategori 2 højmoser og lobeliesøer, er de højmoser og lobeliesøer, der ligger uden for Natura 2000-områderne.

Kort over kategori 1 natur og kategori 2 – lobeliesøer og højmoser

Kategori 1 natur består dels af kortlagte habitatnaturtyper, som opdateres som en del af NOVANA-overvågningen. Kendskabet til hvor disse naturtyper ligger er fastlagt og vises på MiljøGis siden vedr. husdyrregulering, på kortet i husdyrgodkendelse.dk og på Danmarks Arealinformation (DAI).

Kategori 1-naturen består desuden af heder og overdrev, der ligger indenfor Natura 2000 områder og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Disse naturtyper er vejledende registreret som en del af den vejledende § 3-registrering. Kategori 1 heder og -overdrev er vist som et vejledende kort i deres eget GIS-lag på MiljøGis siden vedr. husdyrreguleringen, i husdyrgodkendelse.dk og på DAI.

For den del af kategori 1-naturen, der ikke er habitatnaturtyper, gælder naturbeskyttelseslovens § 3 og bekendtgørelse om beskyttede naturtypers (BEK nr 865 af 27/06/2016) § 10 samt husdyrbruglovens § 7, stk. 3, som handler om oplysning om beskyttelsen.

Kommunen skal inden 4 uger oplyse om, hvorvidt et areal er henholdsvis omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller af husdyrgodkendelseslovens § 7, stk. 1, når berørte ejere eller brugere i tvivlstilfælde spørger om udstrækningen af beskyttelsen.

Kategori 2 lobeliesøer og højmoser er også vist på MiljøGis siden til husdyrregulering, i husdyrgodkendelse.dk og på DAI. Her er der ligeledes tale om et vejledende GIS-lag, hvor man i tvivlstilfælde kan spørge kommunen om den nøjagtige udstrækning og aktuelle status for området (om det ér en højmose eller lobeliesø, og hvor grænsen mellem naturtypen og ikke beskyttet areal går).

Lobeliesøer, højmoser, heder og overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de overholder størrelseskriterierne. Det kan således også være disse typer natur, som ikke fremgår af det vejledende kort. Er man som lodsejer i tvivl, kan man spørge sin kommune om naturtypens status og udstrækning.

Forbud mod udbringning på visse arealer

§ 10, stk. 5

Gødning må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m² og kystvande.

Husdyrgødning må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandforsyningsanlæg.

Udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.

Vandforsyningsanlæg

Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, at udbringning af husdyrgødning ikke må ske, så der er fare for afstrømning til vandforsyningsanlæg generelt.

Bestemmelsen blev tilføjet husdyrgødningsbekendtgørelsen 1. august 2020, ud fra en vurdering af, at EU's BAT-konklusion for husdyrbrug omfattet af IE-direktivet ikke var tilstrækkeligt implementeret i dansk lovgivning.

Vandforsyningsanlæg er i Danmark på mange måder beskyttet efter andre gældende regler. Efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b gælder der et generelt forbud mod at anvende pesticider, dyrke og gødske til erhvervsmæssige og offentlige formål inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Afstandskravet omfatter dog ikke private boringer.

Kommunerne har desuden mulighed for efter gældende regler i miljøbeskyttelsesloven at gribe ind i forhold til en eventuel risiko for afstrømning fra marker, hvor der udbringes husdyrgødning. Efter miljøbeskyttelseslovens § 24 kan kommunen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Derudover har kommunerne efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a i indsatsområder mulighed for at pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Disse regler giver mulighed for at beskytte drikkevandsinteresser bredt med effekt i forhold til både almene og private vandboringer. Det kan desuden fremhæves, at vandindvindingsanlæg i dag ofte bliver indrettet således, at der ikke kan ske afstrømning til selve boringen.

I vidt omfang var der således samlet set allerede i gældende ret, inden indsættelse af denne regel i husdyrgødningsbekendtgørelsen, en beskyttelse af vandboringer, navnlig de vandboringer, der indgår i almene vandforsyningsanlæg, og som dermed er omfattet af forbuddet mod gødskning i en 25 meter-bræmme, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Dette forbud omfatter imidlertid ikke private boringer, hvoraf visse – særligt ældre – kan være indrettet på en måde, så der er mulighed for afstrømning til selve boringen.

Det betyder også, at kommunens opmærksomhed i forhold til tilsyn vedr. dette forhold primært, men ikke udelukkende, bør dreje sig om ældre private boringer.

Vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord

Det er ikke tilladt at udbringe gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Definitioner findes i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, se vejledningen.

Vandmættet jord

Det vil kunne kontrolleres, om jorden er vandmættet. Dette kan blandt andet gøres ved at undersøge, om det er muligt at presse frit vand ud af jorden med hænderne. Når jorden er vandmættet, er den vandfyldt op til overfladen selv efter flere timer uden nedbør. Der kan derved samle sig frit vand i revner og sprækker i jorden selv flere timer efter nedbør.

Oversvømmet jord

Jorden er oversvømmet, når den er dækket af blankt vand.

Frossen jord

Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Ved nedfældning i en etableret afgrøde er det dog tilstrækkeligt, at jorden er optøet til under nedfælderdybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

Overfladisk nattefrost

Ved overfladisk nattefrost forstås, at jorden alene er frossen i overfladen. Det vil sige, at det på tidspunktet for udbringningen skal være muligt at konstatere, at jorden er optøet ned til 15 centimeters dybde. De øverste få centimer må dog gerne være frosne på udbringningstidspunktet. Den frosne overflade må dog ikke have større omfang, end at den vil blive optøet i løbet af dagen.

Herunder vises 3 illustrationer til forståelsen af overfladisk nattefrost (figur 1, 2 og 3). 

Figur 1: Udbringning er tilladt, fordi der kun er tale om overfladisk nattefrost, der vil nå at tø op i løbet af dagen.

Figur 2. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde, og der ikke blot er tale om overfladisk nattefrost, som kan nå at  tø op i løbet af dagen.

Snedækket jord