Generelt om forbudszone og afstandskrav
Husdyrbruglovens §§ 6-9 indeholder en række regler om placering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug. Kravene er knyttet til etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af anlæg der kan medføre forurening, på husdyrbrug.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen s §§ 5-8 indeholder dels en række enslydende krav til placering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, dels en række supplerende krav. Kravene gælder i overensstemmelse med bekendtgørelsens anvendelsesområde ikke kun for husdyrbrug, men generelt for navnlig ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold og ejendomme, som anvender gødningsmængder svarende til mindst et erhvervsmæssigt dyrehold.
Reglerne om placering af anlæg på husdyrbrug gælder således direkte efter husdyrbrugloven, mens de tilsvarende regler i bekendtgørelsen alene har selvstændig betydning for anlæg på andre ejedomme. Dvs. navnlig ejendomme med op til og med 100 m2 produktionsareal og gødningsopbevaringsanlæg på planteavlsbrug.
Bekendtgørelsens §§ 5-8 indeholder imidlertid også regler, der supplerer lovens regler, idet der f.eks. er fastsat skærpede afstandskrav for anlæg til brug for pelsdyrproduktion, krav til placering af folde, læskure, trug, oplag m.v. Disse regler gælder også umiddelbart for husdyrbrug og supplerer derved kravene i lovens §§ 6-8. Overordnet set er reglerne samordnet således, at det rent praktiskvil være tilstrækkeligt at læse bekendtgørelsens regler for at vide, hvad der gælder for såvel husdyrbrug som for øvrige ejendomme m.v. omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde.
Placering i forhold til byzone, boliger m.v.
§ 5
Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, er der forbud mod etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg i byzone og i sommerhusområder. I landzone er der forbud mod etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, hvis der er tale om et område omfattet af en lokalplan, som bestemmer områdets anvendelse til boligformål, til blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.
Husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg må herudover ikke placeres nærmere end 50 m fra byzoner, sommerhusområder og de nævnte lokalplanlagte områder. Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 3.
Desuden må husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg ikke etableres nærmere end 50 m fra nabobeboelser jf. § 5 stk. 1 nr. 4.
Det, der er omfattet af forbuddet, er som beskrevet for det første etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg. Ved etablering af et anlæg forstås den situation, hvor der opføres et nyt anlæg, dvs. hvor der slet ikke var en bygning eller indretning m.v. i forvejen. Ved etablering forstås desuden, at der en eksisterende bygning m.v. indrettes til eksempelvis stald, ligesom som visse grundlæggende ændringer af anlæg – typisk benævnt renoveringer – vil være at sidestille med etablering af nye anlæg.
Forbuddet omfatter for det andet udvidelser og ændringer af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, der medfører forøget forurening. Ved kommunens vurdering af, om en konkret udvidelse eller ændring medfører forøget forurening, skal der foretages en isoleret bedømmelse af anlæggets miljøpåvirkning uden inddragelse af den forureningsbegrænsning, der er forbundet med eventuelle forureningsbegrænsende foranstaltninger.
Lokal- og kommuneplaner, nabobeboelse m.v.
For at vurdere om et konkret anlæg overholder kravene til placering i forhold til eksisterende eller fremtidige byzoner og sommerhusområder eller til visse lokalplanlagte områder i landzonen, er det nødvendigt at kende plangrundlaget i området, dvs. undersøge om der er relevant kommunelægning eller lokalplaner. Det afgørende er, om der faktisk er gældende planer for området. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsen har til hensigt på et tidspunkt at udarbejde kommuneplanrammer m.v. eller lokalplan for området, eller at en plan allerede er under udarbejdelse. I givet fald må intervention mod et eventuelt byggeri ske efter anden lovgivning.
Det er områdets zonestatus, der først og fremmest er afgørende. Hvis der er tale om byzone eller sommerhusområde jf § 5, stk 1, nr. 1, er planens formål og områdets planlagte anvendelse uden betydning. Det er også uden betydning, om området allerede er overført til byzone ved lokalplan, eller om det alene er udlagt til fremtidig byzone til kommuneplanens rammer m.v. Det har derfor heller ikke betydning, om der faktisk er opført boliger m.v. inden for lokalplanområdet.
Kravene i § 5, stk. 1, nr. 2 omfatter det derimod kun lokal planlagte områder i landzone. Der skal således være en gældende lokalplan, og lokalplanen skal fastlægge anvendelsen af området til de nævnte formål (boligformål, til blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign). Evt. tvivl om plangrundlaget eller fortolkningsspørgsmål i relation til indhold et af lokalplan etc. afgøres efter planlovgivningen.
Ved nabobeboelse forstås i § 5, stk.1, nr. 4, en beboelsesbygning på en anden samlet faste ejendom end den, hvor det pågældende anlæg ligger. Kravet gælder ubetinget. Det er således uden betydning, hvem der konkret er ejer af nabobeboelsen, herunder om det er samme ejer, om det er et stuehus på en landbrugsejendom etc. Det er endvidere uden betydning, om de pågældende ejere af nabobeboelsen måtte have givet eller ønsker at give samtykke til placeringen.
Det bemærkes herved til sammenligning, at de skærpede afstandskrav, der gælder for ejendomme med pelsdyrproduktion efter § 5, stk. 2, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, alene gælder for nabobeboelser, der ikke ejes af den ansvarlige for driften af det pågældende anlæg til brug for pelsdyrproduktionen.
Hvordan måles afstandene?
I relation til 50 m-kravene måles afstandene fra nærmeste punkt på det pågældende anlæg til det nærmeste punkt i det omhandlede område eller bolig. Dvs. eksempelvis afstanden fra bygningshjørnet på den stald, der ønskes opført, til det nærmeste punkt for lokalplangrænsen eller nærmeste hushjørne på en nabobeboelse. Det er det enkelte anlæg, der afgørende for vurderingen. Hvis det anlæg, der ønskes etableret, udvidet eller ændret ligger længere væk end 50 m, er det ikke omfattet af forbuddet. Det har ikke betydning, om der på ejendommen er andre (eksisterende) anlæg m.v., der ligger inden for forbudszonen.
En særlig problemstilling opstår, hvis anlægget ligger på grænsen af de 50 m. Kun hvis udvidelsen eller ændringen skal gennemføres i et separat staldafsnit, der isoleret betragtet ligger uden for de 50 m, kan der måles til et punkt inde i bygningen. Udgangspunktet er som beskrevet, at der måles til nærmeste punkt på stalden. For at der er tale om et separat staldafsnit skal der være tale om en del af stalden, der er adskilt fra andre dele af stalden på en sådan måde, at emissioner, herunder navnlig ammoniak- og lugtemissioner, ikke umiddelbart kan spredes til andre dele af stalden. Er der f.eks. gyllekanaler mellem forskellige dele af stalden, betragtes de enkelte dele ikke som separate staldafsnit. Se i øvrigt definitionen af staldafsnit i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 5. På figuren nedenfor er vist et eksempel
Figur 1. Ændringen eller udvidelsen omfatter staldafsnit A og staldafsnit B. Da A og B er to selvstændige staldafsnit, dvs. de er adskilt, så emissionerne ikke kan sprede sig mellem dem, er det kun ændringen eller udvidelsen i staldafsnit A, der er omfattet af 50 m-kravet. Gyllebeholder C er heller ikke omfattet af 50 m-kravet, fordi der ikke ændres noget ved den.
For så vidt angår afstanden til nabobeboelse efter § 5, stk. 1, nr. 4 er det selve beboelsesbygningen, der skal måles til, og ikke f.eks. ejendomsskellet. Der måles til det nærmeste punkt på beboelsesbygningen, og der skelnes ikke mellem de enkelte rum i heri.
Anlæg
Anlægsbegreberne er defineret i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.
Ved et husdyranlæg forstås stalde og lignende bygninger eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller
har adgang til, med tilhørende dyrehold. Omfattet er således stalde, klimacontainere, hytter, løbegårde med fast bund og afløb, læskure m.v. Det er ikke et krav efter definitionen, at der er tale om fast placerede anlæg. Hegn, vand- eller fodertrug m.v. er ikke i sig selv omfattet. Arealer, hvor der ikke er krav om fast bund og afløb, herunder folde/indhegninger med plantedække og afgræssende dyr er således ikke omfattet af anlægsdefinitionen.Begrebet husdyranlæg har i øvrigt en vis sammenhæng med kravet i bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Se herved også vejledningen til kapitel 4 om bekendtgørelsens § 9 og svar fra Helpdesken af 6. december 2017 om definition af husdyranlæg - ridebaner og folde.
Gødningsopbevaringsanlæg er bygninger eller andre fast placerede indretninger, hvor der opbevares husdyrgødning, jf. definitionen af husdyrgødning i bekendtgørelsens § 4, nr. 1. Gødningsopbevaringsanlæg omfatter især gyllebeholdere, gyllelaguner, containere med fast gødning, møddinger med fast bund og sidebegrænsning. Markmøddinger og markstakke er ikke i sig selv omfattet af anlægsbegrebet.
Ensilageopbevaringsanlæg er bygninger eller andre fast placerede indretninger, hvor der opbevares ensilage eller lign, f.eks. ensilagepladser, køresiloer, plansiloer og tårnsiloer m.v. Faste pladser med eller uden støttemure er således omfattet. Rene oplag af ensilage uden bund eller sidebegrænsning m.v., f.eks. ikke-saftgivende ensilage i stakke eller wrapballer, er ikke omfattet.
Dispensation
Dispensation til rideskoler, hestepensioner m.v.
Kommunen kan give dispensation til rideskoler, hestepensioner, hestehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v. inden for forbudszonen, jf. § 5, stk. 4. Der kan alene dispenseres til de nævnte formål og anvendelser.
Bestemmelsen svarer husdyrbruglovens § 9, stk. 1, som dog alene gælder for anlæg på husdyrbrug. Kommunens dispensationsadgang vil således indholdsmæssigt være den samme, uanset om anlæggene ligger på husdyrbrug eller ej. Hvis er tale om husdyrbrug, skal afgørelsen om dispensation dog formelt træffes efter lovens § 9, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, og ikke efter bekendtgørelsen.
Formålet med muligheden for dispensation er at sikre mulighederne for at dyrke hestesport som fritidsbeskæftigelse for beboere i områder, hvor hestehold ellers ikke kan tillades. Ved kommunens vurdering af, om der i et konkret tilfælde er tale om en hestepension, kan kommunen f.eks. lægge vægt på, at der sker opstaldning af heste, hvis ejere ikke bor på ejendommen, og at der tages betaling for opstaldningen. Selv om der gives dispensation til en hestepension, betyder det ikke, at ejeren også kan opstalde egne heste.
Hvis der gives dispensation, skal der stilles vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v. Der kan ikke stilles vilkår, som gælder uden for selve rideskolen, hestepensionen eller museumsaktiviteten og lign.
Vilkårenes formål skal være at begrænse gener for de naboer m.v. som afstandskravene ellers er fastsat af hensyn til.
Hvis det ikke er muligt at fastsætte rimelige vilkår til begrænsning af forurening og gener, skal kommunen som udgangspunkt give afslag på dispensationsansøgningen.
Kommunen kan desuden dispensere fra afstandskravet til nabobeboelse i § 5, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår læskure, hvis ejeren af den eller de pågældende nabobeboelser skriftligt samtykker hertil.
Der er alene klageadgang for afgørelser om dispensation til rideskoler, hestepensioner og hestevognskørsel, der vedrører husdyrbrug, og som der derfor skal træffes afgørelse efter husdyrlovens § 9, jf. 6. Afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsen kan ikke påklages, jf. bekendtgørelsens § 80.
Skærpede afstandskrav for ejendomme med pelsdyrproduktion
Ejendomme med produktion af kødædende pelsdyr, dvs. især minkfarme, er som udgangspunkt omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler på linje med andre produktioner. Det fremgår dog af enkelte regler i bekendtgørelsen, at de ikke gælder for pelsdyrproduktioner. Andre regler vedrører alene produktion af kødædende pelsdyr. De særlige regler for pelsdyrproduktion i bekendtgørelsens kapitel 16. Der henvises herom til vejledningen om pelsdyrfarme.
De almindelige regler om placering af anlæg uden for forbudszonen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og husdyrbruglovens § 6, stk. 1, gælder således også pelsdyrproduktion. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsen er afstandskravene efter disse bestemmelser dog skærpet, sådan at stalde inklusiv staldsystemer til pelsdyrproduktion, dvs. pelsdyrhaller, gødningsrender og opsamlingsbeholdere, ikke må etableres, udvides eller ændres nærmere end
- 200/300 m fra eksisterende fremtidig byzone og sommerhusområde, og
- 100/200 m fra en nabobeboelse, der er ejet af en anden end den for driften af pelsdyrfarmen.
Hvorvidt afstandskravene konkret er 200 m og 300 m henholdsvis 100 m og 200 m afhænger af størrelsen på det samlede produktionsareal til kødædende pelsdyr på ejendommen. Hvis der er 9.400 m2 produktionsareal til pelsdyr eller mere er afstandskravene 300 m til byzone m.v. og 200 m til nabobeboelse. Hvis der er mindre end 9.400 m2 er afstandskravene 200 m til byzone m.v. og 100 m til nabobeboelse. Afstandskravene i § 5, stk. 2, gælder for alle ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold i form af kødædende pelsdyr, uanset om der er tale om et husdyrbrug, der evt. også skal godkendes eller tillades efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b.
Hensynet bag de skærpede faste afstandskrav er ikke alene lugtgener, men bl.a. også, at der generelt set kan flere fluegener forbundet med minkfarme end andre ejendomme med dyrehold, og omfanget af fluegener er formentlig ikke direkte afhængigt af størrelsen af den enkelte farm.
Det bemærkes, at det skærpede afstandskrav i § 5, stk.2, nr. 2, ikke gælder for beboelsesbygninger, der ejes af den ansvarlige for driften af minkfarmen. Det almindelige krav om 50 m til nabobeboelse i § 5, stk. 1, nr. 4 (og husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 4), gælder derimod ubetinget, uanset ejerforhold m.v.
Afstandskravene knytter sig til etablering, udvidelse og ændring af pelsdyrhaller m.v. og udløses derfor ikke for bestående minkfarme, der ikke "rører på sig".
Dispensation fra de skærpede afstandskrav
Kommunen kan dispensere fra de skærpede afstandskrav for pelsdyrfarme i § 5, stk. 2, i to situationer. Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 6:
1) Kommunen kan dispenseres fra de skærpede afstandskrav til byzone m.v. i § 5, stk. 2, nr. 1, hvis der er tale om områder, der ved lokalplan er udlagt til pelsdyrformål.
2) Kommunen kan dispensere fra de skærpede afstandskrav til nabobeboelse, der ejes af en anden end den ansvarlige for driften af minkfarmen, hvis nabobeboelse ligger på en landbrugsejendom, og ejeren af nabobeboelsen skriftligt samtykker hertil.
Der kan ikke dispenseres, hvis de ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, f.eks. hvis nabobeboelsen ikke ligger på en ejendom med landbrugspligt.
Det er i øvrigt alene de skærpede afstandskrav, kommunen kan dispensere fra. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at dispensere fra det almindelige forbud og 50 m-kravene, som fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og husdyrbruglovens § 6, stk. 1.
Kommunens afgørelse om dispensation fra de skærpede afstandskrav for pelsdyrfarme efter § 5, stk. 6, jf. stk. 2, kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 80, ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Særlige afstandskrav for hundehold
Etablering, udvidelse og ændring af hundehold med 5 eller flere hunde over 18 uger, herunder hundekenneler og hundepensioner, er ikke tilladt i eksisterende og fremtidig byzone, sommerhusområder samt visse lokalplanlagte områder i landzone. Endvidere er det ikke tilladt inden 200 m fra de nævnte områder og 100 m fra nabobeboelse. For hundepensioner er afstandskravene dog 300 m fra de nævnte områder og 200 m fra nabobeboelse.
Kravene supplerer de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og husdyrbruglovens § 6, stk. 1. Hundehold er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser om indretning af bygninger og lignende indretninger samt opbevaring og anvendelse af husdyrgødning.
Hundehold på mindre end 5 voksne hunde er såkaldt ikke-erhvervsmæssigt dyrehold efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen og ikke omfattet af reguleringen i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det bemærkes i øvrigt, at erhvervsmæssigt hundehold efter husdyrgødningsbekendtgørelsen er defineret anderledes end erhvervsmæssigt hundehold i relation til dyrevelfærdsreglerne.
Dispensation fra særlige afstandskrav for hundehold
Kommunen kan efter ansøgning dispensere fra de særlige afstandskrav for hundehold, hvis det ikke er muligt at overholde dem, jf. § 5, stk. 7. Hvis der gives dispensation, bør der stilles vilkår herfor. Vilkår skal stilles med henblik på at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne. Vilkår bør almindeligvis omhandle indretning af hundegårde, renholdelse samt støjreducerende tiltag. Støjvilkår med faste grænseværdier for støj vil være uhensigtsmæssigt til imødegåelse af støj fra hundehold.
Placering i forhold vandforsyningsanlæg, søer, veje m.v.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6
Afstandskrav
Etablering af husdyranlæg, dvs. navnlig stalde, læskure, løbegårde med fast bund og afløb, gødningsopbevaringsanlæg, ensilageopbevaringsanlæg og ensilageoplag er ikke tilladt inden for følgende afstande:
50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning,
25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning,
15 m til vandløb (herunder dræn),
15 m til søer større end 100 m², dog 100 m for gyllebeholdere
15 m til offentlig vej og privat fællesvej,
25 m til levnedsmiddelvirksomhed,
15 m til beboelse på samme ejendom, eller
30 m til naboskel.
Endvidere er udvidelse og ændring af de nævnte anlæg og oplag, der kan medføre forøget forurening, ikke tilladt inden for de oplistede afstande. Afstandskravene følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2.
Kravene til placering skal overholdes umiddelbart. For så vidt angår anlæg på husdyrbrug reguleres de direkte af tilsvarende regler i husdyrbruglovens § 8, stk. 1 og 2. Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, har således alene selvstændig betydning for husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg på ejendomme, der ikke er husdyrbrug i husdyrbruglovens forstand, jf. definitionen i lovens § 3, stk. 1.
For så vidt angår anlægsbegreberne henvises til vejledningen til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Vandforsyningsanlæg
Der gælder et afstandskrav på 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning og på 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2.
Begreberne almen vandforsyning og vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning, er indholdsmæssigt fastlagt og anvendt i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, hvor der ved almen vandforsyning forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.
Vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand, vil typisk være markvandsboringer eller vandindvinding til en enkelt eller få husholdninger m.v.
Afstandskravene til vandforsyningsanlæg i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, såvel som i husdyrbruglovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, knytter sig dog udelukkende til den geografiske placering af den enkelte vandboring eller brønd, og ikke forsyningsledninger, pumper m.v.
Ved vurderingen af, om at konkret anlæg eller ensilageoplag overholder afstandskravene, måles afstanden fra til den geografiske placering af den enkelte vandboring, der er identificeret i kraft af et såkaldt DGU-nummer, og hvad enten den enkelte vandboring indgår som led i almen vandforsyning eller ikke er til almen vandforsyning. Se herom i øvrigt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i bl.a. NMK-132-00129, NMK-131-00163 og NMK-131-00214.
Vandløb og dræn samt søer over 100 m2
Der gælder som udgangspunkt et afstandskrav på 15 m til alle vandløb og dræn samt søer større end 100 m2, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3.
Omfattet af afstandskravet er vandløb, der er regelmæssigt vandførende. Det gælder også for rørlagte vandløb. Vej- og skelgrøfter, der ikke er regelmæssigt vandførende, eller regnvandsrender, der er opstået som følge af sky- og tøbrud, anses ikke for omfattet. Ligeledes er søer med et areal på maksimalt 100 m² ikke omfattet.
Afstandskravet gælder dog ikke
- for dræn mellem pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr, og kommunen af meddelt tilladelse til afledning af spildevand, jf. bekendtgørelsens § 72, stk. 4, og
- for dræn for så vidt angår ikke fast placerede anlæg.
Disse undtagelser følger af § 6, stk. 3.
For etablering af gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning gælder desuden et afstandskrav på 100 m til åbne vandløb og søer støre end 100 m2. Hensigten med det skærpede afstandskrav er at begrænse skaderne på vandmiljøet i tilfælde af uheld med gyllebeholdere, hvor der strømmer gylle ud.
Afstandskravet omfatter alle typer af opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning, dvs. navnlig gyllebeholdere og gyllelaguner. Kravet gælder alene ved etablering, dvs. opførelse af nye gyllebeholdere m.v. Rørlagte vandløb og dræn anses ikke for åbne vandløb omfattet af afstandskravet i § 6, stk. 2.
Offentlige veje og private fællesveje
Der gælder et afstandskrav til offentlige veje og private fællesveje. Offentlig vej henholdsvis privat fællesvej forstås i overensstemmelse med vejlovenes regler. Afstanden måles fra anlægget til skellet, hvor vejen begynder, dvs. ikke til midten af vejen.
Naboskel
Der gælder et afstandskrav på 30 m til naboskel. Ved naboskel forstås det matrikulære skel til en tilgrænsende samlet fast ejendom. Samlet fast ejendom er defineret i udstykningslovens § 2.
Kravet gælder ubetinget, og det er uden betydning, hvem der ejer naboejendommen, og det er også uden betydning, hvad vedkommende nabo konkret måtte have accepteret.
Afstandskravet udløses ved etablering, udvidelse og ændring af anlæg m.v. Det er således disse dispositioner, der kan være hindret af reglerne. Efterfølgende matrikulære forandringer, f.eks. udstykning eller arealoverførsel m.v., der indebærer, at skellet flyttes tættere på anlægget m.v. end 30 m er ikke værnet af husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Beboelse på samme ejendom
Der gælder et afstandskrav på 15 m til beboelse på samme ejendom som det pågældende husdyranlæg og åbne gødningsopbevaringsanlæg. Kravet omfatter således navnlig anlæg til opbevaring af fast husdyrgødning, åbne beholdere samt stalde, hytter m.v.
Det følger af § 6, stk. 4, at afstandskravet efter § 6, stk. 1, nr. 6, ikke omfatter ensilageopbevaringsanlæg, ensilageoplag og lukkede beholdere til husdyrgødning samt beholdere til restvand.
Dispensation fra afstandskrav
Kommunen kan efter ansøgning give dispensation fra afstandskravene, hvis det ikke er muligt at overholde dem. Hvis der gives dispensation, skal der stilles vilkår om indretning og drift med det formål at forebygge forurening, ulemper eller gener for omgivelserne. Det bemærkes i denne forbindelse, at hensynet bag afstandskravene især er at mindske risikoen for overfladisk tilstrømning til vandforsyningsanlæg eller vandløb og søer m.v.
Der kan ikke uden videre dispenseres fra afstandskravene, blot fordi en bygning eller et opbevaringsanlæg kommer til at ligge lidt mindre hensigtsmæssigt for driften. Driftsmæssige hensyn kan dog tillægges større betydning, hvor der er tale om dispensation fra afstand til naboskel mod åbne marker i landzone.
Der vil normalt kunne gives dispensation til genopførelse af et nedbrændt anlæg, når det nye anlæg opføres i samme form som det tidligere og på samme placering. Det gælder dog kun, hvis denne placering ikke indebærer en særlig risiko for forurening af omgivelserne.
For så vidt angår anlæg på husdyrbrug skal dispensationen formelt gives efter husdyrbruglovens § 9, stk. 3.
Påbud
Kommunen kan påbyde, at anlægget eller oplaget placeres mere hensigtsmæssigt, hvis afstandskravene ikke vil sikre tilstrækkeligt mod forurening eller væsentlige gener.
For så vidt angår anlæg på husdyrbrug skal påbud formelt gives efter husdyrbruglovens § 9, stk. 2.
Placering af husdyranlæg i forhold til ammoniakfølsom natur
Efter § 8, stk. 1, gælder der et forbud mod at etablere, udvide eller ændre husdyranlæg i kategori 1- og 2-natur. Sådanne anlæg må heller ikke etableres, udvides eller ændres, hvis de ligger nærmere end
- 50 m fra kategori 1- eller 2-natur og er mere end 25 m2 i grundplan, eller
- 25 m fra kategori 1- eller 2-natur, og er højst 25 m2 i grundplan.
Kravet gælder for husdyranlæg, dvs. navnlig stalde, løbegårde med fast bund og afløb, læskure, hytter m.v., uanset om de er permanente eller flyttes. Kravet omfatter derimod ikke gødningsopbevaringsanlæg. Efter bekendtgørelsens § 22 gælder der dog visse særlige krav til overdækning af gyllebeholdere, der etableres i og inden for 300 m fra kategori 1- og 2-natur. Herudover gælder der forbud mod placering af markstakke i omkring kategori 1- og 2-natur efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15.
De husdyranlæg, der er omfattet af bestemmelsen er de anlæg, der ikke ligger på husdyrbrug og er omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b eller anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. De husdyranlæg, der ikke kræver godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b, er bl.a. de faste og flytbare anlæg, der ligger på ejendomme med et produktionsareal under tilladelsesgrænsen i § 16 b, dvs. op til og med 100 m2 eller på husdyrbrug op til de hævede grænser i § 7 i udkastet til husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Endvidere omfatter bestemmelsen flytbare anlæg, herunder læskure m.v., som i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er undtaget fra kravet om godkendelse, tilladelse eller anmeldelse.
Kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen er således rettet mod de stalde, læskure m.v., som ikke er omfattet konkrete depositionsberegninger i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Hensynet bag bestemmelsen er således at sikre, at der ikke placeres mindre stalde, læskure m.v. i eller op til ammoniakfølsomme naturtyper, som bl.a. er beskyttet efter habitatdirektivet. Bestemmelsen skal herved også ses i lyset af forbuddet i husdyrbruglovens § 7, stk. 1, som gælder for anlæg på husdyrbrug.
Bestemmelsen omfatter alene etablering, udvidelse og ændring af anlæg de pågældende steder. Eksisterende lovlige anlæg omfattes ikke af bestemmelsen.
Dispensation
Kommunen kan dispensere til en placering i eller nærmere end 50 m /25 m fra kategori 1- eller 2-natur, hvis det pågældende anlæg er nødvendigt for at sikre pleje af naturarealet og hensynet til pleje af naturarealet anses for vigtigere for naturens tilstand end hensynet til at begrænse ammoniakemissionen fra anlægget, jf. § 8, stk. 2.
Placering af folde med afgræssende dyr samt foderfaciliteter m.v.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 7
Folde med afgræssende dyrehold
Etablering, udvidelse og ændring af folde med dyrehold til afgræsning er ikke tilladt i
- eksisterende eller – ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig – byzone- eller sommerhusområde,
- i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende, eller
- i en afstand mindre end 50 m fra de i ovenfor nævnte områder
§ 7, stk. 1, 1. pkt. bestemmer således, at der ikke må etableres, udvides eller ændres folde med afgræssende dyrehold i og omkring byzoner, sommerhusområder og i visse lokalplanlagte områder i landzoner. Dette svarer til, hvad der gælder for etablering, udvidelse og ændring af stalde, læskure, møddinger, gyllebeholdere, ensilagepladser m.v. inden for ”forbudszonen”, som er nærmere beskrevet under emnet "Placering i forhold til byzone, boliger m.v.” om bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1-3. I modsætning til hvad der gælder for stalde m.v., er der ikke et krav om, at folde med afgræssende dyrehold skal placeres mindst 50 m fra nabobeboelse – bortset fra visse folde til svin.
Faciliteter i foldene, såsom fodertrug og drikketrug m.v. må dog ikke placeres nærmere end 50 m fra nabobeboelse, jf. § 7, stk. 2. Evt. læskure i folde skal desuden overholde 50 m-kravet til nabobeboelse. Det følger af § 5, stk. 1.
Ved folde forstås navnlig indhegninger med plantedække. Reglerne om folde omfatter således ikke løbegårde og lignende, hvor der er en så høj koncentration af dyr, at næringsstofferne fra husdyrgødningen set over en årrække ikke kan udnyttes på arealet, og hvor der derfor er krav om fast bund og afløb, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, jf. stk. 1. Sådanne anlæg må ikke dog heller ikke etableres inden for forbudszonen, men det følger af § 5, stk. 1.
I relation til 50 m-kravet måles afstanden fra foldens kant til nærmeste punkt i det omhandlede område.
Særligt om folde til svin fra 35 kilo
Udover reglerne i § 7, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 2, der gælder for alle folde med afgræssende dyr, gælder særlige krav til placering af folde svin. Disse krav findes i § 7, stk. 1, 2. pkt.
Ved etablering, udvidelse og ændring af folde til svin, hvor der er mere end 15 svin fra 35 kg pr. mark, gælder der således et afstandskrav til nabobeboelser. Kravet indebærer, at der skal være mindst 100 m fra folden til nabobeboelsen – eller mindst 50 m til skellet mod naboejendommen.
Afstandskravet i § 7, stk. 1, 2. pkt., gælder alene for folde med svin over 35 kg og kun, hvis der er flere end 15 af disse svin på samme mark. Andre folde med svin skal alene overholde hovedreglen om placeringen af folde til afgræssende dyrehold, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.
”Marken” anvendes som geografisk afgrænsning og forstås på samme måde som i regler i medfør af gødskningsloven. I bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema defineres mark således som et sammenhængende jordstykke, som i Fællesskema anmeldes med én afgrødekode. Dette vurderes at være den almindelige forståelse af mark.
Afstanden måles fra foldkanten til nærmeste punkt på skellet eller boligen. I forhold til udendørs sohold vil der typisk være et trådhegn etc. mellem de enkelte hytter. Er der mere en 15 søer på marken, vil soholdet være omfattet af afstandskravet til nabobeboelse, således at afstanden nabobeboelsen regnes fra kanten af den nærmeste foldkant.
Dispensation
Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, 1. pkt., kan kommunen dispensere fra bekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2.
Kommunen kan således dispensere til etablering, udvidelse eller ændring af folde, der er omfattet af forbuddet i § 7, stk. 1. Det betyder, at kommunen kan dispensere til etablering af en fold med afgræssende dyr, selvom folden er beliggende i byzone eller sommerhusområde eller inden for 50 m herfra. Anden lovgivning eller en lokalplan for det pågældende område m.v. kan dog evt. være til hinder for en konkret etablering af en fold med dyr m.v.
Der ikke i § 7, stk. 1, 1. pkt., noget forbud mod at placere folde inden for 50 m fra nabobeboelser. Det er derfor ikke forbudt at etablere, udvide eller ændre en fold med afgræssende dyr mindre end 50 m fra en nabobeboelse, og evt. dispensation er derfor ikke nødvendig i disse tilfælde, f.eks. i relation til placering af en fold mindre 50 m fra en enkeltbeliggende bolig i landzone.
Ved afgørelsen af, om dispensation skal meddeles, må kommunen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og principper afveje hensynene til at have afgræssende dyr det pågældende sted overfor hensynet til evt. omkringboende m.v., ligesom forvaltningsretlige krav til sagsbehandling m.v., f.eks. krav om høring af parter i sagen, skal iagttages.
Herudover gælder der et samtykkekrav i de tilfælde, hvor forbud mod placering i § 7, stk. 1 og 2, også gælder i forhold til nabobeboelse. Dispensationsadgangen i § 7, stk. 3, 1, pkt., er således i § 7, stk. 1, 2. pkt., betinget af samtykke fra naboerne, hvis der konkret dispenseres fra reglen om placering af folde til svin i § 7, stk. 1, 2. pkt., eller hvis der dispenseres fra reglen om placering af foderfaciliteter m.v. i § 7, stk. 2. Samtykkekravet gælder kun disse to tilfælde. Nabobeboelse er som nævnt ovenfor ikke omfattet af forbuddet i § 7, stk. 1, 1. pkt., der alene henviser til de områder, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-3, og naboer skal således heller ikke samtykke ved dispensationer fra § 7, stk. 1, 1. pkt.
Dispensationer kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 80.