Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
02-10-2017, version 1

Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Kapitel 8, § 20-23

Opbevaring af flydende husdyrgødning m.v.

Konstruktion af beholdere

§ 20

Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.

Beholderkontrolordningen

Med beholderkontrolbekendtgørelsen (bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft) er der etableret en ordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft (beholderkontrolordningen) samt en autorisationsordning for kontrollanter.

Kontrollens formål er at skabe det faglige og tekniske grundlag for, at kommunen kan vurdere, om beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til styrke og tæthed.

Læs mere om beholderkontrolordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Påbud ved risiko for sprængning mm.

Kommunen skal meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud mod drift af anlægget, såfremt der eksempelvis på baggrund af kontrolrapporten konstateres nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder.

Kommunen kan påbyde særlige foranstaltninger, såfremt en beholder er anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandforsyningsanlæg, vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Gyllealarmer, beholderbarrierer og terrænændringer

§ 21

Skema over kravene

For visse beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er der krav om, at beholderen skal være udstyret med et alarmsystem ("gyllealarm") samt evt. en beholderbarriere eller terrænændring. Hvis en beholder er omfattet af krav om etablering af barriere, kan beholderen dog i stedet for afvikles inden en bestemt frist.

Kravene gælder kun for egentlige opbevaringsbeholdere som for eksempel gyllebeholdere og ajlebeholdere, og ikke for  fortanke og opsamlingsanlæg i øvrigt. Kravene gælder heller ikke for opbevaringsholdere, der aktuelt anvendes til opbevaring af andre gødningsprodukter f.eks. spildevandsslam.

Det er beholderens beliggenhed, der afgør, hvilke krav den omfattes af. Skemaet i figur 1 viser en oversigt over hvilken beliggenhed, der udløser krav om henholdsvis beholderbarriere, alarm eller terrænændring.

Figur 1. Oversigt over krav om beholderbarriere, alarm eller terrænændring i forhold til beholderens beliggenhed.

Kravet om gyllealarm gælder dog ikke, når følgende betingelser begge er opfyldt:

  1. Beholderen er ikke beliggende i et risikoområde.
  2. Inden for 100 meter fra beholderen ligger der ingen søer større end 100 m², der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote, eller vandløb, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote.

Forskellige definitioner

Risikoområde

Risikoområder er defineret i bekendtgørelsens § 4, nr. 31. Det er områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløb eller søer med et areal større end 100 m².

Hvis hældningen ikke er over 6 grader hele vejen fra beholderen ned mod vandløbet eller søen, bestemmes det gennemsnitlige fald ud fra aflæsning af terrænkote for henholdsvis beholder og vandløb på et topografisk kort. Hældningen beregnes efterfølgende ud fra højdeforskellen mellem beholder og vandløb eller sø, og afstanden til vandløb eller sø i lige linje.

Beregningseksempel

Med en aflæst højdeforskel mellem beholder og vandløb på 25 meter, en afstand mellem beholder og vandløb på 200 meter beregnes, hældning = 25/200 x 100 = 12,5 % ≈ 7,1°.

Kort over områder med terrænhældning på mere end 6 grader findes på Danmarks Miljøportal. Den ansvarlige for beholderen skal dog være opmærksom på, at dette kort kun er vejledende, idet kortet kan afvige fra de reelle forhold på stedet. Det er forholdene på stedet, der er afgørende for, om der er tale om et risikoområde.

Åbne vandløb

Åbne vandløb, der er regelmæssigt vandførende, omfattes. Vej- og skelgrøfter, der ikke er regelmæssigt vandførende, samt regnvandsrender opstået som følge af sky- og tøbrud er ikke et vandløb i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand. Ligeledes opfattes rørlagte vandløb og dræn heller ikke som vandløb.

Søer

Reglerne vedrørende søer i § 21 gælder kun for søer med et areal på over 100 m². For krav om gyllealarm gælder endvidere, at den nærliggende sø skal være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Midlertidigt oversvømmede arealer og lavninger, der ikke er regelmæssigt vandopfyldte, er ikke omfattet af reglerne i § 21.

Afstandskravet på 100 meter

Afstandskravet er 100 meter i fugleflugtslinje fra beholder til sø eller vandløb. Afstanden måles fra beholderen til søens eller vandløbets øverste kant. For definition af søens eller vandløbets øverste kant henvises til bekendtgørelsens § 4, nr. 35.

Alarmsystem ("gyllealarm")

Beholdere, der ligger i et risikoområde eller ligger højst 100 meter fra åbne vandløb eller søer større 100 m² omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal som hovedregel være udstyret med et alarmsystem.

Uden for risikoområder er en beholder dog undtaget kravet om gyllealarm, hvis søens eller vandløbets øverste kant ligger i højere niveau end beholderens laveste terrænkote.

Alarmsystemet skal som minimum kunne registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren, jf. definitionen af et alarmsystem i bekendtgørelsens § 4, nr. 234. Fald i niveau skal kunne registreres uanset gylleniveau i beholderen. Således skal alarmen registrere fald i overfladen i hele beholderens højde, herunder også i den del der er beliggende under terrænniveau. En alarm, der registrerer overløb, anbefales, men er ikke påkrævet og ej heller i sig selv tilstrækkelig til at opfylde kravet.

Miljøstyrelsen anbefaler desuden, at der anvendes et alarmsystem, der registrerer andre uregelmæssigheder i gylleoverfladen. Det kan for eksempel være systemer, der kan registrere uregelmæssigheder under håndtering og pumpning af gylle. Et eksempel herpå kan være en alarm, der registrerer, om overfladen stiger under påfyldning af beholderen.

Hvis en beholder ikke anvendes til opbevaring af husdyrgødning, kan det undlades at påmontere alarm. Tages en beholder på et senere tidspunkt i brug til opbevaring af husdyrgødning, skal alarmen monteres, inden der fyldes husdyrgødning i beholderen.

Beholderbarriere

Beholdere, der ligger i et risikoområde og højst 100 meter fra åbne vandløb eller søer større end 100 m², skal være udstyret med en beholderbarriere jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 nr. 33. 

Barrierer skulle være etableret senest 1. oktober 2013. Etablering skulle forinden anmeldes til kommunen efter bekendtgørelsens daværende § 35.

Driftsherren kunne dog vælge at afvikle beholderen i stedet for at etablere en barriere. Hvis det ikke er muligt at etablere en barriere, skal beholderen dog afvikles.

Beholderbarriererne skal opfylde betingelserne i bekendtgørelsens bilag 1. Betingelserne nævnes i de nedenstående afsnit sammen med øvrige krav og anbefalinger til beholderbarrierer.

Placering

Barrieren må ikke placeres nærmere end 30 meter til naboskel, jf. betingelse nr. 3 i bekendtgørelsens bilag 1.

Barrieren må ikke etableres i en lovpligtig 2 meter bræmme langs vandløb eller søer omfattet af vandløbslovens § 69.

Barrieren skal etableres i overensstemmelse med bestemmelserne i vandløbsregulativer, som ofte angiver, at der ikke uden vandløbsmyndighedernes godkendelse må etableres blivende anlæg i en zone på op til 10 meter fra vandløbets kant af hensyn til færdsel i forbindelse med vedligehold af vandløbet.

Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må maksimalt være 20 meter, jf. betingelse nr. 2 i bekendtgørelsens bilag 1. 

Konstruktion

En beholderbarriere skal kunne tilbageholde mindst den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn, jf. definitionen på en beholderbarriere i bekendtgørelsens § 4, nr. 33.

Barrieren må ikke være gennemtrængelig for den flydende husdyrgødning, og den skal kunne modstå tryk som følge af et udslip. Den skal være stabil i forhold til vejrlig. Hvis det er nødvendigt at køre hen over barrieren, skal den dimensioneres i forhold hertil. Der skal være mulighed for at opsamle gyllen ved et evt. gylleudslip.

Afhængig af terrænforhold kan der etableres en hel- eller en delbarriere. En helbarriere forudsættes at indeholde en åbning til indkørsel. På skrånende terræn etableres barrieren omkring den del af beholderen, hvor arealet skråner væk fra beholderen. Barrieren skal som minimum afskærme den halvdel af beholderen, der vender mod vandløb eller sø. Barrieren kan også delvist etableres som en fordybning rundt om beholderen, hvor jorden herfra lægges op som en mindre jordvold i tilknytning til fordybningen.

Hvis bygninger eller plansiloer i umiddelbar nærhed af beholderen er tilstrækkeligt tætte og kan modstå trykket ved udslip, kan et bygningselement udgøre hele eller dele af en barriere.

Inden for en barriere må der ikke etableres dræn eller afløb eller på anden måde være risiko for nedsivning af gylle. Der skal desuden tages højde for beliggenheden af afløb og eventuelle drænbrønde, som det kan være nødvendigt at afskærme.

I bilag 2 til den tidligere vejledning om beholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer vises eksempler på udformning og placering af barrierer.

Udformning og afskærmende beplantning

Barrieren skal etableres som en jordvold eller en vold af samme materialer, som den beholder den opføres omkring, jf. betingelse nr. 1 i bekendtgørelsens bilag 1. Farverne skal være i samme farve som beholderen eller i jordfarve.

Barrierens højde må maksimalt være 1 meter under beholderens højde over terræn, jf. betingelse nr. 2 i bekendtgørelsens bilag 1.

Senest den 31. december året efter etablering af barrieren, skal der være etableret afskærmende beplantning omkring barrieren eller på selve barrieren, hvis denne etableres ved jordvold, jf. betingelse nr. 4 i bekendtgørelsens bilag 1. Den afskærmende beplantning skal bestå af naturligt hjemmehørende løvtræarter eller buske.

Afvikling af beholder i stedet for etablering af beholderbarriere

Indtil 1. oktober 2013 var det muligt at blive undtaget fra kravet om beholderbarriere ved at sende en afviklingsplan til kommunen. 

Hvis afvikling er valgt, skal beholdere, som er etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt før den 15. februar 2011 (da kravet om beholderbarrierer trådte i kraft), som udgangspunkt være afviklet senest, når beholderen er 20 år gammel.

For at give en rimelig frist for afviklingen skulle afviklingen dog tidligst være sket den 1. januar 2017, også selv om beholderen på det tidspunkt er over 20 år gammel.

Desuden skal beholdere, der er omfattet af retsbeskyttelse efter husdyrbruglovens § 40, tidligst være afviklet ved udløbet af retsbeskyttelsesperioden.

Afvikling af beholderen kan ske ved at fjerne den, gøre den uanvendelig eller ophøre med at anvende den til opbevaring af flydende husdyrgødning efter udløbet af den i bekendtgørelsen fastsatte frist 1. oktober 2013. Den vil fortsat kunne anvendes til andre formål, eksempelvis opbevaring af ensilagesaft, restvand eller spildevandsslam.

Krav til afviklingsplan

Afvikles beholderen, skulle dette være meddelt kommunen skriftligt senest den 1. oktober 2013 ved indsendelse af en plan for afviklingen af beholderen. Afviklingsplanen skulle præcist identificere, hvilken beholder, der ønskedes afviklet og dato for afvikling. Hvis afviklingsdatoen er senere end den 1. januar 2017, skulle der medsendes dokumentation for beholderens alder eller henvisning til miljøgodkendelse, hvis beholderen er omfattet deraf.

Det er ikke længere muligt at indsende en afviklingsplan, fordi det ville gøre det muligt at omgå fristen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21, stk. 2, for etablering af en beholderbarriere (1. oktober 2013).

Terrænændring

Beholdere, der ligger i et risikoområde og mindst 100 meter fra åbne vandløb eller søer større end 100 m², skal være udstyret med en terrænændring jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 nr. 32.

En terrænændring skal kunne tilbageholde mindst 25 m³ flydende husdyrgødning, jf. definitionen på en terrænændring.

Ved etablering af en ny gyllebeholder skal terrænændringen etableres samtidig med beholderen. Der er ikke fastsat krav til afstanden mellem beholderen og terrænændringen.

Hvis der findes en naturligt forekommende terrænbarriere mellem beholder og sø eller vandløb, der opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til en terrænændring, er der ikke krav om etablering af yderligere terrænændringer.

En terrænændring kan etableres som en mindre terrænjustering og bør tilsås med græs af hensyn til den samlede stabilitet. En terrænændring kan også udføres ved etablering af en rende, der føres til en opsamlingstank uden afløb, hvorfra spild kan opsamles.

Terrænændringer kræver ikke anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 70.

Overdækning

§ 22

Krav om overdækning af gyllebeholdere

(Se også uddybende vejledning i Miljøstyrelsens logbog for overdækning af beholdere)

Som hovedregel skal beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse være forsynet med fast overdækning eller anden tæt overdækning, eller der skal anvendes en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning. På nuværende tidspunkt er det eneste godkendte alternativ til tæt overdækning gylleforsuring. Der er på nuværende tidspunkt ikke optaget teknologier der kan erstatte krav om fast overdækning for beholdere der ligger nærmere end 300 meter fra nabobeboelse eller krav om fast overdækning i øvrigt.

Det fremgår endvidere af teknologilisten, hvilke typer overdækning der er godkendt som fast overdækning henholdsvis tæt overdækning. Naturligt flydelag evt. suppleret med halm accepteres også som tæt overdækning.

Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller restvand er ikke omfattet af kravet om overdækning.

Undtagelser fra hovedreglen om overdækning

Beholdere, der ligger mindre end 300 meter fra nabobeboelse.

For disse beholdere kan teknologi, som nævnt oven for, ikke bruges i stedet for fast eller anden tæt overdækning.

Desuden gælder det særligt for beholdere for flydende husdyrgødning fra svin og kødædende pelsdyr, der er etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar 2007 eller senere, og beliggende mindre end 300 meter fra nabobeboelse på etableringstidspunktet, at de skal være forsynet med fast overdækning.

Beholdere, der ligger mindre end 300 meter fra ammoniakfølsom natur

Beholdere, der i henhold til en tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar 2007 eller senere er etableret helt eller delvist inden for eller mindre end 300 meter fra kategori 1- og 2-natur, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1 og  2, skal forsynes med fast overdækning eller en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning. I disse tilfælde er for eksempel flydelag eller anden tæt, men ikke fast, overdækning ikke tilstrækkeligt.

Logbog for tæt overdækning eller miljøteknologi

Hvis en beholder ikke har fast overdækning, skal der føres logbog over overdækningens tilstand.

Den ansvarlige for driften skal løbende og regelmæssigt føre optegnelser i Miljøstyrelsens logbog til dokumentation for, at overdækningen er tæt, eller at teknologien, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, anvendes korrekt. For beholdere forsynet med tæt overdækning skal der føres optegnelser i logbogen mindst en gang om måneden, herunder om tilstanden og tætheden af overdækningen.

Miljøstyrelsens logbog indeholder skemaer til de krævede optegnelser samt uddybende vejledning om overdækningskravet og hvordan en tæt overdækning kan etableres.

Se også eksempler på anvendelse af skemaer.

Undtagelser fra krav om logbog

Kravet om logbog gælder ikke for ejendomme med beholdere med en samlet gylleoverflade på op til og med 75 m2. Der ses på alle opbevaringsanlæg med flydende husdyrgødning på den pågældende ejendom. Hvis der på en ejendom f.eks. er én gyllebeholder med en diameter på 9 meter (radius på 4½ meter) er der en samlet overflade på 3,14 (pi)*4,5*4,5 = 64 m2. Der er således ikke krav om logbog.

Kravet om logbog gælder ikke ved anvendelse af en teknologi, hvor automatisk logning ifølge Miljøstyrelsens anvisninger i tilstrækkelig grad kan erstatte førelse af en manuel logbog.

Påbud ved manglende opfyldelse af krav om tæt overdækning eller anvendelse af teknologi

Hvis kommunen ved to tilsyn inden for 3 år konstaterer, at en tæt overdækning eller anvendelsen af en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, er mangelfuld, skal kommunen påbyde den ansvarlige for forholdet at etablere fast overdækning.

Ved det første tilsyn, hvor kommunen konstaterer, at overdækningen er mangelfuld, skal kommunen skriftligt indskærpe pligten til at overholde overdækningskravene og oplyse om retsvirkningerne af en manglende overholdelse (dvs. påbud som beskrevet ovenfor). Kommunen skal i indskærpelsen fastsætte en rimelig frist til at lovliggøre den mangelfulde overdækning.

I særlige tilfælde, herunder hvis overtrædelsen af kravet om tæt overdækning eller brug af miljøteknologi er undskyldelig, kan kommunen efter en konkret vurdering undlade at stille krav om fast overdækning.

Det bemærkes, at et påbud knyttet til ejendommen opretholder sin virkning, indtil kommunen måtte tilbagekalde det, også selv om der måtte ske ejerskifte.

Overgangsbestemmelse når første tilsyn skete før 1. august 2012

Kravet om, at kommunen har pligt til at meddele påbud gælder dog ikke, hvis det første tilsyn, hvor der blev konstateret mangelfuld overdækning, blev foretaget før den 1. august 2012. jf. overgangsbestemmelsen i § 86, stk. 4. Kommunen må i sådanne tilfælde selv vurdere og afgøre, om der skal meddeles påbud.

Konstruktion af pumper m.v.

§ 23

Formålet med reglerne i § 23 er at mindske risikoen for uheld med udslip fra gyllebeholdere.

Fyldningssystem

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning med tæt overdækning, hvortil der pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes. 

Spjæld

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau.

Pumperør

Åbne gyllebeholdere

Pumperør monteret på åbne gyllebeholdere skal enten svinges ind over beholderen og fastlåses i denne position eller være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn, f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Lukkede gyllebeholdere

Pumperør monteret på lukkede gyllebeholdere skal være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Pumper

Timer eller overvågning

Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet med en timer eller lignende foranstaltning, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere indhold fra beholderen ad gangen, end hvad der svarer til indholdet i en gyllevogn.

Pumpning fra en opbevaringsbeholder til en anden opbevaringsbeholder kan foretages uden timer, hvis det sikres at udslip undgås på anden måde, f.eks. ved manuel overvågning eller et alarmsystem, som defineret i bekendtgørelsens § 4, nr. 234.

Afbryder

Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Eldrevne pumper skal, når de ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør, afbrydes ved hovedtavlen. Afbryderen skal aflåses eller opbevares under aflåste forhold.