Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
02-10-2017, version 1

Husdyrgødningsbekendtgørelsen, kapitel 2

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Indledning

§ 2

Efter stk. 3 omfatter reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af fluer på pelsdyrfarme som hidtil også pelserier uden pelsdyrhold.

Erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrgødning

Bekendtgørelsen finder først og fremmest anvendelse på erhvervsmæssigt dyrehold samt anvendelse og opbevaring af husdyrgødning i mængder svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

Virksomheder i Register for Gødningsregnskab

Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, som er registreret i Register for Gødningsregnskab, uanset de er knyttet til ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold og/eller anvendelse og opbevaring af husdyrgødning i mængder svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Det betyder, at f.eks. visse planteavlsbrug, der alene anvender handelsgødning, også er omfattet af bekendtgørelsen, i det omfang det følger af de enkelte regler. Som eksempel på regler, der gælder for virksomheder i Register for Gødningsregnskab, kan nævnes reglerne om udarbejdelse af fosforregnskab.

Undtagelse af visse særlige dyrehold

Som udgangspunkt gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen for alle erhvervsmæssige dyrehold, dvs. at det afgørende er størrelsen på det konkrete dyrehold eller produktionsareal og ikke anvendelsen eller formålet med dyreholdet. Der gælder dog særlige undtagelser fra dette udgangspunkt, idet reglerne i bekendtgørelsen ikke gælder for butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, hold af dyr i cirkus, eksport-isolationsstalde, karantænefaciliteter for hunde, katte og fritter, dyrehold på politigårde og forsøgsstalde, der ikke kræver godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven.

Sådanne dyrehold og anvendelser vil i vidt omfang være reguleret af andre regelsæt, som efter omstændighederne også kan omfatte krav til indretning og drift af anlæg og håndtering af gødning. 

Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme

§ 3

Reglerne i bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, i det omfang de strider mod regler om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegøre. Hvis der er truffet en afgørelse efter sådanne regler om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme m.v. gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen heller ikke, hvis de strider mod den trufne afgørelse.

Dette vil sige, at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke skal opfyldes, hvor forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme nødvendiggør særlige forskrifter vedrørende gødningshåndteringen. Samtlige led i håndteringen af husdyrgødningen, herunder såvel transporten som udbringningen, indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger og kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod at fjerne husdyrgødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.

Konkrete afgørelser om forhold omfattet af bekendtgørelsen

Reglerne i bekendtgørelsen gælder for alle, som har aktiviteter, der er omfattet af enkelte bestemmelse og således, at kravene til indretning, drift m.v. skal overholdes umiddelbart. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regulering er herved ”generel”, hvilket vil sige, at reglerne ikke knytter sig indholdet af konkrete afgørelser som f.eks. miljøgodkendelser.

Reglerne har karakter af minimumsregulering og kan som udgangspunkt kun fraviges, i det omfang det fremgår af bekendtgørelsen. Reglerne er dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse eller meddeler et påbud m.v. efter husdyrbrugloven eller miljøbeskyttelsesloven, som går videre end bekendtgørelsens generelle krav. 

VVM-reglerne og biogasanlæg

§ 2

Biogasanlæg er omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2 afhængig af anlæggets kapacitet og indretning. Det gælder som udgangspunkt også for de tilhørende udbringningsarealer, som modtager afgasset biomasse fra biogasanlæggene. Du kan læse mere om VVM-reglerne her.

Regulering af udbringningsarealerne

Med virkning fra den 1. august 2017 omfatter tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven alene husdyrbrugets anlæg. Udbringningsarealerne reguleres herefter via umiddelbart bindende regler for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen for så vidt angår miljøpåvirkningen af næringsstofferne; fosfor og kvælstof. Reguleringen af husdyrgødning og anden organisk gødning omfatter også afgasset biomasse fra biogasanlæg. I definitionen af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. § 4, nr. 1, indgår således også afgasset husdyrgødning.

Overholdelse af de generelle regler sikrer, at udbragt gødning ikke kan have væsentlige virkninger på miljøet, og reglerne omfatter alle udbringningsarealer. Der skal således i forbindelse med godkendelse og tilladelse af biogasanlæg ikke tages stilling til næringsstofpåvirkning fra kvælstof og fosfor af udbringningsarealerne, såfremt det kan lægges til grund i sagsbehandlingen, at arealerne drives i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Dette gælder også for behandlingen af biogasanlæg, hvor ansøgningen er indgivet før den 1. august 2017.

Anvendelse af affald, herunder afgasset biomasse, til jordbrugsformål reguleres endvidere af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål for så vidt angår tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Reglerne om udbringning af affald reguleres i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11-14.

Definitioner i bekendtgørelsen

§ 4

Bekendtgørelsen indeholder en lang række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne, der er opregnet emnevis i § 4. Definitionerne er i vidt omfang indbyrdes sammenhængende.

1) Husdyrgødning:

Husdyrgødning om drejningspunktet for en betydelig del af reglerne i bekendtgørelsen. Efter definitionen omfatter husdyrgødning:

-  Fast gødning fra husdyr, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost
-  Ajle fra husdyr, der er flydende husdyrgødning
-  Gylle fra husdyr, der er flydende husdyrgødning
-  Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr
-  Forarbejdet husdyrgødning
-  Afgasset husdyrgødning
-  Afgasset vegetabilsk biomasse, hvis der er iblandet husdyrgødning
-  Bundfald

2) Fast husdyrgødning:

Fast husdyrgødning er en delmængde af husdyrgødning. Ved fast husdyrgødning forstås faste ekskrementer og enhver blanding af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på mindst 12.

3) Dybstrøelse:

Dybstrøelse er en delmængde af fast husdyrgødning. Ved dybstrøelse forstås en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

4) Husdyrgødningsbaseret kompost:

Husdyrgødningsbaseret kompost er en delmængde af fast husdyrgødning. Definitionen skal desuden ses i lyset af definitionen af dybstrøelse, idet der ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingplads.

Det afgørende efter defnitionen er således, at dybstrøelsen har gennemgået en komposteringsproces på møddingpladsen eller i stalden, læskuret, hytten eller lignende. Komposteringsprocessen afhænger af den dyreart, der er tale om, ligesom dyretypen, herunder gødningsadfærd, samt udmugningspraksis vil have betydning for, om komposteringen sker i selve stalden m.v. Komposteringsprocessen i en dybstrøelsesstald vil normalt ske i løbet af 3-4 måneder. Dette gælder f.eks. for kvægstalde. Dybstrøelse til fjerkræ vil derimod normalt blive omsat i stalden i løbet af 1-2 måneder. Dybstrøelse fra svin bliver ikke til kompost alene ved at henligge i stalden, fordi svin ikke fordeler gødningen naturligt over hele måtten. Hestegødning har naturligt en høj tørstofprocent, men vil ligesom gødning fra andre dyrearter først have karakter af kompost, når den er omsat eller har gennemgået en komposteringsproces. Dette sker når dybstrøelsen ligger på møddingpladsen eller i hestestalden i 3-4 måneder.

Det bemærkes, at angivelserne ovenfor af hvor lang tid komposteringsprocessen typisk tager for forskellige dyretyper, er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen bygger på, at ikke al dybstrøelse på et givet tidspunkt har ligget lige længe i stalden eller på møddingpladsen. Det vil for eksempel ikke være tilstrækkeligt, at den del af husdyrgødningen, der har ligget længst tid i stalden m.v., har ligget der 3-4 måneder.

5) Flydende husdyrgødning:

Ajle, gylle og møddingsaft samt enhver blanding af fast husdyrgødning med ajle, gylle og møddingsaft samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N pr. ton.

6) Ajle:

Urin, separeret fra den faste husdyrgødning.

7) Gylle:

Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

8) Møddingsaft:

Væske, der løber fra fast husdyrgødning under opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der falder på møddingpladsen.

9) Forarbejdet husdyrgødning:

Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

10) Afgasset husdyrgødning:

Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes husdyrgødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål finder anvendelse.

11) Bundfald:

Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.

12) Afgasset biomasse:

Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor en eller flere af følgende udnyttes: Husdyrgødning, vegetabilsk biomasse og affald.

13) Vegetabilsk biomasse:

Organisk stof dannet ved planters fotosyntese. Undtaget herfra er vegetabilsk biomasse, der er klassificeret eller klassificeres som affald.

14) Afgasset vegetabilsk biomasse:

Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes vegetabilsk biomasse eventuelt iblandet affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål finder anvendelse.

15) Handelsgødning:

Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P.

16) Affald:

Affald der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt affald, der er tilladt anvendt til jordbrugsformål efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse.

17) Fast affald:

Affald, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke og således ikke flyder ud.

18) Flydende affald:

Affald, der er pumpbart og flyder ud, hvis det placeres i en stak eller bunke.

19) Ensilagesaft:

Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen bortset fra væske, der betragtes som restvand.

20) Restvand:

Malkerumsvand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift. Restvand omfatter desuden fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold på 0,3 kg N pr. ton eller derunder. Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage og væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage, og vand fra vask af fjerkræstalde skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er under 0,3 kg N pr. ton.

21) Erhvervsmæssigt dyrehold:

Et dyrehold, som i henhold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter anses for erhvervsmæssigt.

22) Bedrift:

En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende virksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

23) Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng:

En bedrift, der har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten

af afgrøderne fra bedriftens arealer afgives til og anvendes på disse bedrifter med kvæg, får eller geder.

24) Forarbejdningsanlæg:

Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

25) Biogasanlæg:

Et anlæg, der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf, producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

26) Fælles biogasanlæg:

Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret i Register for gødningsregnskab.

Definitionen af fælles biogasanlæg kom ind i husdyrgødningsbekendtgørelsen med bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017Tidligere blev begrebet ”fællesanlæg, herunder fællesbiogasanlæg”anvendt. Med anvendelsen af dette er der ikke længere tvivl om, hvorvidt de særlige regler for beregning af fosforloftet for jordbrugsvirksomheder, der er tilknyttet et fælles biogasanlæg, også gælder for andre typer af fællesanlæg end biogasanlæg.

Det har traditionelt ved forståelsen af, om et biogasanlæg var et gårdbiogasanlæg eller et fælles biogasanlæg, været tillagt betydning, om biogasanlægget var omfattet af husdyrbrugets miljøgodkendelse eller ej. Dette har sammenhæng med, at udbringningsarealerne i forhold til VVM-direktivets vurderingsregler har været behandlet forskelligt afhængigt af, om arealerne har været en del af husdyrbruget eller ej. Med virkning fra 1. august 2017 overgik udbringningsarealerne fuldt ud til en generel regulering. Der skal derfor ikke tages stilling til arealerne – hverken i forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug eller biogasanlæg. Fremover vil det i højere grad have betydning, at fællesbiogasanlægget entydigt kan afgrænses fra gårdbiogasanlæg i forbindelse med gødningsregnskabet, hvori fosforreglerne skal administreres.

Det bemærkes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55 vedrørende fastsættelsen af fosforindholdet i afgasset biomasse er en afskrift fra gødskningsbekendtgørelsens § 17, der vedrører fastsættelsen af kvælstof i afgasset biomasse. I gødskningsbekendtgørelsens § 17 anvendes betegnelsen ”biogasanlæg”, idet bestemmelsen finder anvendelse, uanset om biogasanlægget drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret i Register for gødningsregnskab eller ej. På denne baggrund er der også i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55 anvendt betegnelsen ”biogasanlæg” og ikke ”fælles biogasanlæg”, som er den betegnelse, der i øvrigt anvendes i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

27) Opsamlingsanlæg:

Anlæg, der er placeret i tilknytning til staldanlæg, herunder til gødningsrender på pelsdyrfarme, hvor husdyrgødningen midlertidigt opsamles, som ikke er indrettet til opsamling af gødning direkte under arealer med dyr eller med omrørebrønde i ringkanaler. Fortanke til flydende husdyrgødning er en del opsamlingsanlægget.

28) Overdækning:

Fast overdækning, tæt overdækning eller anvendelse af en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning.

29) Fast overdækning:

Flydedug, teltoverdækning eller lignende.

30) Tæt overdækning:

En tæt overdækning af et naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende.

31) Risikoområde:

Områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod åbne vandløb eller søer med et areal større end 100 m².

32) Terrænændring:

Terrænændring, der mindst kan tilbageholde 25 m³ flydende husdyrgødning.

33) Beholderbarriere:

Barriere, eventuelt i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn.

34) Alarmsystem:

System, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen til opbevaring af flydende husdyrgødning og meddele dette elektronisk til den ansvarlige for driften.

35) Søens eller vandløbets øverste kant:

Overgangen mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn. Hvor der ikke er en identificerbar overgang mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn, anses søens eller vandløbets øverste kant for at være overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

36) Vandmættet jord:

Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør.

37) Oversvømmet jord:

Jord, der er dækket af blankt vand.

38) Frossen bar jord:

Bar jord, hvor det pga. frost ikke er muligt at nedbringe husdyrgødning. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

39) Frossen bevokset jord:

Bevokset jord er frossen, indtil den er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

40) Snedækket jord:

En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne.

41) Vintersæd:

Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale.

42) Register for Gødningsregnskab:

Det register, der er etableret i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

43) JB-nr.:

Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.

44) Husdyrefterafgrødekrav:

Krav om etablering af husdyrefterafgrøder i medfør af § 37, stk. 1, jf. bilag 3.

45) Overskud af husdyrefterafgrøder:

Arealer med husdyrefterafgrøder og alternativer til husdyrefterafgrøder, som en jordbrugsvirksomhed har etableret i planperioden ud over det areal, der skal til for at opfylde planperiodens husdyrefterafgrødekrav.

46) Jordbrugsvirksomhedens efterafgrødegrundareal:

Det samlede areal, som jordbrugsvirksomheden i planperioden planperioden for egen regning og risiko dyrker med de afgrøder, der fremgår af bilag 1 i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede

tiltag. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplanlægning, jordbrugsvirksomheden skal foretage i planperioden, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelseom plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.