Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
02-10-2017, version 1

Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Kapitel 16

Indretning og drift af pelsdyrfarme

Indretning af pelsdyrhaller

§ 72

Pelsdyrhaller skal være indrettet og konstrueret således,

1) at det undgås, at gødning og regnvand sammenblandes,

2) at der ikke står vand i en eller flere pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhallerne,

3) at området under burene holdes tørt, og

4) at spild fra vandingssystemet ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

Formålet med bestemmelsen er både at undgå forurening af jord og vandmiljø med næringsstoffer fra minkgødningen og samtidig forebygge gode betingelser for flueopformering. Minkgødning, der falder ved siden af gyllerenderne, er opformeringssted for minkfluen. Især, hvis der er fugtigt.

Hvis kommunen konstaterer, at de fugtige forhold under og omkring bure og gødningsrender ikke kan imødegås uden opsætning af tagrender, kan kommunen

1) påbyde, at der inden for en nærmere fastsat frist opsættes tagrender på pelsdyrhallerne, og

2) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når fristen er udløbet.

Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne.

Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb

Andre kødædende pelsdyr end ræve

Gødningsrender

I pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb skal der til brug for opsamling af gødning være installeret gødningsrender.

Kravet om gødningsrender kan opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden.

Renderne skal være mindst 28 cm brede. Rendernes bredde opmåles, som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af renden. Renderne placeres, så de bedst muligt sikrer opsamling af minkenes gødning, f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.

Eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der inden den 31. december 2016 var lovligt indrettet med gødningsrender med en bredde på mindre end 28 cm, må opretholde denne indretning, indtil gødningsrenderne skiftes ud pga. almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 87, stk. 3.

Opsamlingsbeholdere

Opsamlingsbeholdere, der skal installeres i direkte tilknytning til gødningsrenderne, skal være udført af bestandige materialer, være uigennemtrængelige for fugt og have en fast overdækning.

Tilførsel af halm

Der skal være et halmlag under burene med det formål at opsuge næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne.

For at sikre tilstrækkeligt halmlag skal dyrene have fri adgang til halm. Dette sikres ved, at der altid er rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden.  Når halmen under burene udmuges efter reglerne i § 75, vil der gå lidt tid før halmlaget er bygget op igen. Der kan derfor være tidspunkter, hvor halmlaget er begrænset uden at dette er i strid med reglen.

Fra hvalpefødsel er det uhensigtsmæssigt at lægge halmen på redekassen. Dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode må halmen i stedet for tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, bør tilførsel af halm ovenpå redekassen genoptages.

Ræve

I pelsdyrhaller til ræve skal der til brug for opsamling af gødning og urin tilføres halm eller andet tørstof, som kan opsuge den udskilte urin og sikre, at der ikke sker nedsivning fra burene. Der er således ikke krav om gødningsrender i rævehaller.

Der er tale om en særregel for indretning og drift af rævehaller, fordi hold af ræve er under udfasning efter overgangsreglerne i lov om forbud mod hold af ræve.

Dræning eller etablering af faskiner

Der må ikke på en pelsdyrfarm drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Vaskeplads

§ 73

En pelsdyrfarm skal være indrettet med en vaskeplads til at rense foderrekvisitter. Kravet om vaskeplads til at rense foderrekvisitter gælder dog ikke, hvis der udelukkende anvendes tørfoder.

Vaskepladsen til at rense foderrekvisitter, kan også benyttes til at rense hvalpenet eller at opbevare hvalpenet i vand før den egentlige rensning af nettene.

Brug af vaskeplads til at rense hvalpenet m.v. kræver imidlertid, at vaskepladsen er indrettet til, at vandet via afløb føres til det rette opbevaringssted. Hvis vaskepladsen kun anvendes til at rense foderrekvisitter, vil vandet derfra falde ind under bekendtgørelsens definition af restvand og kan opbevares som sådan. Hvis vaskepladsen også benyttes til at rense hvalpenet, skal vaskepladsen være indrettet således, at vandet fra rensning af nettene føres til en opbevaringsbeholder for flydende husdyrgødning.

Læhegn eller beplantningsbælte

§ 74

Kravet om beplantning omkring pelsdyrfarme er ændret i forhold til den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse. Derfor gælder der lidt forskellige krav til pelsdyrfarme afhængig af, hvornår farmen er etableret, ændret eller udvidet.

Kravet om beplantning gælder kun for farme med åbne haller.

Efter den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse skulle der omkring pelsdyrfarme med åbne haller være etableret og stedse vedligeholdt et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer.

Fra den 1. januar 2017 er reglerne ændret, således at der ved etablering, ændring eller udvidelse af en pelsdyrfarm skal etableres et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation omkring farmen. Etablering af beplantningsbæltet skal ske efter en udarbejdet beplantningsplan, som skal godkendes af kommunen. Beplantningsbæltet skal vedligeholdes konstant.

Regelændringens hensigt er at beplantningen skal kunne udformes, så den bedst muligt afhjælper indpasningen af minkfarmen i landskabet f.eks. ved at benytte de lokale beplantningstraditioner m.m.

Ved fysisk lovliggørelse af en farm med åbne haller, hvor der ikke omkring denne farm senest den 31. december 2016 er etableret og herefter er vedligeholdt et læhegn af mindst 3 rækker træer, skal kommunen kræve etablering af et beplantningsbælte efter de nugældende regler om, at beplantningsplanen kan tilpasses individuelt og godkendes i kommunen, uanset hvornår farmen er etableret, udvidet eller ændret.

Kommunen skal ved godkendelse af en beplantningsplan tage hensyn til, hvis en pelsdyrfarm er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 meter. I disse tilfælde kan det være fysisk umuligt at have et flerrækket hegn, og der kan vælges forskellige andre løsninger, som tilgodeser hensynet om at dæmpe indsynet til farmen, men som alligevel kan etableres på den begrænsede plads.

Kravet om beplantning gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Rundt om hele det udlagte pelsdyrområde skal der dog etableres og konstant vedligeholdes en beplantning, som lever op til det almindelige krav omkring øvrige pelsdyrfarme.

Kommunen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning, hvor der uden beplantning ikke er synlig indsigt til en pelsdyrfarm. Det kan f.eks. være, hvis det fra nabobebyggelse, naboers opholdsarealer, offentlig vej eller offentligt tilgængelige rekreative arealer ikke er muligt at se farmen, fordi der er en lille skov, en vildtremise, en bygning, en terrænforskel e.l. 

Rensning og rengøring

§ 75

Rensning i og omkring burene

Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen.

Ugentlig rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli. For ræve kan den ugentlige rensning undlades indtil 15. juli. I bekendtgørelsen er der fastsat en øvre grænse på 4 uger for, hvor gammel gødningen i burene eller på hvalpenettet må være.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at fluernes livscyklus brydes. Fluerne er 3-4 uger om en fuld udvikling. De 4 uger er tilstrækkeligt til, at kun en lille andel af fluerne når at gennemføre deres livscyklus, og samtidig kan der tages hensyn til hvalpene, som specielt i de første par uger er mere følsomme for forstyrrelser.

Reglen kan overholdes på forskellig vis. F.eks. kan der anvendes korte hvalpenet, så der ikke opsamles gødning på nettene. Der kan skiftes fra lange til korte hvalpenet, når hvalpene har fået lidt størrelse (men senest 4 uger efter de er indsat). Endelig kan der foretages rensning af hvalpenet og bure med højst 4 ugers interval.

Rensning af brugte hvalpenet

Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester m.v. Rensningen skal ske på fast gulv, der er befæstet eller på lignende vis er uigennemtrængeligt for fugt. Det kan f.eks. være vaskepladsen eller møddingspladsen, men det kan også være et andet areal, der lever op til kravet.

Fra det faste gulv eller lignende befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for fugt,

Skal der være afløb til en beholder for flydende husdyrgødning efter § 25, stk. 1,

eller der skal kunne opsamles flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 8.

Hvis hvalpenettene ikke kan renses straks efter brug, skal de placeres på et fast gulv m.v., som nævnt ovenfor, indtil nettene kan renses.

Formålet med bestemmelsen er at reducere fluernes mulighed for opformering, så det er vigtigt, at den afrensede gødning håndteres på en måde, så det ikke er muligt for fluerne at lægge æg i gødningsresterne. Vaskes nettene på møddingsplads, skal vandet løbe af til opsamlingsbeholder, og evt. fast minkgødning skal overdækkes med tætsluttende materiale.

For at forebygge, at eksisterende fluelarver kan udvikles i - eller at voksne fluer kan få adgang til - de brugte hvalpenet, skal hvalpenettene straks overdækkes med tætsluttende og vandtæt materiale. Alternativt skal nettene opbevares i vand i beholdere på det faste gulv m.v. 

Ved opbevaring af hvalpenet i vand skal vandet bagefter håndteres som flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 8.

Rensning af gødningsrender

Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af renderne. Renderne skal tømmes mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

Frekvenser for rensning og tømning af gødningsrender kan kun afviges, hvis tømning og rensning er umuliggjort af hård frost.

Det skal dog i alle tilfælde sikres, at der ikke sker overløb af husdyrgødning fra gødningsrenderne. Ved længerevarende hård frost kan man holde øje med, at der ikke hober sig så meget gødning op, at det falder ud på jorden. Når der er udsigt til tøvejr igen, er det vigtigt at sørge for, at minkgødningen ikke falder ud på jorden i den forbindelse.

Husdyrgødningen skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 8.

Udmugning af halm

I pelsdyrhaller, der er indrettet med fast gulv og afløb, men uden gødningsrender, skal al halmen under burene muges ud mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

I pelsdyrhaller med gødningsrender skal al halmen under burene muges ud mindst hver 4. uge i perioden fra 16. april til 31. oktober, og mindst hver anden måned i perioden fra 1. november til 15. april. Halmen, inkl. gødningsrester, skal anses for og opsamles som dybstrøelse, der håndteres som fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 6.

Rengøring i øvrigt på pelsdyrfarmen

Pelsdyrhaller, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres én gang årligt.

Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Hvis mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m2 - svarende til en vandtilførsel på 20 mm - vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag, hvorfra det kan fjernes ved fordampning fra jordoverfladen. Bekendtgørelsens bestemmelser i § 72, stk. 1, nr. 3 og 4, anses derfor for opfyldt, hvis mængden af vaskevand begrænses til højst 20 l/m2.

Påbud ved mangelfuld rensning eller rengøring

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld rensning eller rengøring på en pelsdyrfarm, kan kommunen påbyde,

1) at der skal føres logbog med angivelse af dato og metoder til rensning og rengøring af de renholdelsesmeteoder, som minkavleren i forvejen skal overholde efter bekendtgørelsens § 75, stk. 1-5.

2) at der inden for nærmere fastsatte frister og på nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen skal renses og rengøres, herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, med hyppigere frekvenser end de almindelige regler i bekendtgørelsen om renholdelsesmetoder ellers fastsætter (bekendtgørelsens § 75, stk. 1-5).

3) Hvis de påbudte foranstaltninger ikke efterleves indenfor den frist der er sat, kan kommunen lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning.

Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen konstaterer, at mangelfuld rensning eller rengøring medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af lugt fra pelsdyrfarmen.

Se også kapitel om påbudsbestemmelserne.

Fluer

§ 76

På pelsdyrfarme skal det effektivt forebygges, at fluer udvikles via æg-, larve- og puppestadier, og fluer skal effektivt bekæmpes, i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet.

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer på en pelsdyrfarm, kan kommunen påbyde,

1) at der skal føres logbog med angivelse af dato samt metoder og midler til at forebygge og bekæmpe fluer

2) at der inden for nærmere fastsatte frister og nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen, og for at bryde cyklus for udvikling af fluer, skal

a) renholdes efter bekendtgørelsens almindelige bestemmelser om renholdelse (§75, stk. 1-5), herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, men med hyppigere frekvenser end fastsat i bestemmelserne ( § 75, stk. 1-5),

b) vandes med larvicider (larvebekæmpelsesmidler), eller

c) ske udskiftning af gruslaget under burene, hvis det konstateres, at fluer på larve- eller puppestadiet i stort antal befinder sig nede i gruslaget, og idet det udskiftede grus skal håndteres som dybstrøelse/fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 6.

3) Hvis de påbudte foranstaltninger ikke efterleves indenfor den frist, der er sat, kan kommunen lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning. 

Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen konstaterer, at mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af fluer fra pelsdyrfarmen.

Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne.

Miljøregler for pelsdyrfoder

§ 77

Generelle miljøregler for pelsdyrfoder

Foder skal opbevares i lukkede siloer, containere eller fodervogne.

Proteinindholdet af omsættelig energi i foderet må ikke overstige gennemsnitligt 31 pct. i uge 30-47. Avlerne skal kunne dokumentere procentsatsen ved hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

Foderrekvisitter skal renses omhyggeligt efter brug.

§ 78

Dispensation fra forbud mod at fremstille eget foder

Som udgangspunkt er det forbudt at fremstille foder på pelsdyrfarmen, men kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation til foderfremstilling..

Kommunen skal fastsætte som vilkår for en dispensation, at foderet alene fremstilles til eget forbrug på farmen, og at selve fremstillingen samt oprydningen og rensningen efter fremstillingen skal ske hygiejnisk forsvarligt.

Kommunen skal ved meddelelse af en dispensation tillige gøre opmærksom på, at spild af råvarer m.v. ved fremstillingen skal opsamles og håndteres efter EU’s regler for animalske biprodukter (Biproduktforordningen).

Dispensation fra forbud mod at transportere eget fremstillet foder mellem to eller flere farme

Selvom en  kommune har givet en farm dispensation til at fremstille eget pelsdyrfoder, er det forbudt at transportere foderet mellem to eller flere pelsdyrfarme. Kommunen kan dog også give dispensation fra dette forbud.

Kommunen skal fastsætte som vilkår for en sådan dispensation, at foderet kun må transporteres mellem to eller flere pelsdyrfarme, der kan henføres til én og samme ejer eller driftsansvarlige.

Plasmacytose

§ 79

Reglerne hænger sammen med Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr.

Tilladelse til markmødding

Kommunen kan efter ansøgning tillade, at fast gødning fra pelsdyr, der er konstateret inficeret med plasmacytose, oplagres i marken, når den samlede dyrebestand på en farm, der er inficeret med plasmacytose, saneres, og opbevaring af gødningen på møddingplads herefter ikke er mulig efter reglerne i kapitel 6.

Tilladelsen meddeles som gældende fra det tidspunkt, hvor pelsdyr på farmen findes inficeret med plasmacytose, indtil det tidspunkt, hvor sanering, rengøring, desinfektion og fri-testning af farmen har fundet sted. Denne periode fastsættes ud fra Fødevarestyrelsens konstatering af, at der er plasmacytose på farmen, og indtil Fødevarestyrelsen har godkendt fritestningen.

Tilladelsen skal være ledsaget af vilkår af hensyn til formålet i § 13, stk. 3, 2. pkt., om beskyttelse af vandmiljøet.

Kommunen skal som minimum fastsætte vilkår om, at:

1) gødningen skal tilsættes halm, så tørstofprocenten er mindst 30 ved udlægningen i markmøddingen,

2) markmøddingen skal indrettes med en bund af presset halm på mindst 10 cm tykkelse,

3) markmøddingen skal straks ved oplagring i marken og herefter konstant overdækkes med tætsluttende og vandtæt materiale, og

4) markmøddingen skal placeres således, at den overholder afstandskravene efter § 6, stk. 1.

Afbrænding af resthalm

Hvis en pelsdyrfarm er inficeret med plasmacytose, kan kommunen efter ansøgning tillade, at resthalm afbrændes på farmen eller farmens arealer. Baggrunden for bestemmelsen er, at det generelt ikke er tilladt at afbrænde husdyrgødning eller halm, medmindre det foregår i et forbrændingsanlæg. Samtidig må den inficerede husdyrgødning og resthalm ikke transporteres væk fra minkbruget, hvilket gør det vanskeligt at håndtere den inficerede retshalm.

Tilladelsen kan gives, når den samlede dyrebestand på farmen saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg. Disse omstændigheder forudsætter Fødevarestyrelsens konstatering af, at der er plasmacytose på farmen.

Husdyrgødning skal være frasepareret halmen inden afbrændingen. Den fraseparerede husdyrgødning skal føres til opbevaring efter de almindeligt gældende regler for fast eller flydende husdyrgødning (husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 6 og kapitel 8), eller reglerne om markmødding for plasmacytoseinficeret husdyrgødning. 

Kommunen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om afstandskrav. Kommunen bør som udgangspunkt overveje at fastsætte afstandskrav svarende til de generelle krav i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og § 6. Kommunen har dog adgang til at fastsætte enten kortere eller længere afstandskrav end disse.

Påbudsbestemmelser

Husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 72, 75 og 76

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 16 om pelsdyrfarme indeholder tre påbudsbestemmelser om henholdsvis tagrender, rensning eller rengøring samt fluer.

Påbudsbestemmelserne udgør en nærmere udmøntning af de ensartede regler for lovliggørelsespåbud og selvhjælpshandlinger efter miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69 og husdyrbrugslovens §§ 46 og 48 i særlig forbindelse med de miljømæssige krav til indretning og drift af farme til kødædende pelsdyr.

Kommunerne skal anvende bestemmelserne inden for rammerne af enten miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69, hvis pelsdyrfarmen er omfattet af en forhåndsanmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen, eller husdyrbrugslovens §§ 46 og 48, hvis pelsdyrfarmen er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven (herunder den tidligere lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug).

Det vil sige, at påbud og selvhjælpshandlinger ikke må udgøre en miljøforbedring i forhold til pelsdyrfarmens forhåndsanmeldelse, tilladelse eller godkendelse.

Versionshistorik

Dette er den nyeste version af artiklen