Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
17-11-2017, version 1

Husdyrgodkendelses

bekendtgørelsen, kapitel 5

Dispensation til placering af visse anlæg i kategori 1- og 2-natur

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 5, § 9

Husdyrbruglovens § 7, stk. 1

Efter husdyrbruglovens § 7, stk. 1, er der forbud mod etablering, udvidelse og ændring af husdyranlæg eller gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug i og op til 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper i og uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Forbuddet omfatter de naturtyper, der i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er defineret som kategori 1-natur og kategori 2-natur.

Forbuddet omfatter stalde, læskure, møddingpladser, gyllebeholdere m.v. på husdyrbrug.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9 indeholder dog en bestemmelse om, at kommunen i visse tilfælde kan dispensere fradette forbud.

 

Dispensation af hensyn til naturpleje

§ 9
Kommunen kan i forbindelse med godkendelser og tilladelser dispensere fra husdyrbruglovens forbud mod placering af husdyranlæg i og ved kategori 1- og 2-natur.
 
Der kan dispenseres tilnødvendige husdyranlæg, herunder mindre stalde og læskure, til brug for dyrehold, der afgræsser naturarealer med henblik på naturpleje. Det er en forudsætning, at det skønnes, at dyreholdet fjerner flere næringsstoffer fra arealerne gennem tilvæksten, end der tilføres ved eventuel tilskudsfodring.

Dispensationsadgangen handler om, at hensynet til naturpleje kan begrunde, at der i et vist omfang etableres stalde m.v., i områder, hvor dette ellers ikke er muligt. Derfor er det alene nødvendige mindre stalde m.v., der kan tillades ved dispensation. For så vidt angår eksemplificeringen i form af ”mindre stalde” er dette ikke en fast størrelsesgrænse, men det ligger i ”mindre”, at der vil være en grænse for, hvor store stalde, der kan placeres i de pågældende naturområder. Det overordnede hensyn er, at miljøpåvirkningen fra stalden ikke i sig selv bliver væsentlig på den pågældende lokalitet.

I udgangspunktet kan der gives dispensation til stalde, læskure m.v., der ikke er større, end hvad der passer til (er nødvendigt for) det dyrehold, som afgræsser det pågældende naturområde. Efter omstændighederne kan hensyn til evt. publikum, opbevaring af halm osv. i begrænset omfang betyde, at en konkret stald m.v. kan være større end absolut nødvendigt for selve dyreholdet. 

Kommunen skal ved meddelelse af dispensation varetage hensynet til formålet med placeringen i det pågældende naturområde, dvs. naturplejen af arealet, og herunder vurdere hensynene til afgræsning og til publikum og evt. risiko for udvaskning og gener.

Reglerne om godkendelse, tilladelse m.v. skal også følges, uanset om der meddeles dispensation efter § 9. Hvis dispensationen gives i samme dokument som afgørelsen om godkendelse eller tilladelse, skal det fremgå udtrykkeligt, herunder begrundelsen m.v. for dispensationen.

Lovens forbud handler om anlæg på husdyrbrug, og bekendtgørelsens § 9 handler om dispensation fra forbuddet i forbindelse med godkendelse eller tilladelser til husdyrbrug. I andre tilfælde er det husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, der skal iagttages.

 

Versionshistorik

Dette er den nyeste version af artiklen