Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
04-10-2017, version 1

Husdyrgodkendelsesbekendt-

gørelsens kapitel 2, §§ 3-5 og bilag 1

Ansøgninger og miljøkonsekvensrapporter

Generelt om ansøgninger

Grundlaget for kommunens sagsbehandling og afgørelse om godkendelse eller tilladelse er ansøgningen om en konkret etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug. I ansøgningen beskrives det ansøgte og de eksisterende forhold. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder på den baggrund en række regler om ansøgningers form og indhold, bl.a. er det et krav, at alle ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven sendes ind gennem husdyrgodkendelse.dk.

Dette understøtter ensartede ansøgninger og medvirker til, at der gives de nødvendige oplysninger og foretages relevante beregninger af miljøpåvirkninger m.v. til brug for kommunens sagsbehandling. Reglerne forudsætter, at det i høj grad er ansøgeren, der oplyser sagen, inden den sendes til kommunen.

En ansøgning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige, for at kommunen kan vurdere den potentielle miljøpåvirkning, før den træffer afgørelse om godkendelse eller tilladelse. Ansøgeren skal i alle tilfælde give de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. A og B. I nogle tilfælde skal der også gives oplysninger nævnt i pkt. C og D. Det vil dette vejledningskapitel komme nærmere ind på. Kommunen kan bede om supplerende oplysninger, for at kunne vurdere miljøpåvirkningen fra den ansøgte produktion.

Formelle krav til ansøgningen

§ 3

Alle ansøgninger om godkendelse eller tilladelse skal sendes ind via husdyrgodkendelse.dk. I de tilfælde, hvor der i tilknytning til ansøgningen skal laves en miljøkonsekvensrapport, omfatter kravet om indsendelse via husdyrgodkendelse.dk også miljøkonsekvensrapporten. Denne kan skrives på bilag ved siden af husdyrgodkendelse.dk, og oploades i systemet inden ansøgningen sendes ind. Hvis kommunen modtager en ansøgning på en anden måde end via husdyrgodkendelse.dk, skal kommunen afvise ansøgningen. Det fremgår af § 3, stk. 3.

Der er ingen generelle undtagelser fra kravet om, at ansøgninger skal sendes ind gennem husdyrgodkendelse.dk, og der er ikke adgang for kommunen til i en konkret sag at fravige kravet. Ansøgeren skal således enten indsende ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk eller evt. få en rådgiver eller repræsentant til det. Kommunen må som forvaltningsmyndighed yde fornøden vejledning om kravene til ansøgninger.

Der er derimod ikke krav om, at eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren eller anden korrespondance eller dialog mellem kommunen og ansøgeren eller dennes repræsentant skal ske via husdyrgodkendelse.dk. Det vil typisk afhænge af den konkrete sag og karakteren af oplysningerne m.v., om det er mere hensigtsmæssigt at kommunikere via e-mail, telefon m.v.

Ansøgningen skal indsendes til den kommune, hvor det ansøgte ligger. I husdyrgodkendelse.dk er det obligatorisk at oplyse ejendomsnummer under de basisoplysninger, som skal gives i ansøgningen. Ejendomsnummeret indeholder en kommunekode. Indtastning af ejendomsnummer indeholder således samtidig oplysning om, i hvilken kommune ejendommen med det ansøgte ligger.

Indholdsmæssige krav til ansøgninger og miljøkonsekvensrapporter

§§ 4 og 5 og bilag 1

Overordnet set skal alle ansøgninger indeholde oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte, herunder navnlig om den potentielle indvirkning på miljøet, jf. § 4, stk. 1. Det fremgår nærmere af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. A og B, hvilke forhold der skal beskrives og belyses med udgangspunkt i de beregninger, som foretages i husdyrgodkendelse.dk. Som led i behandlingen af ansøgninger om godkendelser af IE-husdyrbrug (se definitionen i kap 1) kræves yderligere oplysninger, jf. bilag 1, pkt. C. I de sager, hvor der er krav om en miljøkonsekvensrapport, hvilket der er ved husdyrbrug, der udleder mere end 3.500 kg N, eller som er IE-husdyrbrug, er der yderligere krav til oplysninger jf. bilag 1, pkt. D.

Hvis der konkret måtte være relevante vurderinger af det ansøgtes indvirkninger på miljøet i f.eks. eksisterende habitatvurderinger e.l., som er relevante for kommunens vurdering, skal resultaterne fremgå af ansøgningen. På den måde kan eksisterende data og vurderinger inddrages (§ 4, stk 1 nr 2). Tilsvarende skal der tages hensyn hertil ved udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter, jf. § 4, stk. 5.

I husdyrgodkendelse.dk kan en række oplysninger hentes og sammenstilles, ligesom der kan foretages emissionsberegninger m.v. Endvidere er der tekstfelter til brug for mere kvalitative overvejelser, beskrivelser og vurderinger, ligesom der kan uploades bilag i form af pdf-filer, wordfiler m.v.

VVM-direktivet og dets gennemførelse i husdyrbrugloven er i øvrigt overordnet beskrevet i bl.a. bemærkningerne til lovforslag nr. 55, som fremsat den 26. oktober 2006, jf. Folketingstidende 2006/07, tillæg A, side 1906 ff (hovedloven), og bemærkningerne til lovforslag nr. 114, som fremsat den 12. januar 2017 (ændring af husdyrbrugloven).

Basisoplysninger

I bilag 1, pkt. A, er der oplistet en række krav til oplysninger om ansøger og ejerforhold, som skal gives i alle ansøgninger efter §§ 16 a og 16 b. Disse oplysningskrav er udmøntet i husdyrgodkendelse.dk under fanen ”Basisoplysninger”. Basisoplysningerne er inddelt i tre, således at der skal gives oplysninger om henholdsvis husdyrbruget m.v., ansøgeren samt om repræsentanten, hvis der er en sådan.

Oplysninger til identifikation af husdyrbruget og evt. bedriften

Der skal indledningsvis gives nogle basale oplysninger om husdyrbruget og evt. bedriften i form af oplysninger om, hvor husdyrbruget ligger. Den centrale oplysning til identifikation i husdyrgodkendelse.dk er ejendomsnummeret.

Ejendomsnummeret er et nummer, som faste ejendomme i Danmark tildeles i ESR (EjendomsStamRegistret) med henblik på navnlig vurdering og registrering i BBR. Ejendomsnummeret er et ti-cifret nummer, hvor de første tre cifre er et kommunenr., mens de sidste syv cifre identificerer den enkelte ejendom inden for kommunen (der kan eventuelt være et eller flere nuller foran den enkelte ejendoms nummer, hvis det har færre end syv cifre). Ejendomsnummeret kan findes via OIS.dk, f.eks. ved opslag på adresse, matrikelnr. og ejerlav m.v.

Udover ejendomsnummeret, der er obligatorisk at oplyse, kan der oplyses navn, adresse, matrikelnumre, CVR-nummer på bedriften, CHR-numre m.v. CVR-numre findes i Det centrale Virksomhedsregister og CHR-numre i Det centrale Husdyrbrugsregister.

Oplysninger om ansøger

Det er et krav i alle ansøgninger, at det oplyses, hvem der ansøger om godkendelse eller tilladelse. Der skal desuden gives en række oplysninger om ansøgeren, navnlig af hensyn til, at denne kan kontaktes om sagen. Oplysningerne omfatter navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Hvis ansøger og ejer ikke er den samme, skal det oplyses, hvem der er ejer af ejendommen.

Navnlig e-mailadressen er praktisk vigtig, fordi meddelelser om sagen, herunder ændringer i sagens status i ansøgningssystemet, i systemet sendes via den oplyste e-mailadresse. Det skal oplyses, om det er ansøgeren og/eller ansøgerens repræsentant (konsulent), der skal modtage e-mails om sagen.

Ansøgeren er den, man i miljølovgivningen kalder "driftherren" eller ”den ansvarlige for driften”, dvs. den for miljøforholdene juridisk ansvarlige. Oftest vil den ansvarlige for driften af husdyrbruget være ejeren af ejendommen. Den ansvarlige kan både være såvel en fysisk person som en juridisk person, f.eks. et selskab.

Oplysninger om eventuel repræsentant (konsulent)

Hvis ansøgeren har ladet sig repræsentere af en anden, f.eks. en professionel rådgiver – typisk en landbrugskonsulent – skal det oplyses, hvem repræsentanten er, ligesom der skal gives kontaktoplysninger på repræsentanten, herunder f.eks. (firma)adresse, telefonnummer, e-mail og eventuelt CVR-nr.

I relation til ansøgninger, som indebærer krav om miljøkonsekvensrapport, skal miljøkonsekvensrapporten være udarbejdet af en såkaldt kompetent ekspert. Kravet er et direktivkrav, og vil i en dansk kontekst, sjældent give anledning til yderligere dokumentation til kompetencerne.

I langt de fleste tilfælde er det landbrugskonsulenthusenes miljøkontorer, eller tilsvarende private konsulenter, der står for ansøgningen. Kravet klares automatisk i husdyrgodkendelse.dk ved, at der i sager med en ammoniakfordampning på over 3.500 kg eller sager, hvor ansøger angiver, at der er tale om et IE-brug, at systemet ”vælger” den person, der er logget på via NEMID, som den kompetente ekspert.

Hvis personen der er logget på via NEMID ikke er den kompetente ekspert, kan man frasige sig dette ved at sætte kryds. Det vil så være nødvendigt at angive, hvem der så er den kompetente ekspert, der har ansvaret for miljøkonsekvensrapporten.

Reglerne om miljøkonsekvensrapporten giver dog kommunen mulighed for at bede om dokumentation for konsulentens kompetencer i tilfælde af, at ansøgningen er meget mangelfuld.

Det ansøgte projekts omfang og biaktiviteter

Flere husdyrbrug, som skal godkendes eller tillades samlet

Det, der kræver forudgående godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, er etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Reglerne om godkendelsespligt m.v. er beskrevet under ”Særligt om godkendelsespligt og tilladelseskrav” . Herudover skal en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug i visse situationer også omfatte et andet husdyrbrug. Det følger af husdyrbruglovens § 16 c.

Efter § 16 c skal husdyrbrug, der er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundne, godkendes eller tillades samlet. Det altovervejende udgangspunkt er, at hvert husdyrbrug skal vurderes og godkendes eller tillades hver for sig. Hvis flere husdyrbrug indgår et driftsfællesskab og f.eks. har fælles anlæg, der ikke kan drives uafhængigt af hinanden, således at miljøpåvirkningerne ikke kan adskilles, vil husdyrbrugene som udgangspunkt skulle godkendes eller tillades samlet. Det er således ikke nok, at husdyrbrugene er driftsmæssigt forbundne, hvis de ikke også er teknisk og forureningsmæssigt forbundne. I praksis vil husdyrbrug, der er teknisk forbundne dog også oftest have en vis driftsmæssig sammenhæng.

Alle tre kriterier skal være opfyldt. Rørforbindelser mellem flere husdyrbrugs anlæg, flytning af dyr mellem forskellige husdyrbrug eller samme ejerforhold medfører ikke isoleret set, at flere husdyrbrug skal godkendes eller tillades samlet.

På den baggrund er det i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. A, et krav, at det i ansøgningen oplyses, om husdyrbruget drives eller skal drives sammen med et andet husdyrbrug.

Hvis en godkendelse omfatter flere husdyrbrug med hver sin ejer og/eller ansvarlige for driften, skal det i godkendelsen eller tilladelsen præciseres, hvilke forhold de hver især er ansvarlig for.

Biaktiviteter

Ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b skal indeholde oplysninger om visse aktiviteter, som uden at være en del af husdyrbruget som sådan, har en tilknytning til husdyrbruget. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 5.

For det første skal ansøgningen indeholde oplysninger om eventuelle aktiviteter, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse, tilladelse m.v. efter miljøbeskyttelsesloven eller bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Det kan f.eks. være drift af et biogasanlæg, komposteringsanlæg, større halmfyr, dambrug m.v. Hensigten med oplysningskravet er navnlig, at kommunen har kendskab til sådanne andre aktiviteter ved vurderingen af miljøpåvirkningerne som følge af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget.

For det andet skal ansøgningen indeholde oplysning om, hvorvidt der i henhold til anden lovgivning samtidig indgives eller er indgivet en ansøgning om godkendelse, tilladelse m.v. til aktiviteter i tilknytning til husdyrbruget.

Kravet skal understøtte kommunens mulighed for at udstede samtidige afgørelser, jf. bekendtgørelsens § 46, godkendelsesarbejdet m.v., jf. husdyrbruglovens § 68 og miljøbeskyttelseslovens § 84 b. Se herom vejledningen til bekendtgørelsens § 46.

Oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte

Kernen i kommunens afgørelse om godkendelse eller tilladelse, herunder nødvendige vilkår, eller evt. afslag, er en vurdering af den potentielle (væsentlige) indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 23. For at kommunen kan vurdere ansøgningen, skal husdyrbruget og det ansøgte beskrives, og virkningen på miljøet, herunder påvirkning af natur og gener for omboende, skal belyses. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen stiller derfor en række krav til ansøgningens indhold, jf. § 4, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. B. Disse krav gælder i lighed med kravene om basisoplysninger for alle ansøgninger.

Det følger af bilag 1, pkt. B, at husdyrbruget og det ansøgtes særkender, fysiske karakteristika, placering og potentielle indvirkning på miljøet skal beskrives. Omfanget og detaljeringsgraden af oplysningerne vil afhænge det konkrete projekt (dets særkender, fysiske karakteristika, placering).

Der er i bekendtgørelsens regler fra 1. august 2017 sket en ændring, så oplysningskravene er beskrevet knapt så detaljeret i forhold til tidligere. Hensigten er at tilpasse kravene til oplysningerne til hvilket husdyrbrug, der er tale om. Er der f.eks. tale om, at husdyrbruget kun genererer begrænsede mængder ikke farligt affald, kan det være tilstrækkeligt, at beskrive det i runde vendinger og henvise til overholdelse af kommunens affaldsregulativ.  Forbruget af vand, el og brændstof, kan også være mere eller mindre relevant afhængig af produktionstypen og størrelsen. For større husdyrbrug, omfattet af BAT-krav er det nødvendigt, at kende forbruget som grundlaget for BAT-beskrivelsen og senere tilsyn hermed. Omvendt vil det for mindre husdyrbrug som søger tilladelse efter 16b, ikke altid være relevant.

Oplysninger om det eksisterende husdyrbrug vil i mange tilfælde findes i tidligere afgørelser m.v., herunder godkendelser og tilladelser, som er meddelt på baggrund af en ansøgning indgivet gennem husdyrgodkendelse.dk.

Formålet med oplysningerne er at sætte kommunen i stand til at træffe afgørelse på et oplyst grundlag, herunder at vurdere det ansøgte med henblik på at stille vilkår og evt. efterfølgende føre tilsyn. Det er således helt afgørende, at det er klart og entydigt, hvad det ansøgte går ud på, herunder navnlig indretningen og driften af anlæggene og karakteren og omfanget af bebyggelse i projektet.

Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 1, er kernen i kommunens afgørelse en vurdering af virkningerne på miljøet, herunder bl.a. i forhold til landskabelige værdier, natur, lugt-, støj-, støv-, flue-, transport- og lysgener. Ansøgningen skal derfor indeholde oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af disse forhold.

Hvis der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport er det ansøgeren, der skal sørge for beskrivelsen og vurderingen af miljøpåvirkningerne fra det ansøgte. Rapporten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig god kvalitet, og kommunen skal påse, at rapporten lever op til dette, således at kommunen kan træffe afgørelsen på grundlag af rapporten. Rapporten skal således indeholde vurderinger af de øgede påvirkningers indflydelse på miljø, natur og lugt mv. Rapporten skal skrives på en måde, så den umiddelbart kan præsenteres for offentligheden, og kommunen kan henvise til den, uden at skulle lave en tilsvarende konsekvensrapport.

I tilfælde, hvor der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport vil det i højere grad være kommunen, der skal forestå beskrivelsen og vurderingen af selve miljøpåvirkningerne, men ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger til, at kommunen kan gøre dette, dvs. en beskrivelse af husdyrbruget med det ansøgte projekt.

Husdyrgodkendelse.dk understøtter, at en stor del af de nødvendige oplysninger kommer med i ansøgningen, idet der gælder faste emissionsfaktorer m.v., som er integreret i systemet. Det gælder især i forhold til placering af anlæg i forhold faste afstandskrav m.v., beregninger af ammoniak- og lugtemissioner m.v. og dermed påvirkningen af henholdsvis ammoniakfølsom natur og omboende, samt beregninger i forhold til BAT-krav om reduktion af ammoniakemission. Når ansøgeren indtaster oplysninger om den ansøgte og evt. eksisterende produktion, vil systemet i vidt omfang automatisk beregne de emissioner, geneafstande m.v., der er forbundet hermed og dermed om beskyttelsesniveauer er overholdt. Det er dog ansøgers ansvar at sikre, at nødvendige ammoniakdepositionsberegninger til natur bliver foretaget, ved at angive deres beliggenhed, samt de nødvendige lugtgeneberegniner ved at angive hvor naboer, samlet bebyggelse og byzone findes.

Herved vil sagens oplysninger på de pågældende områder som udgangspunkt være tilstrækkelige. En række forhold, hvor der ikke er fastsat beskyttelsesniveauer, faktorer m.v.,  skal derudover beskrives i tekst. F.eks. en beskrivelse af det ansøgtes indretning, drift og bebyggelse og sammenhæng med den eksisterende produktion, herunder de gener i form af støj, støv, fluer, transport m.v. eller landskabspåvirkning, der er forbundet hermed, og evt. hvordan det håndteres.

Nærmere om de oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte, der i relevant omfang skal gives af ansøger:

Indretning og drift af anlæg

Stalde, gyllebeholdere, møddingpladser m.v. danner grundlag for beregningen af husdyrbrugets emissioner af ammoniak og lugt. Det er derfor helt centralt, at ansøgningen indeholder oplysninger om produktionsarealet, herunder størrelse, staldsystemer og dyretyper, og om opbevaring af husdyrgødning, herunder grundplan henholdsvis overfladeareal af opbevaringsanlæggene. Disse oplysninger gives i husdyrgodkendelse.dk under fanerne Stalde & produktioner og Husdyrgødning, hvor såvel eksisterende som nye staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg indtegnes og beskrives.  

Herudover vil ansøger skulle oplyse om husdyrbrugets evt. anlæg til opbevaring af ensilage og driftsbygninger m.v. i øvrigt, som ikke indgår i beregningen af ammoniak og lugt. Sådanne oplysninger kan gives som supplerende oplysninger. Ensilagepladser kan f.eks. indtegnes på kortet i husdyrgodkendelse.dk, og skal med, hvis de ikke tidligere er godkendt efter en tidligere miljøgodkendelse eller anmeldesag.

Når driftsforskrifter er en forudsætning for kommunens vurdering – det kan f.eks. være udslusning af gylle, gyllekøling, håndtering og opbevaring af ensilage og andet foder mm, skal disse sendes med. Til brug for kommunens vurdering af afledning af vand fra bygninger, skal der indsendes tegninger med angivelse af, hvor overfladevand ledes hen.

Hvis der findes konstruktionstegninger af det eksisterende og det planlagte byggeri, kan disse indsendes. Ellers skal der indsendes målfaste plantegninger, der angiver beliggenheden af stalde og andre driftsbygninger. På plantegningen skal det fremgå, hvor der er lys, affaldsopbevaring, tilkørselsforhold mm.

Det er endvidere centralt, at sikre tilstrækkelige oplysninger til at produktionsarealet kan fastlægges, se vejledningen om fastlæggelse af produktionsarealet. Hvis ansøger f.eks. ønsker, at hele arealet i en ny stald medregnes i produktionsarealet, vil det ikke være nødvendigt med en meget præcis tegning af staldindretningen. Hvis ansøger derimod ønsker, at f.eks. foderborde, stiadskillelser, ydermure m.v. ikke skal medregnes, vil det stille større krav til detaljeringsgraden i ansøgningen. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen indebærer ændringer i en eksisterende stald, herunder staldsystem m.v., eller at tidligere godkendt eller tilladt produktionsareal tages ud.

Husdyrbruget og det ansøgtes placering, herunder i forhold til omgivelserne og disses miljømæssige sårbarhed, landskabs- og planmæssige forhold og afstande til sårbar natur og omkringboende m.v. samt anlægsarbejder

Det skal beskrives, hvordan nye stalde og andre driftsbygninger m.v. placeres og udformes. Det er centralt i forhold til landskabspåvirkning, at ansøgningen indeholder beskrivelse af nye bygninger i form af højde, bredde, taghældning, materialer og farver. Placeringen af bebyggelsen på husdyrbruget, herunder i forhold til eksisterende bygninger m.v vil typisk bedst kunne vises på en målfast oversigtstegning eller situationsplan.

Afstande til nabobeboelse m.v. omfattet af de faste afstandskrav i husdyrbrugloven markeres i husdyrgodkendelse.dk ved hjælp af afstandsmarkører under fanen Afstande.

Det skal desuden oplyses, om det ansøgte indebærer terrænændringer og ikke ubetydelige anlægsarbejder, herunder evt. nedrivning af eksisterende bebyggelse m.v., og hvori disse består.

Husdyrbrugets ammoniakemission og -deposition til naturområder, herunder ved angivelse i ansøgt drift og nudrift og driften inden for de seneste 8 år

Til brug for beregningen af den totale ammoniakdepositionen på kategori 1 og 2 natur, samt merbelastningen til kategori 3 natur (se mere i kap 13) skal der i husdyrgodkendelse.dk gives oplysninger om nudriften, ansøgt drift og driften for 8 år før ansøgningstidspunktet. Det skal desuden angives, hvilke naturpunkter der skal beregnes til.

I husdyrgodkendelse.dk vil det, når disse oplysninger er angivet og der er sat naturpunkter på kortet, blive beregnet, hvad merdeposition er i forhold til nudriften og i forhold til driften for 8 år siden. Desuden vil totaldeposition på de angivne naturområder også blive beregnet.  

For så vidt angår totaldepositionskravet i forhold til kategori 1-natur skal der redegøres for evt. afgræsning, som inddrages med henblik på kvælstoffjernelse og med den virkning, at totaldepositionskravet er hævet, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 2. Det bør desuden oplyses i ansøgningen, hvis ansøgeren mener, at være omfattet af undtagelsen fra totaldepositionskravene efter bekendtgørelsens § 27, stk. 1. Oplysningerne om anvendelse af afgræsning i forhold hertil kan i husdyrgodkendelse.dk skrives i ”Generelle oplysningskrav” på siden ”Supplerende oplysninger”.

Reduktion af ammoniakemission ved anvendelse af BAT

Hvis husdyrbruget med det ansøgte får en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, skal ansøgningen indeholde oplysning om, hvordan husdyrbruget vil opfylde kravet om, at ammoniakemissionen ikke må overstige BAT-emissionskravet (Bedste tilgængelige teknik). Oplysningskravet i forhold til BAT opfyldes derfor ved i husdyrgodkendelse.dk at vælge et staldsystem og angive, hvis der anvendes miljøteknologi, som gør, at BAT kravet overholdes.

Husdyrgodkendelse.dk udregner det samlede BAT-krav, den faktiske emission, en forskel mellem de to, og konkluderer, om BAT er overholdt. Det gør systemet helt af sig selv, hvis ammoniakemissionen overstiger 750 kg/år.

Så spørgsmålet om ”ansøgningen skal indeholde oplysning om hvorledes husdyrbruget vil opfylde kravet om ammoniakemissionen” kan ses umiddelbart på BAT-siden, hvor der står, hvilket staldsystem og evt. miljøteknologi der anvendes.

Der findes enkelte særlige tilfælde, f.eks. når der i en tidligere godkendelse er stillet krav til BAT i form af vilkår om anvendelse af miljøteknologi. Hvis denne teknologi stadig er brugbar, og kravet resulterer i et lavere BAT krav end det, der følger af BAT for eksisterende stalde i bekendtgørelsens Bilag 3, tabel 5, skal vilkårene for de eksisterende stalde videreføres i den nye godkendelse. I disse tilfælde, kan BAT-kravet redigeres og begrundes på BAT-siden i husdyrgodkendelse.dk.I kapitel 13, er der nærmere beskrevet om specielle situationer i udregningen af BAT-kravet.

Husdyrbrugets lugtemission, herunder ved angivelse i ansøgt drift og nudrift, og lugtgeneafstande

Når ansøger har oplyst hvilke stalde man ønsker at bygge, hvilke type dyr der skal være deri, og hvor stort et produktionsareal der er, og markeret de omboende, så beregner husdyrgodkendelse.dk om lugtgenekriterierne er overholdt

Hvis husdyrbruget i ansøgt drift ikke vil kunne overholde beskyttelsesniveauet for lugt, vil kommunen som udgangspunkt ikke kunne meddele godkendelse eller tilladelse, medmindre kommunen konkret finder, at der grundlag for at fravige kravene efter 50 %-reglen i bekendtgørelsens § 32. I husdyrgodkendelse.dk vil det automatisk fremgå, hvis betingelserne for at anvende 50% reglen er til stede. Ansøgeren bør i givet fald beskrive evt. konkrete forhold, der kan begrunde, at beskyttelsesniveauet fraviges. 50 %-reglen er beskrevet i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13

Der er desuden mulighed for i visse situationer, at anvende en mere konkret OML-beregning, til at nuancere lugtberegningen. Se nærmere om dette i kapitel 13. OML-beregninger kan uploades til systemet inden indsendelse.

Indretning og drift i øvrigt.

Ansøgningen skal omfatte en beskrivelse af indretningen og driften af husdyrbruget med ansøgte i øvrigt, herunder til- og frakørsel, produktion og håndtering af restvand, forhold der kan give anledning til støv, støj, fluer, lyspåvirkning m.v. samt eventuelle forurenings- og genebegrænsende foranstaltninger og egenkontrol m.v.

 

Oplysninger om IE -husdyrbrug

En ansøgning om godkendelse af et IE-husdyrbrug skal ud over oplysningerne i bilag 1, pkt. A og B, indeholde oplysninger om:

-        foranstaltninger ved husdyrbrugets ophør, f.eks. om anlæg helt eller delvist skal rives ned, om det er nødvendigt med foranstaltninger i forbindelse med eventuel jordforurening osv.,

-        redegørelse og dokumentation for valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og

-        et ikke-teknisk resumé af de undersøgte væsentlige alternativer til teknologi, teknik og foranstaltninger

Hvis der ikke er undersøgt alternativer, bemærkes det i det ikke-tekniske resumé. IE-husdyrbrugene vil være omfattet af disse særlige oplysningskrav sammen med de særlige krav om miljøkonsekvensrapporter, jf. nedenfor. I husdyrgodkendelse.dk, skal ansøger i fanen ”supplerende oplysninger” oplyse, om der er tale om et IE-brug, og hvad begrundelsen er for den vurdering.

Miljøkonsekvensrapporter

Visse ansøgninger om etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug forudsætter, at der er projektet er miljøkonsekvensvurderet, inden kommunen træffer afgørelse om godkendelse eller evt. tilladelse. En miljøkonsekvensvurdering er en proces, der følger af VVM-direktivet, som navnlig indebærer krav om inddragelse af offentligheden og udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, inden visse projekter om intensiv husdyravl, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet, tillades.

VVM-direktivet (og IE-direktivet) indebærer også andre eller supplerende procedurekrav til kommunens sagsbehandling og afgørelse m.v., som er udmøntet i bl.a. husdyrbruglovens kapitel 6 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens afsnit IV. Se herom vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 18 og 20 og under emnet ”Begrundelse, offentlighed og offentlighedsprocedurer”.

Ansøgninger omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport

De ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport, er oplistet i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1 og 2 og omfatter:

­   Ansøgninger om godkendelse af etablering af husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år (godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1).

­   Ansøgninger om etablering af IE-husdyrbrug (godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2).

­   Ansøgninger om godkendelse af udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrbruglovens § 16 a stk. 1, hvis udvidelsen eller ændringen i sig selv indebærer en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år (godkendelser efter § 16 a, stk. 4).

­   Ansøgninger om godkendelse af udvidelse eller ændring af et IE-husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, hvis udvidelsen eller ændringen i sig selv omfatter flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ (godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4).

Herudover kan der være helt særlige tilfælde, hvor kommunen konkret træffer afgørelse om, at det ansøgte er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og proceduren i § 55 i husdyrbrugloven, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 3. Dette vil formentlig i praksis kun være relevant ved ansøgninger efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4, hvor flereudvidelser eller ændringer af et husdyrbrug tilsammen indebærer en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år eller flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

Det vil helt undtagelsesvist kunne forekomme, at kommunen træffer afgørelse om, at en udvidelse eller ændring i medfør af § 16 b konkret medfører krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Dette skyldes bl.a., at der kan være situationer, hvor det generelle beskyttelsesniveau ikke imødegår væsentlige virkninger på miljøet, og kommunen i sådanne situationer kan kræve udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Hvis væsentlige virkninger på miljøet på forsvarlig vis kan imødegås af vilkår, og beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt er overholdt, vil kommunen som altovervejende hovedregel kunne meddele tilladelse. Det er herunder også forudsat, at en ansøger i dialog med kommunen og gennem projekttilpasninger m.v. vil kunne imødegå, hvad der ellers kunne have været væsentlige virkninger på miljøet.

De formelle krav til offentlighedsprocedurer m.v. og kommunens behandling af sager, som er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering, følger navnlig af husdyrbruglovens § 55 og bekendtgørelsens kapitel 20.

Miljøkonsekvensrapportens form og indhold

Det er ansøgeren, der har ansvaret for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport. Der er her sket en tydelig ændring i forhold til de tidligere husdyrgodkendelsesregler Ansøgeren har ansvaret for, at miljøkonsekvensvurderingen er fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet i forhold til oplysninger og vurderinger heraf, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Såfremt kommunen ved modtagelse af rapporten vurderer, at den er utilstrækkelig, kan kommunen anmode om yderligere oplysninger, vurderinger m.v., jf. § 4, stk. 8, og § 3, stk. 4. Kort kan det beskrives som, at alle relevante emner skal beskrives og vurderes i forhold til miljøpåvirkningen, så offentligheden kan forstå og forholde sig til vurderingerne. Kravene er nærmere beskrevet nedenfor.

Kravene i bilag 1, pkt. D, jf. § 4, stk. 6, fastlægger sammen med kravene i bilag 1, pkt. A og B (samt for IE-husdyrbrug pkt. C) de oplysninger, som skal fremlægges i sager omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport. En række oplysninger, beregninger m.v. genereres via husdyrgodkendelse.dk. Andre mere kvalitative beskrivelser m.v. indgår via udfyldte fritekstfelter, uploadede bilag m.v. i husdyrgodkendelse.dk.

Der er ikke som sådan formkrav til miljøkonsekvensrapporten, men i husdyrgodkendelse.dk er der under fanen Supplerende oplysninger angivet en struktur eller ramme for miljøkonsekvensrapporten, der svarer til de overordnede krav til rapporten i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. D. Miljøkonsekvensrapporten kan også udformes som et samlet selvstændigt dokument, som kan uploades i systemet før indsendelse til kommunen. Miljøkonsekvensrapporten kan sættes ind i kommunens sagsfremstilling i udkastet til afgørelse, og bør have en kvalitet, så kommunen ikke også skal udarbejde en anden selvstændig miljøkonsekvensrapport.

Nærmer om indholdet af miljøkonsekvensrapporten

Miljøkonsekvensrapporten skal påvise, beskrive og vurdere det ansøgtes væsentlige direkte og indirekte virkninger i forhold til:

 

  1. Befolkningen og menneskers sundhed.
  2. Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på kategori 1- og 2-natur samt bilag IV-arter.
  3. Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.
  4. Materielle goder, kulturarv og landskabet.
  5. Samspillet mellem to, flere eller alle faktorer efter A-D.
  6. Sårbarhed i forhold til risici for større ulykker eller katastrofer som følge af ovennævnte faktorer.

 

Ud fra disse faktorer skal miljøkonsekvensrapporten mindst omfatte følgende oplysninger:

1)     En beskrivelse af det ansøgte med oplysninger om:

a)     Det ansøgtes placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender, jf. også bekendtgørelsens bilag 1, pkt. B.

b)     Det ansøgtes forventede væsentlige og eventuelle kumulative indvirkninger på miljøet.

c)     Det ansøgtes særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

d)     Den eller de rimelige alternative løsninger, som ansøger har undersøgt, og som er relevante for det ansøgte og dets særlige karakteristika, og hovedårsagerne til den eller de valgte løsninger under hensyn til det ansøgtes indvirkninger på miljøet.

2)     Et samlet, ikke-teknisk resumé af oplysningerne nr. 1), og tillige oplysningerne i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. pkt. C, nr. 1, hvis det ansøgte vedrører et IE-husdyrbrug (se definitionenaf IE-brug i kap 1).

3)     Oplysning om den kompetente ekspert, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.

I praksis vil beskrivelsen under 1) være opfyldt gennem iagttagelse af oplysningskravene i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. B. Det er således forudsat i husdyrbruglovens offentlighedsregler og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at miljøkonsekvensrapporten kan være integreret i eller være tæt knyttet til ansøgningen og afgørelsen om etablering, udvidelse og ændring af husdyrbruget. Der er derfor lagt op til, at rapporten udformes og bygges op med udgangspunkt i strukturen i husdyrgodkendelse.dk, således at rapportens beskrivelser, vurderinger af miljøpåvirkninger m.v. fyldes ind i tekstfelter eller uploades som bilag i husdyrgodkendelse.dk. På den baggrund kan ansøger lave en samlet og sammenfattende vurdering af det ansøgtes forventede virkninger på miljøet samt de undersøgte alternativer.

Oplysning om den, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten er integreret i husdyrgodkendelse.dk og er nærmere beskrevet i vejledningen nedenfor.

I husdyrgodkendelse.dk skal der udover generelle basisoplysninger gives en række oplysninger om Stalde & produktioner, Husdyrgødning, BAT, Nabopåvirkning, Naturområder m.v. Disse oplysninger vil udgøre en væsentlig del af grundlaget for miljøkonsekvensrapportens beskrivelse og vurdering af indvirkningen på miljøet i relation til ammoniak og lugt, som er primære miljøpåvirkninger ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug. Herudover skal der oplyses om afstande og gives supplerende oplysninger. Beskrivelsen af husdyrbruget og det ansøgte i øvrigt skal – som husdyrgodkendelse.dk ser ud pt. – gives under supplerende oplysninger, enten som tekst i tekstfeltet og/eller som uploadede dokumenter. 

De væsentligste relevante forhold af betydning for miljøpåvirkningerne beskrives og vurderes. I forhold til de emner, der er relevante, vil der kunne tages udgangspunkt i  bilag 1, pkt. B, sammenholdt med i de emner, der er fremhævet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 33 og evt. § 34. Som udgangspunkt gøres dette ved beskrive det ansøgte emne for emne og dernæst beskrive eventuelle miljøpåvirkninger som følge heraf. I forbindelse med foroffentligheden kan der komme forslag til yderligere emner og påvirkninger, som bør beskrives og vurderes i rapporten forud for kommunens afgørelse.  I praksis vurderer kommunen, om de indsendte bemærkninger fra foroffentlighedsfasen har en karakter, der nødvendiggør en ny vurdering, som ansøgers konsulent så skal foretage. Hvis bemærkningerne mest går på, at omboende, der ikke er parter, ønsker tilsendt udkast til afgørelse, er det ikke nødvendigt at inddrage ansøgers konsulent udover at orientere herom. Går bemærkningerne på delelementer eller specifikke faglige hensyn og indeholder aspekter, der slet ikke har set på før, kan delspørgsmålet sendes tilbage og besvares, uden at hele miljøkonsekvensrapporten nødvendigvis skal sendes tilbage. På den måde kan ansøger forholde sig til det tidligt i processen.

Vurderingen vil som udgangspunkt altid skulle omfatte emnerne ammoniakpåvirkning af natur, lugtgener og BAT med udgangspunkt i beregningerne i husdyrgodkendelse.dk og bekendtgørelsens beskyttelsesniveauer samt emnerne transport, støj, støv, lys, landskab, fluer og skadedyr, affald, spildevand. Beskrivelsen og vurderingen af sidstnævnte understøttes ikke direkte af husdyrgodkendelse.dk, men forudsætter udarbejdelse af beskrivelser m.v., der uploades i systemet under 9.1 Miljøkonsekvensrapport under fanen Supplerende oplysninger.

På baggrund af beskrivelsen og vurderingen af det ansøgte skal det oplyses, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for evt. at begrænse eller undgå miljøpåvirkningerne fra det ansøgte. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være anvendelse af teknologi, management, egenkontrol m.v. og kan således danne grundlag for kommunens vilkårsfastsættelse.

Ved sagens behandling vil kommunen på baggrund miljøkonsekvensrapporten – og via evt. supplerende bemærkninger m.v. fra offentligheden og berørte myndigheder –foretage den endelige vurdering af det ansøgtes virkninger på miljøet. Se om kommunens afgørelse af sagen vejledning vedr. kap. 14.

 Krav om kompetente eksperter og myndighedsekspertise

Miljøkonsekvensrapporten skal være udarbejdet af en såkaldt kvalificeret og kompetent ekspert, jf. § 4, stk. 7. Det er ansøgeren, der har ansvaret for på rådgivningsmarkedet at finde en kompetent ekspert, dvs. en fagkyndig rådgiver, som vil kunne løfte opgaven med at udarbejde en miljøkonsekvensrapport af tilstrækkelig kvalitet. På husdyrbrugområdet er det almindeligt, at ansøgninger om godkendelser udarbejdes af bl.a. landbrugskonsulenter, som må anses for at leve op kravet om kompetente eksperter. Der er ikke krav om en bestemt uddannelse, titel, akkreditering eller lignende.

Ved indsendelse af en ansøgning med miljøkonsekvensrapport i husdyrgodkendelse.dk, vil systemet angive den person, der er logget på via NEMID, som den kompetente ekspert.

Kommunen skal på sin side sikre, at den har eller kan få den fornødne ekspertise til at vurdere rapporten, jf. § 4, stk. 8. Kommunen skal således inddrage intern eller ekstern ekspertise, hvis den anser det for nødvendigt til vurdering af det ansøgte og for at sikre, at de oplysninger, som ansøgeren fremlægger, er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Kommunerne har typisk miljø- og landbrugsfaglige medarbejdere og en erfaringsopbygning, som generelt set vil imødekomme kravet om tilstr