Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
18-10-2017, version 1

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 15, §§ 36-38

Krav til indretning og drift m.v. af visse husdyrbrug

Generelt om kapitel 15

Kapitel 15 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder en række umiddelbart bindende krav til indretning og drift m.v. af visse husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven.

Godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, vil indeholde konkrete vilkår om bl.a. husdyrbrugets indretning og drift, men kommunen kan ikke fastsætte vilkår om de forhold, der er fastsat regler om i bekendtgørelsens kapitel 15. Det følger af bekendtgørelsens § 35, stk. 6. I det omfang et husdyrbrug er omfattet af de enkelte regler i kapitel 15, skal disse regler overholdes umiddelbart af husdyrbruget, og overholdelse af reglerne kan håndhæves som led i kommunens tilsynsvirksomhed. Denne form for generel regulering svarer i et vist omfang til ordningen i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor regler om indretning og drift af anlæg også gælder umiddelbart uden konkrete vilkår. Reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 15 kun for dog alene for husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b.

Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter tidligere gældende regler vil evt. være reguleret af konkrete vilkår om forhold svarende til §§ 36 og 37. Disse vilkår er fortsat gældende. Sagt på en anden måde får reglerne i kapitel 15 først virkning for det enkelte husdyrbrug, hvor det godkendes eller tillades efter §§ 16 a eller 16 b, og i det omfang den konkrete produktion er omfattet af reglerne i kapitel 15.

De enkelte bestemmelser i kapitel 15 har ikke som sådan nogen indholdsmæssig sammenhæng, idet de regulerer helt forskellige forhold. § 36 indeholder krav til visse IE-husdyrbrug og skal på den baggrund også ses i sammenhæng med bekendtgørelsens kapitel 17. § 37 handler om krav til indretning og drift af visse teknologier m.v. (aktuelt kun teknologien staldforsuring i svinestalde). § 38 bestemmer, at arealer i fast placerede husdyranlæg, der ikke medregnes i produktionsarealet, skal rengøres effektivt.

IE-husdyrbrug med produktion af slagtesvin eller skrabekyllinger

§ 36

På IE-husdyrbrug med produktion af slagtesvin eller skrabekyllinger, der er godkendt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, og evt. stk. 4, skal der anvendes en foderblandings- og fodringsstrategi, der omfatter

-        fasefodring,

-        letfordøjeligt uorganisk fosfat og/eller

-        fytase (som minimum enkelt dosis (100 pct).

Formålet med kravene til fodring er at reducere fosfor i husdyrgødningen. Hensynet til at begrænse fosforudskillelsen knytter sig navnlig til udbringningen af husdyrgødning og den dermed forbundne risiko for påvirkning af vandmiljøet ved udvaskning. Fosfor giver derimod ikke nogen fordampning m.v. fra stalde og gødningsopbevaringsanlæg. Den primære regulering af fosfor sker derfor gennem den umiddelbart bindende arealregulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Som beskrevet under "Generelt" gælder § 36 kun for de IE-husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. Når et husdyrbrug med produktion af slagtesvin eller skrabekyllinger er godkendt efter § 16 a, stk. 2, skal produktionen leve op til kravene i § 36. Der skal ikke stilles vilkår herom. IE-husdyrbrug, der er godkendt efter den nu ophævede regel i husdyrbruglovens § 12 eller efter miljøbeskyttelseslovens § 33, er ikke omfattet af § 36, men derimod af eventuelle konkrete vilkår i godkendelsen om f.eks. brug af fytase. Når eller hvis husdyrbruget godkendes efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, vil § 36 også gælde umiddelbart for disse.

IE-husdyrbruget skal kunne dokumentere anvendelsen af fasefodring, letfordøjeligt uorganisk fosfat og/eller fytase. Dokumentationen for den anvendte fodring eller fodringsteknik skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med tilsyn.

Kravene i § 36 skal ses i sammenhæng med BAT 4 i BAT-konklusion for intensivt opdræt fjerkræ eller svin, der omfatter teknikkerne fasefodring, letfordøjeligt uorganisk fosfat og tilsætning af fytase til fodret. § 36 omfatter dog ikke alle dyretyper omfattet af IE-direktivet, men alene produktioner med slagtesvin eller skrabekyllinger. Baggrunden herfor er, at det kun er niveauerne for fosforudskillelse for slagtesvin og skrabekyllinger, der ud fra de nuværende normtal, ikke lever op til BAT-konklusionen samlet set (på landsplan).

Miljøstyrelsen vurderer løbende via normtallene udviklingen i relation til fosforudskillelse med henblik på at vurdere, om kravet i § 36 er tilstrækkeligt.

Indretning og drift af miljøteknologi optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste

§ 37

§ 37 indeholder en regel om krav til indretning og drift af miljøteknologi m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og som er på bilag 4 til bekendtgørelsen. Reglen indebærer, at anvendelse af en teknologi eller teknik, der fremgår af bilag 4, skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forskrifter og krav, der fremgår af bilaget.

Det betyder, at kommunen kun skal fastsætte vilkår om etablering af selve den teknologi m.v., der skal anvendes, idet det følger af bilag 4, hvad der skal overholdes for, at teknologien m.v. har den forudsatte effekt. Vilkårene skal således ikke indeholde nærmere vilkår om driften af teknologien. Kommunen kan således hverken fastsætte flere eller andre krav til indretning og drift af den pågældende teknologi, eller i øvrigt konkret fravige kravene i bilag 4.

I bilag 4, pkt. A, er kravene til svinebrug, der anvender staldforsuring, oplistet. Kravene omhandler bl.a. krav til indretning af tanke, brug af svovlsyre, krav til pH-værdier, daglig behandling af gyllen, krav til dokumentation og egenkontrol m.v. På teknologilisten, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, fremgår den ammoniakreducerende effekt, som teknologien staldforsuring i svinestalde har i forhold til et givent staldsystem. Kravene i bilag 4 er udformet således, at det sikres, at teknologien har den ønskede effekt.

Det er på nuværende tidspunkt kun teknologien staldforsuring i svinestalde, der er optaget på bilag 4, jf. dennes pkt. A. Det skyldes, at staldforsuring er teknologi, hvor der ikke er samme behov for konkrete vilkår om indretning og drift, som det kan være tilfældet med andre teknogier, teknikker m.v. For teknologier m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, men som ikke fremgår af bilag 4, vil kommunen derfor efter dialog med ansøgeren skulle fastsætte vilkår om såvel anvendelse teknologien og nærmere driftsvilkår m.v. Det er hensigten, at bilag 4 udvides til flere teknologier m.v., som ikke forudsætter konkrete driftsvilkår m.v. og løbende opdateres efter behov.

Som beskrevet under" Generelt" gælder § 37 kun for husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b. Husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter de ophævede regler i husdyrbruglovens §§ 10-12, godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, eller i øvrigt er lovligt bestående i henhold til tidligere gældende regler, er ikke omfattet af § 37, men derimod af eventuelle konkrete driftsvilkår i godkendelsen m.v. Når eller hvis husdyrbruget godkendes eller tillades efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b, gælder § 37 også umiddelbart for disse.

Skift til teknologi omfattet af § 37, jf. bilag 4, er desuden en betingelse for anvendelse af anmeldeordningen for skift i miljøteknologiske løsninger i § 15, som gælder for husdyrbrug med godkendelse eller tilladelse efter husdyrbrugloven eller en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Der henvises herom til vejledningen til § 15.

Effektiv rengøring af arealer, hvor dyr kun er kortvarigt, og som ikke medregnes i produktionsarealet

§ 38

§ 38 indeholder krav om effektiv rengøring af arealer, hvor der kortvarigt er dyr, men som ikke medregnes som produktionsareal.

Produktionsarealet er de arealer i stalde m.v., hvor dyrene kan opholde sig og har mulighed for at afsætte gødning, og som dyrene ikke kun har kortvarig adgang til. En række typer af areal skal altid medregnes i produktionsarealet. Det drejer sig navnlig om typiske opholdsarealer, f.eks. stier, bokse og bure. Arealtyper, der ikke er beregnet til dyrenes ophold, men hvor dyrene dog kan være kortvarigt, f.eks. i forbindelse med flytning, skal ikke medregnes i produktionsarealet i en godkendelse eller tilladelse, men kan godt medregnes. Der er således ikke efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen krav om, at der skal være f.eks. service- og gangarealer, foderborde m.v., idet hensynet bag reglerne knytter sig til miljøpåvirkningerne, herunder lugt- og ammoniakemission. Sådanne krav til indretning m.v. kan derimod eventuelt følge af andre regelsæt, f.eks. regler om dyrevelfærd, arbejdsmiljø m.v. Ved at medregne arealtyper, hvor der kun kortvarigt er dyr i produktionsarealet, vil husdyrbruget få beregnet højere ammoniak- og lugtemissioner med deraf følgende strengere miljøkrav. Det skal fremgå af ansøgningen, herunder ved angivelse på tegning m.v., hvilke arealer i et staldafsnit, der ikke skal medregnes. Produktionsareal er i øvrigt beskrevet under vejledningen til bekendtgørelsens § 2 definition af produktionsareal og under emnet ”Fastlæggelse af produktionsarealet”.

§ 38 handler om krav til arealer, hvor der kortvarigt kan være dyr, men som ifølge godkendelsen eller tilladelsen ikke skal medregnes i produktionsarealet. Efter § 38 skal sådanne arealer rengøres effektivt efter endt ophold. Kravet er umiddelbart bindende. Dvs. kravet gælder direkte efter bekendtgørelsen. Der skal ikke stilles vilkår om effektiv rengøring i godkendelsen eller tilladelsen, jf. det under "Generelt" beskrevne. Kravet omfatter alene husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter lovens §§ 16 a eller 16 b – og dermed får fastlagt produktionsarealerne, jf. også bekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1.

Tidspunktet for, hvornår rengøringen af et konkret areal skal foretages, afhænger af, om dyrene har daglig adgang på arealet. Kravet om rengøring skal således opfyldes senest

­   4 timer efter, at dyrene har forladt arealet, hvis dyrene daglig adgang på arealet, og

­   12 timer efter, at dyrene har forladt arealet, hvis dyrene har lejlighedsvis, men ikke daglig, på arealet.

Hvis dyrene har daglig adgang – f.eks. i forbindelse med malkning (opsamlings- eller opmarcharealer) eller arealer, hvor heste ikke som sådan opholder sig eller opbundet i længere tid, men hvor de har adgang i forbindelse med visse rideaktiviteter (ridehaller m.v.) – skal rengøringen være foretaget senest 4 timer efter, at dyrene har forladt arealet. Hvis der ikke er daglig adgang, f.eks. hvor dyrene kun har adgang i forbindelse med udlevering (udleveringsrum til slagtesvin), er fristen 12 timer.

Rengøringskravet skal ses i lyset af forudsætningen om, at der kun i meget begrænset omfang vil være ammoniakemission fra disse arealer, fordi de kun anvendes kortvarigt, og fordi der ikke er gødningsoverflade – fordi arealerne rengøres. Det, at rengøringen skal være effektiv, betyder derfor, at gødningen skal fjernes løbende inden for henholdsvis 4 eller 12 timer. På faste overflader, f.eks. gulve på gangarealer eller opsamlingsarealer, fjernes så vidt muligt alle gødningsrester, både fast husdyrgødning og urin, f.eks. med en højtryksrenser eller lign. På andre ”løse” overflader, f.eks. grus eller sand på ridebaner i ridehaller, skal som minimum den synlige (faste) husdyrgødning fjernes. Sandet eller gruset vil som udgangspunkt opsuge urinen. I sådanne tilfælde vil kravet om effektiv rengøring ud fra såvel en praktisk som en miljøfaglig vurdering ikke i almindelighed indebære krav om fjernelse af grus eller sand. Risikoen for ammoniakemission begrænses i høj grad, når urinen opsuges af underlaget.