Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
03-10-2017, version 1

Introduktion

Baggrund for ny husdyrregulering

Med ændringen af husdyrbrugloven m.v. gennemføres en del af Fødevare- og Landbrugspakkens hovedformål om at målrette og forenkle husdyrreguleringen. 

I dette afsnit af Miljøstyrelsens husdyrvejledning gives en introduktion til den nye husdyrregulering. De nye regler træder som hovedregel i kraft 1. august 2017. Enkelte regelændringer er dog trådt i kraft allerede 2. marts 2017.

For mere uddybende information henvises til Folketingets behandling af lovforslaget, og særligt til bemærkningerne til lovforslaget som fremsat (fra side 12 i dokumentet). 

Mere baggrundsinformation om lovændringen, bl.a. faglige rapporter, kan findes på Miljøstyrelsens side om ny husdyrregulering.

Adskillelse af anlægs- og arealregulering

Det væsentligste element i den nye husdyrregulering er, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning er blevet adskilt.

Med den nye regulering omfatter kommunens konkrete afgørelser om godkendelse eller tilladelse til husdyrproduktion alene anlægget, dvs. navnlig staldene og gødningslagre. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning sker gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.

Stipladsmodellen

Med den nye regulering af husdyrbrugenes anlæg er fastsættelsen af produktionens omfangændret. Reguleringen baseres på en produktionsramme, der bliver udtrykt i m2 produktionsareal i stedet for antal dyr. Den nye model betegnes stipladsmodellen.

Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning (emission) fra gødningsoverfladerne, idet ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealets størrelse end af det årligt producerede antal dyr. Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald relativt konstant uanset produktivitetsudsving. Modellen kan anvendes både i forhold til fast og flydende gødning, og også lugtemissionerne kan fastsættes med udgangspunkt i overfladearealerne. Der indgår tillige en model for emissioner fra gødningslagre baseret på beholderens overfladeareal. 

Emissionsfaktorer, der i dag beregnes med udgangspunkt i antallet af dyr og dyrenes vægt eller ydelse, fastsættes i stipladsmodellen i stedet som en emission pr. m2 produktionsareal pr. år for forskellige staldtyper, dyretyper og evt. miljøteknologi samt for overfladeareal og gødningstype for opbevaringsanlæg til husdyrgødning.

Når et husdyrbrug tillades eller godkendes efter de nye regler, kan der indarbejdes betydelig fleksibilitet til, at der inden for nærmere angivne rammer vil kunne skiftes imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse. Herved vil staldanlæggene fremover kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne.

Anlægsreguleringens begreber

De væsentligste ord og begreber i den nye regulering af anlæggene er husdyrbrughusdyranlæggødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg samt produktionsareal. Indholdsmæssigt viderefører de nye ord og begreber i vidt omfang den eksisterende definition af anlæg i husdyrbrugloven. Produktionsareal er imidlertid et helt nyt og meget centralt begreb i lovgivningen, som også definitionen af husdyrbrug er baseret på.

Ved husdyrbrug forstås husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

Husdyranlæg er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig, eller som dyrene har adgang til, f.eks. læskure eller løbegårde med fast bund og afløb. Det dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes som en del af husdyranlægget. 

Produktionsarealet kan forsimplet beskrives som det areal i fast placerede husdyranlæg, som dyrene normalt har adgang til. Det er nærmere fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvordan produktionsarealet fastlægges i den konkrete godkendelse eller tilladelse.

Opbevaringsanlæg til husdyrgødning udgør ikke en del af husdyranlægget, og de indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets produktionsareal.

Etablering af husdyrbrug samt udvidelse og ændring af husdyrbrug omfattes af husdyrbruglovens krav om miljøgodkendelse eller tilladelse.

Fastlæggelse af produktionsarealet

Overordnet om produktionsarealet

Produktionsarealet er det areal i fast placerede husdyranlæg, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for at afsætte gødning, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. C, nr. 1, og som dyrene ikke kun har kortvarig adgang til, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 2. Ved fastlæggelsen af de arealer, der skal medregnes, følges husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens retningslinjer (§ 2, nr. 4, og bilag 3, pkt. C). Tommelfingerreglen er populært sagt, at det, der skal medregnes til produktionsarealerne, er de arealer, hvor dyrene opholder sig med ”ben og bagdel” mere end kortvarigt. Det er ikke afgørende, om der faktisk afsættes gødning på arealerne, herunder om dyrenes gødningsadfærd gør det sandsynligt eller usandsynligt, at der er gødning på hele eller dele af arealet. Der henvises i øvrigt til vejledningen om definitionen af produktionsareal.

Produktionsarealet er et centralt begreb i husdyrbruglovgivningen. Produktionsarealet er således den afgørende faktor i lovens definition af husdyrbrug og for kravet om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Beregninger af ammoniak og lugtemissioner og fastsættelse af BAT-krav til reduktion af ammoniak skal foretages ud fra produktionsarealets størrelse.

Produktionsarealet som grundlag for regulering og beregninger af emissioner skal ses i lyset af faglig viden om, at ammoniakemissionen er mere afhængig af staldoverfladen end af antallet af dyr. De emissionsfaktorer, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A og B, bygger på emissionen pr. m2 pr. år fra de arealer, hvor dyrene opholder sig og i princippet kan afsætte gødning, og der er i høj grad taget udgangspunkt i de arealer, som medregnes i dyrevelfærdskravene.

Fastlæggelse af produktionsarealet i forbindelse med ansøgningen

Ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b skal indgives digitalt via husdyrgodkendelse.dk. Ansøger skal for hvert staldafsnit oplyse om produktionsarealets størrelse og de dyretyper og/eller staldsystemer, der søges om på det pågældende produktionsareal. Produktionsarealets størrelse kan angives som bruttoarealet for de indtegnede staldafsnit, og der vil i givet fald ikke være behov for at afgrænse produktionsarealets størrelse nærmere.

I visse tilfælde vil ansøgeren imidlertid have ønske om, at der alene medregnes de arealer i produktionsarealet, som skal medregnes, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 1. Baggrunden herfor vil typisk være at begrænse den beregnede ammoniakemission fra husdyrbruget. Hvis der er arealer i det pågældende staldafsnit, som ikke skal medregnes i produktionsarealet, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. C, nr. 1, skal ansøgningen indeholde angivelse af produktionsarealernes nærmere placering, omfang eller lignende, f.eks. ved at vedhæfte en (målfast) plantegning over staldindretningen eller anden illustrativ og dækkende tegning, der kan relateres direkte til det angivne produktionsareal, f.eks. en autocad-tegning med tydelig markering af produktionsarealets placering, benævnelse og udstrækning. Ved ikke at medregne alle arealer i et staldafsnit som produktionsarealer, ”låser” ansøger sig efter omstændighederne samtidig fast til en bestemt staldindretning. 

Efter indtastningen af oplysningerne om antal m2 henholdsvis den ansøgte dyretype og staldsystem eller flexgruppe (kombinationer af flere dyretyper og staldsystemer) sker beregningen automatisk i husdyrgodkendelse.dk ved at multiplicere antallet af m2 med de emissionsfaktorer, som er fastsat for de pågældende dyretyper og staldsystemer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A og B, idet der dog kan tages højde for effekten af valgt teknologi og perioder, hvor dyreholdet er udegående.

Ved ansøgningens indsendelse til kommunen vedlægges bl.a. de plantegninger, der dokumenterer ansøgerens angivelse af produktionsareal. Det er kommunens opgave at efterse dette i lyset af bekendtgørelsens regler. Såfremt kommunen ikke finder, at der gøres dækkende rede for produktionsarealets placering og udstrækning i ansøgningen, kan kommunen anmode om yderligere oplysninger.

Ved sagens afgørelse tages der samtidig stilling til produktionsarealet, der vil fremgå af sagens afgørelse, således husdyrbrugets grundlag for produktion m.v. er fastlagt entydigt, herunder også af hensyn til kommunens tilsynsarbejde.

Særligt om fastlæggelse af produktionsarealer for husdyrbrug etableret efter tidligere gældende regler

Husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter de tidligere gældende regler i husdyrbruglovens §§ 10-12, omfattes af krav om godkendelse eller tilladelse efter lovens § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, når de foretager udvidelser eller ændringer, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Tilsvarende gælder det for husdyrbrug, der er etableret før 1. januar 2007, f.eks. på grundlag af en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, at kravet om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b udløses, når de foretager udvidelser og ændringer. Dette følger af overgangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven.

Disse regler indebærer krav om godkendelse eller tilladelse af hele husdyrbruget. Derfor skal produktionsarealet fastlægges for såvel eksisterende som evt. nye stalde. Det kan således være en særlig udfordring at fastlægge produktionsarealerne i eksisterende stalde, fordi disse ikke som sådan er fastlagt i anmeldelser, tilladelser, godkendelser m.v. efter de før 1. august 2017 gældende regler, hvor den tilladte produktion vil være udtrykt i antal dyr/kg dyr m.v. Hvis der er en tilladelse eller godkendelse efter de tidligere gældende regler i husdyrbruglovens §§ 10-12 eller godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, vil der i tilknytning til godkendelsen eller tilladelsen typisk være plantegninger, kortmateriale eller lign., hvoraf staldindretningen fremgår, som kan bruges som grundlag for fastlæggelsen af produktionsarealet. Hidtidig drift af arealerne kan evt. også fremgå af tilsynsnotater.

Det er som udgangspunkt helt nødvendigt indledningsvis at fastlægge produktionsarealets størrelse, fordi det er afgørende for, om husdyrbruget er omfattet af godkendelsespligten i§ 16 a eller tilladelseskravet i § 16 b. Endvidere afhænger kravet om reduktion af ammoniak ved anvendelse af BAT af ammoniakemissionens – og dermed produktionsarealets størrelse. Endvidere er produktionsarealet for så vidt angår de eksisterende stalde væsentligt af hensyn til at nudriften i relation til beregning af merdepositionen til kategori 3-natur og meremissionen af lugt. Se om fastlæggelse af nudrift under vejledningen til kapitel 13.

Kommunens afgørelser fremover

Med lovændringen er der ikke umiddelbart ændret på de forhold og hensyn, som kommunen skal varetage og inddrage i vurderinger og afgørelser om husdyrbrugenes anlæg, herunder i forhold til ammoniak, lugt, støj, støv, fluer og påvirkning af landskabet.

Som udgangspunkt skal kommunen således fortsat fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt, anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt.

Loven bemyndiger imidlertid miljø- og fødevareministeren til at kunne fastlægge nærmere, i hvilket omfang og hvordan kommunen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vilkår. Ministeren bemyndiges også til at kunne fastsætte umiddelbart bindende regler for husdyrbrugenes indretning og drift m.v. (generelle regler). I givet fald vil dette indebære, at kommunen ikke skal fastsætte vilkår om forhold, der undergives denne generelle regulering. Dette er alene sket i begrænset omfang med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen pr. 1. august 2017.

BAT til begrænsning af ammoniakemission

BAT-kravet til ammoniakemission er sammenlagt med det generelle ammoniakreduktionskrav til ét samlet krav for husdyrbrug, som har en samlet ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år. Det svarer omtrent til den tidligere grænse for godkendelsespligt efter § 11 (inkl. generelt ammoniakreduktionskrav). Grænsen på 750 kg NH3-N pr. år er efter anvendelse af teknologi eller andre virkemidler. Derfor er det muligt for en ansøger at holde sig under grænsen ved at anvende ammoniakreducerende teknologi.

Principperne for det nuværende BAT-kravs omfang vil også gælde for det nye BAT-krav. Der skelnes således mellem nybyggeri, renovering og eksisterende stalde.

De nye BAT-krav er fastsat ud fra de tidligere BAT-standardvilkår. Hvor der ikke var vejledende BAT-standardvilkår, er kravet fastsat ud fra det generelle ammoniakreduktionskrav. 

Skærpelsen af BAT-kravet efter størrelsen af udvidelsen eller ændringen skel fremover i forhold til antal m2 produktionsareal i stedet for efter antal dyreenheder.

Vilkår om fodring er delvist indarbejdet i stipladsmodellen, idet der er en sammenhæng mellem høj fodereffektivitet og hurtig vækst, hvorfor fodervilkår, der er fastsat efter type 2 korrektioner, er udgået. Det har endnu ikke været muligt at indarbejde krav til råprotein i stipladsmodellen, og sådanne krav kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anvendes i stipladsmodellen.

Beregningen af ammoniakemissionen fra lagre af fast husdyrgødning foretages ud fra lagerets størrelse, og det bliver herved irrelevant at stille vilkår om udbringningshyppighed. Dette medfører, at der ved en række produktionsmetoder ikke længere stilles BAT-krav.Sagsbehandlingstid

Der indføres krav om maksimal sagsbehandlingstid for tilladelser efter § 16 b og godkendelser efter § 16 a, stk. 4 (hvilket vil omfatte de fleste tillægsgodkendelser). Udgangspunktet er, at disse sager skal afgøres hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Andre sager skal afgøres inden for rimelig tid.

Sagsbehandlingstid

Der indføres krav om maksimal sagsbehandlingstid for tilladelser efter § 16 b og godkendelser efter § 16 a, stk. 4 (hvilket vil omfatte de fleste tillægsgodkendelser). Udgangspunktet er, at disse sager skal afgøres hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Andre sager skal afgøres inden for rimelig tid.

Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud

Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelser og tilladelser er forlænget til 6 år, og fristen for udnyttelse er fastsat direkte i loven. 

Reglerne om helt eller delvist bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år er ændret, således at der skal større udsving til, før det betragtes som kontinuitetsbrud (og derved medfører helt eller delvist bortfald).

For at modvirke bortfald skal mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal anvendes driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år. Ved driftsmæssig anvendelse forstås, at der produceres mindst 50 % af det antal dyr, der er muligt inden for dyrevelfærdsregler eller andre krav, f.eks. økologiregler, som husdyrbruget er underlagt

Revurdering

Pligten til regelmæssig revurdering af miljøgodkendelser er som udgangspunkt begrænset til husdyrbrug, der overstiger IE-direktivets stipladsgrænser (IE-husdyrbrug).

For ikke-IE-husdyrbrug godkendt efter § 11 eller § 12 i husdyrgodkendelsesloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven er revurderingspligten dog fastholdt i det omfang, det er nødvendigt for at overholde totaldepositionskravene for ammoniak for kategori 1-eller kategori 2-natur. Miljøstyrelsen har etableret en metode for screening og revurdering af disse husdyrbrug. Dette understøttes af it-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk.

Arealreguleringen

Med den nye arealregulering er husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer til nye generelle krav. Omlægningen er sket på en måde, så der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse. 

Desuden samledes husdyrgodkendelseslovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer fra husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold reguleres samlet i medfør af husdyrbrugloven.

Husdyrefterafgrøder

Som erstatning for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat er der indført en ny reguleringsmodel, hvor beskyttelseshensynet opfyldes via krav om ”husdyrefterafgrøder”.

Kravet om husdyrefterafgrøder er målrettet til oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Fra 2018 kan der også blive udlagt husdyrefterafgrøder målrettet oplande med indsatsbehov i vandplanerne. Beskyttelsen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er fuldt ud overgået til de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Kravet om husdyrefterafgrøder gælder for jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover og som anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej. Ved en jordbrugsvirksomhed forstås en virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Husdyrefterafgrøderne kommer til at indgå i gødningsregnskaberne, og de vil på samme måde som andre typer efterafgrøder kunne veksles til gældende alternativer i gødningsregnskabssystemet, f.eks. kvotesænkning, tidlig såning og mellemafgrøder. Efterafgrøderne kan desuden overføres til en anden jordbrugsvirksomhed eller en senere planperiode.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om husdyrefterafgrøder. For vejledning henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

Harmoniregler

Begrebet dyreenheder (DE) er udgået. Hidtil har harmonireglerne primært været fastlagt i antal dyreenheder pr. ha, men med den nye arealregulering harmonigrænserne fastsat i kg kvælstof (N) i organisk gødning pr. ha i stedet for. Desuden harmonigrænsen øget fra 1,4 DE pr. ha (svarende til ca. 140 kg N pr. ha) til nitratdirektivets øvre grænse på 170 kg N pr. ha.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med harmonireglerne. For vejledning om ændringerne henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

Fosforlofter og fosforregnskab

Der er indført lofter for udbringning af fosfor fra både organisk gødning og handelsgødning. Fastsættelse af fosforloftet for en landbrugsbedrift sker ud fra bl.a. standardtal for de anvendte gødningstyper. Fosforloftet kan øges ved P-tal under 4,0.

Fosforlofterne skal både varetage miljøhensynet fra de hidtidige skærpede harmonikrav (der også indirekte regulerede mængden af udbragt fosfor med husdyrgødning) og kravene til fosforoverskud i de hidtidige miljøgodkendelser og tilladelser.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på jordbrugsvirksomheder gennem gødningsregnskaberne, der som noget nyt indeholder et fosforregnskab. For vejledning henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

Kommunerne udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på ikke-jordbrugsvirksomheder. Der kræves ikke fosforregnskab af disse virksomheder.

Fosforerosion

For at begrænse tilførsel af fosfor til vandmiljøet er der indført regler om forebyggelse af erosion af jord til vandmiljøet, hvor der udbringes en vis mængde organisk gødning. Der er indført særlige forpligtelser for kommunernes tilsyn med overholdelsen af reglerne og pligt til at give påbud, når der under normale vejrforhold er konstateret jorderosion på jordbrugsvirksomheder som anvender 80 kg N eller derover fra organisk gødning.

Zink i husdyrgødning

Der er indført en række krav ved udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Kravene er primært rettet mod ejendomme med en specialiseret produktion af smågrise. Husdyrbrug med f.eks. både søer og smågrise vil kun i mindre omfang blive berørt. 

Kravene skal sikre tilstrækkelig fordeling af den zinkholdige husdyrgødning fra smågrise, hvor der f.eks. til gyllebeholdere med koncentreret smågrisegylle skal stilles krav om markkort og beregninger. Kravene omfatter også tilsyn med reaktionstallet på sandjorde, som anvendes til udbringning af husdyrgødning fra smågrise, inkl. mulighed for at kommunerne kan give påbud om kalkning. Endelig bliver der i visse tilfælde afstandskrav til vandmiljøet.

Ammoniak fra udbringning af husdyrgødning

Der er indført krav til udbringning af husdyrgødning inden for en zone af 20 meters bredde omkring ammoniakfølsom natur for at begrænse ammoniakpåvirkningen. De ammoniakfølsomme naturtyper er kategori 1-natur, som defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer. Miljøstyrelsen udarbejder kort og supplerende vejledning til landmændene om, hvor kravet gælder.

Indfasningen af ny husdyrregulering

Den nye husdyrregulering er indført over flere omgange. Som hovedregel er reglerne trådt i kraft 1. august 2017. Dette tidspunkt er valgt, fordi den nye generelle arealregulering tager udgangspunkt i planperioden for gødningsregnskaberne, dvs. fra den 1. august til den 31. juli.

Derfor bortfaldt vilkår og betingelser om arealer i trufne afgørelser den 1. august 2017. Dette gælder således både arealvilkår i eksisterende tilladelser og godkendelser, § 16-godkendelser i deres helhed samt betingelser om arealerne ved afgørelser efter anmeldelse. Læs mere i afsnittet ”Bortfald af arealvilkår og betingelser 1. august 2017” nedenfor.

Allerede 2. marts 2017 skete der nogle væsentlige ændringer som forberedelse til den generelle arealregulering. Kommunerne og Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle således fra 2. marts 2017 ikke længere stille krav vedrørende arealerne ved afgørelser efter husdyrbrugloven, fordi disse krav i realiteten ikke ville kunne nå at få effekt, før deres bortfald den 1. august 2017. Desuden kan landmænd skifte udbringningsarealer uden forudgående anmeldelse til kommunen.

De eksisterende tilladelser og godkendelser gælder efter 1. august 2017 fortsat i forhold til anlægget (herunder alle indeholdte vilkår herom), indtil husdyrbruget får en ny tilladelse eller godkendelse efter ansøgning om en udvidelse eller ændring i medfør af den ændrede lov. Når dette sker, overgår husdyrbruget fuldt og helt til den nye anlægsregulering. Ansøgninger om etableringer, udvidelser eller ændringer afgøres efter de regler, der gælder på ansøgningstidspunktet. Det betyder, at ansøgninger, der er indgivet før 1. august 2017, men som endnu ikke er afsluttet på dette tidspunkt, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler på samme måde som i perioden 2. marts - 31. juli 2017.

Bortfald af arealvilkår og betingelser 1. august 2017

Arealvilkår i eksisterende tilladelser og godkendelser, § 16-godkendelser i deres helhed samt betingelser om arealerne for tilladelser efter anmeldelse bortfaldt uden videre 1. august 2017.

De nødvendige miljøhensyn som følge af anvendelsen af husdyrgødning varetages i stedet for af generelle regler fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Som hovedregel er det alle vilkår, som er rettet mod arealernes drift eller mod beskyttelse af natur og miljø som følge af påvirkninger fra anvendelse af gødning på arealerne, der er bortfaldet.

Nogle vilkårstyper er dog ikke bortfaldet, fordi de er begrundet i BAT eller ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg. Se afsnittet "Særligt om vilkår og betingelser, der ikke bortfalder" nedenfor.

I afsnittet "Arealvilkår der bortfalder" er der beskrevet en række arealvilkår som ofte er stillet i tilladelser eller godkendelser. De konkrete tilladelser og godkendelser kan indeholde andre arealrelaterede vilkår, som også bortfalder - det kommer an på kommunens fastsættelse af vilkårene i den enkelte sag.

I afsnittet "Betingelser der bortfalder for tilladelse efter anmeldelse" nævnes tilsvarende de typer betingelser, der bortfalder.

Særligt om vilkår og betingelser, der ikke bortfalder

Fosfor begrundet i BAT

Vilkår i relation til fosfor begrundet i BAT anses ikke som vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning, selv om vilkåret vil medvirke til at begrænse fosforoverskud på udbringningsarealerne. Vilkår i relation til fosfor begrundet i BAT kan f.eks. være krav om fosforindholdet i foderet.

Afgræsning eller slæt for at fjerne kvælstof

Vilkår om afgræsning eller slæt for at fjerne kvælstof fra naturarealer som følge af ammoniakdeposition bortfalder ikke. Årsagen er, at disse vilkår er stillet for at begrænse virkningerne af ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg.

N og P ab dyr

Anmeldeordningen for emissionsorienteret produktionstilpasning på husdyrbrug, der i forvejen har en tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12, indeholder stadig betingelser om N og P ab dyr. Disse betingelser håndterer flere miljøhensyn, bl.a. i forhold til ammoniakemission og BAT for fosfor i husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse, hvilket er årsagen til at de ikke bortfalder.

Betingelserne er alene knyttet til kommunens vurdering på afgørelsestidspunktet og medfører ikke krav til husdyrbrugets efterfølgende drift. Derfor er der heller ikke nogen betingelser at håndhæve efterfølgende. De nævnes dog her alligevel for at undgå tvivlsspørgsmål.

Arealvilkår der bortfalder

I dette afsnit gives en oversigt over vilkårstyper, der bortfalder i eksisterende tilladelser og godkendelser 1. august 2017.

De konkrete tilladelser og godkendelser kan indeholde andre arealrelaterede vilkår, som også bortfalder. Det kommer an på kommunens fastsættelse af vilkårene i den enkelte sag.

Kvælstofudvaskning (nitrat)

  • Nedsat husdyrtryk. Disse vilkår vil normalt være fastsat som en begrænsning af hvor meget husdyrgødning der må udbringes på bedriftens arealer i løbet af planåret (1. august – 31. juli).
  • Efterafgrøder
  • Hvilket sædskifte (standardsædskifte), der må bruges
  • Pløjetidspunkt for græsarealer i omdrift
  • Reduceret kvælstofnorm
  • Vilkår knyttet til permanente græsarealer, der ikke indgår som udbringningsarealer i husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse. Det kan være vilkår om et maksimalt antal græssende dyr på arealet, fastsat for at sikre mod at større mængder husdyrgødning ville blive unddraget vurderingen af kvælstofudvaskning og fosforoverskud på bedriften.

Fosforoverskud

Vilkår, der udmønter krav til fosforoverskuddet på bedriften. Det kan f.eks. være vilkår om overførsel af husdyrgødningsædskiftet eller omfanget og karakteren af udbringningsarealerne.

Vilkår knyttet til fodereffektivitet kan indgå i overholdelsen af krav til fosforoverskuddet, men hvis disse vilkår også indgår i imødekommelsen af BAT-krav bortfalder de ikke.

Erosion eller afstrømning

Vilkår, der er fastsat for at begrænse erosion eller overfladeafstrømning til vandmiljøet. F.eks. vilkår om bræmmer langs vandløb.

Zink

Vilkår om udbringning af gylle fra smågrise begrundet i miljøhensyn i forhold til zink. Dette kan f.eks. være vilkår om afsætning eller håndtering af husdyrgødning fra smågrise behandlet med receptpligtig medicinsk zink eller krav til kalkning af sandjord, 

Ammoniak eller lugt fra udbringning af husdyrgødning

Vilkår fastsat med henblik på at undgå, at ammoniak fra udbragt husdyrgødning skader nærliggende naturarealer, herunder yngle- eller rasteområder for beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Det kan være vilkår om, at udbringning af flydende husdyrgødning kun må foretages ved nedfældning på bestemte arealer eller afgrødetyper.

Vilkår om, at der ikke må udbringes husdyrgødning på bestemte tidspunkter, f.eks. i weekender eller på helligdage.

Overførsel af husdyrgødning til en anden bedrift

Vilkår om overførsel af husdyrgødning til en anden bedrift ("gylleaftale", "overførselsaftale"). Det kan være vilkår om mængden af overført gødning, indholdet af næringsstoffer i den overførte gødning og hvilke arealer den overførte gødning må udbringes på.

Udbringning af anden organisk gødning

Vilkår om udbringning af anden organisk gødning end husdyrgødning.

§ 16-godkendelser

Arealgodkendelser efter husdyrgodkendelseslovens § 16 er bortfaldet i deres helhed.

Betingelser der er bortfaldet for tilladelse efter anmeldelse

For tilladelser givet efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens anmeldeordninger gælder en række betingelser, hvoraf nogle sætter begrænsninger for husdyrbrugets drift efter tilladelsen er givet. Fra 1. august 2017 er de arealrelaterede betingelser for driften bortfaldet.

De arealrelaterede betingelser drejer sig om:

  • Mængden af kvælstof eller fosfor ab lager
  • Udbragt mængde af næringsstoffer, husdyrgødning eller anden organisk gødning
  • Fosforoverskud på arealerne
  • Hvilke arealer, der må udbringes husdyrgødning på, og dyrkningen af disse arealer

Versionshistorik

Dette er den nyeste version af artiklen